20. oktober 2015 produktresumé for Sevofluran ”Baxter”, væske til inhalationsdamp D. Sp. Nr



Yüklə 130 Kb.
tarix21.01.2017
ölçüsü130 Kb.



20. oktober 2015

PRODUKTRESUMÉ
for
Sevofluran ”Baxter”, væske til inhalationsdamp



  1. D.SP.NR.

21867


  1. LÆGEMIDLETS NAVN

Sevofluran ”Baxter”



  1. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Sevofluran 100 %.
Hjælpestoffer med kendt virkning:

Ingen
Dette lægemiddel indeholder udelukkende det aktive stof, se punkt 6.1.




  1. LÆGEMIDDELFORM

Væske til inhalationsdamp.
Klar, farveløs væske.



  1. KLINISKE OPLYSNINGER




    1. Terapeutiske indikationer

Indledning og vedligeholdelse af universel anæstesi hos voksne og børn.


    1. Dosering og indgivelsesmåde

Præmedicinering bør vælges ud fra behov hos den enkelte patient, og efter narkoselægens vurdering.
Kirurgisk anæstesi

Koncentrationen af sevofluran, der leveres fra fordamperen under anæstesien, bør være kendt. Dette kan opnås ved hjælp af en fordamper, der er kalibreret specielt til sevofluran.


Induktion af anæstesi

Dosering bør individualiseres og titreres til den ønskede virkning i henhold til patientens alder og kliniske status.


Et korttidsvirkende barbiturat eller andet middel til intravenøs indgivelse kan anvendes efterfulgt af inhalation af sevofluran.
Induktion med sevofluran kan opnås ved inhalation af 0,5-1,0 % sevofluran i oxygen (O2) med eller uden dinitrogenoxid (N2O), stigende i trin à 0,5-1,0 % sevofluran, til maks. 8 % hos voksne og børn, indtil den ønskede narkosedybde er nået. Hos voksne frembringer indåndede koncentrationer af op til 5 % sevofluran i reglen anæstesi til operation på mindre end to minutter. Hos børn frembringer indåndede koncentrationer af op til 7 % sevofluran i reglen anæstesi til operation på mindre end to minutter.
Vedligeholdelse af anæstesi

Kirurgiske anæstesiniveauer kan opretholdes ved inhalation af 0,5-3 % sevofluran i O2 med eller uden samtidig brug af N2O.




Tabel 1

MAC (Minimum alveolær koncentration) værdier for voksne og pædiatriske patienter i henhold til alder

Patientens alder

(år)

Sevofluran

i oxyygen

Sevofluran

i 65 % N20/35 % 02

0 - 1 måned *

3,3 %




1 - < 6 måneder

3,0 %




6 måneder - < 3 år

2,8 %

2,0 %**

3 - 12

2,5 %




25

2,6 %

1,4 %

40

2,1 %

1,1 %

60

1,7 %

0,9 %

80

1,4 %

0,7 %

* Nyfødte efter fuldbårent svangerskab. MAC for præmature spædbørn er ikke fastlagt.

** Til pædiatriske patienter, 1 - < 3 år, er 60 % N20/40 % 02 blevet anvendt




Opvågning

Opvågningstiden er normalt kort efter anæstesi med sevofluran. Derfor kan patienterne have brug for tidlig postoperativ smertelindrende behandling.


Ældre

MAC falder med stigende alder. Den gennemsnitlige koncentration af sevofluran for at fastholde MAC hos en patient på 80 år er omkring 50 % af behovet for en 20-årig patient.


Pædiatrisk population

Se tabel 1 for MAC-værdier for pædiatriske patienter i henhold til alder, når sevofluran anvendes i oxygen med eller uden samtidig brug af dinitrogenoxid.




    1. Kontraindikationer

Sevofluran må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt hypersensivitet over for sevofluran eller over for andre halogenerede anæstesimidler (f.eks. anamnese med nedsat leverfunktion, feber eller leukocytose af ukendt årsag, efter anæstesi med et af disse midler).
Sevofluran bør ikke anvendes til patienter der tidligere har haft hepatitis som følge af et halogeneret inhalationsanæstesimiddel eller til patienter som har en anamnese af uforklarlig moderat til alvorlig hepatisk dysfunktion med gulsot, feber og eosinofili efter anæstesi med sevofluran.
Sevofluran bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.
Sevofluran er kontraindiceret til patienter, hvor generel anæstesi er kontraindiceret.


