A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Snaass n. 1) travl Bevægelse. Hall. "Dæ va slikt Snaass, däi vænta Fræmman".
2) Værktøi, Bohave. Hall. – Snaassing f. = Snaass 1).

snaassa v. a. gjøre til gode. Hall.: "snaasse see, matsnaasse see". Jf. nossa.

Snaav m. (og n.) = Tev, Teft. Vestfold (Andebu, Hov). "Bikkja har Snaav´n a dæ". Jf. Sno(v), Snev osv.

"Snaav n. Tummel". A. 2) urolig snublende Hast, Travlhed. Innh. Namd. "D'æ naa(kaa) te Snaav paa dæg!"

"snaava v. n. (ar), snuble". A. "Han snaava inkje i dæ", fik ingen uventet Vinding. Jæd. Stjør. snjaoa, Hard. (Ulvik). "Snaav' aat", snuble saa man falder. Innh. 2) fare om med snublende Hast. Innh. Namd. "Faaraa aa snaav". "Han snaave aa sneere". – Snaav n. Snublen.

snaava v. n. og a. (ar), 2, streife, komme ind paa = snaa, sno, snerta. ISogn og Voss: snaova, snaoa og snao. "Snaaova innaot". "Eg snaova kje i da eingaang", fik ikke en Smag af det (f. Eks.). "Du ska kje fao snaoa i da!" "E va so nimma Kongjen at e snaoa burti 'an"; Aurland. "Eg snaodde deg ikkje eingaang". Maaske dog eet med snaava, snuble (støde an).

snaavla v. n. snuble. Ryf. Shl. Og: snuvla Sogn, Ryf.; snoopl' Trondh., halvveis D.

snaavleføtt adj. tilbøielig til at snuble. Shl.

Snedd m. Raskhed, Fart. Hard. Shl. Ryf. "Idag va da Snedd i 'an". "Dær æ Snu o Snedd i dæn Kar´n".

Snedda f. liden net Figur. ISogn. "Buskasnedda" 1) liden Busk. ISogn. 2) Diarree.

snedda seg v. 1) skynde sig. Hard. Shl. 2) pynte sig. Jæd. Jf. snodda.

snedde adv. raskt, rapt. Hard. og m. fl.

sneddeleg adj. bekvem, net. Ma.

"snedden adj." A. 2) rask bekvem og net men ikke stor. Tel. Ryf. Shl. Voss, Sogn, Romsd. Ndm. Gbr. "Æⁱn snæⁱdde Kar" = lugum aa rask. Gbr. "Ait snedde Stykkje", et Stykke som er drøiere end det saa ud til (et net S.). 3) frisk, skarp = snjadd, snjell. Tel. (Moland).

Snedding m. rask Karl. VTel. (Vinje).

snedig (d) og sneaug, se snidug.

snedl, snedla se snjell, snell, snella.

snefekt´ig adj. som kommer uforvarende og lumskt. Helg. YNamd. Snid?

"snefsa v., -en adj." A. snøfsa, -en ISogn.

snegga seg v. (ar), skynde sig. Tel.

sneggja v. (er, de), gribe raskt; gramse. Ryf. snøggja (er, de) d. s. Jæd. "S. tee seg".

sneggjen adj. rask. Tel. (Bø).

sneggleg adj. knap, tarvelig; lidet værd at byde frem. Sfj. (Bremang). Se snøgg.

snegla v. = smukla, smeegle. Gbr. (Lom): sneegle. Meddeelt. Jf. Snegla.

Snegla (e') f. en noget vel tynd, lidt svag, Figur; især: et lidet meget slankt Træ. Tel. (Bø, Selljor). "Ei Snegle Furu æ grannare hell ei Tegle". – snegleleg adj. lig en S. Tel. – Snegling m. liden tynd Dreng. Tel. Jf. Isl. snegla Spole.

Sneid n. 1) = Sneid f. 1). Dramn. "Flæskesnei". 2) = Sneid f. 2). Vald.

sneida v. a. og n. (er, de; og ar), 1) skjære skraat; hugge (snitte) af noget; snitte noget af. Hall. og Østl. Sneie aa skjæra, aa eta". "Sneie aa slaa (Gras)". "Sneie 'taa Ost´ee"; Hall. "Sneie 'taa Kvistn i eitt Hogg". 2) tilskjære eller tilhugge i skraa Retning. NGbr. (Lom, Vaagaa). 3) gaa i skraa (skjæv) Retning; smalnes. NGbr. 4) streife. Vestfold, Tel. "Kuula har sneia Tre´e". "Han sneiar innpaa 40 Aar".

