A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Spjaakk, -e se spjelk-. Spjaalung



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə175/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
#16490
1   ...   171   172   173   174   175   176   177   178   ...   219

Spjaakk, -e se spjelk-. Spjaalung se Spjol-.

spjaankjen adj. spinkel = spinken. Hall.

Spjaata f. langt meget tyndt Træ. Ryf.

"Spjeld n. 3)". A. Ndm.: Spjill; SHelg.: Spjyll. 5) liden Skovl el. Øse = Skota. Ndm. "Mjølspjill". 6) Spændetræ i Væv. Ryf.: Spjell og Spjæl.

"Spjelk m. 1) Spile osv." A. Spilk m. og f. Hard. Voss. Spjuulk m. Li. (Fjotland). Spjaalk f. NGbr. Spjaakkji m. VTel. "2) Spændetræ". A. Spilk Hard. Voss; Spjølk STrondh. (Børsen). 4) Spjølk, i "Bringespjølk". Vald. 5) Spjuulk og Spjuulkje m. hvert af de to Been i Læggen. VAgder (Bj. Grindeim, Fjotland). "Han bräut a seg den aene Spjuulkjn". Spylk f. d. s. Ma. (Bjell.).

Spjelka f. 1) Spile = Spjelk 1) og 2). Tel. (Rauland): Spilke; Li. (Fjotland): Spjuulka. 2) Træstikke; se Sprit. Tel.

"spjelka v. a. (ar)". A. VAgder: spjuulk(j)a
Foutn"; Sæt. og VTel.: spjaakke. 2) = spjaaka 1), fikta. Smaal. og Rom.: spjælke. 3) = spjaaka 2) b) (nakjen). Ryf. Jæd. Ogsaa: spilka, Ryf.

Spjerr n. a) stor Rift, eller opreven Tunge af Tøi. Østl. b) Laser, Splinter, Smadder. "Han reiv se i Spjær(r)". "Han kjørte saa de gikk i "Spjær(r)". Rom. (Fet).

"spjerr adj." A. "Riive se ræent spjær", rive sin Dragt i Laser; Vestfold. "Kjøre spjærr", kjøre Kjøresagerne i Splinter.

"spjerra v. a.". A. Tel.: "spjerre"; Østl. (Rom. Hadel. og fl.): "spjær(r)e (oopp)".

"Spjerra f." A. Tel.; Østl. og SGbr.: Spjær(r)e.

spjerrutt adj. fuld af Splitter, "Spjerror"; opsplittet, forreven; = lurvutt. Om Dragt; om Skjæg. Østl. (Odal og fl.): spjærete. 2) = spjanutt. Smaal.

Spjert, spjerta, spjerten se Spjart.

Spjett m. 1) smal Kile af Tøi, smalt Spjeld. NØsterd. 2) tynd halvvoksen Figur (Menneske, Hest osv.). NØsterd. Jf. Spjatt.

spjetten adj. rank velvoksen og elastisk. Helg. (Nesne, Ranen og fl.).

spjoa v. n. (ar), give Lyden af en Vædskestraale som sprøites i Vædske. Jæd. (Gjæstal). "Ku´no molka i Kodlo saa dæ spjooa". Jf. spya. – Spjok, spjoka (oo) se spjaaka.

Spjoka? f. liden afreven Strimmel el. Lase. Vald. (VSl.): Spjoko, "Nævr-". "Pjøko" d. s. Vald. (Vang). – spjoka v. rive (Tøi, Næver og dl.) op i smaa Strimler, Laser. Vald. (Bagn): "spjaake upp".

Spjola (oo) f. Pige paa en 11#-14 Aar, halvvoksen Pige. Hard. Se flg.

"Spjole (oo) m. 1) Spole". A. Hall.: Spjøle. 2) Dreng paa en 12#-16 Aar; liden tynd Figur. Hard.; Vald. og Hall.: Spjøle.

spjolen adj. halvvoksen, opløben. Voss, Nhl.

Spjoling m. = Spjole 2). Hard. (Odda). Spjoulungg Hard. (Ulvik); Spjaalungg, Røldal; Spjølingg Voss; Spjæling Tel. (Selljor); Spøling(g) Tel. (Vinje), Vestfold (Lardal). – Spjoulinggsgeut, -jænta d. s. Hard. (Ullensvang).