    1. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sevofluran bør kun administreres af personer med træning i administrationen af generelle anæstesimidler. Udstyr til vedligeholdelse af frie luftveje hos patienten, kunstig ventilation, oxygentilførsel og genoprettelse af hjerte/lungefunktion skal være umiddelbart tilgængeligt. Alle patienter, som bedøves med sevofluran, skal overvåges konstant, herunder elektrokardiogram (EKG), blodtryk (BT), oxygenmætning og slutrespirations-kuldioxid (CO2).
Koncentrationen af sevofluran, som indgives via en fordamper, skal kendes nøjagtigt. Der må kun anvendes fordampere, der er specifikt kalibreret til sevofluran, da flygtig anæstetika har forskellige fysiske egenskaber. Indgift af generel anæstesi skal baseres på den enkelte patients respons.
Hypotension og respirationsdepression øges, efterhånden som anæstesien bliver dybere.
Under vedligeholdelse af anæstesi resulterer stigende koncentrationer af sevofluran i dosisafhængige fald i blodtryk. Kraftigt blodtryksfald kan være relateret til dybden af anæstesien, og sådanne tilfælde kan modvirkes ved at reducere koncentrationen af indåndet sevofluran. Hæmodynamiske forandringer kan forekomme hurtigere end ved andre flygtige anæstesimidler på grund af sevoflurans uopløselighed i blod. Opvågning fra universel anæstesi bør vurderes omhyggeligt, før patienter forlader opvågningsstuen.
Opvågning er som regel hurtig efter anæstesi med sevofluran; derfor kan patienter have behov for tidlig postoperativ smertelindring.
Selvom bevidstheden efter administration af sevofluran generelt genvindes inden for få minutter, er virkningen på den intellektuelle funktion i to til tre dage efter bedøvelse ikke blevet undersøgt. Som med andre anæstetika kan små ændringer i stemningslejet forekomme i flere dage efter administration (se pkt. 4.7).
Patienter med hjertekarsygdomme

Som ved alle anæstetika er vedligeholdelse af hæmodynamisk stabilitet vigtig for at undgå myokardieiskæmi hos patienter med hjertekarsygdomme.


Patienter som gennemgår obstetriske procedurer

Der skal udvises forsigtighed ved obstetrisk anæstesi på grund af sevoflurans afslappende virkning på uterus og forøgelsen af uterin blødning (se pkt. 4.6).


Patienter som gennemgår neurokirurgiske procedurer

Hos patienter med risiko for stigninger i ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende manøvrer såsom hyperventilation.


Krampeanfald

Sjældne tilfælde af krampeanfald er rapporteret i forbindelse med brugen af sevofluran.


Brug af sevofluran er blevet forbundet med krampeanfald hos børn og unge såvel som hos ældre med og uden prædisponerende risikofaktorer. Klinisk vurdering er nødvendig, før sevofluran anvendes til patienter med risiko for krampeanfald. Hos børn skal anæstesidybden begrænses. EEG kan optimere sevofluran doseringen og bidrage til at undgå udvikling af anfald hos patienter med prædisposition for anfald (se pkt. 4.4 – Pædiatrisk population).
Patienter med nyreskade

Selvom data fra kontrollerede kliniske studier ved lave flowhastigheder er begrænsede, tyder resultater taget fra patient- og dyreforsøg på, at der er risiko for nyreskade, som formodes at skyldes nedbrydningsproduktet forbindelse A.

Dyre- og humane studier viser, at administration af sevofluran i mere end 2 MAC timer ved flowhastigheder for frisk gas < 2 l/min kan være forbundet med proteinuri og glukosuri. Se også pkt. 5.1.
Eksponeringsniveauet for forbindelse A, ved hvilket klinisk nefrotoksicitet kan forventes at forekomme, er ikke fastlagt. Alle de faktorer, der bidrager til forbindelse A eksponering hos mennesker skal overvejes, især varighed, flowhastigheden for frisk gas, samt koncentrationen af sevofluran.
Den indåndede sevofluran koncentration og flowhastigheden for frisk gas bør justeres for at minimere eksponeringen for forbindelse A. Sevofluran eksponering bør ikke overstige 2 MAC timer ved flowhastigheder på 1 til < 2 l/min. Flowhastigheder for frisk gas < 1 l/min. anbefales ikke.
Patienter med nedsat nyrefunktion

Sevofluran skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion (GFR ≤ 60 ml/min), og nyrefunktionen bør monitoreres postoperativt.


