A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"Sud f. 2," A. "Dragsu, Havsu". SBerg.

"sud (u') adv. syd". A. su, Agder. "sud-i", A. sy Gbr. Hertil Syggar(d). – "sudetter", A. søtitte Shl. Ryf. søøtee NGbr.

"Sud-aust", A. Søt-äust, -ost. Ndm.

Sudbrot (o') n. Brudd i Fuge. Fosn. "Baat´n har Suubraat(t)".

"Sudd m." A. Søler = Klass. Trondh.

sudda v. (ar), 1) bruge "Sudd", kline, smøre. Stjør. 2) søle. Ndm. og fl. Ga aa sudd", drikke og søle. Jf. sodda.

sudden adj. 1) fugtig. Sfj. (Førde). "Sudden paa Fo`to". 2) mat, uoplagt. Sfj. Jf. sodden, sydden.

Sudhall n. = Solhall. NGbr.: Søhæⁱll.

sudklæda v. a. (er, de), brædeklæde et Huus som en Baad. Nfj.

Sudlid (ii) f. mod Syd hældende Side af et Bjerg. Udbredt: Sørlii.

"sudrøn adj." A. syrøn, Nfj. Sfj.

suffa v. (ar), tumle. "suffa tee" fare til, gaa voldsomt i Vei. VAgder. "suffa bort", søle bort, tumle noget bort. Ryf.

"sufsa v. (ar), pladske". A. Hall.; Shl.: supsa. 2) falde med et Pladsk, et Kladsk. Hall.; Ma. Sæt.: supsa, -e. – Sups n. Pladsk, Søl. Agder. Shl. – Supsa f. slusket Kvinde. Li. Dal. – supsen adj. slusket, sølende. Agder.

"Suft f. 2) Smule". A. Sæt. Jæd. Hard. Ryf. "Inkje Søft´i", Sogn (Lustr.). – "Inkje suftande Tær´e", d. s. Hard. Ryf. Sufta f. d. s. Sogn (Hafslo).

"sufta v." A. Tel. (Tinn).

sufta adj. vældig, mægtig, dravelig, dygtig, kraftig = safta, saftig. Nhl. (Sammesteds "saftig", d. s. ). syftig d. s. Nhl. softa, söfta d. s. Sfj. se saatta.

suftig adj. 1) d. s. Agder, Shl. Tel. og fl. "Eit suftigt Huus". "Ein suftig Høystakk, Bakkje". 2) meget vaad, sølet, tilsølet; griset = slapsen. Shl. og fl.

suftig og suftigt adv. vældigt, dygtigt = saftigt, hvormed det bruges næsten i Flæng; se saftig. Agder, Tel. Shl. Dal. og fl. "Han dængd 'an suftig(t)". "Ho tok s. i.".

"suga v." A. sjuge (sj^euge?), SætV.

"Sugarmor f." A. NGbr.

Sugarunge m. Unge som dier, især om Føl under eet Aar. Smaal. Odal.

Sugg m. og Sugga f. skiden Person. Gbr.

"Sugga f. So". A. VAgder, Dal. Ndm. Helg. Ang. sug(u). "Slaa (gjæta) Sugga", et Boldspil, se Fubb.- Rbg. Ma. Dal. 2) = Bumbra, Gylta. Ndm.

Sugga f. liden Karpefisk som lever i dyndet Vand; Carassius? Smaal. (S- og V.).

Sugge, Genetiv el. adj., vældig, drabelig. Ryf. Shl. "Sugge Kar, Griis".

suggja seg (til) v. om Veir: blive lummert og fugtigt, suggjen adj. = soggjen. Ryf. Hall. (Nes). syggjin d. s. Hall. (Flaa). Og "Sugge-veer". Hall.

sugla v. n. sagle = sikla. Hard. Ryf. Ma. og fl. Og sukla, fl. St. – Sugl n. Sagl.

suglen adj. 1) sølende; urenlig. NSmaal. 2) vaad og sølet, om Veir og Føre. Smaal. og Follo (paa begge Steder er sikle" sagle), NGbr. (Lom, Vaagaa). Se suvleleg.

Sugu f., sugu v. se Soga.

"Sukk m. Rystelse". A. "Sætja (sækja) Sukk´n i ein" = Støkk. NGbr.