Spjon (oo) n. naragtig klædt Person = Spjaak; ogsaa: Nar. Nhl. Shl. Ryf. – "spjona seg te" = spjaaka seg te. Shl.

Spjor m. tungeformig Oprivning inde i et Stykke Tøi, Læder og dl.; tildeels = Spjerr n. Tel. (Vinje): Spjoor´e. – Spjoo`re m. d. s. Tel. (Rauland).

Spjote m. 1) lang tynd Person. Li. (Bakka, Nes), Dal. (Lund, Hedland): Spjoude. 2) vittig og pudsig men dertil noget løierlig Person. Li. (Nes), Jæd. (Gjæstal).

[Spjo´tr n. en graalig Metalblanding (Tingblanding). VTel. (Moland). Spjöu´tr, "Spjoutor" d. s. NGbr. Tel. (Selljor). Og "Pjoutr"; Tel. Holl. peawter, speawter, Eng. pewter. – spjotten se spjatten.

Spjulk, -a se Spjelk. – spjutre se sputra.

Spjutu se Spita. – Spjyli se Spele.

Spjæl m. liden tynd svag Figur. Oslo. Spjæle f. d. s. Østl. Spjæling d. s. Rom. Ring. Hadel. ØTel. Oslo, Smaal. (A.) og fl. Jf. Spjoling. – spjælete adj. a) lig en Spjæl. 2) = spjanutt. Oslo.

Spjære, spjærete se Spjerra, -utt.

Spjøle se Spjole. – Spjølk se Spjelk.

Spjørr (ø') f. = Spjør. VTel. Rbg. Flertal: Spjørri(r) VTel. SætB. Ma. (Aas. Bj.: Spjørre); Spjørrur VTel.; Spjarri Sæt. (Valle, Bykle); G. N. spjar(r)ir.

Spjøt n. spjøta seg v. = Spjon, -a. Shl.

Spjøtul m. et lidet kroget Spid; Jernkrog uden Modhage, til at tage Fisk op med. SHelg. "Kveitspjøtul".

Splindra f. 1) stor flad Træsplint; meget tynd liden Fjæl. Li. Nedre Tel. 2) om liden spæd Pige. Tel.

Splint f. = Flint f.; om Hestesko, Hæljern. Nfj. (Gloppen og fl.; lidet brugt).

splintra v. n. om Smertefornemmelser = spila, spira. Oslo, Follo, Rom. Ring. – splintran(d)e adv. "s. kaldt", sprængende, stikkende koldt. Rom. Oslo. "splittranes", d. s. Smaal. Rom.

splita (ii) v. være spydig; haane. Jæd.

Splitord (ii) n. spydige Ord = Spitord; Haansord. Ryf. – Splittyr(d)e n. d. s. Sfj. (Askvoll). Og: Spliitøre n. Sfj. Sogn. – spliitørt adj. fuld af Splitord. Sfj. Sogn. – splitig adj. d. s. Sogn.

?spo adj. rask og smidig; dispos. Nhl (Fusa). Jf. Spoe; D. og Sv. Diall. spose dvs. skynde sig. Maaske: (di)spos.

Spoda (o') f. 1) Spade. Dal. og Li.: Spoua. 2) en Spadefuld, hvad der kan ligge paa en Spade. Ma. (Audndal): Spoa; Ma. Li. og Dal.: Spoua; Sæt.: Spoue. "Ei S. Jour". 3) spadelignende Redskab. Spooa, Ryf. SShl. "Kakespooa"; Spøa, Nhl. NShl. "Brimspøa"; Spøaa Ndm.; Spøva Shl. Nhl. "Kakespøva, Fiskespøva". "Spøva" bruges ved Fladbrødbagningen ved Siden af "Fløy" som er en trind Pind; Shl. 4) Spadetid, Vaararbeide; ligesom "Plog" = Plogonn. Spoa Nhl (Fana, Hamre), Shl. (Stord, Tysnes og fl. hvor "Spøva" er Kagespade, Fiskespade); Spooa SShl.; Spøa Nhl. (Hosang). Ogsaa: Spo(d)? f. Væs. eet med Spoda A.

Spog for Spok. – Spoga (oo) se Spue.

