Ivar Aasen Norsk Ordbog

blaa-imutt, adj. blaastribet; s. imutt.

Blaa-is, m. blank og stærk Iis.

blaakald, adj. omtr. = graakald. Smaal.

Blaaking (kj), m. Benævnelse paa en ung og spædlemmet Person. Hall.

Blaaklokka, f. Klokkeblomst, Campanula rotundifolia. Ogsaa kaldet: Blaabjølla og Bjølleblom.

blaaklædd, adj. klædt i blaa Klæder.

Blaakoll, m. s. Blaahatt.

blaakulutt, adj. blaaslaaet, buglet i Huden af Slag eller Stød.

Blaaleir, n. et Slags blaaligt Leer. Blaaleira, f. om Jordbund med saadant Leer. Østl. Sv. blålera.

blaaleitt, adj. blaalig af Udseende. Tel.

Blaalit (i’), m. Blaafarve.

Blaalyse, n. Lygtemand. Østl.

Blaamage, m. et Slags Fisk, maaskee samme som Blaataska, f. en liden Hai (?).

Blaamann, m. 1) Neger, Afrikaner. I gamle Viser. (Landst. 172). G.N. blámadr. – 2) blaaklædt Mand. I Rbg. som Øgenavn paa Mænd fra Søbygderne; modsat “Graamann”, En fra Fjeldbygderne.

blaamaalad, adj. blaamalet.

Blaame, m. een blaalig Farve (= Blaae). Hall.

blaamen, adj. blaalig. Hall.

blaamengd, adj. blaamænget, om Tøi hvori det blaae er blandet med Traad af en anden Farve.

Blaamoe, m. tynde Skystriber eller Dunstlag med blaalig Farve. I Hall. Blaamogje (oo).

Blaamyr, f. en Benævnelse paa Havet, ligesom “Storemyri”. B. Stift.

blaana, v.n. (ar); blaane, blive blaa.
(Sædvanlig udtalt kort, som blaanna)

Blaanda, s. Blanda.

blaarendad, adj. blaastribet. G.N. blárendr.

blaarosutt, adj. tegnet med blaa Figurer eller Blomster.

Blaaryskje, n. et Slags tæt og fiint Græs paa Fjeldene. Gbr.

blaasa, v.n. og a. (blæs, bles [ee], blaaset) at blæse. Supin. nogle St. blise (i’) eller blese’. G.N. blása (blæs, blés, blásit). Sv. blåsa. – Betydn. 1) blæse, om en Strømning i Luften. Det blæs vestan. Det blees upp eit Uveder. Tildeels ogsaa om at drives eller falde for Vinden, f. Ex. Klædi hava blaaset ned av Snori. – 2) blæse, udstøde Luft af Mund eller Næse; om Dyr og Mennesker. Ogsaa: aande stærkt, puste af Træthed; tildeels ogsaa: hvile lidt, puste ud. – 3) drive ved Blæsning. Blaasa av: afblæse; blaasa upp: opblæse; blaasa ut eit Ljos: slukke et Lys ved et Aandepust. – 4) tilvirke ved Blæsning. blaasa Tjøra (Sætersd.), s. blekkja; blaasa Glas. Jf. Blaasterjarn. – 5) spille, blæse paa Fløite, eller desl. – Med “aat” betegner blaasa ogsaa at vise Foragt for noget; egentlig give en Lyd, som naar man bortblæser noget, altsaa et Tegn paa Afviisning. Han berre blees aat det.

Blaasa, f. Blære, Urinblære; f. Ex. Kublaasa. Alm. Sv. blåsa. Blaasehals, m. Blærens Aabning.

blaasall, adj. vindig, stormende; om Veiret. Mest nordenfjelds. Andre St. blaasande og blaasen.

Blaasar, m. en Blæser; f. Ex. i en Smedie.

blaasen, adj. 1) = blaasall. 2) blæst (Particip), f. Ex. uppblaasen, avblaasen, utblaasen. Nogle Steder blisen (i’), blesen. Sdm. Trondh.