"sneida v. n. (er, de), 2)". A. Ryf. Røldal.

"Sneida f. Skose". A. Ryf. Røldal.

sneidbora (o') adj. med Borhul anbragt paa Skraa, paa "Snei(d)". Agder.

Sneide n. = Sneid f. 2) (Gavl). NGbr.

Sneidsegl n. = Snidsegl. Sydkysten.

Sneidunge m. en løs i Enderne afrundet Fjæl som sættes lodret i Fiskerbaadens Bund for at holde Fisken samlet. Oslo: Sneioonge.

Sneidyrde n. pl. Skoser. Hard.: Snäiøre.

"Sneis f. 3)". A. Tel. Vestfold. 6) Jernpig som fra Mølleaksen stikker op i "Sigle". Helg. (1) A.). 7) pigget Jerngrime paa Føl og Kalve som ikke skal faa die. Sogn (Lustr, Leikang).

"sneisa v. 2) stikle". A. Voss, Shl. Hard.

Sneisa f. Skose. Hall.

Sneisegang m. et Sæt Strikkepinder. Østl.

sneiseleg adj. lig en "Sneis", slankvoksen, slank. VTel. sneisoleg, ØTel. (Heiddal, Hovin). sneisen, Sandsvær.

Sneisestaur m. Stavre = Sneis 2). Rom.

Sneisyrde n. pl. {MERK: m.pl. er retta til n.pl. i samsvar med Sneidyrde n. pl. over her, OV} = Sneidyrde. Hard. (Ulvik): -øre.

Snekkja f. "Ei S. te Jænta", en net frisk kjæk Pige. Shl. (Etne, Fitja).

"Snelda f." A. Snæle, Sæt. Snælla (ä?), Ma. (Grindeim). Jf. Snaald. 4) Pind eller Nagle af Træ som forbinder "Kjerrerne" i en Høslæde. Hall. (Nes). 5) Nagle til Støtte for Sledens "Rim". Sogn, Hard. Nhl. Ryf. Snællebein n. d. s. Nhl.; se Bein. 6) Ege i Hjuul. Ma. (Bjell. Holum): Snælla; SætB: Snæle.

Snelda f. I Flertal = Reiaspenar. Dal.: Snælle. Vel eg. eet med foreg. – Sneldekalv m. Spædkalv som er lidende i Sneldone"; ofte blot: svag nyfødt Kalv. Shl. Ryf. Dal. Vestfold; Li.: Snællekaalv; Sæt.: Snælekaave. A. har: Snellkaav’e.

snell adj. frisk: a) noget skarp, om Smagen = snjell. Tel. (Selljor, Bø). "Ei snell Smok", Selljor. "Snell i Sma´kja"; Bø. b) ved Forstandens fulde Brug; klog. Tel. (Bø). "Han æ kje rektigt snell", ikke ganske klog ("frisk"). G. N. snjallr klog; jf. NEng. Dial.: a snell wind = sharp.


snella v. (ar), forsyne med spiralformig Ring eller Omvinding, Snelle m. Sogn (Aurland, Lustr). "Han hogde aa snedla (Läuvkjerve) da besta han vann". "Snedla Griis´n", sætte en spiralformig Ring i Trynet paa Grisen.

snellhøyrd adj. lydhør = letthøyrd. Sogn. snedlhöyrd. Til snell.

sneog, sneöug, se snidug.

Snepe (e') m. Flig, Læp. Snip. Hard. (Odda, Ullensvang, Kvam). "Øyrnasnepe, Sköutasnepe, Teigasnepe". Snæpa m. Snip; Rom. NGbr. (Lom, Vaagaa); jf. Læpa dvs. Lepe. "Kragasnæpa".

Snepel (e') m. = Snepe. Jæd.: Snæbedl. "Snæblane paa Hiido". G. N. snepill.