Patienter med leversygdom

Meget sjældne tilfælde af mild, moderat eller alvorlig postoperativ leverdysfunktion eller hepatitis (med eller uden gulsot) er blevet rapporteret post-marketing. Klinisk vurdering skal foretages, når sevofluran anvendes til patienter med grundlæggende leverproblemer eller til dem, som modtager behandling med medikamenter, som vides at forårsage leverdysfunktion. Hos patienter, der har haft leverskader, gulsot, uforklaret feber eller eosinofili efter indgivelse af andre anæstetiske midler til inhalation, anbefales det at undgå anvendelse af sevofluran, hvis anæstesi med intravenøse lægemidler eller lokal anæstesi er mulig (se pkt. 4.8).


Patienter med mitokondriesygdomme

Der bør udvises forsigtighed ved administration af generel anæstesi, herunder sevofluran, til patienter med mitokondriesygdomme.


Patienttilstande som kræver særlig omtanke

Der skal udvises særlig omhu ved valg af dosering til hypovolæmiske, hypotensive, svækkede patienter eller på anden måde hæmodynamisk kompromitterede, for eksempel på grund af samtidig medicinering.


Patienter med gentagne eksponeringer med halogenerede kulbrinter, herunder sevofluran, inden for et forholdsvis kort interval kan have en øget risiko for leverskader.
Der er rapporteret enkeltstående tilfælde af QT-forlængelse, som i meget sjældne tilfælde har været forbundet med torsade de pointes (i sjældne tilfælde med fatal udgang). Der bør udvises forsigtighed ved administration af sevofluran til særligt følsomme patienter.
Malign hypertermi

Hos disponible individer kan potente inhalationsanæstetika udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, der fører til højt oxygenbehov og det kliniske syndrom, som kaldes malign hypertermi. Sjældne tilfælde af malign hypertermi har været rapporteret med anvendelsen af sevofluran (se også pkt. 4.8). Det kliniske syndrom kendetegnes ved hyperkapni, og kan omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse uspecifikke symptomer kan også forekomme under let anæstesi, akut hypoksi, hyperkapni og hypovolæmi. Fatale tilfælde af malign hypertermi er rapporteret med sevofluran. Behandling omfatter stop af tilførsel af det udløsende middel (f.eks. sevofluran), indgivelse af intravenøs dantrolennatrium og anvendelse af understøttende terapi. Nyresvigt kan fremkomme senere og urinproduktionen skal overvåges og opretholdes om muligt.


Anvendelse af inhalationsanæstetika har været forbundet med sjældne stigninger i serum-kalium niveauer, der har resulteret i hjertearytmier og dødsfald blandt pædiatriske patienter i den postoperative periode.
Patienter med latent såvel som akut neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være mest udsatte. Samtidig brug af succinylcholin har været forbundet med de fleste, men ikke alle af disse tilfælde. Hos disse patienter sås også signifikante stigninger i serum kreatinkinase niveauer og i nogle tilfælde forandringer i urinkonsistens med myoglobinuri. Trods ligheden med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention til behandling hyperkaliæmi og resistente arytmier anbefales, ligesom efterfølgende evaluering for latent neuromuskulær sygdom.
Udskiftning af udtørret CO2-absorberkalk

Den eksoterme reaktion mellem sevofluran og CO2-absorberkalk forstærkes, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret absorberkalk, specielt de kaliumhydroxidholdige. En uventet forsinkelse i stigning af inspireret sevoflurankoncentration eller et uventet fald af inspireret sevofluran­koncentration sammenlignet med fordamperens indstilling kan være tegn på overophedning af CO2-absorberkalk dåsen. Når CO2-absorberne bliver udtørret, som efter en længere periode med tør gas flow gennem CO2-absorberne, kan en eksoterm reaktion, forstærke nedbrydningen af sevofluran, og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme. Sevoflurans nedbrydningsprodukter (methanol, formaldehyd, kulilte og forbindelserne A, B, C og D) blev observeret i respirationskredsløbet på en eksperimentel anæstesimaskine med udtørrede CO2-absorbere og maksimal sevofluran koncentration (8 %) i længere tid ( 2 timer). Koncentrationer af formaldehyd observeret ved anæstesi respirationskredsløb (natriumhydroxid absorbere) var i overensstemmelse med niveauer kendt for at forårsage mild irritation af luftvejene. Den kliniske relevans af nedbrydnings­produkterne, fundet i denne ekstreme eksperimentelle model, er ukendt.

Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. På de fleste CO2-absorberkalk ændres farveindikatoren ikke nødvendigvis ved udtørring. Derfor må udeblivelse af en markant farveændring ikke tages som sikkerhed for tilstrækkelig hydrering. CO2-absorberkalk skal udskiftes regelmæssigt uanset farven på farveindikatoren.
Pædiatrisk population
Brugen af sevofluran har været forbundet med krampeanfald. Mange har fundet sted hos børn og unge fra 2 måneders alderen, hvoraf de fleste ikke havde prædisponerende risikofaktorer. Der bør foretages en klinisk vurdering ved brug af sevofluran hos patienter, med risiko for krampeanfald (se pkt. 4.4 - Krampeanfald).
Hurtig opvågning hos børn kan kort fremkalde en tilstand af agitation og manglende samarbejde (hos ca. 25 % af de børn, der har fået anæstesi).
Der er rapporteret enkeltstående tilfælde af ventrikulær arytmi hos pædiatriske patienter med Pompe’s sygdom.
Dystoniske bevægelser, der forsvinder uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran som indledning af anæstesi. Forbindelsen med sevofluran er usikker.
Downs syndrom

Der er hos børn med Downs syndrom, rapporteret en signifikant højere forekomst og grad af bradykardi under og efter, induktion med sevofluran.




    1. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Sevofluran har vist sig at være sikker og effektiv, når det gives samtidig med en lang række af stoffer, der almindeligvis anvendes inden for kirurgi, som stoffer med virkning på centralnervesystemet, autonome lægemidler, muskelrelaksantia, antibiotika herunder aminoglykosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og hjerte-kar lægemidler, herunder adrenalin.
Dinitrogenoxid

Som med andre halogenerede flygtige anæstetika, falder MAC-værdierne for sevofluran, når det gives i kombination med dinitrogenoxid. MAC-ækvivalenten reduceres ca. 50 % hos voksne og ca. 25 % hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2 – Vedligeholdelse af anæstesi).


Neuromuskulære blokkere

Som med andre inhalationsanæstetika, påvirker sevofluran både intensiteten og varigheden af den neuromuskulære blokade med non-depolariserende muskelrelaksantia. Når sevofluran bruges som supplement til alfentanil-N2O-anæstesi, potenserer sevofluran det neuromuskulære blok induceret af pancuronium, vecuronium eller atracurium. Dosisjusteringer for disse muskelrelaksantia, når de gives sammen med sevofluran, svarer til de dosisjusteringer, der kræves, når de gives sammen med isofluran. Effekten af sevofluran på succinylcholin og varigheden af depolariserende neuromuskulær blokade er ikke undersøgt.


Dosisreduktion af neuromuskulære blokkere under induktion af anæstesi kan medføre en forsinkelse af forhold der er passende for endotrakeal intubering eller utilstrækkelig muskelafslapning, fordi potensering af neuromuskulære blokker ses få minutter efter påbegyndelse af sevofluran administration.
Blandt ikke-depolariserende midler er interaktioner med vecuronium, pancuronium og atracurium blevet undersøgt. I mangel af specifikke retningslinjer: (1) ved endotrakeal intubering skal dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia ikke reduceres, og (2) under vedligeholdelse af anæstesi kan dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia sandsynligvis reduceres sammenlignet med dosis under N2O/opioid-anæstesi. Administration af supplerende doser muskelrelaksantia bør ske under hensynstagen til reaktionen på nervestimulation.
Benzodiazepiner og opioider

Benzodiazepiner og opioider forventes at nedsætte MAC-værdien for sevofluran på samme måde som for andre inhalationsanæstetika. Administration af sevofluran er foreneligt med benzodiazepiner og opioider, som almindeligvis anvendes i kirurgisk praksis.


Opioider som fentanyl, alfentanil og sufentanil, kan i kombination med sevofluran føre til et synergistisk fald i puls, blodtryk og respirationsfrekvens.
Betablokkere

Sevofluran kan øge de negative ionotropiske, kronotropiske og dromotropiske effekter af betablokkere ved blokade af kardiovaskulære kompensationsmekanismer.