Blaaserøyr, f. Blæserør.

Blaasing, f. Blæsen; Blæst.

Blaaskjel, Musling, s. Kraakeskjel.

Blaasmessa (-mess, myss), den tredie Februar. Af Navnet Blasius.

Blaasn, n. Hvile (egentl. Udpustning); ogs. et Stykke som man kan gaae uden at hvile. Hedemarken.

Blaasoleia, f. blaa Blomst; især Stifmoderblomst. B. Stift.

Blaaspole, m. et Slags Ferskvandsfisk. Østl. Navnet er skrevet deels Blaaspol, deels Blaaspurv.

Blaaspon, m. Farvetræ, Brissel.

Blaastein, m. Kobbervitriol. Sv. blåsten.

Blaaster (Blaastr), m. 1) Blæsen, Blæst, Vind; ogsaa Tilvirkning ved Blæsning. G.N. blástr. 2) Aanderør, Luftrør; især paa visse Sødyr (Hvaler, Delfiner). Hedder tildeels ogsaa Blæster. 3) et Slags Hydsygdom (= Gust). Alvblaaster, Trollblaaster. G.N. blástr, Hævelse.

Blaasterhol (o’), n. Aanderør.

Blaasterjarn, n. Jern af Myrmalm. Østerd. (?). I Skrifter benævnt “Blæsterjern”.

blaastersam, adj. vindig, stormende.

Blaastøda, f. Vandpytter i Sneen; Snee som er opfyldt af Vand. Sdm., tildeels Blaastyde (y’).

blaasvart, adj. blaalig sort.

Blaatt, n. see Blaa, n.

blaaturr, adj. skindmager. Hall.

Blaavise, m. Anemone hepatica. Oftere Blaaveis. Tel. Østl.

blaavoren (i’), blaalig.

blaaøygd, adj. blaaøiet.

bledja, v.n. (bled, bladde), vælge iblandt flere Ting, gjennemsee noget for at finde det bekvemmeste; ogsaa udsøge enkelte Stykker, f. Ex. Træer i en Skov. Sogn, Tel. og fl. Formerne vaklende; oftest “blæa” (blær, bladde el. blædde); jf. Landst. 518. 615. G.N. bledja. Hertil: bladd, utbladd.

bledra (blædre), v.n. fjase, fare med Gjækkerie. Tel. (Tinn).

blega, v.n. ryste, vifte, som Løv. Gbr. Jf. blaka. Ogsaa: glimte (= braga). Vald.

Blegg, og Blei, m. s. Bløyg.

Bleia, f. Dug osv. s. Blæja.

Bleik, f. 1) blege og tynde Skyer. B. Stift. og fl. Nogle St. Bleikja (Ryf.). – 2) Blegning af Tøi. Leggja paa Bleik: lægge ud til Blegning. See ogsaa Bleikja.

bleik, adj. bleg, lys, hvidagtig; hvidlig i Ansigtet. G.N. bleikr. Jf. Blik, blika, blikna.

bleikdæmd, adj. blegladen i Ansigtet (= bleikleitt). Hard. Jf. Daam.

bleikhærd, adj. bleghaaret.

bleikja, v.a. (er, te), blege (Tøi el. Garn. G.N. bleikja. Nogle St. ogsaa v.n. see blegt ud (= blika). – Particip bleikt.

Bleikja, f. 1) Hvidling (Merlangus), en bekjendt Fisk. Nordre Berg. og nordenfjelds. Ved Trondh. Bleik. Andre St. Kviting.- 2) en Færskvandsfisk, et Slags lysfarvet Ørred (?). Tel. Jf. Blika.

Bleikja f. (2), et Skjær i Søen. Ryf. Tvivlsomt Ord; paa Jæderen: Bleigja, el. Bleia.

Bleikjevoll, m. Blegeplads.

Bleikjing, f. Blegning af Tøi.

Bleikleitt, adj. blegladen i Ansigtet, bleg af Naturen. G.N. bleikleitr.

bleikna, v.n. (ar), blegne. Hedder ogsaa blikna, især vestenfjelds. G.N. blikna.