"snerka v. n. (snark), pruste el. snorke". A. snorke; Vestfold (Hov og fl.). "Han ligg´r aa snærk´r, laag aa snaark (og snärk snærk?)". (Supinum er ikke hørt; "ryyte" er mere brugt). "3) fjerne sig", A. trække sig tilbage (i sig selv); blive forknyt, flau. Nfj. (Honndal, Stryn). "No, snörke du (vekk)?!" "Han fekk so mykje han snork". "4) blive skrumpen". A. Fra Ma. (Aas.) er optegnet: "Han snork paa Nos´æ" (?), rynkede Næsen, hvilket der ellers hedder "snørkte, snyrkte". Jf. G. N. snerkjanda nef. 5) = snerka (ar). Smaal. Odal. "Dæ snark paa i Gaar Kvæll".

snerka v. n. (ar), sætte en tynd Skorpe, "Snerke", især af Iis; danne Skorpe. Ork. Strinda, Rbg. (Honnes), Vestfold. "Dæ snærka paa Vatne". "Iis´n he snerka paa Vatne", Rbg. Og: "Dæ har snærke sei"; Rom. (Nedal og fl.).

snerken adj. skarp. Totn. "Snærkin Kniv".

?Snerla f. Pind osv. = G. N. snerill.

Snerling m. Tømme, eller Reb, afpasset efter et Behov, f. Eks. til Hestetømme. Sogn, Voss. Jf. Snar.

snerp adj. rask og let i Bevægelser. Ryf. Røldal, Vestfold. "Ein snerp´e Kar".

Snerp m. = Snerke. Rom. Oslo.

Snerp n. Avnebørste. Vald. Østl. Snarp n. d. s. Totn, Innh. Snarp(a) f. NTrondh.

"snerpa v. n. (snarp)". A. Busk.

snerpa v. n. (er, te), 1) danne en tynd Skorpe, "Snerp", især af Iis; = snerka. Ryf. Jæd. Dal. "Dæ snerpte paa Vatne; snerpte yve; s. tee". snørpa, -e; Agder, Tel. "Dæ snørper", dækker sig med Iishinde; Tel. "Dæ snørpte paa Snjo'n moot Kvell'n, so han bar". 2) trække sammen i Rynker = snyrpa. Rbg. Tel. Nfj. "Han snørpte paa Nos´æ, paa Munn´n". – snørpa er paa mange Steder kun en Udtaleform af snyrpa; se d.

Snerpa f. tynd skrumpen Hinde, især af Iis. Li. (Fjotl.): Snørpa; maaske for y'.

Snerpa f. 1) Skarphed, Hvashed. ØTel. (Tinn, Hovin). "Snerpe i (L)jaa´n". 2) Raskhed, Hvashed, hos Person. ISogn, ØTel. "D'æ slik Snerpe i Jænta"; Tinn. 3) rask hvas liden Kvinde. Ned.; Rbg. (Aamlid) og ØTel. (Lunde): Snørpe. Se A.

snerpast v. n. (est, test), overdrages med en tynd Hinde, f. Eks. Himmelen med Skyer. Rom. Oslo. "Snærpas (-es) aav´r".

snerpen adj. 1) rask = snerp. Romsd. 2) let fornærmet. Hadeland, Gbr. 3) kunstlet peen og tilbageholden; snerpet. ØTel. Jf. Snurpa. Se A.

Snerpestø n.? Samling af Avnebørster som har sat sig fast i Hestens Mund og frembragt Betændthed. Sæt. Støde?

Snerra f. 1) Anfald = Rid. Dal. (Lund, Hæskestad). "Me fær væl ei Snerra a(v) Krii´n, me öu", en hvas Snert. G. N. snerra Anfald. 2) liden hvas Byge. Ryf. 3) kort Stund = Rid. Tel. (Vinje, Selljor). "Eg æ burte æe liitee Snerre"; Vinje. "Du va kji langge Snerra mæ de". 4) Spænstighed. Tel. (Vinje). "Der æ slik Snerre i 'n". 5) Knibe, Klemme. Shl. "Koma i Snerro". Se A.

Snert m. 1) a) Spids, Tip, Hale? Røldal. "E saag atti Snært´n 'taa om", et Glimt af ham; NGbr. (Lom, Vaagaa). b) tynd tilspidset Ende af noget bøieligt; Snert. Alm. "Svipusnert, Reipsnert, Viusnert". 3) = "Agnor" paa Angel. Helg. Se Snertegeir.