Adrenalin

Sevofluran ligner isofluran, hvad angår sensibiliseringen af myokardiet for den arytmogene virkning af exogent indgivet adrenalin. Grænsen for adrenalin, der skaber flere ventrikulære arytmier, er blevet fastsat til 5 mikrogram pr. kg.


Inducere af CYP2E1

Lægemidler eller forbindelser, som forøger aktiviteten af cytochrome P450 isoenzym CYP2E1, som f.eks. isoniazid og alkohol, kan forøge metabolismen af sevofluran og føre til signifikante stigninger i plasma-fluoridkoncentrationer. Samtidig anvendelse af sevofluran og isoniazid kan potensere de hepatoksiske virkninger af isoniazid.


Indirekte virkende sympatomimetika

Der er en risiko for akutte hypertensive episoder med den samtidige brug af sevofluran og indirekte sympatomimetiske lægemidler (amfetaminer, efedrin).


Verapamil

Atrioventrikulær ledningssvækkelse er blevet observeret ved samtidig administration af verapamil og sevofluran.


Perikum

Svær hypotension og forsinket opvågning efter anæstesi med halogenerede inhalationsanæstetika er rapporteret hos patienter behandlet i længere tid med perikum.


Barbiturater

Administration af sevofluran er kompatibel med barbiturater, propofol og andre almindeligt brugte intravenøse anæstetika. Det kan være nødvendigt med lavere koncentrationer af sevofluran, hvis det anvendes efter brug af et intravenøst anæstetika.




    1. Graviditet og amning


Fertilitet

Reproduktionsforsøg udført på rotter og kaniner med doser op til 1 MAC har ikke vist tegn på nedsat fertilitet på grund af sevofluran.


Graviditet

Reproduktionsforsøg udført på rotter og kaniner ved doser op til 1 MAC har ikke vist tegn på skade, at sevofluran skulle forårsage fosterskade. Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier hos gravide kvinder, og derfor bør sevofluran kun anvendes under graviditet, hvis det er strengt nødvendigt.


Fødsel

Sikkerheden af sevofluran blev påvist i et klinisk forsøg for mødre og spædbørn, hvor det blev anvendt til anæstesi under kejsersnit. Sikkerheden af sevofluran ved vaginal fødsel er ikke påvist.

Der skal udvises forsigtighed i obstetrisk anæstesi på grund af sevoflurans afslappende virkning på uterus og forøgelse af uterin blødning.
Amning

Det vides ikke, om sevofluran udskilles i human modermælk. Derfor bør der udvises forsigtighed, når sevofluran administreres til ammende kvinder.




    1. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienter bør informeres om, at udførelsen af aktiviteter, der kræver mental årvågenhed, såsom betjening af et motorkøretøj eller farlige maskiner kan være nedsat i en periode efter generel anæstesi (se pkt. 4.4).

Efter anæstesi med sevofluran bør patienten ikke køre i en periode, som bestemmes af narkoselægen.


    1. Bivirkninger


Resumé af sikkerhedsprofilen

Som for alle potente inhalationsanæstetika kan sevofluran fremkalde dosisafhængig hjerte- og respirationsdepression. De fleste bivirkninger er milde til moderate i sværhedsgrad og er kortvarige. Kvalme og opkastning har været rapporteret i den postoperative periode – almindelige symptomer efter kirurgi og universel anæstesi – som kan skyldes inhalationsanæstetika, andre stoffer administreret under eller efter kirurgi eller patientens reaktion på det kirurgiske indgreb.


De hyppigst rapporterede bivirkninger er:

Hos voksne patienter: hypotension, kvalme og opkastning.

Hos ældre patienter: bradykardi, hypotension og kvalme.

Hos pædiatriske patienter: uro, hoste, opkastning og kvalme.


Resumé af bivirkninger

Alle bivirkninger, der om muligt potentielt er relateret til sevofluran fra kliniske forsøg og efter markedsføring, er vist i tabellen nedenfor i henhold til MedDRA-systemorganklasse, foretrukken term og hyppighed. Følgende hyppigheder er anvendt: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 og < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 og < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 og < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), inklusive enkeltstående rapporter.