Bleikning, f. tiltagende Bleghed.

bleikraud, adj. blegrød.

bleikskyad, adj. blegskyet.

bleikvoren (o’), blegagtig, noget bleg.

bleisk, s. blesk. – Bleke, s. Blika.

Blekk, n. 1, Blæk (at skrive med). Nogle St. Blek (Sæt. Tel.). G.N. blek. Nedertydsk Blak. (Jf. Eng. black: sort). – Hertil: Blekkflaska, Blekkhus, Blekkpulver og fl.

Blekk, n. 2, Blik, Jernblik. (Sv. bleck; T.
Bleck). Hertil: Blekksmid, Blekklykt, -plata, -røyr, -spann, -trekt, og fl.

Blekk, m. 1, Mærke paa et Træ, et Hug eller Skaar som danner en lys Plet. Tel. og fl. Ogsaa et Mærke til at sigte paa ved Skydning. (Tel.). Ellers kaldet Blink. S. blekkja.

Blekk, m. 2, 1) Klap, Smække, Ventil i en Blæsebælg, eller i en Pumpe. Trondh. Shl. og fl. Ellers: Blokka, Bloka, Luka. – 2) Blad, eller bladrig Væxt; s. Blekkja.

Blekk, m. 3, Pust, Luftstrøm, Viftning; et svagt Vindstød. Tel. Mandal. Til Verbet. blekka.

blekka, v.n. (blekk, blakk, blokket), vifte, om Vinden; lufte, blæse sagte eller i svage Stød, saa meget at Løvet ryster. Mandal. (Maaskee oprindl. bleka; jf. blaka og Bloka). Heraf det aktive “blekkja”, som dog maa adskilles fra et Par andre Ord med lignende Form.

blekkja, 1, v.n. og a. (er, te), 1) vifte med noget, f. Ex. med en Skovl eller Plade, især for at opfriske Ilden. Nhl. og fl. – 2) brænde Tjære af Rødder (som nemlig blive indlagte i en lukket Rende, hvor Ilden maa vedligeholdes ved Viftning). Blekkja Tjøra, Shl. Tel. (I Sætersd. “blaase Tjøra”). – 3) vifte, flagre, svæve hid og did; især om en Flamme eller et Lys. Nhl.

blekkja, 2, v.n. og a. (er, te), 1) v.n. see blegt ud, være blakket. (Af blakk). Det blekkjer paa det: det viser sig i en blokket Farve. Ork. og fl. – 2) v.a. mærke med en lys Plet, gjøre et Hug i et Træ til Mærke. Tel. og fl. Støder sammen med blika og blenkja. – 3) slaae, give et Stød eller Spark; om Heste. Lister (?). Synes atter at være et andet Ord, jf. G.N. blaka: slaae.

blekkja, 3, v.a. (er, te), forhindre, komme i Veien for. Sdm. (sjelden). “E veit ikje kva so blekte”: jeg veed ikke hvad der var til Hinder. G.N. blekkja, skuffe, svige.

Blekkja, f. 1) en Vifte, et Redskab til at opfriske Ilden med. Tel. og fl. – 2) et Blad (= Blokka). Tel. Hall. Afvigende: Blekke, Smaal. Rommerige. – 3) en bladrig Væxt. I forskjellig Form og Betydning; saaledes Blekkje, Tussilago. Toten. Bleko, d. s. Gbr. (Fron). Blekke, Nymphæa. Nedenæs. Blekk, Caltha. Solør.

Blekkjegras, n. Urter med mange Blade. Telemarken.

Blekkjing, f. Viftning, o.s.v., s. blekkja.

Blekkstein, m. Helle eller Steenskive som er opreist paa Siden af et Ildsted (Aare) for at afvende Vindstød. Mandal. (See Folkevennen 10, 333).

blekt, mærket; s. blekkja 2.

Blem (el. Bleim), m. smaa Buskvæxter; især Hindbærbuske (= Bring). Helg.

