A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Aaletar m. Alt-æder, Sluger. Rom. Hedm.

"aaleten adj. – 2) udrøi". A. Romsd. og Salten: olætin (o'#-ö).

"aalflettes adv." A. = andfares. Ryf. "Han slo ollflettes", nedmeiede det Hele.

Aalgard m. el. Aalgjerde n. og Aalkjer n. Indretning (Gjerde, Kar) til Aalefangst. Agder.

Aalgeir m. Aal-Lyster. Ma. Se Geir.

"aalgjengd adj." A. 2) meget besøgt. Ryf. "Ein ollgjengde Plass; dær æ ollgjengt dær".

aal(g)jærs adv. for Alvor. Salten. Og: öljærs. Salten (Beiarn). "Di æ reist aaljærs".

aalgraadsken? adj. meget graadig. Voss: aolgraoskjen.

Aalgøya f. = Aagøya, 1). Sogn (Aardal og Lærdal "Aol-"; Borgund "Oll-"). Ølgøye Vald. – "aalgøyen adj." A. Voss og Sogn "aol-".

Aalgøysn f. almindeligt og ivrigt Snak om noget, Bygdesladder. Sogn (Aardal, Lærdal). "Gjer ikkje dæ! dæ vert slik äi Aolgøysn tao di". Se gøysa etc.

aalives (ii), adv. ihjel. Kun med "slaa". Vesteraalen, Senja, Salten. G. N. (til) orlifís. Eller jf. Ældre D.: Aflivssaar.

"aalkjend adj." A. Dal.: "aalkjænnt".

aallengjast v. n. længes stærkt. Lof.

Aalmannfjøld f. Forsamling af Almue (stort Publikum). Sæt. (Valle). "Prestn rauk aa dai mitt i Aalmannefjaaddin". Se Fjøld.

Aalmannflong f. Kvinde som flanerer med hvemsomhelst. Tel. Rbg. "Flaangg", pl. "Flængg'ar". Se Flong, flangra.

Aalmentaa f. defin. Publicum. Jæd. Meddelt.

aalmunna adj. træt af at snakke. Stjør. – aalkjefta d.s. Stjør.

Aalmylna f. 1) Mølle, som blir søgt af alle. Tel. (Grandsherad: "Aalmylle", om "ei Aalmannflaang"). 2) Mølle som gaar hele Aaret. Ryf. "Ollmylla".

Aalnøyta f. Fyldevom. Sogn, Sfj. Nfj. Aarnøyte f. d. s. Sfj. (Bremang).

aalnøyten adj. 1) slugvorn, graadig; 2) havesyg, nærig. Nfj. og fl.

"Aaloga (o') f. Paalæg osv. 1)". A. Sæt. Hard. Sogn, f. Eks. om Stenhelle lagt ovenpaa Grænsemærke eller Varde; ogsaa om liden Varde selv; Sogn. 2) A. Ma. Voss, Ryf. Tel (paa Økse, Møllesten og dl.). 3) paalagt Udredelse, som Skattepaalæg. Ma. (Bjelland). 4) = Aalegg 2) "Han maatte væl leggje ei gill Aalogu i Byte". "Ja, eg fekk detti i Aalogu". Tel. (Selljor; Moland "-e"). – "Aalogstein m." A. Sæt.

aaloga (o') v. a. = aalaga. Voss "a. Øksæ".

aalrette seg, aalrøyte, se aaretta.

Aalsøkjar m. Liebhaber, Lysthavende. Oftest i pl. ØTel. (Tinn, Hovin, Heiddal, Grandsherad). "Mange Aalsøkjara om dæn Gal´n. – Atsøkjarar d.s. Tel. (Lunde).

"aalsvart adj.” A. Ryf.: oll-.

aaltaaen adj. fuldstændig aftøet. Røldal.