"snerta v. (snart)". A. snørte (-a) snørt´e snort (o') snurte (u'), Tel. Rbg. Ma. (-a). "1) streife". A. Sogn, Land, Totn; Ma. (mest: er, e). "Han snart forbi", strøg forbi; Totn. 3) støde sig let, blive lidt stødt; føle sig ilde berørt, streifet. Rbg. VTel.: "Kann du snørte mæ (eller paa) de?!". "Han snort mæ (eller: paa), mæ same han høyrde de". 4) sætte en tynd Skorpe = snerka, snerpa. VTel. (Moland, Vinje). "De, Frosti, hae snurti ivi". "De heve vist snurti paa o frosi liiti Grand".

"snerta v. (er, te), 1)". A. Romsd. "Ho snærte forbi Nov´a". "Han snørta i Væg", Stjør. "snørta inn-om", Ryf. "snørta seg", Ryf. 4) streife. Vestfold. snørta, Ma. og fl. 5) "s. upp", pynte overfladiskt.

snertall adj. net = snerten. Oslo.

Snertand n. et Øiebliks Gang; kort Stykke Vei eller Tidsrum. Vald. NGbr. Romsd. "Ait noko liite Snærtand", et ikke saa ganske kort Stykke. I Gbr. (og Romsd.): Snærtan, bestemt: -de. Jf. G. N. snerta, kort Stykke Vei.

Snerte n. Lysestikke = Snerta. NØsterd.

Snertegeir m. Hale. Tel. (Mo). Kun i Folkesagnet. "Snert upp Snertegeir´n din, Guro Rysseroova!" Se Snerte.

snerteleg (e') adj. rask let og net. Tel. (Aam.).

"snerten adj. rask, let, bekvem". A. Tel. Østl. "Ein Snerte Guut te svinga dæ tee", flink; Røldal. "Ait snerte Stykkje", et temmelig stort (et net) Stykke; ISogn.
3) forsigtig, peen. Sogn. "Snerten Kar te eta". snærtin, Oslo. 3) tyvagtig. NGbr. (Fron, Lom). "Katt´n æ snærtee". 4) let fornærmet; prippen. Rom. Ringerike. Jf. snerta 3); snurten. snørten a) d. s. Rom. og fl. b) lidt fornærmet. Dal.

Snerting m. rask net smidig Karl. Tel.

Sneta (e') f. let og net bygget Kvinde. Hard.

sneten (e') adj. 1) rask let og net. Hard. (Odda, Kvamm). 2) bekvem. Hard. (Ulvik). "D'æ snæte aa ta te". "Eit snæte Navn".

snetten adj. rapsevorn. NGbr.: snætten.

"Snev (e') m. Veir osv." A. Li. Sæt. "Høyra ein Snev um dæ"; Li. "Der va kji anten Ev hell Snev". Snøv Sfj. YSogn, Shl. Nhl. "Han ha faatt Snøv´n i da".

sneva (e') v. n. (ar), snuse, lugte, veire. Tel. Nhl. (Eks. Mo). "Griis´n gjæng o snevar". "Han he gjængje sneva her so længje te han he fængje Tev´n 'taa da". Isl. snefja opsnuse. Jf. snava, snavla.

Snibba f. Skose = Bitord. Li. (Kvin).

"Snid n. 2)". A. Røldal. "Dær æ kje Snee mæ slikt", Skik, Rimelighed. – "Te Sniss", i Zigzag; Y- og ISogn. "Te Sniskjes", d. s. ISogn.

"snida (ii) v. (sneid)". A. "2)". A. Nfj. Sogn. "Kuula sneid forbi". "Da sneir seg so", man vil have det dertil, om et Rygte; ISogn.

snida (i') v. a. og n. (ar), sætte skjævt, sætte paa "Snid"; vride paa, dreie paa. Især om Tale. Dal. og Jæd.: sneea. "Sneea Snakkje", dreie Talen behændigt. "Sneea paa O^ur´æ". Se Snidord.

Snidband (i') n. Skraabjælke mellem "Stav" og "Stavlægja" i Udhus. YSogn: Snee-.

snidda v. (ar), = snudda. NGbr.

"Snidel (i') m." A. Snidel ISogn (Aurl.).

Snidfaks (i') n. se Faks.