Blemma, f. Blegne, Vable, Blære i Huden; f. Ex. af Hede eller Gnidning. Nogle St. Blæma. I Solør Bleime. Sv. blemma.

blemmutt, adj. fuld af Vabler el. Blærer.

blenda, s. blanda.

Blending, m. 1) en blandet Masse. Ryf. 2) Ting som er fremkommen ved Blanding; Foster af to forskjellige Racer. (Dekon. Magazin 6, 10). Jf. G.N. blendingr.

Bleng, m. 1) Valle, som skiller sig fra Mælken uden Kogning (= Raamysa). Tel. Jf. blengja. – 2) Kjernemælk (= Saup). Nhl. – 3) en blandet Drik af Valle eller Kjernemælk og Vand. Nordland. Det sidste kunde maaskee være en Forkortning af “Blending”.

blengja, v.a. (er, de), ofte opvarme Mælk for at udskille Osten (= ysta). Søndmøre (blengje). Particip: blengd. Blengjardag, den Dag da man oster. Blengjegryta, Ostegryde.

Blenk, m. Glimt (af blenkja); et lysende eller glindsende Punkt; ogsaa et Indhug i et Træ til Mærke (= Blekk, Blik).

blenkja, v.a. og n. (er, te), 1) pudse, polere, gjøre blank. Gbr. og fl. – 2) mærke Træer (blekkja, blinka, blika). Hall. Vald. – 3) v.n. være blank at see til, glindse, skinne; ogsaa: blinke, glimte. Mere alm. (Sv. blänka). Det blenkjer i det (el. paa det): det glindser, staar Glands af det. (Af blank). – blenkjast, v.n. blive blank.

Blenkjing, el. Blenkning, f. Oppudsning, Polering; ogs. Glands, Blankhed.

bles (ee), blæste, s. blaasa.

Blesa (e’), f. 1) Blis, Stribe nedover Panden eller Forhovedet; paa Dyr. Nogle St. Bles. Isl. blesa; Sv. bläs og bläsa. (T. Blässe, af det gamle blas, dvs. bleg). – 2) Fjæs, Ansigt (i spøgende Tale). Voss og fl. Især om Panden. Tel. (Landst. 709, 728). – 3) Blis-And, s. Blesand. – Som Egennavn bruges Blesa, om en blisset Hoppe, og Blesen (Bles’en), om en Hest.

Blesand (e’), f. en Art Ænder. Østerd. Sv. bläsand (Anas Penelope). I Trysil: Blesuand og slet hen: Blesu. Om Hannen: Blesuandkall.

Bleshøna, f. et Slags Sumpfugl, Fulica atra.

Blesk, Lugt, s. Brisk.

blesk, adj. læspende, som ikke taler reent. Nhl. G.N. blesmæltr, blestr.

blesma, v.n. løbe, gaae i Parring; om Faar og Gjeder. B. Stift. – Blesma, f. Parringsdrift. Laupa Blesme: løbe i Brunst. Ved Trondh. Bresne. G.N. blæsma, geil. – Jf. brunda.

blesutt (e’), adj. blisset; s. Blesa.

blett, i Forbindelsen: blett aaleine, eller “moe blett aaleine”, dvs. ganske alene. Smaal. Hall. Hedder paa andre Steder: plett, eller plitte, og synes at være fremmedt.


bletta, v.n. (ar), holde sig, holde ud, taale noget. Ogsaa blettast, og bletta seg: dvs. afholde sig, bare sig for noget. De’r so kaldt, ein kann ikkje bletta, el. blettast. Nordl. Han kann ikkje bletta seg fyre Laatt. I Indh. bløtte seg. Andre St. plitte se (Sdm.), platta seg (Nhl. Sfj. Hall.). I svenske Dial. blåtta sig; i danske: blotte sig. Dunkelt Ord. Jf. bella, berga, herda.

bli, v. (blive), s. bliva.

blid, adj. 1) blid, venlig, som har et venligt Aasyn, eller synes at være tilfreds og munter. G.N. blídr; Ang. bliðe. 2) behagelig, vakker; om Veiret, ligesaa om Udsigt eller Tilstand. Mest alm. bli; nogle St. blid’e.