Aaltein m. kjendes kun i: "grann som ein Aaltein" dvs. meget smal og slank, om Personer. Ndm. Fosn. Se Tein, tynd Spile.

[Aalungestein m. Alun. Sæt. Hall.

aalvedren adj. tilbøielig til at glo omkring sig, maabende eller nysgjerrig; næsten halvfjantet. Sogn (Lustr, Hafslo, Fjærland): aolveeren. Til vedra, snue efter. – aalvedra v. glo meningsløst. Sogn (Lustr) "aolveera". Mindre sikkert.

Aalveka, Aalvekehol, se Aalvok.

"Aalvelta f. omvæltet Stilling". A. Ryf. Sogn (Vik "Aol-" og "All-"). – Ogsaa Aodvelta Hard. (Ullensvang, Ulvik, Kvamm):
"koma i Aodvelta" eller "i Aodvelte". Maaske for "Aatvelta", af "velta aat", se d., og avvelta.

aalveltes adv. = i Aalvelta. Ryf.; Sogn (Vik) "aoveltes" og "allveltes". – aalvelte, Jæd. Detta a." Se aal- og avvelta.

Aalvok (o') f. rundt lidet Hul i Isen, gjerne foraarsaget af Vind og Overvand, eller af Strømning. Shl. og fl. Ogsaa: Alvok f. Sfj. (YDale). Meddelt. Jf. Isl. alfavök lille Hul i Isen om Foraaret. Aolveka (e') f. d. s. Hard. (Kvamm). – Aalveekehol (ee og i) n. d. s. Sfj. YSogn (Brekke), Nhl. (Masfjord, Lindaas). Aavikehol (i') d.s. Nhl. (Lindaas og fl), maaske med Tanke paa A(a)vviksslok. Alvekehol d.s. Sfj.? – Aalehol d.s. Nhl. (Lindaas). Sat i Forbindelse med "Aal", Midtrende; (ogsaa opfattet som indrettet paa Aalens Bekvemmelighed).

aalvoken adj. forvaaget saa man ikke kan faa sove mere. Sogn (Hafslo). Jf. aalvaken, andvoken.

aalvolten adj. = aalvelt. Sfj. (YDale).

Aalvæta f. En som er "aalvaat". Sfj. (Vevring).

aalægja adj. brunstig, om Mær; = aalen. STrondh. (Uppdal): aalæia. G. N. álægja. – aaløgd d.s. Gbr. (Foldal). aaløyen, f.: -ee, plur. -ne d.s. Gbr. (Foldal).

aalæt adj. ikke kræsen". A. Nfj. Namd. Busk. Røros; Sogn: "aolæt"; Modum og Ndm. (Aure, Halse og fl.): "aaleet(t)" og "aalit(t)". – 2) velsmagende, ikke til at blive mæt af, udrøi = aaleten 2). Helg. (Mo). "Gröutn æ aalætt". Isl. alætr. – "Aalæta, f. graadig Person". A. Sogn (ao), Nfj. Isl. alæta.

aaløgd, aaløyen se aalægja.

"Aama f. Kaalorm". A. Alme, Vald. Ælme (og "Älme"), Vald. Hadeland, Smaal. Follo; især om de meget store.

aamaa, varme; aamaas, se ama, ima.

Aameid m. = Breiddvid. Ndm. N- og STrondh. Aamee, Gul.

Aamling m. En fra Aamlid i Rbg.

aamoden (o') adj. som vaaser uophørlig. Sdm. (Volden). Jf. mydja, moden.

"aamoga (o') v. n. paaminde om osv." A. Tel. Sæt. "Han aamoga mæ dette i mangge Aar" = masa. "Han aamoga paa Garn", vilde tage Gaarden igjen "paa Odel". SætB. Ogsaa: gjøre Krav udover Aftalen; VTel. – 2) v. a. d. s. Sæt. Sfj. (IDale). "Du lyt aamog'an i eitt Ba um de"; Sæt. aamuge (u'), Sfj. (Førde, Dale): ”aamuge ein te gjere noko”, paaskynde. Og "aamuge paa ein". Sfj. aamuue, Nfj. (Honndal, Stryn). – "aamuuge paa noko",drive stærkt paa noget; Vald. (Vang, Slidre).

Aamuge (uu) m. Paamindelse, Manen. Vald. (Vang, Slidre, Aurdal). "E hadde slik Aamuuge paa'n førr e fekk'n te aa bitala".

aamuno adv. (og adj.) overdrevent, overvættes. Hard. (Ulvik). "Da æ so räint ao´muno". Maaske: av-, Mun.

"Aamæle n. Dadel. Sdm." Sogn (Borgund "ao-"): nedsættende Omtale. Aamælebeist n. og -krek n. Bagtaler. Sogn.

aan, aans, se una – aanes se haanast.

Aane m. halvtosset Stymper, kludrevorn Pusler. Senja. – aanutt adj. lig en Aane. Senja. Isl. áni, Tosse, Tølper. Jf. Haane, Jaane.

Aanøya f. En som aldrig faar nok. Dal. (Sokndal, Hæskestad), Ryf. (Tarvastad). Dunkelt. Andensteds: Unøya.

"aanøyta v. a." A. 2) drive over Kræfterne, overanstrænge. Dal. "Aanøyda Hestn". 3) plage; uleilige; bry. Dal. (Sokndal, Hæskestad). "Eg vil kje a. han mæ dæ".

Aanøyta f. En som er ufornøielig, "aanøyten". Sfj. (Jølstr).

Aapita (i') f. liden Flodfisk. Hall.: Aapeetu.

aappeleg(e) adj. og adv. storslaaet, vældig; prægtig; = ageleg. Tel. (Veum, Moland). De rignde so a." "De va a. gjort", udmærket gjort. "Ein a. Kar'e", prægtig Karl. Det urimeligt formede Ord er ikke meget brugt.

Aar f. (Træ) se Ore, Oldr.

"Aar n. 3) Aaring". A. Ogsaa: fuld Modenhed af Grøden. Ma. Rbg. "Dæ blei'kje Aar ifjo^ur, Kodne rokk ikkje Aar". Se aara (seg). – "Aor aa Æva", meget lang Tid = Alder og Æva, Sogn. "Aar o Ævi", Tel. (Mo, Vinje). Ogsaa: "aar aa ævelig", VAgder (Nes, Kvin, Fjotland, Holum); "aar aa ævorleg", Sæt.; "aar aa ævorsklege", Tel. "De vare baade aar aa ævorleg". "Du kann daa 'kje sidja mæ dettæ Arbeie baade aar og ævelig". Maaskee er "Aar" i disse Udtryk et andet Ord, G. N. ár, subst. og adv. fordums Tid, fordum, tidlig.

"aara v. n." A. Særlig: naa Modenhed = røkkja Aar. Busk. aarast v. n. d. s. Busk. "De aarast for seint i Aar". aara seg v. n. d. s. Ma. Rbg.

"aara v. fylde Aaret, have sin Fødselsdag. Shl. (Stord, Fjellber). "Hestn aaraar idag".

Aaragje og Aarakji: Aarhag. Dal. Sæt.

Aara(r)keipa f. = Keip; oftest dog Aareblok med Tolder. Rom. (Fet, Nes): Aarekeipe; Østerd. (Aamot): Aarekjæppe.

Aaramun m. = Aarsmun. Hard.

Aarang m. = Aaring; Aarsvækst. Gbr. (Fron, Vaagaa). G. N. árangr.

Aarbuk (Aar´buuk) m. en Ferskvandsfisk, Leuciscus cephalus. Smaal. (Borge, Rakkestad o. fl.). Hedder i Solør ”Buuk”, A. Den er kun funden i Glaama og dens Bifloder.