Spok (oo) m. 1) dumdristig Galning. Ryf. (Nærstr. Tarvastad). "Du æ ein Spoog, du lykta 'kje førr dæ gaar deg gale". 2) liden Spradebasse; liden naragtig Person. Sfj. (Askvoll, Førde; Holmedal, n.). – Spok n. d. s. Ryf. "Eit gale Spook", en vild Galning. – spoka adj. farlig, truende = spøkjeleg. "Ein spooka Fart", vild Fart. Ryf. Ordene maa ligesom flgg. høre sammen med spøkja, Sv. og D. Diall. spok, spog dvs. Utyske, Skræmsel.
spoka (oo) v. n. gaa dumdristigt paa; tage vildt (farligt) i; tee sig som en "Spook". SBerg. "Spooka paa".

Spoke (oo) m. mundkaad lystig og løierlig Person; hensynsløs Spøgefugl. Agder, Dal. "Spokje (o'), Spoje", og "Spougje".

"Spol (o') m. 1) Spile osv." A. VTel. (Raul. Høydalsmo) og SætV. og B.: Spol´e, Fl. Speli(r). "Grindspelir, Bringgespelir". G. N. spölr, Fl. spelir. Og: Fl. Spolir Tel.; og: Spola SætB.; Spolur Tel. (Se Bringespol). "2) Stribe; Strimmel". A. Tel. (Selljor). "Tjellspolir", smalle Vævbredder som sammensyes til Tjeld. 3) Strimmel af Mark, smal "Teig". Tel. (Grandsherad), SætB. 4) Hjulege osv. Romsd. og fl.: Spøl; se Spøl.

Spole (o') m. Strimmel = Spol. Tel.

"Spole (oo) m. Væverspole". A. Spjøle Hall. se Spjole. Spøl d. s. NGbr. Østerd. (ö?) 2) liden tynd Figur. Tel. Spøl d. s. NGbr. Østerd. (ö?), Nordl.

Spolo, Spulu, Spølu se Spela.

"Spon (oo) m. 2) Spiseskee". A. VTel. (Mo).

Spong f. (Fl. Speng´r) Mellemgulv, Diaphragma. Nhl.: Spaang(g), Spæng(g)´e. Eet med Spong A.

spongutt adj. med store Pletter som næsten danner Bælter; bredstribet. Tel. Rbg. Shl. Nhl. "Ei spaangutte Kyyr".

Sponlod f. smal Hylde eller List med Huller til at sætte Skeer i. NGbr.: Spoonlaa.

Spor (oo) m. Tange paa Lee = Spor n. (Ma.). Rom. Maaske for Spord, Stjert.

"spora (o') v. n. (ar)". A. 2) "spora paa, s. avsta(d)", gaa raskt. Tel. "tvispora" v.

sporahoggen (o') m. 1) hugget med Spore. 2) rapp, især i Munden. Vald. (ØSl.).

"Spord m. Hale". A. 2) et Træ som, fastgjort til Høslædens Flade, bøier sig opad bagtil, og oventil har et Tværtræ, Spordhovud n. Sfj.: Spoor, Spoorhöue.

spordreisa v. n. (er, te), om Fisk: reise sig paa Halen NBerg. og SBerg.

spordstinga seg v. om Fisk: gaa dybere ned med Halen foran. Berg.

Spore m. et lidet pigget "Kjevle", hvormed Fladbrødet rulles paa Pladen. NSmaal.: Spaaraa; SSmaal.: Spaare.

Sporhauk (o') m. 1) dvs. Sporvehauk. "Glaape som ein Sporhouke (Spörrhöuk, Østl.)"; VTel. 2) en opstrammet storagtig Person. Dal. VTel. Ma. og fl.

spor-reika (o') v. n. (ar), gaa med strammede Been, spanke spradende. Ma. (Bjelland?); -e Sæt. Rbg. Tel.; spaarreigja Jæd. (Time, Høyland); spaareika Ma. VTel. Sæt.; sparreika, -e, Li. Bamle (Drangedal), ØTel.; spaarrække Nedre Tel. spreike d. s . Tel. (Bø, Lunde). Første Deel seer ud som Spor (Spor; jf. spora); "spaareike" minder om "gaa og spaa"; "spreike" er vel neppe til sprikja, men snarere et Sammendrag (end det omvendte). – spreikeleg adj. spankende. Tel.

"Sporv (o') m." A. Sparv Stjør., Spörr Hadeland, Spaarr Rom.

Sporv (o') m. = Spirv. Romsd. Ndm.