Blida, f. Blidhed. (Lidet brugl.).

blidaugad, adj. blid i Aasyn, smilende. Mest i Spøg.

blidka, v.a. (ar), gjøre blid, formilde, stille tilfreds. Tel. Søndre Berg. Ork. og fl. Udtalt blikka (ii). G.N. blídka. Sv. blidka. – Ogsaa i en anden Form blidga “bligge”, Østerd. – blidkast, v.n. blive blid (= blidna).

blidlaaten, adj. blid, venlig af Utseende, eller især i Tale. Østl.

Blidlæte, n. venlig Færd og Tale. (Sjeld.)

Blidmæle, n. venlig Samtale. Hard.

blidna, v.n. (ar), blive blid, formildes.

Blidskap, m. Blidhed, Venlighed. G.N. blídskapr.

blidsleg, adj. venlig, godmodig; ogsaa behagelig. Lyder som blissleg; i Tel. bliskleg.

blidspent, adj. venlig, s. blidvær.

blidt, adv. med Blidhed, venligt.

blidvoren (o’), omtr. som blidlaaten.

blidvær, adj. blid og venlig af Naturen; munter, livsglad. Østl. (Hedemarken). Hedder ellers blidspent. Sdm. Trondh.

Blik (i’), n. 1) en bleg Lysning eller Glands. G.N. blik. Især om Glandsen af Vandet, naar en lys Himmel afspeiler sig deri. Tildeels ogs. om stille, roligt Veir. “Bleg”, Mandal. – 2) en bleg eller hvid Plet, f. Ex. paa en Klippe; ligesaa om Mærker paa Træer (= Blekk, Blenk). – 3) et Slags Lav eller Mos, som danner lyse Pletter paa Klipperne. Sdm. og fl.

blika (i’), v.n. (ar), 1) see blegt ud, være blegt eller hvidt at see til. Det blikar i det: det viser sig som noget blegt. Nordenfjelds. Det blikar i Sjoen, naar en klar eller letskyet Himmel afspeiler sig i Søen. Sfj. og fl. (G.N. blika). – 2) glimte, blinke, give enkelte Glimt. Sjeldnere. Jf. blikta. – 3) v.a. mærke med en hvid Plet (Blik). Blika eit Berg fyre Laksen: mærke en Klippe med Pletter som ligne en Fos, for at lokke Laxen til Land. (Nordland). Blika eit Tre, = blekkja, blenkja. Hardanger, Østerd. og fl. Tildeels udtalt: blikke, bleka, blæka. – Egentlig har der ogsaa været et Verbum blika (ii) med Formerne blik, bleik, bliket (i’), i Betydn. lyse blegt (G.N. blíkja; Ang. blícan); Stamord til bleik, Blik, blika (i’).

Blika (i’), f. et Slags Ørred med lys eller bleg Farve. Rbg. Mandal, Lister (hvor det udtales: Blega, Blege). Ellers anføres ogsaa et lignende Navn for en Art Karper, Cyprinus alburnus: “Bleke”, Strøms Egers Beskr. p. 124; “Blekker”, Wille’s Sillejord, 158. Jf. Bleikja.

blikka, v. s. blidka.

blikna (i’), v.n. (ar), blegne (= bleikna).

blikra, v.n. (ar), s. blakra og blikta.

bliks (?), v.a. i Forbindelsen “bliks Art’a”, dvs. dølge sin Natur, afholde sig, styre sin Lyst. Smaal. Dunkel Form og vistnok forvansket, maaskee for brigdast.

blikstill, adj. saa stille at Himmelen afspeiler sig i Vandet. Ogs. blikende still.

blikta, v.n. (ar), 1) glimte, blinke. Sogn, Valders. Jf. blika. – 2) bæve, røre sig, vise en svag Bevægelse. “Da blikta i han”: der viste sig Livstegn i ham. Sogn. Hedder ellers flikta, Hall. og blikra, Tel. Jf. blakra.