Sukk f. en liden Fordybning; f. Eks. i Vei, i Tinding. Smaal. Jf. Sukka, Sokk. Sunk f. d. s. Smaal. Follo, Oslo.

Sukk n. (og m.) = Sukk f. Dal. Li.

Sukk n. (og m.) Afskyl af Kar, især Mælkekar, til Drikke for Fæ. Ryf. Røldal, Sogn, Num. Vald.; se A. Sukkekje(t)el m. Vald.

"sukka v. 1) skvulpe, klukke". A. NBerg. (Sfj. og fl.). "Da sukka um Føt´no, i Sko´no". "sukkande vaot", omkring Fødderne; Sogn. "5) hidse en Hund". A. Vestfold (Dramn, Lier). "sookke Bikkja paa ein". Sookkebikkje f. angrebslysten Hund, "Hund som søk(j)er". Vestfold. 6) styrte el. kaste sammen. Sukke uppi", styrte en Vædske i et Kar. Nfj. "Sukke Koort", blande Kaart. Tel. (Raul.). Og: sookke (Koort), Tel. (Laardal).

"Sukka f. Huulning". A. Ogsaa efter Tryk. Jæd. Dal. VAgder, Tel. "Ei Sukka i i Golv´e, ette Hæl´n". "Ei Sukka i Hatt´n". "Slaa Sukkur i Boore, i Hamarn".

sukka adj. vældig, mægtig; drabelig; omtr. = gasta, sufta. Nfj. Sdm. Sfj. Sogn. "Ei sukka Elv". "Eit s. Huus". "Ein s. Stuut, Kar". Ogsaa: "ein Sukka-Kar", "ei Sukka-Jagt"; Sfj. Nfj. Og: "sukkande (adv.) goo"; Sfj. Nfj. Jf. svakka, svossa.

sukkje adv. langsomt og med Besvær, omtr. = traatt; tungt, seent og svagt. Ryf. Shl. Nhl. "Da gjekk sukkje før han". "Han tek da sukkje" = han æ smaaraa(d)en.

sukkutt adj. fuld af "Sukkor". Dal. og fl.

"sukla v. n. 1) skvulpe, klukke". A. Tel. Hard. Nhl. Vestfold. sulke SGbr. 2) skvalpe, røre i Vædske. Romsd. Ndm. Helg. "Sukle i Mjølkja". "Sukla Mjølk" og "Sukl-mjølk",
Mælk som ved Rystelse har faaet Osteklumper. 3) = sugla. Hard. og fl.

Sukler f. pl. Afskyl = Sukk, Sutr. Tel. (Mo#-Bø). – Sukling f. Skvalpen, Sølen.

Sul (uu) f. (Fl. er), hver af de to Grene, hvori "Stuku" (Stoka) kløver sig. Stjør.: Fl. "Suuli". Se A. G. N. súl, Søile, Stolpe.

"Sula (uu) f. 2) Stolpe med Kløft". A. Vestfold: "Suule, Sulu, Sulus(e)", se Bolkesula; og "Suul" (Hov). "3)". A. Ryf.

"sula (uu) v. n. (ar), strække ud". A. Hard. Shl. Jæd. Li. Sæt. Tel. syyla d. s. ISogn. 2) handle raskt og noget skjødesløst. Rog. Og v. a.: kaste, stoppe, proppe i. "Du kann suula detta Høy´e i Hest´n". Dal.

Sular m. en rask men unøiagtig Karl. Rog.

Sule m. Saale osv., sule v. se Sole, sola.

sulig se suvlug. – sulke se sukla, A.

Sulka f. Smudsbelæg. Odal.

sulka v. n. (ar), søle. Ma. og fl.; NTrondh. Ndm.: solk' (ö#-aa).

sulkesam adj. tilbøielig til at tage Smuds, lettelig tilsmudset. Ma.; Ndm.: saalksam.

Sull m. 1) Nyn; nynnet Melodi. NGbr. "Baansull". 2) Slentren om alene. Østl.