"Spott m." A. Shl. "Aakrspott; Skogaspott". 2) Høplet = Kverve. Shl. "Høys.".

spra v. (r, dde), sprøite, stænke. Vestfold (Sandsvær, Larvik, Jarlsberg), Oslo. Jf. spræ; Eng. spray Stænk. Se A.

spradda v. n. (ar), 1) sprælle = Sprala. Agder, VTel. Bamle. 2) gjøre Spræl, sprade. Røldal, Ma. G. N. spradka sprælle. D. Dial. sprade, d. s.

spradla v. n. sprælle. Ma. (Holum), Hard. spraila d. s. Ma. (Bj.); maaske til spradda.

"spraka v. n." A. Ndm.

Sprakaduse (u') m. Enerbuskads. Voss. "Sprakados" m. Spradebasse; Shl. Vel. eg.: Enerbuskads, se Dos n.

sprakaleg adj. som gjør sig til, bryster sig, "briskar seg". Tel. (Kvitseid).

Sprakk n. 1) Snak, Folkesnak. Ryf. "Han æ komen i Sprakkje". "Eg ha höurt eit Sprakk om dæ". 2) Nys, Underretning = Spurlag. Tel. (Kvits. Sell.). "Han hev fængje Sprakk paa dæ" eller "oom dæ". Sv. D. Diall. spraken, sprag dvs. Nys. G. N. spraki, m. Rygte.

spral adj. sprællende. Trondh.

Spral n. = Sprakk m.; Myglarver. Nfj.

"sprala v. n. (ar), sprælle". A. Tel. (Kvits.). 2) sprade = spradda. Gbr. Hall. Østl. (Rom. Hadeland og m. fl.). Snarest for spradla, til spradda. – Spralar m. Spradebasse.

Sprall m. spralla v. = Pert, -a. Hall.

"Sprang n." A. 2) aaben (kniplet, hæklet, fileret) Bord eller Mellemværk paa Dug, Haandklæde osv. NGbr.

spratla v. n. sprælle = sprala. Jæd. sprasle Tel. Sv. sprattla. Vel til spretta.

"Spraut f. Stillepind osv." A. Tel. (Mo, Laardal). "Han stoo soom ei Sprout" dvs. færdig til Spring; Laardal (maaske ogsaa: spændt bøiet Kjep).

"spraut adj. stind". A. Tel. (Bø, Selljor).

Sprauta f. 1) den vandrette Pinde i en Fælde, paa hvilken Lokkemaden fæstes. Hard. (Øydfjord, Ulls.). 2) hver af (de spidse) Enderne af "Hogoldi" ("Holl´æ")? Nhl. – sprauta v. (ar). "S. Togj´e", gjøre Rebet fast til "Hogoldi".

sprauta v. (ar), sprøite. Gbr. (Kvikne).

Sprauta f. Vandsprøite. Ryf. (Vikadal).

Spraute m. 1) spænstig noget stærk Kjep; særlig Birkekjep i "Krakjen". Namd. Helg. Jf. Bogspraut. 2) Spændtræ i Væv. Hall. Jf. spruta, (sprjote).

Sprauting m. spænstig Karl. VTel. (Selljor). Sprouteengji og Sprøyteengji d. s. VTel. (Vinje).

Sprautvid m. Vinduessprosse. Gbr. (Vaa.).

spraane, spraanøygd se sprona.


"spraata v. n. (ar), snakke". A. Rbg. Ned. spraatta, VAgder. Og "sprota"? Agder. Jf. prota. – Spraatta f. en Snakker. Li. Spraatari m. d. s. VTel. (Mo). – spraatta har lang Vokal og lang Konsonant i IVAgder.

"spreida v. a. sprede". A. Ryf. Shl. Nhl. Hard. Sogn. "Spreia Myk"; Shl. Ryf. "Spreia i Klædne", løfte op i Sængklæderne; Røldal. "sprei(d)a seg og sprei(d)ast v. sprede sig, udbrede sig; Ryf. SBerg. Sogn.

Spreide n. Klæde som bredes over Sæng. Hard. Shl. Sfj. "Sængjaspreie".

spreika, spreikeleg se sporreika.