Aarbyte n. Vekseldrift af Jord. Ndm. se A.

"Aare m. Arne. I Siredal: Are". A. Ma.


Aarebrand m. en tyk og lang, noget fugtig Vedklods ("Kubbe") som holder Ilden inde paa Arnen, eller som sammen med andre lignende danner enslags Ildsted ude paa Marken. Tel. Oftere: "Eisebrand".

Aarefjøl f. Fjæl lagt paa Arnen til at sidde paa. Sæt.

Aaregrima (ii) f. Træ-karmen om Arnens Stene. Sæt.

Aa-rei(d)sla f. Skattepaalæg, Skat; Udredelse. Ma. (Bjelland). Meddelt.

aarekvert adv. hvert Aar, aarlig. Ogsaa: for hvert Aar. VAgder. – aarleg Aars eller Aars aarleg, d.s. Ma. og m. fl.

Aarepall m. Bænk ved Arnen. Sæt. (dd).

Aarepust (uu) m. Blæsebælg til Arnen. ØTel.

Aarestein m. Skorsten. Rbg. (Aamlid).

Aaretre n. = Aaregrima. Sæt.

"aaretta (ee) v. a. fæste med Kiler". A. "Aaretta Gräut´n", spise noget fast efter Grøden. Nhl. Voss; Sogn (Vik): aoreetta og av-. Ogsaa: aorota (o'), Sogn (Aurland); aarøyte, Hall. Gbr.; aalrøyte, Busk. Vald. Totn, SGbr. I Selbu er aaræt(t)e v. n. lægge et Maaltid af fast Mad imellem de sædvanlige Grødmaal, saaledes under Skovarbeide; Maaltidet hedder Aaræt(t)e m. dvs. Kile. – 2) fæste og ordne løse Ting; pynte; tugte. Helg. og fl.

aaretta seg v. n. 1) sandse sig, komme til fuld Besindelse og Orden, saasom efter Søvn. Tel. (Bø, Selljord, Kvitseid); Nfj. Se "øretta seg, aarekkje seg", A. 2) orientere sig, saasom paa Høifjeldet eller i Taage. Nfj. aalrette se, d. s. Ringerike, Hedm. Vestfold.

"Aarette (ee) m." A. Aoreette og Avreette, Sogn (Vik); Aorota (o') f. Sogn (Aurland); Aaræt(t)e, Selbu; Aalrøyte Totn, Vald. SGbr.; Jemtland: Anreik; (Aa- i Selbu er maaske nasalt). – Aarettevid m. Træværk til "Aarette". Helst fedt Fyrretræ. "Aalrøytevee" osv. – Aarettevida f. d. s. Hall.: -veeu.

Aarevett f. (n.) Arnevætte. Rbg. Sjelden.

Aargall n. Overhæng efter noget; Rift om noget knapt. Shl. (Fitja). "Aargadl itte Kvednavatn." Jf. G. N. árgalli Uaar. – Aargjetla? f. d.s. Shl. (Fitja). Meddelt.

"aargjengd adj." A. "aargjengt Vatn", Vand som driver Mølle Aaret rundt. Ryf.

aarjona, aarjonast se avrjonast.

"Aarlag n = Fyreloga". A. Tel. (Bø). "Faa Aarlag paa Arbei", faa den Tid, der blir tilovers fra et forelagt Arbeide, til sin egen Raadighed. Vestfold (Hov).

"Aarmaal n." A. 2) Aarsdag, f. Eks. Fødselsdag, Fæstedag. Sæt. "Mitt Aarmaal æ fimm Viku fyri Mikjaalsmess".

"Aarmot (oo) n. Aarskifte". A. Hard.

aarmøl adj. om Mølle: som maler hele Aaret. Sjelden uden i Neutr. "Her æ aarmølt". Tel. (Moland, Vinje). Se møl.

aarna, v. erhverve, gjøre Fangst. Hard. (Ullensvang). "Fiskarn aodnar idag". "Ja, no aodna Katt´n!" Ogsaa v. a. tilegne sig med Begjær. Hard. "Hund´n aodna da, han". G. N. árna opnaa, vinde. Jf. Mataarne.

aarna v. v. naa Modenhed; modnes = aara. Tel. (Rauland). "Her aarnar tileg", Kornets Modning indtræder tidligt her. – aarna seg og aarnast v. n. d. s. Li.

Aarnøyte se Aalnøyta.

aarnota (oo) v. a. (ar), mægte, faa Bugt med = "vinn'aa ein Tingg". Sdm. (Sande, Volden, Hjørungfjord). Hjelp me, e aarnoota ikkje ditte!" "E ska snart aarnoote de!" (dig).

aarnøykas v. smaatrætte, se nøykjast.

Aaroda (o') f. Redskab til at bestryge Fladbrød i Bagningen med Vand eller Smørelse. = Rodvippa. Aarodo, Namd. (Overhalla); Aarøa, Namd. (Namsos), Fosn. Se roda, rjoda.

aarota, Aarota se aaretta, Aarette.

Aarsgrøde m. Husløg, Sempervivum tectorum. Vestfold: "Aarsgrø'e" og "Aarsens Grø'e". Og "Askrøe".

Aarsnote (o') m. Aarets Afgrøde eller Udbytte. Sogn (Balastraand og fl.). Til njota, Not (o').

Aarsrynning m. Aarsskud paa Træ. Sæt. Tel.

Aarsto (oo) f. underste Dobbeltlag af opretstaaende og nedadvendte Neg i Laden. Gbr. (Vaagaa, Lesja, Skjaak, Lom). Stoo n.? d. s. Selbu, Klæbu, Fosn. Se Sto(d).

aartætt adj. om tvunden Traad, hvis enkelte Læg eller "Taatter" ikke er holdte lige stramme under Sammentvindingen. Jæd. (Time, Gjæstal). Maaske for orv-.

aarvolten se avvelta.

Aarvæsa, aarvæsen se Aurvæsa.

Aa-ryk (y') n. Damp af Aa. Ma. (Aas.) Tel.

Aaræde n. Tilgreb, Dristighed til at tage fat. Sdm. (Sande). Usikkert. G. N. árædi.

Aarøra f. = Aakosta. ISogn, YSogn. Shl. – Uppaarøra f. d. s. Helg.

Aarøyvling m. en stor ustyrlig Krabat. Sdm. (Ulvstein). Kunde tænkes at være "Ovreivling". Men skal ogsaa hedde Aarøyvle m? n? Sdm. (Ulvstein). Maaske for "Ovrevle", se d. Jf. ogsaa Ovrøyving.

Aasdøl m. = Aasdøling. Ma. Rbg.

Aasfodr (foor) n. Hø samlet paa Bjergryggen. Hall. og fl.

"Aa-sjon f. Udseende". A. Dal.

Aa-skark m. = Aaglip. Ma. Se Skark. – Aasprett m. d. s. Li.

aaskilja v. a. skille ud fra hinanden, skjelne. Tel. (Rauland, Selljor). "Eg kann kje aaskylje Oori".

Aas-kryp m. en som kryber langs ad Bjergryggene. "Aaskryypn" kaldes Maanen i Eftersommeren. Østl. (Follo og fl.) Ogsaa: "Haslesmyygn". Østl.


Aa-skygn f. Henstand, Frist; Leilighed til at ordne sig. Dal. (Hæskestad). "Han fekk ei lang Aaskygn". Jf. Skygn.

Aas-mule m. bredt, afrundet Fremspring af en Bjergryg. Stjør.: Aasmuul. Se Mule.

Aas-slaatt m. Høslæt pa "Aaserne". Vald.

?Aast f. Kjærlighed. Landstad p. 110. G. N. ást. – aastøyte v. støde an, og aavakte v. tilsee, findes hos Svein. (Tel.), men kjendes ellers ikke.

Aa-styrja f. = Aaglip. Ma. (Øvrebø, Hægeland): -"størje". Se Styrja dvs. stiv, grov, benet Figur.

Aa-svarv m. = Aastein. Salten: Aag-.

aasvæs adj. = aasvæsen. Nfj. Sfj.

"aasvæsen adj. ubvekvem osv." A. Nfj. (Gloppen, Innvik, Honndal, Stryn), Sfj. (Jølstr, Førde). Ogsaa: osvæsen, Nfj. (Innvik), Sfj. (Vevring).

Aasynd f. Udseende; ydre Udstyr. SætB. "Æ de Aasyyndæ som æ so dyyre paa denni Klokka, hell æ de Ganggverkji?". Se Aasyn, G. N. ásynd.

"aat præp. og adv. ad, til". A. at i Dal. VAgder, Vestfold, Smaal. Follo; ad (og a?) Dal. VAgder. – aat, Rauland og Vinje i Tel. – 10) "Dei syntest aot vera mæ'an" "dei fann aot'an" dvs. de syntes at det var ilde fat med ham. ISogn. "Dei tikje alli at vere i de", de ændser det slet ikke. Sæt. – aat conj. se at.

"Aata f. Æden". A. Gul. Tel. – 5) liden Sildestim = Sildaknut. Rogaland og fl. "Gaa i Aata" siges om den som tumler sandseløs omkring, som en Seid i et Sildestim. Nordl.? VAgder. Falder i Bet. omtrent sammen med gaa i "Otaa, Oda" dvs. gaa i Ørska. VAgder. I Shl. (Stord) skal "Aata" være en Fugleflok over et Aadsel (Æta) eller over et Fiskestim.

aata v. (ar), jage "Aat"; om Fisken. "Seid´n aata". Sdm. (Hjørungfjord, Sande).

aataka, v. angribe, tage fat paa. Tel. Sjelden, Uden om at begynde at bruge Aarets Grøde. Oftere: "taka aa". Sæt. Tel. "Skini heve aatekji Grøa fælt", Tørken har sterkt angrebet Grøden. Se A.

Aatarbytte n. Storæder = Aatar. Hard.

Aatar m. Fnatmid. VTel.: "Aatari".

Aataregikk n. Storæder = Aatar. Hard. (Ullensvang).

Aatarlag m. Maade at æde paa; ogsaa Appetit. "Denni Hest´n heve eit gildt A." Tel.

Aatarøyra n. = Aatar. Tel. (Vinje, Kvitseid, Fladdal). Øtarøyra n. d. s. Tel. (Heiddal, af øtaa dvs. eta). – Aatøyra n. d. s. Tel. (Mo, Kvitseid, Selljor, Moland), Rbg. (Gjøvdal, Tovdal), Sæt. Aatøyra f. VAgder.

aat`aat præp. 1) til; som Tillæg til = att-aat. Tel. (Vinje, Rauland). aot`aot; Voss, Hard. 2) adv. dertil, desuden. Tel. (Vinje, Rauland), Voss, Hard. at`at, Tel. (Mo, Moland, Laardal, Kvitseid og fl.).

Aatbenda f. Stang over Hølæsset. Gbr.

Aatebytte n. = Aatarbytte. Shl. Hard.

Aatedyr n. storædende Dyr. Nfj. Se Aata.

Aatefiske n. Fiskeri i et Sildestim, "Aata", uden fast anbragte Garn. Rogaland.

Aategarp m. Storæder. Ryf. Se Garp. – Aategarv m. d. s. Ryf. – Aategap m. d. s. Ryf. – Aatekagge m. liden storædende Figur. Hall.: Aatukajjee. – Aatuvomb f. og Aatuteine f. Storæder. Hall.

Aatehol n. Hul som Strøm eller Overvand har ædt i Isen. Rbg. Dal. Ma.

Aatehovud n. "Hest´n heve gott Aatehovu" = er bredkjævet. Sæt.

aa-tekt adj. = aaltekt. Tel. (Kvits. Sellj. Laard.)

Aatelag n. = Aatarlag. Dal. "Eg he Helsaa aa Aadelaje".

Aatelepp m. Skindlap paa Sæletøi til at hindre Gnav. Sæt. Ma. – aat-ende se att-.

Aateskarv m. Storæder, se Skarv. Dal. – Aateskrov n. d. s. Sæt.

Aatfaring f. Adfærd = Aatferd. Hall.

"Aatferd f. Adferd. "Aattafær". A. Romsd. Aasfære plur., meddelt fra Nhl. (Stamnes). 2) plur. Mærker efter Rovdyr, saasom Levninger af døde Dyr = Avferder. Shl. (Etne, Fjellber): "Aatfærer". "Aatferd" og "Avferd" forblandes oftere; saaledes "Aotfær" = Død, Sogn; "Aafær" = Adfærd (?), Selbu. "Aatfærer" bruges ogsaa somtid for "Affærer". – Aatferda(r)lag n. Maade at være paa. Hard. (Ullensvang): Aotfærulag.

Aatforda f. Adfærd. Dal. (Hæskestad). Atfoora; Røros: Aatfoole.

aatfunnen adj. = aatfinnsam. Østerd. atfönnin, Vestfold. – atfundig d. s. Li, aatfunnug Ringerike, Gbr. Hall. atfindig, Follo (Kraakstad).

Aatførsla f. Manerer, Adfærd. Sogn (Lærd.).

Aatgang m. Indryk; Overhæng = Aagang. Shl.: Aatgaangg.

Aatgangar m. Ansøger. Vald. (NAurdal).

"aatgaa v. a. (r, dde), lægge Mærke til. aatgaast mærke osv." A. Især om at blive overrasket eller forbauset ved noget hos en Person, særlig ved at se stor Forandring paa ham. Smaal. Follo. "Je atgaar'n saa". "Je atgaass'n saa fælt, for dæ han bar se slikt". – Former af ganga (G. N. ganga at, angribe), kommer krydsende ind her. "Je atgikk'n reint", blev rent forbauset over hans Udseende. Smaal. (Rygge, Raade). "Je atgikkes'n saa for dæ han var saa närakti", jeg lod ham mærke min Forundring. Smaal. (Trykstad). – Hertil: atgaasseli adj. 1) tilbøielig til at opholde sig ved (over) Folks Ydre og Optræden. 2) paafaldende ved sit Ydre og sin Optræden. Follo.

Aatgjersla (e') f. = Aatgjerd. Ma.: At-.


Aatgjerslefant m. omreisende Kvaksalver eller Signemand. Vald. (Vang).

Aatgrunne m. Grusbanke tæt under Vandskorpen, hvilken tærer bort Isen. Tel.

"aathuga v. a.". A, 2) have Eftersyn; mærke sig; tælle efter. Tel. (Vinje, Kvitseid, Selljor), Sæt. (Valle), Rbg. (Aamlid): atuga og atuge. Isl. athuga, skjenke Opmærksomhed.

Aathuge m. Eftersyn, Eftertælling. Tel. (Vinje?): "Atugji" (av Buskapn). G. N. athugi, Opmærksomhed. Jf. Atthug, Aathug.

Aatkjøme n. Adkomst. Tel. (Vinje). Meddelt.

Aatl n. = Aata (Lokkemat). Sogn (Hafslo, Lustr, Lærdal): Aot´l. Sfj. (YDale): Aas´l.

aatnøgd adj. tilfredsstillet. Tel. (Bø, Lunde). "atnøgd". Se aatnøgja.

Aa-tot (o') n. Larm af fossende Aa. Tel. Sæt. Li. – Aa-tyt m. d. s. Sæt. Tel.

Aat-tal n. Tiltale, Tilrettevisning, Formaning. Stjør. Til "tala aat ein". Forskjelligt fra "Aa-tal, Dadel". A. Ndm. Røros. – Aatsnakk n. = Aattal. Stjør.

aatta seg v. n. dvs. ota seg. Shl.

Aatta f. Otter i Kaartspil. Ndm. – Aatte m. 1) Ottetal. Ndm. 2) Otteskilling. Østerd.

"Aattedagar pl. Uge". A. "Kvart Aattdaagaa", d. s. Ndm. (Tingvoll). "Koort Aattedagasmoot", d. s. Hall.

Aatul m. og n. 1) Aadsel; Lokkemad = Aata; se A. Smaal. (Rokke, Rakkestad, Rødenes og fl.). 2) Storæder. Smaal. – Aatule f. = Aatul 1) og 2). Smaal. (Skjetve, Rygge).

Aatvaal m. Storæder. Innh. Vaal dvs. Dynge.

"Aatvik(i) n. Villighed. Tel." A. Dal. "Eit liti Advik gjere de andre falt;" VTel. Attvik, Sogn; vel for "Aotvik". G. N. atvik.

aatviksam (i') adj. hjælpsom, villig. Tel. (Vinje): "Atviksame", og "advik-".

Aatøle n. Storæder. Shl. Hard. Se Øle, Matøle. – Aatøyda f. d. s. Rbg. Tel.

Aatøyre m. 1) Grusbanke i Ager, hvori Gjødning og Vand forsvinder. Tel. (Vinje) og Rbg.: "Aatøyri". 2) = Aatgrunne, Sæt. Se Øyre m., Aur. – ? Aatarøyri m. d. s. Tel. (Vinje).

Aavelt m. = Aavelta. "I Aaveltn". Li. Velt m.

Aavelta f. = Aalvelta". A. Dal. Ma. Li.: "liggja i Aaveltaa". Gbr. og Hall.: "i Aavælte" og i "Aavæltun(n)"; Vald. og Hall.: "i Aavælto", dat. plur?; Ryf. og Røldal: "i Aavelte"; Stjør.: ”i Aavæltaan”. Salten: ”i Aavælto” og "i Aavæltn", (Dativ); S- og NTrondh.: "E(i) Aavælt". "Greia laag e Aavælt", Redskaberne laa hulter til bulter. "Ho æ snart i Aavælto", hun skal snart føde; Hall. Se avvelta.

Aavid m. Planker eller runde Smaastokke, som ligger tværs over en Bros Langbjælker. Tel. "Aavee".

aavig adj. fordringsfuld osv, se ovig.

Aavikehol se Aalvok.

Aaviksslok (o') n. forskydeligt Stykke af Møllerenden, ved hvilket Vandet ledes (slippes) bort fra den øvrige Rende og Hjulet. Nhl. Maaske for: Avviks-slok.

Aavinna f. 1) Travlhed. Tel. (Kvitseid). 2) møiefuldt, næsten uoverkommeligt Arbeide. Nfj. (Gloppen, Honndal). "Dæ va reint ei Aavinne aa brøyte Snøv´n idag". "Ovinne"? d.s. Nfj. "Uvinne", A. Jf. aavint.

aavinnele(g) adj. møisom = aavin(t). Nfj.

aavinnslaus adj. ørkesløs, uvirksom. Sdm. (Hjørungfjord?). Hedder aavenslaus Nfj. (Stryn, Honndal); avanslaus, Nfj. aavonslaus (sorgløs?), Nfj. (Eid, Gloppen). Her er nok en Krydsning med "havandslaus, ørkesløs" (A. se d.), hvilket forresten ogsaa forekommer i Honndal sammen med ”aavenslaus”. Jf. aavinnt.