"sulla v. n. (ar), 1) nynne". A. Med Dativ: "sulle Baa`nee", dysse i Søvn ved Nynnen. NGbr. "2) tumle sig". A. Dal. Jæd. Rbg. "sulla o drikka". 4) = sulna, svimra, vimra. Ryf. Dal.: sulla. 5) = sulna, svimra, vimra, Ryf. Dal.: sulla. 5) "sudla seg tee", tilsøle sig. Shl. Ryf. 6) slentre om alene; omtr. = stulla. Østl. Tel. Her er vistnok flere Ord hvad ogsaa den forskjellige Udtale, "sulla" og "sudla", af 2) og 5) antyder (surla, sulla, og sulna dvs. sundla?).

Sulle m. En som "sullar", tumler sig osv.; tildeels = Flangse, tildeels = Vimring. Rog. VAgder. – fulleleg adj. lig en S.

sullen adj. = svimrug. Rog. Til sulla 4).

sulpa v. n. (ar), plumpe. "Sulpe i". Hall.

sulra v. gaa for sig selv syslende med Smaating; pusle; = suldra, sulla, stulla. Hadeland, Ringerike.

Sult, Sult-, sulten se Svolt-.

Sulu, Sulus, Suluse se Sula og Svola.

"Sum (u') n. Svømning". A. Soom(m) Shl. og fl. "Læⁱggje te Sooms", begynde at svømme. NGbr. (Vaagaa). Saam, Rbg. Ned. Ma. Sym, Søm(m) Ma. Ned. og fl. Svam Vald. "Hæst´n kasta Svam´e", se kasta. Svoom NGbr. (Sel, Vaagaa, Lom).

sum (u') adj. nogen". A. Fl. some (o'), VAgder. sumle VAgder, Vald. "Summ Fisk, soomt Faalk; summe Faalk"; NGbr.

suma v. a. og n. (ar), 1) samle i Hast, rive sammen, gramse sammen. Shl. (Skonevik, Etne, Kvinherad), Ryf. "Me sooma i Hoop da meste, berre". "Sooma inn Høye". sumsa v. a. (ar) d. s. Hard. (Ulls. Ulvik, Kvamm); soomsa. Shl. (Skonevik, Kvin. og fl.) og Jæd. Jf. sumla, sumta, sumpa, sampa; Sv. Diall.: soma, gå och släpa kläderna; som i (imperf. somja): söla, sudda ner. 2) suma seg, faa betænkt sig, samle sig. VAgder: soma seg (o'); Dal. og Sogn: sum(m)a seg: Vald. (Vang, Bagn og fl.): sum(m)a og summe see. Overalt samme Vokal som den henholdsvise i Sumar. Ogsaa i D. Diall. sumle seg d. s. Vald. Hall. Gbr. Østl. Røros.

"Sumar m." A. Somaar (o') og Summaar VAgder; Samar Totn, Østerd, SHelg. – n. Hard. – "Oom Soomro", VTel. (Vinje, Kv. og m. fl.).

Sumarbæra f. = sumarbær Ku. NGbr.

Sumardag m. Sommerdag, 14de April.

Sumarnet (e') = Sumarnæterna. VTel.

sumarsgalen adj. ellevild. I Eventyrgjengivelser.

Sumarskar m. Arbeider som tjener kun Sommeren igjennem. Shl.

Sumarsvinna f. = Slaattonn. SBerg.

sumar(v)riden adj. vreden om Sommeren. Vald. "Ai sum(m)arvree'in Vi'o".

Sumaal se Suball, Syra.

"sumd adj." A. Ryf. ISogn; saamd´e VTel. (Mo, Vinje og fl.); symd´e og sømd(´e), Rbg. Ma. Romsd.; sund´e Ma.; synd´e Li.; søm, nogle Steder Søndenfjelds.

sumla v. samle skjødesløst og i Hast, – rive sammen = suma. Shl. (Kvinherad). "Du kann gaa føre aa soomla Høye, so ska eg raka ette". – sumle seg osv. se suma.

sumlutt adj. sammenrørende, vrøvlende, intet udrettende; uordentlig. Østl.

[summa v. (ar), opsummere. "S. i Hoop". Hard. – summa se suma.

Sump f. en ganske liden Huulning el. Sænkning, i Jorden, i Snee, i Træ, i levende Krop osv. Oslo, Solør, Smaal. og Vestfold (Eiker): Soomp. Hall. (Gol): Soompt.

Sump m. se flg.