Snidfjell (i') n. Fjeld som fortoner sig med skraat afsnittet Side. Ndm.: Snee-.

Snidka f. skraa Retning. Hall. Kun i: "(gaa) ette Sneekkun" el. "paa Sneekko" = i Snid; dat. sing. og plur.

snidlaupa (i') v. a. træffe En igjen ved at tage en Gjenvei. Nfj. (Eid, Davik): sneedlaupe, og sjeldnere, snølaupe.

snidleides (i') adv. ad en Vei som gaar skraat opad langs en Bakkeside. Voss: sniläies.

"snidlides (i') adv." A. Ndm. Tel. Sogn (sni-).

Snidord (i') n. pl. Ord satte paa Skruer; Tvetydigheder, især haanende. Jæd. Dal.: Sneeoor; tildeels = flg. "Sneestöur".

Snidstaur (i') m. Skose. Hard. (Ullensv.).

"snidug (i') adj. 1) smidig". A. sneedig, Nhl. Ryf. Ndm. Trondh. sneeöu(g), Ndm. Trondh. Østerd. 3) havesyg. NGbr. (Fron, Skjaak): sniöug og sneeog.

"Snigel m." A. Snijile VTel. Sæt.; Snivil Vald.; Sniile Oslo, Follo; Snyril NGbr.

snigla v. "s. seg fram", gaa Sneglegang. Shl.

Snigleskreid f. slimet Spor efter Snegl. Hard.

"Snik (i') m. Lugt". A. Snyk(e), Sogn, Sfj. Snæk, -g, Ryf. 2) = Teft. Ryf.

"Snik (ii) m." A. bitte liden "Holk". VTel.

Snik (ii) f. = Sniik m. 2) og 3). Gul. Østerd.

Snik (ii) n. Smug, Pass. Østl.

Snik (ii) m. Snyltegjest.

"snika (i') v. lugte". A. "Da snika gott". Shl.

sniken (i') adj. om Vind: fugtig og kjølig = snækjen. VAgder. snikjen Hægebostad; sneegjen Valle.

snikja v. n. (sniik´e sneik snikje), snylte = snikja (er, te). Shl. (Kvinherad), Røldal, ISogn (Lærdal og fl.: "sniika"), Nfj. (Gloppen, Stryn); Sdm. (Øyrskog). Vistnok paa de fleste Steder ogsaa (er, te).

snikka v. (ar), skjære med eet Snit. Tel.

"snikka v. laste". A. = finna aat. Hard. Vel snidka; jf. snitta.

snikkeslaus adj. ubeskaaren, ukrænket; omtr. = usnikka. Ndm. Sdm.

snikta v. (ar), hulke = snykta. Innh.

"snild adj. vakker, tækkelig". A. Selbu, Ndm. Gbr. Især: ved godt Huld, fyldig )( skræn. ISogn. 3) skikkelig stor, dygtig. Østerd. – Lyder "snill" i NGbr., hvor "Sild".

"snilda v. pynte, besmykke". A. Tel.

snildka v. pynte; gjøre net og ordentlig. Sæt. (Hylestad): snillke. Meddelt.

snildskleg adj. = snild. Hall. Tel.

"snim adj. b) om Ko osv." A. sniim ØTel.

snimme adj. n. kort, raskt. Sfj. (Haukedal).

Snip (ii) m. En som let bliver stødt. Smaal.

snipa (ii) v. a. (sniip´e sneip snipe), snappe, raspe; = knipa. Vald. (Ø- og VSlidre). "Sniipe Næpo". Jf. snipen (i'), snipleg (i'), snipa; Eng. snip, Holl. snippen afknibe.

Snipa (ii) f. 1) Gnier. Berg. Jæd. Trondh. Ringerike. "Piinsniipa", d. s. Jæd. Hard. 2) uomgjængelig, affærdigende (afbidende) Person. Tel. (Bø) og fl. 3) smal Kvinde. Jæd. Denne Bet. er vel eet med Snipa A.

snipen (ii) adj. 1) gnidsk, karrig. Jæd. 2) skarpkantet; om en Steen f. Eks. Sæt. Jf. Nipa; nipa.

snipen (i') adj. 1) tvært afbrydende, pludseligt og ubeleiligt paakommende; fortrædeligt uventet. Sogn (Ladvik). "Da kom so snipe". Til snipa. En Udtaleform heraf er vel snippen, A. 2) nedslaaet, skuffet; forbunden med Skuffelse; flau. Shl. Sfj. Nfj. "Snippen aa snöug´e". "Snip(p)en aa skjæmd´e; Nfj. "Da va so snippe".

snipla v. n. 1, om Ko: malke med en tynd Straale, malke karrigt. Nhl. – Snipla f. Ko som sniplar. Nhl. – Snipla f. Ko som sniplar. Nhl. Maaske: karrigt Væsen overh. Jf. Snipa, snipa.

snipla v. n. 2, snappe efter Veiret under og efter Graad; snippa. NGbr.

snipp (i') adj. = snippleg, snipen (i'). Ndm. Nordl. Trondh. "Snipp (sneepp) aa snau".

snippa (i') v. n. hulke. Helg. (Hemnes): sneepp'.

Snippa f. Ko som malker karrigt = Snipla. Hard. Shl. "Turrsnippa", Sogn.


snippleg (i') adj. 1) uventet osv. = snipen (i') 1). Sogn, Voss, Nhl. Ryf. 2) forbunden med Skuffelse; fortrædelig; flau = snipen 2). Shl. Ryf. "Eg sto atte paa Bryggjo snipple(ge)". "Dæ gjekk (va) snipplegt". 3) uanstændigt knapp, kneben; uanstændigt tarvelig (simpel). Ndm. Innh. (Stjør. og fl.). "Sneepple aa snäutt". "Dæ va sneepple (adv.) teelaga". "Sneepple Aatfeeri". "Sneepple (adv.) klædd". Jf. snuppleg. Se A.

snipplege og snipplegt (i') adv. fortrædeligt pludseligt (uventet), forbundet med Skuffelse; se foreg. Ryf. Shl. Sdm. "Han foor sneeppele (i'?)", han tog afsted pludselig uden at have faaet noget; Sunnylven.

snipsa seg v. (ar), pynte sig. – Snipsa f. 1) En som bruger lang Tid til sit Toilet. Tel. (Skafsaa): -e. 2) = Snippa. Hard.

snipsen adj. smaatærende af Kræsenhed. Jæd.

sniputt (ii) adj. gnidsk. Ringerike, Nfj.

sniska v. a. (ar), faa i Stand net og ordentligt; pynte. Hard. Shl. ""Han sniska da tee". Til Snid.

sniskjen adj. net. Hard. Sniskjes se Snid.

Sniss se Snid. – snissa v. (ar), gaa i Zigzag. Snisseveg m. Vei som snissar. YSogn.

[Snitt (i') n. Kneb, Puds = Snid. Østl.

Snitta f. Kneb, Puds = Snid. Tel.

snitta (i') v. (ar), 1) stikle, laste = sneida. Hard. Tel. 2) = snida 2). Vestfold. "Kuula snitta förbi". – snitta seg v. gjøre "Snitt", Kneb osv. Tel. "snitta seg bort", liste sig bort. Jæd.

snittalaus adj. = snikkeslaus. Hard.

snittall (i') adj. 1) behændig; opfindsom; sindrig. Østl. (Odal, Smaal. og fl.). "E(i) sneettal Greie". 2) besynderlig, rar. ØSmaal.

snitten adj. som passer sit Snit. Dal. og fl.

snittug adj. fuld af Snitt", Kneb osv. ØTel.; Totn: snittu; Odal: sneettu(wgh).

snjadd, snjaal se snjell. snjaltre se snaldra.

snjallt adv. raskt, snart; se snjell. SætV.

snjaoa se snaava. snjaop, -a, se snaap.

snjaalskleg adj. dygtig, rask. Tel. (Raul.).

"snjell adj. rask". A. Voss: "snjedl´u o snaop´u". "2) frisk, noget skarp". A. "snjadd Mjookk (Mjaakk)", "ein snjadd´e kvoss´e Niiv´e (N^eiv´e)", VTel. (Mol. Mo), SætV. snjallt n. "3) vakker, velvoksen". A. Vald. (og dertil: smidig). snjadd´e = spræk, SætV. VTel. – sammesteds snjaal dvs. prægtig, fortræffelig #-. 4) reen, ublandet, klar. Voss. "Snjedla Vatn´e". "Snjedla Myso". "Han æ snjedl´u idag", Luften er klar og kold; jf. snell.

"Snjo m. Snee". A. Snjo, Li. (Sirdal); Snoog, NGbr.(Lom), Tel. (Selljor); Sjo, Tel. (Kvitseid); Snjøv, Romsd. Ndm.

"snjoa v. snee". A. sn(j)ooge, Tel., snøge, -a, Oslo (Asker og fl.).

Snjooaat n. Gruus el. Jord lagt paa Snee for at tære den. Hard. (Ullensvang).

snjobaka v. a. (ar), bearbeide med Snee, tildænge med Snee. Smaal. Vestfold; Gbr.: -baakaa. – snjobakast v. recip. bearbeide hverandre med Snee. VTel.; ØTel.: -baakaas(t).

Snjobarm m. = Snjobraut 1). Trondh.

snjoblakast v. recip. = -bakast. VTel. Agder,

?Snjobjørn m. Hare. Stjør.: Snøbjynn.

Snjobom m. Sneemasse som ligger tværs over Vandløb el. Seilled. NTrondh.: Snø-.

Snjobraut f. 1) opskudt Sneekant paa hver Side af Vei. Østl. (Oslo og fl.). 2) = Vetrbraut. Hard. (Ulls.): bestemt Snjoubrö^utæ; Innh.: Snøbrøyta.

Snjobraad n. Sneesmæltning. Ryf.: Snø-.

Snjobrøyta f. Sneepløining? Innh. "Æ du uute i Snøbrøytaan? Maaske eg. = Snjobraut 1).

Snjobyr? m. Sneefald. Stjør.: Snøbør.

Snjobus (uu) n. voldsomt Sneefog. Hall.

Snjodett m. lidet Sneefald. Hall. Ork.

snjoeleg adj. sneeagtig. Sæt. "D'æ snjo^uelege laga", det seer ud til Sneefald.

Snjofar n. ganske tyndt Snedække. Tel.

"snjofast adj." A. 2) "snøfast Rom", Sted som ligger sneedækket langt ud paa Vaaren. Innh. Ryf.

Snjoflinta f. Sneeflokke. STrondh.: Snø-.

snjofluskra v. om Fald af Sneefnug. Sogn.

Snjoflyksa f. = Snjofloke. Sæt.

snjofokra (o') v. = snjofluskra. Sfj.: snø-.

Snjofor (o') f. Sneemasse som flyder nedad Vandløb. Innh. Jf. Isfor.

Snjofuka (u') f. = Snjorid. Ndm.

Snjoføyk n. lidet Sneefog. Hall.

Snjoglim n. = Snjoglima. Ryf.: Snøgliim.

Snjogopel (o') m. = Snjograut. Nfj.

Snjogota (o') f. Rende efter Sneeskred. Sogn.

Snjogrim (ii) n. = Snjofluskr. Sogn, Voss.

Snjogyrja f. = Snjograut. Voss, Nhl.

Snjohamar m. Skymasse som udsender el. lover Snee. Innh.: Snøhaamaar.

snjoheilt adv. "E vadde (me kjeme) snjøhäilt fraa Støl´ee", hele min Vei fra S. gik igjennem Snee. Vald. NGbr. (sjo-).

Snjohela (ee) f. meget tyndt Sneedække. Sæt.

Snjohæra f. tyndt Sneefald. Vald. (Vang). Mest (kun?) i Fl.: Snjøhæro. Se Hæra.

Snoklessa (e') . Slud. Hard. Ryf.

Snjoklett m. noget stort Sneefald. VTel.

Snjokrape m. = Snjofor. Sfj. (Bremang).

Snjokrave m. = Snjofor. Innh. (Sparbu): -i; Stjør.: -kraawghaa.

Snjokreist n. Sneefnug eller -korn som falder spredt i koldt halvklart Veir. Romsd.

Snjoku f. meget stor Sneebold fremkommen ved Rullen; lidet Sneeskred. Stjør.

"snjokvit adj." A. snuviit, Follo, Smaal. Oslo. Og: "snuen(d)e viit". Jf. Sju for Sjo i Stedsnavne.

Snjokyl m. Kulde som varsler Sneefald;
fugtig Kulde. VTel. (Moland): Snjokyle; Ma.: Snøkjøl.