Post-marketing bivirkninger er indberettet frivilligt fra en population med en ukendt eksponeringshyppighed. Derfor er det ikke muligt at estimere den reelle forekomst af bivirkninger, og hyppigheden er "ikke kendt". Type, sværhedsgrad, og hyppighed af bivirkninger hos patienter, der fik sevofluran i kliniske forsøg var sammenlignelig med bivirkninger hos patienter behandlet med referencemidlet.
Bivirkningsdata fra kliniske studier og erfaringer efter markedsføring


Opsummering af de hyppigst forekommende bivirkninger for sevofluran i kliniske studier og efter markedsføring

Systemorganklasse

Hyppighed


Bivirkning

Immunsystemet

Ikke kendt


Anafylaktisk reaktion1

Anafylaktoid reaktion

Hypersensitivitet1


Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig




Ikke almindelig

Agitation

Forvirring



Nervesystemet

Almindelig

Ikke kendt



Søvnighed


Svimmelhed

Hovedpine


Kramper2 3

Dystoni


Øget intrakranielt tryk

Hjerte

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig


Ikke kendt

Bradykardi

Takykardi


Komplet atrioventrikulær blok, Hjertearytmi (inklusiv ventrikelarytmi), atrieflimmer, ekstrasystoler (ventrikulær, supra-ventrikulær, bigemini-koblet)
Hjertestop4

Ventrikelflimmer


Torsades de pointes
Ventrikulær takykardi, Elektrokardiogram med QT-forlængelse

Vaskulære sygdomme


Meget almindelig
Almindelig

Hypotension
Hypertension

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig




Almindelig


Ikke almindelig

Ikke kendt




Hoste
Respirationsforstyrrelser

Respirationsnedsættelse

Laryngospasme

Blokering af luftvejene


Apnø

Astma


Hypoksi
Bronkospasmer

Dyspnø1

Hvæsende vejrtrækning1

Holde vejret



Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Almindelig


Ikke kendt

Kvalme

Opkastninger


Hypersalvitation
Pankreatitis

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Hyperkaliæmi

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Muskelstivhed

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatitis1 2

Leversvigt1 2

Levernekrose1 2

Gulsot


Nyrer og urinveje

Ikke kendt

Tubulointerstitielle nyresygdomme

Hud og subkutane væv

Ikke kendt

Kontaktdermatitis1

Kløe


Udslæt1

Ansigtshævelse1

Urticaria


Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig


Ikke kendt




Kulderystelser

Pyreksi
Ubehag i brystet1

Malign hypertermi1 2

Ødem


Undersøgelser

Almindelig


Ikke almindelig

Unormal blodglukose

Unormale leverfunktionstest5

Unormalt antal hvide blodlegemer

Forhøjet fluoridniveau i blodet1


Forhøjet serumkreatinin

Skader, forgiftninger og komplikationer

Almindelig


Hypotermi


1 Se afsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor

2 Se pkt. 4.4

3 Se afsnittet ”Pædiatrisk population” nedenfor

4 Der har været meget sjældne rapporter om hjertestop efter markedsføring i forbindelse med anvendelse af sevofluran.

5 Der er rapporteret om sporadiske tilfælde af forbigående forandringer i leverfunktionstest med sevofluran og referencelægemidler
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Forbigående stigning af serumflourid kan forekomme under og efter sevofluran anæstesi. Den maksimale plasmakoncentration af flour opnås normalt inden for to timer efter anæstesi med sevofluran, og plasmakoncentrationen er inden for 48 timer tilbage til det præ-operative niveau. I kliniske forsøg er forhøjede plasmakoncentrationer af fluor ikke blevet forbundet med nedsat nyrefunktion.


Der er sjældne rapporter om postoperativ hepatitis. Desuden har der været sjældne rapporter om leversvigt og levernekrose efter markedsføring efter brugen af potente flygtige anæstetika, herunder sevofluran. Dog kan den faktiske forekomst og sammenhæng ikke fastslås med sikkerhed for sevofluran (se pkt. 4.4).
Sjældne rapporter om hypersensitivitet (omfattende kontaktdermatitis, såsom udslæt, åndenød, hvæsende åndedrag, ubehag i brystregionen, hævet ansigt, hævede øjenlåg, erytem, nældefeber, kløe, bronkospasme, anafylaktiske eller anafylaktoide reaktioner) er rapporteret, især i forbindelse med langtids erhvervsmæssig eksponering for inhalationsanæstetika, herunder sevofluran.
Hos særligt følsomme personer, kan inhalation af potente anæstesimidler udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen førende til stort oxygenbehov og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Brugen af sevofluran er blevet forbundet med krampeanfald. Mange af disse er set hos børn og unge fra 2 måneders alderen, hvoraf de fleste ikke havde prædisponerende risikofaktorer. I flere tilfælde meldtes der ikke om samtidig medicinering, og mindst ét tilfælde var bekræftet af elektroencephalografi (EEG). Skønt mange tilfælde var enkeltstående epileptiske anfald, der forsvandt spontant eller efter behandling, er der også meldt om tilfælde af flere epileptiske anfald. De epileptiske anfald er forekommet under eller snart efter indgivelsen af sevofluran, under opvågning og under post-operativ restitution op til en dag efter anæstesien. Der bør foretages en klinisk vurdering inden brug af sevofluran hos patienter, med risiko for at få kramper (se pkt. 4.4).
Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:


Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@sst.dk


    1. Overdosering

Blandt symptomer på overdosering er respirationsdepression og cirkulatorisk insufficiens.

I tilfælde af tilsyneladende overdosering bør følgende foranstaltninger træffes: Tilførslen af sevofluran standses, og der bør træffes foranstaltninger for at støtte patienten: Det skal sikres, at patientens luftveje er frie, og der bør gives kunstig eller kontrolleret ventilation med ren oxygen, samtidig med at der træffes foranstaltninger for at opretholde en stabil kardiovaskulær funktion.




    1. Udlevering

B



  1. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER




  1. Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 01 AB 08.
5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Sevofluran er et halogeneret methylisopropylæter inhalationsanæstetikum, som producerer en hurtig indsovnings- og opvågningsfase. MAC (minimum alveolær koncentration) er aldersspecifik (se pkt. 4.2).


Sevofluran fremkalder tab af bevidstheden, reversibel ophævelse af smerte og bevægelse, reduktion af de autonome reflekser, respiratorisk og kardiovaskulær depression. Disse virkninger er dosisafhængige.
Sevofluran har en lav blod/gas-fordelingskoefficient (0,65), der medfører en hurtig restitution efter anæstesien.
Kardiovaskulære virkninger: Sevofluran kan forårsage et koncentrations-relateret fald i blodtrykket. Sevofluran skaber en sensibilisering af myocardium over for den arrhythmogene virkning af exogent indgivet epinephrin. Denne sensibilisering ligner den, der frembringes af isofluran.


    1. Farmakokinetiske egenskaber

Sevofluran har en ringe opløselighed i blod og væv, hvilket medfører en hurtig opnåelse af tilstrækkelig alveolær koncentration til at give anæstesi og en efter­følgende hurtig elimination til anæstesiophør.
Hos mennesker metaboliseres < 5 % af absorberet sevofluran i leveren til hexafluori­sopropanol (HFIP) med frigivelse af uorganiske fluorider og kuldioxid (eller et monokarbonfragment). Så snart HFIP dannes, konjugeres det hurtigt til glukuronsyre og udskilles med urinen.
Den hurtige og omfattende lungeelimination af sevofluran minimerer den mængde, som er tilgængelig for metabolisering. Sevoflurans metabolisme induceres ikke af barbiturater.