"sumpa v. a. (ar)". A. 2) kaste sammen i en uordentlig Dynge, Sump m.; samle skjødesløst. Li. (Eikin). – sumpast v. n. røres sammen, forvikles. Li. "Høye he sumpast i Ho^upa". Jf. sampa, suma.

sumpen adj. fugtig og hed; lummer. VTel.

sumpla v. a. = sumla 4). Ndm.: "soompl'".

sumra v. = sumrast. Ryf. og fl. G. N. sumra.

Sumrung m. Dyr som er en Sommer gammelt. VTel.: Soomroongji og -aangji. G. N. sumrungr.

sumsa v. (ar), 1) = suma 1). 2) drive haardt og skjødesløst paa med Arbeide; rive. Hard.

Sumta f. = Sump f. Hall. (Torpo og fl.).

sumtast v. n. jævne sig ud; ogsaa: gaa op i op, likvideres. Vald. (Vang, Slidre). Og: sumta see.

Sun, Søn, se son. – sund se sumd.

"Sund n. Svømning". A. "Take Sund", begynde at svømme. "Han maatte te Sunns", ty til Svømning; "han misste Sunn´e", kom ud af Svømmetakten; VAgd.

sunda v. a. lade svømme (ar)". A. "Sunn'
aav´r Hæst´n", NØsterd. synde VTel. (Moland); synna VAgder.

sundbyta v. a. (er, te), dele i flere Parter. Sæt. – sundbytast v. n. fordeles eller fordele sig, oftest saa stærkt at det Hele ødes (bliver effektløst). Sæt. Til sundr.

Sundfugl m. Svømmefugl. VTel. SætV.

Sundlamp m. Svømmefod, f. Eks. paa Sæl og Hval. VTel. (Mo). Saamlamp m. d. s. VTel. – Sundvæng m. d. s. VTel. (Skafsaa): -vængge.

"Sundleiv m." A. Tel. (Mo).

"Sundmage m." A. San(d)maga Helg. (jf. Sannfærhuus ): Sundfarahús, Stjør.); Sognamagje Shl. (Strandebarm).

"sundr adv. sønder". A. synn Ndm. Trondh. "Ga synn aa koor", gaa fra hverandre; Ndm. "Vi kjæm kje synn". "Han reiv dæ synnt aa koor". "Ta Ko^ynne synnt", eller "synnt aa koor", skille fra hverandre de forskjellige Kornsorter; Ndm. "Dæ bar synnt", man blev uenige; Trondh. – Nogle Sammenstillinger med Particip: sundbrest, sprængt, om Mælk, Gbr.; sundløypt d. s. Gbr.; sundedrukkjen, ødelagt af Drik (af Kaffe), Sæt.; sundmiltra, sønderknust, SætV.; sundmult, søndergnedet; synnplanka, adskilt ved Plankevæg, Røros; synnsmala, knust i smaat, Ndm. Stjør.: (-smaalaa); synnsmaska, maset itu, Trondh. sunnskjørd, med ituskrubbet Hud, Dal.

"sundrida". A. SætB. og V.

Sundrnemne n. skjelnende Betegnelse, Særnavn; f. Eks. for de forskjellige Arter af Lange. Ndm.: Synn-nemnels.

sunla v. svimle; sunlug adj. svimmel. Tel. Se svimra. – Sunk se Sukk.

"sunn adv. syd". A. "synn aa nool", Rom. (Nedal). syn(n)-um(m), NGbr. I Sammenss. synn-, Nfj. Sfj. Ndm.

sunna v. n. nyde med Behag; gjøre sig tilgode med = eira; fordøie (ogsaa fig.). Shl. (Fitja, Etne), Sogn. "Han sudna da, han"; Fitja. soona, Ryf. (Saua og fl.).

"sunnan adv." A. 2) Præp. med Akkusativ. Fl. Steder; NGbr.: syn(n)a. – synnan-, Østerd. Hedm. Rom. og fl.

Sunnanhes f. (Fl. -hesjar), høi Skydannelse i Syd, hvilken menes at varsle Regn. Sfj.

Sunnanhysing m. Person fra Egnen paa Sydsiden af Fjorden. Ndm. (Tingvoll, Frei): Synnaahyysing.

"Sunnfjording m." A. 2) = Sunnanhysing. Vald. (Vang): Synnfjøring.

Sup (uu) m. A. 4) Lufthul i Muur = Glugge. Sogn, Voss. "Kjedlar(e)suup". 5) Aabning for Vandet (og Fisken) ind i et Fiskegjærde. Sogn. "Kjersuup".

"supa v." A. 4) gispe, snappe (efter Veiret). Tel. Østerd. Jæd. Stjør. "Suupe ette Anden, ette Tev´e", Tel.

Supa n. = Supa f. IRyf. INfj. Bestemt: Suupane. "Eit Suupane-fat"; IRyf. Supand YHard. Supanesoppa f. Plukkemad eller Vælling af Levninger, Hard.; Voss: Supande-.

Supp m. et drøit Slag. Sogn, Sæt. Se flg.

suppa v. n. (ar), 1) skvulpe; klukke = sukka. Sogn, Vald. "Da suppa i Skoo´dn". suppande adv. "s. vaot"; Sogn. 2) plumpe i, styrte sig i. Sæt. Helg. "Han suppa i-de". 3) give et drøit (klukkende) Slag. Sogn, Vald. Sæt. "Suppa tee".

Suppa f. 1, = Sukka. Hall. (Gol). Meddelt.

Suppa f. 2, Dynge af skiveformige eller i Lag lagte Gjenstande, f. Eks. Bøger, Spillekort, Tømmer; = Soppa, Budda. Ma. Ned. – suppa v. a. lægge (Tømmer) i "Suppa". Ma. Ned. – Supperakkar m. = Budderakkar. Ma. Ned.

sura v. a. faa til at sove. Nfj. "Suure Ban´e". "Vil du kje suure deg?". Vel af Vugge-nynnet Su-ru, el. til flg. Jf. surra.

sura v. n. (ar), give en svag susende og piblende Lyd som vaad Ved i Ilden. ISogn (Aurland). syra d. s. Sogn. "Läu(v)stokkjn ligg aa s^øy aa suura".

Suraple m. = Surapald. Hard. og fl.

Suril m. Rødskalle, Leuciscus rutilus. Vestf. Syril d. s.? Vestf. Sørenne d. s.? Hedm.

Surbrekk m. svag syrlig Smag. Ma. (Øy.).

Surk (u') m. (og n.) indenfra kommende Ureenhed paa hud, som Udslætskorper, Voer i Øinene osv. Smaal. Oslo. Sörke f. d. s. Oslo og fl. Surka, Syrka el. Sorka? – surkutt adj. fuld af Surk.

Surk (u') m. vældig drabelig kraftig Figur. Ryf. "Ein S. te Kar, te Hest". Og: "ein Soorke kar", "ei Soorke Jænta".

surka (u') v. n. (ar), 1) klukke, om Vædsker; = sukka, suppa. Tel. 2) give et vældigt (klukkende) Slag. Ryf. "Surka tee ein". 3) pladske, søle = slurpa. Shl. – 3) "sørke (ø') seg tee", søle, smudse sig til. Nedre Tel. Maaske syrka.

Surkall se Survid.

"Surka (u') f." A. 2) Mudder, Dynd. Smaal.

"surkast v. n." A. 2) faa en skrumpen Overflade; svinde ind ved Indtørren; f. Eks. om Mad som holdes varm. SGbr.

Surkje (u') m. = Surka, A. Ryf.

surkla (u') v. n. 1) = surka 1). Tel. 2) pladske = surka 3). Sæt. "Surkle i Vatni". 3) v. a. faa til at klukke: "surkle Vatni i Munn'n", gurgle osv. Sæt.

Surl n. = Sutr. Sogn.

Surmaal se Syra.

surmeleg (u') adj. døsig, uoplagt, = kasen; mat. Sæt. Ma. "Surmeleg i Augo".

surmen adj. = surmeleg VTel. Sæt. Ma.

"surpa (u') v. a. (ar)". A. 2) v. n. pladske, søle. Li. og fl. "Gaa o surpa i Fæn´e". 3) vrøvle = saudra. Dal.

Surpa f. suur og vranten Person. Ryf.

Surpefen (e') n. dyndblød Mark; Søle. Jæd.

surpen adj. suur og vranten; = gretten;
jf. drevjutt. Ryf. Røldal. "Han æ surpen te rigna", det er suurt Regnveir.

surpesarpa v. a. smøre, prygle = sarpa. Ryf.

Surputtaand (uu, u') f. = Pyttaand. Smaal.

Surr se Syr.

surra v. a. (ar), bringe i Søvn. Sogn. Af Vugge-nynnet Surr-r-r. Jf. sura.

surta v. n. (ar), sværtes; sortne. NGbr. (V.).

"Surta f. se Svorta". A. Dal. Li. "Brynes^øurta". – Surtebytta f. Bøtte hvori Jernskrab henstaar under Syrer til Jernsværte. Li. Dal.

Surtehol n. = Surtefen. Li.

Surtekjelda f. liden Pyt el. Sumphul med jernholdigt sværtende Vand. Tel. (Raul.). – Surtevatn n. Sæt. Li. – Surtegras n. Græs som vokser i Surtevatn. Tel. – Surtemyr f. jernholdig sortagtig Sump.

surtna v. n. sortne, vise sig sort = sverta, svurta. SGbr. "Dæ surtne paa Vatne".

surva v. n. (ar), 1) døse, være sløv; gaa sløvt. "Surv' aa ga". Ndm. 2) klynke, klage over Ubetydeligheder. Hadeland, Ringerike, Gbr.

Surveladd m. doven Slusk. Oslo, Follo.

surven (u') adj. 1) om Luft: fugtig og noget lummer; tung. Ndm.? ) døsig = surmen. Ryf. Tel. surveleg d. s. Tel. Se A.

survutt adj. klynkende. Gbr. Hadel. (-aat, -ete).

Survid m. Ved af "Surtre". Ndm. Surkall m. Stamme som er "Surtre".

Sus (uu) n. Gelee = Suss. Ma. (Bjell.).

Sus (uu) m. Søler = Susing; lad Slusk som ikke har Rede paa noget. Oslo, Follo. Suuselädd m. d. s. Oslo, Follo, Smaal. Suusekall m. d. s. Tel. (Sell.). Jf. sussa. – susutt adj. lig en "Sus". Østl. (-ete).

"Susl (u') n. 2) Søleri". A. NGbr.: Suhl. 3) = Sutr. Sogn: Sutl.

"susla (u') v." A. suhl(e), Ndm. Trondh. Gbr. Nordl. og fl.

Susla f. 1) Røre; f. Eks. af Grød og Mælk. Nhl. (tl). 2) bitte liden Bæk, omtrent = Sisla. Sogn. "Groosutla".

Suslar m. Søler, Dranker. Hard. og fl.

Suslekleve m. Vaskekammer. NGbr.: Suhlklæva. – Suslevatn n. Skyllevand. NGbr.: Suhl-.

suslen adj. sølende, vrøvlende. "Snakka sutle (adv.) aa horje aa vasa". Jæd.

Suslevedr n. Veir med meget Regnpladsk og Søle. Nordl. og fl.: Suhl-veer; Suhlt-veer, Helg. (Ranen).

"Suss (uu) n." A. Ma. Rbg. Suusselap n. Kalvegelee; se Lap. Tel.

"sussa v. n. (ar)". A. 2) søle med vaade Ting. Tel. Ma. og m. fl. – Suss n. Søleri. – Sussafot m. "Faa S.", tilsøle Foden ved at træde i Dynd. Shl.

Sussaflesk n. Pressesylte. Shl. (Etne).

Sussekall m. Søler. Tel.

Sussekokk m. Underkok i Gjæstebud. Ma. (Holum).

sussen adj. sølevorn især i Madlavning. Ma.

"Sut (uu) f. Omhu osv." A. "D'æ Suute Maal o vega dænna Lit´n", at veie ud dette Farvestof er en Sag som skaffer Bekymring. Tel. (Rauland). Se Sutmaal.

Sut (uu) f. Klynken. Vestfold (Lier), Ringerike og fl. Til suta, klynke. Til foreg.?

Sut (uu) m. Klagelyd, saaledes fra Ko som vil malkes eller have Mad. Ring. og fl.

Sut (u') m. se suta (u').

"Suta f." A. Nfj. – suta v. trække Garn (og Fiskesnor) over Suta.

suta (uu) v. n. (ar), 1) klynke, klage = sutra, syta. Totn, Ring. Vestfold. "Hu gikk der aa suute aa grein". 2) vise i Miner og Adfærd stadige Tegn paa Sorg. Vestfold (Kodal). – Sutar m. En som sutar. – Suting m. d. s. Vestfold. – Suting f. det at suta.

suta (u') v. n. (ar), huje, raabe stærkt (især med en u-holdig Lyd). Nhl. Hard. "Suta itte Baat". "Suta itte Buuskapn". "Göukjn sutar"; Hard. "Suta aa skratta". – Sut (u') m. sligt Raab; Hyrderaab. Hard.

sutalaus adj. = sutlaus. Sogn, Jæd. Ma.

Sutar m. Hun af "Blaagume", Labrus mixtus. Oslo, Nhl. og fl. Nogle Steder = Raudnebb.

suteleg (uu) adj. bedrøvelig, sørgelig. Tel.

suten (uu) adj. tilbøielig til at ømme sig = kviden. Shl. (Etne).

Sutr (u') n. Blanding af Madlevninger og Afskyl af Madkar, til Svinefoder. Ma. (dr), Tel. (Se A.). – Suttr f. d. s. Tel. Mest dog i Fl.: Suttrir. – Suddra f. d. s. Ma. Suddre m. d. s. Dal. Ma.

sutra (u') v. 1) lave "Sutr", gjøre til "Sutr", røre sammen. Li. Dal. Tel. Suddra dæ tee". 2) om Svin: rode i "Sutr" for at finde faste Ting; søle. Ma. Se sytra.

"sutra (u') v. n. klynke". A. Ma. Trondh. syttr(e) d. s. Østl. Trondh. Jf. sautra. – suttren adj. klynkende. – suttrutt adj. d. s. Østl. – suttrasam adj. d. s. Sogn.

?Sutra f. gold Ko. NGbr. (Lesja).

sutta (u') v. n. og a. fare eller føre frem uvarligt og med Voldsomhed; støde eller slaa voldsomt; nedstyrte = støypa. VAgder, Dal. Sæt. "Sutta tee", fare til, springe til; VAgder. "Han sutta tee 'an", slog til. "Dei sutta 'an av nee i Kjelda", stødte ham ned i. "Han gjekk i Myrkri o sutta imo^ut Stäen´n". "Sutta detta Høy´e i Hest´n", proppe. "Sutta heim add´e den Haalm´n paa äi Gaang". "Sutta inn Høy´e". "Sutta uppi", styrte (hælde) op i. Sv. Diall. sutta dvs. springa, kasta osv. – "Hoon´n sutte", gid Fanden! Shl. "Han ga(v) Sutt´n i da heila", han gav Fanden osv. Shl. Ogsaa: "bry seg Suttr´n um da", ikke ændse, Hard. Ogsaa: "Sytten"; "gje S. i da", Nhl. og fl. Jf. Sv. Diall. sjuttingen, hin onde.


sutta v. sysle = suta; pusle. Tel. (Kvitseid, Vinje og fl.). "Gangge o sutte fø seg sjav´e". Og: "sutte seg sjav´e", sørge for sig selv. Maaske sutte < suta, som stuppe < stupa.

suttande (u') adv. og adj. vældig(t), voldsom(t), overvættes. Dal. Li. "Dæ gjekk suttane". "Suttane gott". "Eit suttane Lag", overflødigt. "Eit suttane Fat (d)", vældigt stort.

sutteleg(e) (u') adj. og adv. med stor Fart (i sig), med stort Moment ("Dregt"). Sæt. "Han kaam so s.".

sutten (uu) adj. taus bekymret og suur; med et Bededagsansigt. Sfj. (I- og YDale, Holsa). – Sutule se Sotul.

"Suvl f." A. Sug´l n. NGbr. Søvl Ndm.

"suvla v. a." A. "Han suvla dæ gott", han fik Suulet til at strække langt. Ma. (Finnsland). 2) "suvle seg", forsyne sig (overhovedet); grave til sig. Tel.

Suvla f. saa meget Suul som man behøver til en "Bite". Tel. (Mol.): -e. Syvle f. d. s. Rbg. (Aamlid).

suvla seg v. (ar), 1) udsvede Saft = sufta seg. Ryf. 2) søle sig til. Røros.

suvleleg? adj. saftig = suvlug. NGbr. (Lom, Vaagaa): sugglee. "Eit sugglee Føre", meget vaadt. "Suggleege Greio", deilige Sager! ironiskt brugt; jf. suftig.

suvlsam adj. saftig; god som Suvl. Ndm.