Blikveder (i’, e’), n. Regnveir med enkelte Solglimt. “Blekavær”, Hall.

blind, adj. 1) blind, som ikke kan see. G.N. blindr. 2) skjult, ikke synlig. Ein blind Nagle. Eit blindt Skjer. 3) dunkel, utydelig. Ei blind Skrift: dunkel, afbleget Skrift. D’er blindt fyre meg: det er vanskeligt for mig at skjønne. B. Stift.

Blinda, f. Blindhed. Ganga i Blinda: blindt hen. G.N. blindi, f.

blinda v.a. (ar), gjøre blind. blinda seg: binde for Øinene; ogsaa holde Øinene lukkede. – blindast, v.n. blive blind eller forblindet.

Blindeblom, m. Pyrethrum, = Balderbraa. Ryf. Ellers Blindsoleia (Sfj.), Blindekjuka (Nfj. Sdm.). Formodentlig grundet i gamle Sagn.

Blindebukk, m. s. Blindetjuv.

Blindekast, n. Slumpeværk, Vovespil.

Blindekjuka, f. 1) s. Blindeblom. 2) = Blindetjuv.

Blindetjuv, m. Blindebuk, En som skal gribe en anden uden at see ham. (I Leg). “Blindekju”, Jæderen og fl. Andre St. Blindekjuka.

blindfødd, adi. blindfødt.

Blindhaalke, m. en glat Iis, som er skjult af Snee. Nhl. og fl. Ellers: Blindsvell, n. Sogn. Blindis, m. flere St.

Blinding, m. 1) En som er blind; oftest om En, som ikke vogter sig, eller seer sig for. – 2) d. s. s. Blindklegg. – 3) en skjult Nagle, som forbinder to Fjele eller Staver i et Kar. (Isl. blindingr). Ogsaa kaldet Dubling.

Blindklegg, m. et Slags Klæg (Tabanus),
saa kaldet fordi den paa Grund af sin Graadighed let lader sig fange.

Blindnagle, s. Blinding, 3.

blindsa, v. skele, s. blinksa.

Blindskap, m. Blindhed. Sjeldnere Blindska, f. og Blindleike, m.

Blindskjer, n. Skjær under Vandfladen.

Blindskytte, m. En som skyder uden at sigte; ogsaa en Skræmme for Dyr. Østl.

Blindsvell, s. Blindhaalke.

blindt, adv. i Skjul; ogs. blindt hen, i Blinde. Spela blindt: spille med omvendte Kort.

blingra, v.a., forstyrre, forvilde; s. brikla.

Blink, m. 1) et Glip eller Blink med Øinene; s. blinka. – 2) Øieblik, Tid som behøves til et Øiekast (Moment, Sekund). – 3) Glimt, hastig forbigaaende Lysning. Fyrste Blinken: det Øieblik da man først seer eller træffer en Ting. Nordl. – 4) Mærke eller Plet at sigte paa; ogs. Mærke paa Træer (= Blekk, Blik). Østl.

blinka, v.n. (ar), glippe med Øinene, lukke og atter aabne Øinene, enten uvilkaarlig eller med Forsæt, nemlig for at give Tegn eller Vink for nogen. Eg stirde so, at eg gav meg ikkje Tid til aa blinka. Han blinkar ikkje fyre Smellen. Han blinkade til meg, at eg skulde høyra vel etter. (Ogsaa Svensk). Synes at være opfattet som “blind-ka” og adskilt fra det følgende. Heraf Blinking, f. Jf. Blink.

blinka, v.a. (ar), danne en lys Plet, gjøre et Hug i et Træ (= blekkja) Hall. Ogsaa v.n. glimte, glindse. (Jf. T. blinken, som har havt stærk Bøining og ansees som Stamord til blank).

blinksa, v.n. (ar), skele, see skjævt. Smaal. og fl. I B. Stift: blinsa (blindsa?). Hertil blinksutt, adj. skelende. Blinks, m. skelende Person.

blistra, v.n. (ar), fløite med Munden, pibe; blæse en Melodie. Smaal. Ogsaa nordenfjelds. Nogle St. plistra. I B. Stift blystra og plystra. Ogs. plustra (Sdm.). G.N. blístra. Heraf Blistring, f. Fløiten.

Blistra, f. s. Fjellblistra.

[bliva, v.n. (med stærk Bøining), 1) blive, vorde (= verda). Altid i forkortet Form: bli; bli(r), blei, blitt; og tildeels vexlende med “verda” saaledes at Imperf. hedder vardt, og Sup. “vorte” (vordet). Om Formen “bi” see bida. – 2) blive paa Stedet, blive borte (paa Vandet), drukne, omkomme. I denne Betydn. med fuld Form: bliva, bliv, bleiv, blive’ (i’). Meget brugl. nord og vest i Landet. Indført i nyere Tid. Holl. og Nedertydsk bliven, blijven (omkomme). T. bleiben, fordum bliben, beliben, biliban (at forblive), af liban (blive tilovers), beslægtet med lib dvs. Liv.

bljug (bliug), adj. bly, undseelig, tilbageholden. Lyder forskjelligt: bljug’e (Hard. Voss, Sogn, Hall.), blug’e (Sogn og fl.), blyg (mest alm.); jf. blaug (blaud). Isl. bljugr. Sv. blyg. – Ogsaa med Betydningen: ringe, daarlig, som man blues ved; saaledes paa Sdm. “Dæ va ein blyg’e Skjenk”: en alt for simpel Drik. “Du kjem inn i eit blygt Hus” (en Undskyldning til En som man indbyder). – Afledede Ord ere blygja, blygjast, Blygd, Blygsl. Tilstødende i Betydningen ere varlaaten, haattvar, grannvar, forøven og fl.

bljugfælen, adj. frygtsom af Blusel. Hall.

bljugleg, adj. blufærdig; s. blygsleg.

bljugna, v.n. blues, = blygjast.

Bljugskap, m. Blyhed, Undseelighed.

bljugvoren (o’), bly, som let blues.

Blod, n. Blod, Vædske i Legemets Aarer. Taka seg Blod; lade sig aarelade. Slaa seg til Blods: slaae sig saa at det bløder. Ogsaa med Betydning af Slægtskab, som i Ordsproget: D’er alltid so, Blodet er tjukkare en Vatnet, dvs. Beslægtede have dog et Fortrin for ubeslægtede.

Blod (o’), s. Blad.

bloda, v.a. (ar), besudle med Blod. Han hadde blodat seg ut. (Mest alm. bloa).

Blodball, m. et Slags Mad, tillavet af Meel med Blod af slagtede Dyr. Ogsaa kaldet Blodklubb, Blodkaka, og fl.

Blodband, n. den første Forbinding paa et Saar.

Blodblemma, s. Blodmelta.

Bloddrope, m. Bloddraabe; nogle Steder ogsaa om et Slags Sting eller Smerter i Legemet.

blodfersk, adj. ganske fersk, nylig dræbt.

Blodfugl, m. Rødstjert (Phoenicurus).

blodfull, adj. blodrig.

blodga, v.a. (ar), saare; støde eller skjære saa at det bløder. B. Stift. Udtalt “blogga” med o’. G.N. blódga (= bloda).

Blodhald, n. et Slags Sting eller Smerte. Nordland.

Blodhella, f. Blod som har ansat sig i Lungerne og foraarsager Hoste og Blodspytning. Sdm. Jf. Kovhella.

Blodkyla, f. Hævelse, Knude med underløbet Blod. B. Stift, Hall. og fl.

blodlaus, adj. blodløs; ogsaa yderst bleg. Han stod baade bleik og blodlaus.

Blodlivr (i’), f. Klump af størknet Blod.

Blodmelta, f. størknet Blod under Huden (efter et Stød). Hard. og fl.

blodraud, adj. rød som Blod. Hedder ogsaa: blodende raud.