    1. Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data vedrørende enkelt og gentagen dosistoksicitet for sevofluran viste ingen specifik organtoksicitet
Studier vedrørende reproduktivitet: Undersøgelse af fertilitet hos rotter viste et fald i implantations- og graviditetsraterne efter gentagen eksponering for anæstetiske doser. Studie af udviklingen af toksicitet udført på rotter og kaniner afslørede ikke nogen teratogen virkning. I sub-anæstetiske koncentrationer i den perinatale fase viste rotterne en forlængelse af svangerskabet.
Omfattende studier med undersøgelse af in-vitro og in-vivo mutagenicitet med sevofluran gav negative resultater. Studier af carcinogenicitet blev ikke udført.
Virkninger på kredsløbsfunktion og oxygenforbrug: Resultaterne af studier udført med hunde viser, at sevofluran ikke fremkalder noget koronart steal-syndrom og ikke forværrer en på forhånd eksisterende myokardie-iskæmi. Dyreforsøg har vist, at lever- og nyrekredsløbet vedligeholdes godt med sevofluran.
Sevofluran nedsætter den cerebrale metaboliske hastighed for oxygen (CMRO2) på en måde, der er analog med, hvad der kan iagttages for isofluran. Cirka 50 % reduktion af CMRO2 er iagttaget ved koncentrationer, der nærmer sig 2,0 MAC. Dyreforsøg har vist, at sevofluran ikke har nogen signifikant effekt på den cerebrale blodgennemstrømning.
Sevoflurans virkninger på centralnervesystemet: Hos dyr undertrykker sevofluran den elektroencephalografiske (EEG) aktivitet signifikant, sammenligneligt med doser af isofluran af tilsvarende styrke. Der er ikke påvist en forbindelse mellem sevofluran og epileptiform aktivitet under normocapnia eller hypocapnia. I modsætning til enfluran har forsøg på at fremkalde epilepsi-lignende EEG aktivitet med rytmiske auditive stimuli under hypocapnia været negative.
Compound A: Compound A er et nedbrydningsprodukt af sevofluran, der opstår i CO2-absorbere. Koncentrationen af det øges normalt med stigende absorbertemperatur, sevoflurankoncentration og sænkning af gennemstrømningshastigheden af den friske gas.
Studier med rotter har vist en reversibel nephrotoksicitet (enkeltcelle-nekrose af de proximale tubulus-celler) der afhænger af dosis og eksponering. Hos rotten blev der fundet bevis for nephrotoksicitet ved 25-50 ppm efter 6 og 12 timers eksponering. Relevansen for mennesker er ukendt.
I kliniske studier var den højeste koncentration af Compound A (med natronkalk som CO2 absorbere i kredsløbet) 15 ppm hos børn og 32 ppm hos voksne. I systemer, hvor der anvendes bariumkalk som CO2 absorbere blev der fundet koncentrationer på op til 61 ppm. Selv om erfaringerne med low-flow anæstesi er begrænsede, er der til dato ikke fundet tegn på nyreskader, der skyldes Compound A.



  1. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER




    1. Hjælpestoffer

Ingen
6.2 Uforligeligheder

I klinisk sammenhæng kan sevofluran nedbrydes ved direkte kontakt med CO2 absorbere (natronkalk og bariumhydroxidkalk), hvorved der dannes lave niveauer af Compound A (pentafluoroisopropenyl fluoromethylæter (PIFE)), og spormængder af Compound B (pentafluoromethoxy isopropyl fluoromethyl æter, (PMFE)). Interaktionen med CO2 absorbere er ikke unik for sevofluran. Produktionen af nedbrydningsprodukter i anæstesikredsløbet skyldes udtrækning af surt proton i nærvær af en stærk base (kaliumhydroxid (KOH) og/eller natriumhydroxid (NaOH)), der danner en alken (Compound A) fra sevofluran. Det er ikke nødvendigt at ændre dosis eller klinisk praksis, når der anvendes genåndingskredsløb.

Højere niveauer af Compound A opnås ved at anvende bariumhydroxidkalk frem for natronkalk.


    1. Opbevaringstid

2 år.


    1. Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.


    1. Emballagetyper og pakningsstørrelser

250 ml aluminiumflasker, foret med intern beskyttelseslak af epoxyphenolgummi og skruelåg af aluminium med et inderlag af polytetraflurorethylen (PTFE) laminat og en dekorativ ydre lågkapsel.
Pakningsstørrelser: 1 og 6 flasker.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.




    1. Regler for destruktion og anden håndtering

Sevofluran skal administreres med en fordamper, der er kalibreret specielt til sevofluran, og med anvendelse af et påfyldningssystem med en nøgle, der er udformet til sevofluran specialfordamper eller andre påfyldningssystemer, der egner sig til sevofluran specialfordamper. Til administration må der kun anvendes fordampere, som er påvist at være kompatible med dette lægemiddel. Det er påvist, at sevofluran bliver nedbrudt ved tilstedeværelse af stærke Lewis syrer, som kan dannes på metal- eller glasoverflader under specielle forhold. Anvendelse af fordampere der indeholder disse stærke Lewis syrer eller kan danne disse under normal anvendelse skal undgås.
Kuldioxid-absorbere bør ikke tørre ud, når der gives inhalationsanæstetika. Hvis CO2 absorberen mistænkes for at være tørret ud, bør den udskiftes.


  1. INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Baxter A/S

Tobaksvejen 2A

2860 Søborg
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

35015
9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. december 2004
10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. oktober 2015




Yüklə 130 Kb.

Dostları ilə paylaş:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə