A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

traahalda v. utrættelig fastholde. G. N. Þráhalda. – traagale se trok-.

traahalden adj. vedholdende, stadig. Stjør. traahaldug d. s. Stjør. Selbu. "Traahallogt gott Veer".

traahuga adj. = hugtraa.

Traak, traaka, traakaa, traakk se trok-.

traaka og traakka v. n. og a. (ar), længes efter, attraa. Nhl. (Herlaa, Hamre, Mo), Tel. (Holla, Bø, Sell. Kv.). "Traaka paa Ætt´æ", længes hjem, om Dyr, = traa; Nhl. "Han traakka den Jænta saa længje" Tel. Ogsaa: "traakke etter". Tel.

Traakynne n. Stivsind. Gbr.

traalesa v. n. læse vedholdende. Østl.

Traana(d) m. Tragten; Længsel. Oslo.

Traanaa- se Trant-. traanga se trenga.

Traann, Traannskjen se Tram.

Traapodda f. tvær og stridig Person. Ma. Dal. Jæd. Jf. Trekkpodda.

"traarauta v." A. Tel.

traasaafarin (Num. Sigdal) se trasafaren.

traasinna adj. = langsint. Ryf.

traaskriken adj. jf. traagraaten. Ryf.

traass. "Traass imo^ud deg", dig til Trods. Ma. (Holum). "Trass i alt dæ dei ba, gjoore han dæ", trods osv. Tel. "Trass deg um du tore!" du kan bare prøve. Tel. "Eg ska gjere deg dæ i Trass"; Rbg. Ma. Tel. Se trassa; jf. trissa.

traassa v. n. (ar), anstrænge sig til det yderste, slæbe; se A. Helg. "Traassa aa bæra". Jf. trussa, trissa.

traassen adj. anstrængende, besværlig, møisom. Ndm. (Aure). "Dæ gikk traasse" adv. møisomt = traudigt.

traassig adj. møisom = traassen. Ryf. Shl. traassug d. s. STrondh. "D'æ traassugt aa faa te". "Dæ gjekk traassugt, -igt" adv. tungt og tvært.

"traatt adv." A. Komparativ: traa-ar, tiere. Tel. – "Klokka gaar traatt saa foort" = "i so foort", vel (saa) raskt. Røros. – traott? Sogn, meddeelt som "trautt, trauss". "Du kjem´e kje te Tii`a um du kjem´e traott so tiile", nok (aldrig) saa tidligt; jf. i, adv., Eng. ever (never).

traattig adj. som tragter, længes; især som længes hjem, om Dyr = traa. Nhl.

Traavedr se traa. – traavætt adj. n. = traavedralt. Tel.

"Tre n. Træ". A. Fleertal: Tree’u Tel. (Vinje; forældet). Trjø´dn og Trø´dn Hall. (Nes); Tree´a tildeels i VAgder, bestemt Tree´an VAgder, Dal. Nordl. 4) Møbler i Værelse. "Ga fram mæ Tree`om, (`aa)", om Smaabørn som gaar og holder sig i Møblerne. Ork. Ndm.

trebit (ee, ii) adj. = krubbebit. Ndm.

trebløra seg v. n. faa Vable "Trebløra" (Shl.) ved Gnidning paa Træ. Ryf. Shl. Nhl.

trebola seg (oo) v. = foreg. Sogn, Sfj. Nfj.

Trebukk (ee) m. et Insekt: Tømmermand, Lamia ædilis. Saxlunds Skovlexicon.

Tre-bumm (u' el. oo). "Slaa Trebumm", en Gjemselsleg med tre Slag paa en Planke el. dl. af den som finder den gjemte. Voss (Eksing.). "Trebunk", Ryf. "Trebuns", Shl. "Slaa Bondes", Stjør. Se Bumb.

Trebun (ee, u') m. og n. omtr. = Treneve; se Bun. Sogn.

"treda (e') v. n.". A. Inf. troa (o'), NVTel. (Mo, Vinje), mest med Imperf. og Supinum troa (o'). Bøies: traa traar troo traadd Østl. (Supin. tri`i, Rom. (Ullsaak)); trøa trau trøe, Vald. (Slidre); trø (traa og trøja) trø tro tri, NGbr.

treda eller troda v. a. traa (traar troo traadd), oprive og ophakke den ved Høstpløiningen nedpløiede Græstørv. Smaal. Follo. – Traaning f. og m. a) det at "traa". b) den saaledes ophakkede Ager. "Saa i Traaningn". (Hakning for ældre Søndertrædning?).

Tredøl m. indskrænket Tværdriver, tvær Klodrian. Vestfold, Busk. Oslo, Rom.

Trefs (e') m. Pjalt, Las. Li. (Kvin): Treps.

"Trefsa f." A. "Dæ va attmæ dei Trefsaa", omtrent paa de Kanter. Nfj. (Ved de Fryndser?).

Trefsla (e') f. Trevl, Pjalt. Tel. Og: -e m.

trefslast v. n. = trafsast. Tel. (Kv. Sell. Laar.).

trefsu (e') adj. optrevlet i Kanten, fryndset. Sæt.; Li.: trepsete.

Treføre (ee) n. den Deel af et Metalredskab som omslutter Skaftet; f. Eks. Aabningen (Øiet) i Økse og Hakke. Tel. Vestfold.

"Treg n." A. Li.

treg (e') adj. 1) fast tæt og noget vreden. Innh. "Tregt Treestykkje". 2) ubøielig, upaavirkelig, uvillig. Innh. Tel. Berg. (A.). "Treg Kar". 3) udholdende (sei). Fosn og Namd.: treig. 4) langsom, seen (sei). Shl. "De veks mæ trego o bløme sæent". trego er maaske et Subst.

"trega (e') v." A. 3) v. a. angre. Sæt. Ma. "Dei tregar Mat´n ette meg", de misunder mig Maden som de har ladet mig faa.

Tregadaude (e') m. = Sakna-. Dal.: -dø.

tregaleg (e') 1) adj. sei; uvillig; langsom = treg. Tel. Dal. tregelig VAgder. 2) adv. uvilligt, med Ulyst; møisomt = traatt, tregt. Dal. "Dæ gjænge tregale". G. N. tregligr møisom.

Tregamun (e') m. Forskjel som vækker Fortrydelse? stor Forskjel. Hard. (Kvamm, Odda). "D'æ kje noken T.", det er liden Forskjel. – Tregatre n. se Trege 2.

"Trege (e') m. 1,". A. Træga ØTel. (Bø). 2) Nag, Harm. Hard. (Odda og fl.), Sfj. (Kinn). "Eg fekk ein Tregje te 'an"; Hard.; " – te (haa)naa"; Sfj. "Der sit´e äen Tregje i 'an", (til flg.?).

"Trege (e') m. 2,". A. 2) sei Trevle eller Knude i Ved, som hindrer Kløvning. Hall. og fl. Treega (~ Seega), ØTel. (Bø); Trøgaa ØTel. (Heiddal, Hovin og fl.). "Eit har(d)t Tregatre"; Hall. Tel. (Raul. Bø). 3) Hudforhærdelse = Træl. Hard.

tregen (e') adj. 1, tilbøielig til at blive fortrydelig og bære Nag. Ma. (Holum).

tregen (e'gj) adj. 2, sei, vanskelig at kløve = treg. Hall. (Nes), Sogn, Sfj. – tregje adv. "Da gjikk tregje", seit, møisomt.

Tregeskiling m. Penge som man angrer at have skaffet sig, f. Eks. ved for høi Priis. Sæt. "Tak ingle Tregeskilingga!"

"tregg 2)". A. Gbr.

Treg-lump m. sei, ukløvelig Træklods. Innh.

tregr adj. 1) fast tæt og stærk = treg. Ndm. (Halse, Surndal, Ti. Sunndal). "Tregrt Lær". 2) møisom. Ndm. "En tregr Roor". tregrt adv. "Dæ gikk tregrt" = tregje.

"Tregt f." A. Treft Tel.; Træft Vald.

tregt adv. = tregje, tregrt. Namd. Jæd. fl.

Tregud (ee) m. stiv tungnem og tunghændet Person; Klodrian; = Treneve. Vald. (Bagn: -guud; Vang: -guu), Østerd.; Nfj. (-guud). Treeguuing m. stiv klodset Person. Vald. (VSlidre). Isl. trégud Afgudsbillede af Træ.

Tregul (ee, uu) m. = Tregud; se gula. Vald. (VSlidre).

tregu(d)sleg adj. lig en Tregud, klodset. Nfj.


tregutt adj. om Ved som er fuld af "Tregar", = tregen. ØTel. "Tree´e æ tregutte".

trehag adj. flink i Træarbeide. Nordl.

Trehakka f. Træpikker. Sæt. Li.

Trehakkhol (o') n. Træpikkerhul. Sæt.

trehendeleg adj. og adv. klodset. Hall.

trehendt adj. = trehag. Gul. Ork. Nordl.

Trehøna f. Klodrian. trehønen adj. klodset; forkeert. "Dæ gaar støtt so treehønint før hono". Vald. (Aurdal).

treig se treg. – "treina v." A. Gbr. (Vaagaa). "Aass fæ treine paa Høye", spare.

"treisk adj. 1)". A. Sfj. Ndm. "2)". A. Nhl. (Mo). "3)". A. Sfj. Romsd. "4)". A. Rbg. Shl. Nfj. Vald. (Aurdal: sledsk). 5) forbeholden; ordknap, af Selvgodhed. Nfj. (Honndal).

Treit m. en Driller; Gjækker. Nfj.

treita v. (ar), drilles; smaakjævles. Nfj. (Breimn, Stryn).

Treitord n. Drilleri, Skoser. NGbr. (Lom).

treiven adj. fuld af Livsmod; livligt virksom. Jæd. (Haa, Time). Jf. triven.

Trejjæring, Trejæring se Triæring.

treka (ee) v. n. (ar), = trega. NGbr. "Treeka paa", anke over, yttre Misnøie over.

treken (e') adj. = trek. Vestfold (Sandsvær). G. N. Þrekin.

trekk (e') adj. 1) stridig; uforsonlig, ubøielig; omtr. = tai (taag). VAgder (Aas. Eikin, Herad, Fjotland, Bakka). "Trekk o tvør". 2) møisom = tregr. Romsd. (Aukra). "Ein trekk´e Roor".

Trekkpodda f. omtr. = Traapodda. VAgder.

trekleg (e') adj. noget fyldig. Hall.: trækle.

trekvaksen (e') adj. før, især oventil. Tel.

trekvoren (e') adj. = trekleg. Tel. Hall.

trela (ee) v. n. (ar), lufte = drela. Ndm.

Tremann m. Træmand; stiv Klodrian. Østl.

tremma v. a. (ar), stoppe, presse, klemme, trænge, tvinge ind. Gbr. (Øyer), NTrondh. (Stjør. Frosta, Verdal). "Træmm full Skræppa!" "Hu træmma sæg fram i Høgseete". "Træmm sæg igjønom". – Tremma f. En som trænger sig frem. "Ei Træmm' te Ku". Stjør. – tremmen adj. tilbøielig til at tvinge sig frem. Stjør. "Tvær og træmmen". Jf. G. N. Þramma trampe, traske. – Tremska f. se Trauska.

trena (ee) el. trina (i') v. (ar), vokse seent, vantrives. Sogn (Leikang, Aurland). – treenast el. trinast v. d. s. Sogn, Sfj. Maaske eet med treena, blive som Træ.

Trena-gikk (ee) m. stivlemmet Drog. Nfj.

treneva (ee, e') adj. ubehændig. Shl. og fl.

"trenga v." A. trænge træng´r trang trængi, Østl. (Vestf. Rom. og fl.); traangga træng´ge traangg traangje, Shl.; trøng trøng traangt traangt, Ndm. og fl. Supin. trungje, Jæd. Agder.

Trengar m. En som tiltrænger, Trængende. Ndm.: Trøngar.

Trengja f. et tæt mindre Vod som sættes omkring "Sildelaasn". Shl.

"Trengd f. 2) Trang, Nød". A. Tryngd og Trøngd. SætV. "Han va i Tryngdei".

"trengd adj." A. trøngd Hall. og m. fl.

Trengsl f. Pass, Snævring, Klemme. Li. (Fjotland): Trøngsl. G. N. Þröngsl, f. Trængsel. – Trængsle, -i n. d. s. Tel. – Trøngsli, -e n. d. s. Rbg. (Aamlid, Evje fl.).

trenne adj. trende. NGbr. Hall. (A.). Især i: "træinne Gaangæinn". Se trinn.

Trenning m. Kun i: "paa Trænning", oprømt, i sit Æs; i høit Lune, især til at fortælle. Tel. (Kvitseid, Bø, Heiddal). "Naa æ'n paa T., pa slik ein T., paa goo T.".

trensa v. (ar), = trussa, traassa. Innh. Gul. – Treps, trepsete se Trefs, trefsutt.

Tres (ee) m. ubehændig Arbeider; Kludrer. Ndm. Fosn, Innh. (Leksvik, se A. – treesen adj. ubehændig, klodset. – treesaat adj. d. s. Maaske for Træs; jf. træsa.

tresett (ee, e') adj. tæt skovbevokset. Sæt.

"Treskald (e') m." A. Troskaal f. Dal. Ryf.; Dørsköyll m. Gbr. (Vaagaa; ogsaa opfattet som "Dørs-køyll" dvs. fremspringende Kant af den øvre Dørkarm). Trøstokk m. Vald. (Vang).

Treskepaak m. = Treskjestav. Vestfold (Hov).

Tre-skraa f. slidt Træsko. Mest i Fleertal: Treeskræ, Sfj.

Treskurd (u') m. Træskjæreri. Gbr. og fl.

Tres-kurr (ee) m. = Treknarr, -kurr. Hall.

tresmen, tresmutt se trasmen.

tresna (ee) v. n. størkne, levres; om Blod. Innh. (Beitstad, Indr.). "Bloo´e hi treeesna för (fär) Saari, i Saari". Se blodrisen. Jf. (?) Tres.

Trespola (ee, oo) f. 1) = Trebola. 2) fortykket Hudparti. Hard. trespola seg = trebola seg. Hard.

Trestengjing m. Slæde med Træ-Skinne (Stong), = Treskoning. "trestengt Slede" d. s. Vald. Hall. Gbr.

Trestrekler (ee) plur. = Triblekkja. Vestfold.

Trestrolle m. ret Træpind. Ryf.

Trettandreid f. "Trettandrei'o" er enslags "Jolereid" ved 13de Dag Juul. Ryf. Shl.

"Trev (e') n. 1) Loft". A. Treev, "Fjøstreev", Vestfold (Andebu, Hov).

treva (e') v. (ar), sætte Kornneg paa Ageren sammen i en lang Rad (Treve). Sogn.

"Treve (e') m." A. 2) = Berja, i Loen. Vestfold (Andebu, Hov): Treeva.

Treve (e') m. 2, 1) Trevl, liden Pjalt. VAgder; VTel. (Vinje). 2) liden Deel af noget; Smule, Gran. ØTel. (Bø): "Han laande bort Pængar aa took dom att i Træva-tal". Jf. Røynetreve, Trave.

Trevekkare m. = Trevekkja. ØNdm. STrond.

Trevel (e') m. (Fl. Trevlar) Trevl; Gran = Treve. Ma. Trevile SætV. NVTel. (Raul.). Tervile Te.; Tervidl, Tirvidl
ISogn, Voss. "Eg ha-i kji Ter hell Trevile". "Alder Tervidln". (Tarv = Trave).

trevja (e') v. a. (ar), optrevle. VTel. (Vinje). "treva upp" d. s. Vinje. G. N. trefja.

trevla (e') v. n. smaatrættes, kjævles. STrond. Helg. Ndm. "Trævl aa trætt". trevlast v. recip d. s. STrondh. NGbr. (Lesja). – trevla imoot v. modsige. Ndm. – Trevl n. Kjævl.

trevla (e') v. a. optrevle. trevlast v. n. gaa op i Trevler. SætB.

trevleleg adj. laset, trevlet. Tel.

Trevleplagg n. = Fillerya. Ma.

"tri 3.". A. triir, Treeaa, trjug og try Voss, Nhl. (Eks.). trjug n. VTel.

"Triaaring m." A. Treæring Dal.; Trijjæringg NVTel. (Vinje, Rauland), Trejjæringg Sogn, Tre-jæringg Sfj. (Førde); jj er vel en Udvækst af i i Þriærr, som i Þriggja, Genetiv, og Tveggjæring.

Tribandsfæring m. en mindre Færing med tre "Band" el. forbindende Ribber under Tofterne. Ndm.

Triburar (u') m. pl. Trillinger. Voss. Isl. Þríburar.

"tridje adj." A. treia og treja(?) Gbr. og fl.

"Tridjung m." A. "Han va komen te Triungs ut paa Vatn´e". Shl.

Trifongsgard m. Gjærde bestaaende af tre vandrette Rækker af "Fengr"; se Fong. Smaal.: Trefaangsgal.

"Trifsa f." A. Li.: Tripsa. Gjerne. Klud med laset Kant. Jæd. trifsutt adj. laset. Li. Jæd.: tripsete.

trifsa v. a. (ar), slide i Laser. Jæd.

Trift f. Trivsel. Sogn (Ladvik), Dal. (Hæskestad).

Trihyrning m. Has med tre Nødder. Ndm.

trihædda adj. = trihøg. Shl.

trijera, Trijering se eingjerda.

Trikyrna f. Aks med 3 Korn. Tel.: -kynne.

trilla v. = prilla. Trillarhorn n. VTel.

trillehuga v. omtr. = lirla. Hall.

trillande, -ende adv. "t. rund", kuglerund. Gbr. og m. fl.

Trillnot (o') f. Nød, sammenvoksen af 3; jf. Tvillnot. Hard. Shl. Trillnetta (ee, i' og e') d. s. Hard. Trinetla d. s. Hard. Shl.

"trilta v. n. trippe". A. 2) trippe forsigtigt. Hall. "Han trilta paa Timra". 3) = trilla, rulla, tralta. Tel. og fl.

Trimenner m. pl. = Trimenningar. Li. (Hitra, Kvin).

trimælt. "Gje trimælt" = trimæla. Sogn.

Trimæling m. tre Aar gammel Hest. Totn, Smaal.: Tre-.

trinsa v. n. (ar), = trinta. Østl.

trint adj. 1) trind, rundvoksen. Vald. (Bagn). "Trint aa´vr Magin". 2) velvoksen. Sogn. "Ai trint Jænta".

trinta v. a. (ar), rulle. Ryf. "Trinta Hjuul, Stein".

tripla v. a. (ar) = handetukla; fingre. SGbr.: "tripple" og "treepple"; "handtripple". – Triplfing m. En som vil fingre paa alt.

Tripla f. Ko som staar gold mindst eet Aar. NGbr. (Lom, Vaagaa). Jf. Stripla.

Triroring (oo) m. = Trirøding. Lof.: -ee.

Trirødingsbaat m. = Trirøding. Tel.

triskjeft adj. treskaftet. Triskjefta f. treskaftet Væv; jf. Einskjefta. G. N. Þriskeptr.

trislengd adj. = tritaatta. Tel.

trispena (e') adj. med tre Patter. Hall. Sæt. og Ma.: -spæna; Rbg. (Aamlid): -spænt; Smaal.: trespænt.

trisprænt adj. = trispena. Gbr.

trissa v. n. og a. 1) anstrænge sig til det yderste = strinta, stinta. Hard. Sogn, Ndm. STrondh. Namd. "Ho trissar pao aa gjængg´e". "Kvedn´æ trissar". "Trissa aa bera". "Han gjekk dar aa trissa mæ ai tunge Byr". 2) trodse: a) "trisse eit ti seg", tilkjende sig noget. Rbg. (Aamlid). b) udfordre = trassa. Rbg. (Aamlid, Evje), Ma. (Aaserall). "Eg trissar deg ti o gjere meg noko"; Aamlid. "Eg trissa deg te, du røre kje den Bookjæ!" Aaserall. Ogsaa: "triss deg, um du tore!" du kan bare prøve (vove)! Aamlid "Triss fyri Nos´æ hass", lige for Næsen paa ham. Jf. trussa, trassa, traassa.

Trisveiping m. Spiralring med tre Svingninger. Ma. Jf. Tvisveiping (med to).

"tritæra v." A. "Ho tritærde Tobakji: togg, røykte, snusa". Sæt.

Tritætting m. Snor eller Traad sammensnoet af tre Traade (Tætter). Namd. Helg.: Tre-: Innh.: Tretaatting. G. N. ÞriÞættr, tretraadet.

tritræda v. a. lægge op til "tritrædd" Væv. Li. (Eikin). "Tritræ Vev".

Triv (i') n. 1) Trivelse, Trivelighed. Ryf. Dal. Tel. "Hest´n æ i gott Triv", eller "i Triv´e". 2) Livslyst, høi Vitalitet = Trivnad. Tel. Sfj. – "Vera i Trivo", være trivelig. Tel. (Selljor). Maaske dat. plur. Eller af et "Trivu" f. = Triv.

"triva v. (treiv)". A. Agder.

"triven adj. 2) frisk". A. "Trivin paa Mat" el. "ette Mat", med frisk Madlyst. Hall.

"trivjug adj. trivelig". A. treevjug, med stærk Madlyst. Hall. 2) se trivug.

"trivla (i') v. n." A. 2) famle henover noget, overføle, beføle. NGbr. og fl.

Trivla-band n. flettet Baand. Gbr. (Kvikne).

"Trivnad (i') m." A. Nhl. Sogn, Nfj.; Smaal. (ee).

"trivsleg (ii) adj." A. Dal. "E(t)da triivsligt", æde med Behag, Liv. 2) = triveleg; om Sted. Hard.

Trivst (ii) m. Trivelse. Ma. (Grindeim). "Hest´n æ i Triivst´n, naar der kjæme Triivsteknit" dvs. "Knit uppette Føt´an".

trivstig (ii) adj. trivelig. Li. (Eikin).

trivug (i') adj. 1) trivelig; især: tætvoksen, om Børn. Stjør.: truvug og tru(w)ghug.
2) virksom, flittig = triven. Sogn (Hafslo). trivjug Sogn (Lærdal).

Triværing m. tre Aar gammel Fisk. Ryf. Se Triæring. Ligesom af Vaar m.

"Trjosk m." A. Troosk NGbr. Trusk Totn, Oslo. "Muletrusk", paa Hest = Nøse. Totn. "Kjakatrusk". 2) Kroppen, modsat Lemmerne; især: svær Krop. NGbr.

"trjota v. n." A. 2) "trjota (tryyt´u träut trote) pao da", angre, fortryde. Voss Fremgledet af D.-T. fortryde; eller Bet. fremvirket derved af Þrjóta blive træt.

trjug (3) se tri. – trjugleg se trugleg.

"Tro f." A. Former som af To, Klo. 3) indhøvlet Fure, som under Skier. Østerd. – tro-utt adj. lig en Tro; særlig om Planke som har krummet sig saa den nærmer sig Tro. Østerd.: troete. – Trolag n. Række af Trærender til Ledning af Vand. NGbr.

?troast (oo) v. n. trives. Shl. "Badn´e veks aa troast". Meddeelt. G. N. Þróast.

"Trod (oo) 2) Tagfjæle". A. Sæt. Ryf.; Dal.: Tro^u´næ og Tro^u´æ n. pl. defin.

Trod (o') n. 1) det Parti af Foden hvorpaa der væsentlig trædes. Smaal. (Rygge). "Huulöus mitt undder Traa´e". 2) (idelig) Betræden; Indryk = Trakk. Smaal. og Rom. (Høland): Traa. G. N. trod, n.

"Trod (o') f. meget betraadt Plads". A. Hall. og Vld.: Trø; Hall.: Traa. Særlig paa Sætren; Gbr.: Troo. 2) Kvægfold. NGbr. (Vaagaa): Traa; Tel. (Kvitseid): Tro-ir, pl. 3) = Mjølstøl. Vossastraand: Tro. 4) Stigetrin, Trin i Trappe. NVTel. (Vinje og fl.) kun i Fleertal: Tro-ir og Tra-ir (lidet brugt), G. N. tradir.

"Troda (oo) f. Stang". A. Trøe og Trooe NGbr., Trø' STrondh., Trøa Vesteraalen, Helg., Trøaa Ndm. – som om af Troda (o'), jf. Knoda osv. Troova Nhl. Shl. 4) Tagfjæl. Sæt.: Trooe. Jf. Naamtroda.

Troda (o') f. Trædebræt paa Spinderok og Vævstol (og langs Bænk). Tro-a Sogn, Tro-u VTel. (Vinje, Kvits.), Trø-u Hall., Trøa Vesteraal, Trooe NGbr. Jf. Trøda.

Trodetagl (oo) n. bøielig Spids af Fiskestang. Shl. (Fitja): Trooe-.

Trodingsnavar (= flg.), trodje se trøda.

"Trodnavar m.". Jæd. Ryf.: Troodnavar.

Trofla se Tofla. – trofla, -en se trufl-.

Trofsa, Tropsa (for Trafsa) se Trifsa.

troga seg (o') v. n. (ar), forme sig til Trug, danne Trug. "Troga seg ett' inan", Tel.

Trogsopar (o', oo) m. yngste Barn = Byrdesopar. Odal, Helg.

Trok (o') m. Trivelighed, Frodighed, Fyldighed, Førhed. Østerd. (Tynset, Rendal); tildeels Trök. Jf. troken, trokug.

trok (o') adj. modstræbende = traa 2). "traak" og "trokk", se dette.

Trok (o') f. = Trokk f. Rom. (Høland): aa.

troka (o') v. n. og a. (ar), bevæge Fødderne op og ned paa samme Plet, stampe med Fødderne, trampe. Ringerike og Rom.: traaka; Hall. og Vald.: trøka; SØsterd. SGbr. Hedm. Rom. Smaal. og Follo: traakaa. "Hæst´n staar aa traakaar". "Hæst´n stoo o trøka, men kom ingensta aav". "Trøka Væg, trøka see fram"; Vald. "Traakaa neer Høy´e i Lass´e". "teltraakaa" adj. fasttrampet, tiltrampet som et Leergulv, en Havegang; men "Golv´e ær teltraakka (tetrakka)", Gulvet er tilsølet ved Gang udover det. Er altsaa et heelt andet Ord end "trokke, (traakke) trakka" dvs. tradka, og falder ikke sammen med det i Bet. der, hvor begge bruges. Men tør være eet med Sv. Diall. tråka dvs. hoptrycka (gå långsamt och med möda, sträfva mot) og maaske med Sv. tråka dvs. slæbe trælle, Jædersk "traaga", stræbe imod, trælle (dvs. traaka, A.). Jf. trauka, Isl. Þrauka anstrenge sig, Færøyar: troka trænge paa, "traakaas" A., og de flgg.

trokaleg (o') adj. modstræbende, møisom, anstrengt. Mest i n., som adv. Dal. og Jæd.: trogale og traa-; Ryf.: traagaleg(e) (og tro-?). "Dæ gjekk traagale". Hid maaske "traakall, Jæd." A. Jf. flgg.

troken (o') adj. 1, trivelig, før. NØsterd.

troken (o') adj. 2, modstræbende osv. = trokaleg, trauken. NØsterd. Mest i n., som adv. Hard. Nfj. Sogn, Gul. og Selbu mest: trokjen og traakjen: Ndm.: traa(t)kjen og trö(t)kjen; Ryf. og Jæd.: traakjen, tragjen. "Trokje Føre". "Han æ traagjen". "Dæ gjekk traagje". – troken 1, og 2, tør dog være eet; en Fællesforestilling ved alle disse trok- kunde være: Stampen; jf. detten dynta dunta ( dvs. stoppet, fyldig), se denta.

trokk (o') adj. tvær, uvillig; omtr. = traud, traa. Smaal. Follo, Oslo. "traakk aa tvær". "Hæst´n æ t. aa tongkjørd". "Iglen v t. te biite". "Nøkkelen æ t.". Heder ogsaa traak, uvist hvor. Kunde være fremgaaet af det kortstavede troka, traakaa. {Merk: Misprentet kortstavelsede er retta til –stavede, OV}Sv. og D. Diall.- tråkk tråk tråg dvs. lat, trög (i brist paa vilja).