Spreitre n. Spændetræ i Væv, se Spri. Ryf.,

Sprek (e') n. 1) tørre tynde Kviste, tørt Kvas. Rbg. (Honnes, SætB.), Ma. (Aas.), Ned. "Tjurrt sum Sprek". "Stivt sum Sprek". Isl. sprek frønnet Træ. 2) afbarket Kjep af Løvtræ. Hard. "Ospesprek, Askesprek" el. "Spræk?" Se A. 3) liden Træsplint. NGbr. (Lom, Vaa.): Spreek (kort ee). Jf. Sprekl.

spreka (e') v. (ar), gjøre Gren eller Kvist til "Sprek" 2). Hard. "Køyr´æ sprækar".

Sprekalad (e') n. Stabel af Sprek 2). Hard.

"sprekka v. n." A. 2) = bresta; om Mælk. Shl. Ndm.

sprekka v. a. (er, te), 1) faa til at sprække; sprænge, kløve. Hall. 2) tirre En, saa han er færdig at briste af Arrighed. Hall. "Han sat aa sprækkte'n so'n visste kji koor han skulle gjera 'taa se".

Sprekkekrætur n. = Vaarrak. Nordl.

sprekkutt adj. fuld af Sprækker. Hall. sprækkjutt Vald.; som "flækkjutt".

Sprekl m. og n. Spaan huggen af Tømmerets Kanter. Smaal. og Hadeland: "Sprækkl, Spreekkl" og "Sprikkl".

Sprel (ee) m. lidet sprællende Dyr, især Fisk. NGbr.

Sprela (ee) f. sprællende Smaadyr i Vand = Sprett. Østerd.

sprela (ee) v. n. (er, te; og ar), 1) sprælle = sprala. Vald. Hall. NGbr. Østerdalen. "Baadn´e spreela mæ Hænd´o aa Føt´o"; Hall. "S. mæ Fing´o"; Vald. spræle ØTel. 2) v. a. og n. = sprena. Ma. (Bjelland).

Spren (ee) m. fiin Vædskestraale. Sæt. Se flg.

sprena (ee) v. n. og a. (er, te; og ar), 1) sprøite frem gjennem en trang Aabning. Hard. (Ullsv. Odda). "Mjølkj´æ spreente our Spenane". "Sprøyt´n spreena o spräidde seg". 2) udsprøite en fiin Straale. Hard. VTel. Sæt. Rbg. (Ivel.). "Spreene Mjaakk i Augo"; Sæt. "Ho spreente oto Spænen"; VTel. Hertil Spren m. "Ho sette äen Spreen´e bäent i Auga paa meg". Jf. spræna, sprina.

Sprena (ee) f. Diarree = Spræna. Rbg.

"Spreng m. Sprængning osv." A. "Eg vi kji springga min bloudig (egjen) Sprængg´e"; Sæt. "Heng o Spreng", se Heng.

Spreng n. og m. en Kvægsygdom: Trommesyge?; = Trollrida. Hard. Trondh.

Sprenggunu f. voldsomt Vindstød, se Gona.

"sprengja v. a." A. 5) sprænge Mælk = bresta. Shl. Rog.

Sprengja f. 1) Kvægsygdom = Spreng; Trommesyge. Sogn. Sprengjemakk m. Trombidium, indgives mod Sprengja. Sogn. Se Kostelus. I NFj. og Hard. skal S.-makk være et meget større traadformigt Snyltedyr i Fisk. 2) Udspændelse af for megen Æden = Spreng. Rom. NSmaal. Follo. "Dæ smakär Sprænge 'taa Mjælka" (naar Kvæget har overfyldt sig).

Sprengjand n. haard Dyst = Spreng. Hall.

sprengjande adv. overmaade. Østl. (Rom. og fl.). "Sprængane riik". "sprængriik" d. s. "sprængtrabelt", overmaade travlt osv.

Sprengje n. et Sprængstof for Mælk. Shl.

sprengjele(g) adv. overmaade. Gbr. (Fron).

Sprengjetroll n. Myglarve = Sprakk. ISogn.

sprengkøyra v. kjøre overanstrængende.

"Sprett m. 4)". A. Rbg. "5) Smaadyr i Vand". A. Om Smaafisk. Østerd. 7) Solrinding, se Solsprett. 8) Ymt; svagt Rygte, Ryf. "Eg höure ein S. om dæ". 9) lidet Hop opad, Kast, Sving. Hall. Fl.: Sprætti.

Sprett n. 1) elastisk Stang; særlig Fiskestang. "Meitesprett". Hadeland. 2) Spileværket i "Kjoona" (Kylna) under "Kjoonehaara". Smaal. (Spebberg, Trykst.). 3) afbarkede og afløvede Kjeppe til Ved. Vestfold (Lier).

sprettall adj. = sprettug. Hedm.

Sprettand n. lidet Hop = Sprett. Hall. (æ).

Sprettande n. en enkelt Opsprætten, f. Eks. Opskjæren af en Byld. Smaal. Til spretta a.

Sprettar m. en Bille som springer op fra Rygstilling. Nfj. Sprett-smid Gbr. (smee).

Sprette m. en rask let net Karl. Tel. (Raul. Mol. Skafsaa). – spretteleg adj. lig en Sprette.

Sprettefella f. Fælde med Stillepind. SBerg.

Sprettestorr m. et Stærgræs, Carex. Tel. Li.

sprettferdig adj. aldeles færdig. Sæt.

"spretten adj." A. 3) fyrig, frisk, rask. Gbr. og m. fl.

Spretting m. Spradebasse = Sprett.

Spri n. 1) Stang at udspænde et Seil med = Sprit. NRyf. Shl. (Stord,

m.?). 2) Spændetræ i Væv = Spjelk. Ryf. (Tarvastad). Spreitree d. s.



Ryf. (Nærstrand). NSv. Dial.spri dvs. balk mellan dörrar.

spri v. udspænde med et "Spri". Rog. Oslo. – Spristakje m. Stage at "spri" med. Ryf.

Spria f. = Spri. spria v. = spri. Shl. Ryf.

sprik (ii) adj. I "ai spriik Løvd" = Spriikløvd f. Vidde fra Tommel- til Lillefingerspids af den udspilede Haand. Hall.

Sprik (ii) m. tynd svag Karl. Vald.

Sprikja f. En (Kvinde) som "spriikjer seg", gjør sig bred, strutter, stadser sig osv. Sæt.
Tel.: Spreikje, og -ii-. – Spriikji m. d. s. om Mand. Tel. – sprikjeleg adj. lig en S. Sæt.

sprikjefus adj. tilbøielig til at sprikja. Hard.

sprikjehyrnt adj. med struttende Horn. Hall. Tel. Sæt.

sprikjeleg se Sprikja; ogsaa = sprikjande.

Sprikjeløvd f. = Sprikløvd, se sprik. VTel.

Sprikmurt (ii) m. ophængt tør Smaasei. Ma.

sprikla v. 1) udsprede. Shl. "Sprikla Myk". 2) "s. mæ ein Kniv" = fikta. Voss, Hard.

Spril (ii) m. tynd veg liden Dreng. Helg.

Sprila (ii) f. "Gjera S.". Se Jola-. Voss.

?sprina (ii) v. = sprena. Rbg. (Evje)?.

sprilta v. n. (ar), sprælle = sprilta (ikke med den "Fjødrelta" som spretta). Voss, Hard. – sprilten adj. sprællende; = spretten minus Elasticiteten. Jf. sprela.

Spring n. Spire, som paa Kartofler. Ned.

"springa v. n." A. Bøies: spreeng' spreeng sprang, (æig hi) spranga. Namd. (Grong). – "Springe upp", udspringe; om Aaer. Tel.

"Springar m." A. Polskdands, Springedands. Gbr. Tel. Sæt. og m. fl.

Springar m. liden Laks. Stjør.

Springfollog n. = Legdarstakar. VTel.: Springgfoddog.

Springgunu f. = Sprenggunu. Innh.

Springhjul n. Velociped. Sogn.

Springhelda f. Hilde paa Hest.

Springleik m. Polskdands; Musik til P. Gbr.

Sprinsa f. livfuld rask og statelig ung Kvinde. Tel. (Mol. Mo, Vinje, Kvitseid, Selljor).

sprinseleg adj. lig en "Sprinsa". Tel.

"Sprit n." A. Hard.: Sprit, Spreet se flg.

Sprit (i') n. 1) flad tynd Stikke, særlig om de "Spilkor" som kløver Rendingen. Tel. Hard.; tildeels: ee. "Ljaasprit". 2) Gjærdestav. Sogn. 3) liden tynd flad smal Tingest (overh.); f. Eks. liden Fisk. Ryf.: ee. 4) se sprita (i').

Sprit (ii) n. fiin Vædske-straale. Tel. (Mo).

sprita (ii) v.a. og n. (ar), sprøite i fiin Straale = spitra. Hard. Østl. Ndm. Se A.

Sprita (ii) f. fiin Straale = Spriit. Solør.

sprita og sprita seg (i') v. n. (ar), fremhæve sig ved Udmaien og naragtigt fordringsfuld Optræden; sprade; især om Kvinder. Hard. (Ulls. Øydfjord). – Sprit (i') n. En (Kvinde) som spritar seg. Hard. Shl. Jf. G. N. sprita udspærre; (spjaaka, spjelka).

spriten (ii) adj. 1) lang og tynd. 2) sprakende. Sogn.

spritla v. n. og a. sprøite med sine afbrudte (intermitterende) Sprøit. Tel. (Bø): sprisle.

spritla v. n. 1) sprælle, som Fisk paa Land. Sogn; Vald. Hall. Tel. og Østl. (Ringerike og fl.): sprisle, Østerd.: sprihle. 2) røre i noget med vinklede spredende Bevægeler; = sprikla, fikta. Shl. Hard. "Spritla i Eld'n". "Spritla mæ äen Kneiv"; Ulvik. – 3) smaalee høit. Sogn. Meddeelt. – Maaske til spretta. Jf. sprilta.

spritlande adv. i høi Grad: "s. løgje"; "s. galen". Sogn.

sprjaane se sprona. – sprjote se spruta.

Sproa (oo) f. 1) Skraastøtte, Stræbebjælke, Stiver; paa "Hesje", under Fartøi som bygges, osv. Nhl. Sproova f. d. s. Shl. Nhl. 2) Fasthed, Urokkelighed paa Grund af Opstivning, Udspiling el. Fastspærring. Nhl. Sogn, Sfj. Sproova Shl. Nhl. Sogn. "Tree´e staar i Sproove (Sprooe; Dativ?) dar burt i Høse" (i Elvepasset). Mest i: "svelgja, eta, seg i Sproove (Sprooe)", æde saa det bliver siddende fast i Spiserøret. Nhl. YSogn, Sfj. Og: i Sprooa ISogn. Ogsaa: "han aat so han fekk Sprooa paa seg", Sfj. Sjeldnere: "drikke, suge, seg i S." YSogn, Sfj. "Ban´e syyg seg i Sproove", Barnet overfylder sig med Mælk. Ogsaa: Spro A. og fl. "Tak 'taa Boo`raa, dei gamle Kallane ete seg i Sproo`a!" (dat. n.?); Sfj. (YDale). Jf. sproa, sproga, sprova, sprona. – "svelgje i Skroo`ve" og "s. Skroove" d. s.; ogsaa: svælge saa man faar i Vrangstrube. Nfj. Se Sproke.

sproa? v. n. (ar), 1) "sproova aav", støtte ved Stivere, forstøtte. Nhl. (Haus). 2) spile Øinene op, gjøre store Øine, stirre = sprona. Hard. (Øydfj.): sprooga. Hard. (Kvamm) og YSogn: sproova. 3) undersøge nøie (ved Aabnen og Udspilen); "speide osv." A. Vald. (VSlidre og fl.). "Han sproovde o groov". – Hertil: Sproov n. Undersøgelse. Vald.

Sproka (o') f. Sprække, liden Rift; især i Vægbjælke. Ryf. Ma.; Sfj. og Sæt.: -e; Tel. (Kvits. Sellj.): -u; NGbr.: Spruku, i Hud. – sprokutt (o') fuld af Sprækker. Agder.

Sproke (o'). "Drikke, svelgje, seg i Sproke", svælge saa man faar det Svælgede (især kold suur Mælk) siddende i Madrører, ved enslags Krampe. Sfj. (Holsa). Meddeelt.

sprokkutt adj. = sprokutt. Ma. (Aaserall).

sprokta (o') v. n. (ar), 1) = sprikla, fikta. Sogn, Vald. "S. mæ aen Kniiv". 2) gjøre Kast og Hop (saakaldte "Krumspring") som et Kid. Sogn. – "spraakte´re" v. = sprokta 2). Hedm. – sprookde´le v. bruge i sin Konversasjon kvikke eller uventede Ord og Vendinger. NGbr. (Lom). "spraakte´le" = sprokta 2); bevæge sig affekteret. NGbr.

Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   171   172   173   174   175   176   177   178   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin