A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

ferleg adj. fæl, afskyelig. Li.: "færlig". Sjelden. G. N. ferligr. Hertil maaske "färleg" (omtr.), fæl, Nedre Tel., og "farlig" dvs. fæl, og "falleg"; se disse, A.

ferma v. (ar) tilrede ilde, tilrakke. Stjør. "færm te ei Bok"; "færm ein te", mishandle Ens Ydre, prygle. G. N. ferma salve, hvoraf det maaske er opr. humoristisk Anvendelse = smyrja; maaske ogsaa eg. "pynte", gjøre "ferm" (vakker, Helg.); jf. med Bett. af ferda, fjalla osv.

Ferra f., ferren adj. se Firra.

fers adj.? færdig, rede til at tage afsted. "Æ kje du færs (fers?) no?" siges til En som har ondt for at blive færdig, især med sin Pynt. Sogn (Fjærland, Hafslo, Lustr).

ferug (ee) adj. livfuld, trivelig; især: tilfrisknet og i godt Huld igjen. Hard. Shl. Ryf. "Söu´n æ feeroge atte". "Ein friske aa feeroge Kar". feerigu, Voss. Jf. fera (ee) v. "ferdig" hedder "færige". Dog ogsaa se ferdug.

Fes, fes-, fesa, Fesil, Feso- se fis-.

fesja (e') v. (ar) 1) fare med Sladder. Sfj. (Askevoll). 2) = svinsa? NGbr.

Fesja (e') f. 1) Sagn; tvivlsom Tradition. Li. (Fjotland, Kvin, Vanse). 2) upaalideligt Snak; Sladder; løst Rygte; Historier. Sfj. Li. (Kvin). "Fara mæ Fesje". Jf. Fess, Fessa; eller fisa (i').

"Fesja f." A. Nfj. 2) forfløien Kvinde; Landløberske. Helg. Sfj. og fl.; tildels: Fæssi, Helg. (Bindal).

Feskje n. fersk Mad; maaske n. af følg. Tel.

feskjen (e') adj. færsk, frisk. VTel. Sæt. – fæskjen, Li. Jæd. Berg. "feskji Mjølk", nymalket, ikke surnet. G. N. feskr = ferskr. Se ferskjen A.

"Fess m. (er) Signe-Formular". A. Ogsaa: "Trollfess". Tel. (Moland og fl.). 2) gammelt Sagn eller Myte, f. Eks. om "Oskureiæ". Sæt. – "Fess n. en Stakkel". A. Vestfold.

Fessa f. = Fess 1). Dal. 2) Historie om Trolde; ogsaa "Trollfessa". Dal. Jæd. 3) Troldkjelling. Tel. (Kvitseid).

Festarløn f. = Festepengar. Shl.

Festarring m. Trolovelsesring. NTrondh.

Festarslysn (y'; altid med R) f. (og n.?) og Festarsløsna f. Uheld som træffer en Frier paa Veien, hvilket ansees som et for ham heldigt Varsel. Shl. Ryf. Jæd., Jf. Giftarslysa, Gjenteslysa, Gutaslysa.

"Feste n." A. 4) fast eller fængslet Stilling; mest om "Skorfeste". "Söu´n staar i Feste". Ryf. – Festeskor f. Bjergafsats, hvor man staar fast. Ryf. Og "Fasteskor".

Festekrakk m. Skammel eller liden Trappe til Hjælp ved Opfæstning af Neg. Smaal. Vestfold, Hard.

Fesøym m. Gjennemgang ("Stræte") som Fæet passerer raskt uden at opholde sig ved Græsning, hvor det "søymer". Hall.

"Fet n. Fjed, Spor". A. "Fygje Foots (og Fooss) Fe`ti", følge i Hælene. Tel. (Vinje, Rauland). Oftere: "Fooss Fø`ti, se Fot. Hedder: Føt i Gbr. Sogn, Nhl. Hard.; Føtt, Senja, Østl. "Du ska kje flytta meg or Føti", og "or Føto", dat. sing. og dat. plur., du skal ikke faa rokket mig; Sogn. "Da staor i same Føti", det staar paa samme Punkt, uforandret. 2) Fodtraadet paa Skien. Nordl.: Føtt (Vesteraalen); Fosn: Fætt. Hertil "bakfeta" og "stigfeta" adj. Jf. Fete m. Skidbaand.

Fet se fata; feta se fisla.

"feta (e') v.n. (ar) skride frem, gjøre enkelte Skridt". A. Hard. Shl. Dal. Agder: "feta, fetda, feda, fete". "feta paa, f. foort", gaa rapt; "feta smaatt"; trippe afsted. "Dæ gjænge fetda", det gaar Fod for Fod; Dal. Ogsaa: føta, Nhl. Voss, Sogn, Hard. Gbr. "føta seg", gaa Fod for Fod; Hard. Voss. "føtaa (fytaa) paa"; Tinn i Tel. – Feting f. Gang med korte Skridt, Shl.

feta (e') v.a. (ar): "faataa upp Gan", afdele (ophaspe) Garn i Fid. Innh. Af Fete, Faataa, Innh. Se A.

Fetabraut f. Vei dannet af Folks Fodspor i Sne. Ryf. Røldal. "Gjera goo Fetabröut"; "gaa i Fetabröuto" (-a, Røldal).

Fetang (e') m. Mærke efter Fod; Spor. Sogn (Aardal, Lærdal). "Fetangjn itte Folk, Drifti, Rev´n". Føtang, Sogn (Lustr). Og: Footang, Sogn (Lustr).

fetasjuk (e') adj. 1) = fotmod. Hall. 2) gruende for hvert Skridt = fettraud. A. Vald. – fetatrau(d) adj. d. s. Tel. Wille har: "fettraug".

"Fetasko m." A. Hall. Sogn.

"Fete (e') m. 2) Fod paa Skind". A. Hard. Num. 4) = Fetesko. Hard. (Øydfjord). Fiti? d. s. Tinn i Tel.

Fete (e') m. = Skidband. I Formerne: Fæti, Føti, Fæta, Føta – med kort Vokal og kort Konsonant – Helg. (Brønnøy, Bindal); Feta og Fæta Ndm. (Aure, Surndal, Rindal); Feet' Salten (Gildeskaal); Faataa Gul. Innh. Ork.; Fjete? Helg. (Ranen, Vefsn). Ogsaa Feet' f. Fosn, Nordl. Fætt f. (n.) Fosn, Ndm. Jf. Fete, Fetel A. (Lydusikkerheden i Nordland gjør at det mange Steder der er vanskeligt at skille fra Fet n. 2): "Fætt, Føtt").

"Fetel m. Tel. med Fl. Faslar". A. Heraf er dannet et nyt Eental "Fasl" m. ligesom "Kasle" af "Kjetil, Kaslar"; Tel. "I Fasle" = i Fatle; Tel. Sæt. Østl. – "Fetel, Fatlar". Hard.

Fetja f. omtrent = Fenta. a) Landløberske; omflakkende Tøite. Sogn, Ryf. Røldal. b) byklædt Kvinde, især en fordringsfuld og fattigfornem en. Sogn, Hard. Sfj. Nfj.
"Fetkja, Fætkje, Fetkje"; "Byfetkje, Storfetkje". Maaske: Fekja, til fika (i') v. Se Fækja, A.

Fetl n. svagt hjælpeløst Væsen; Person som lidet taaler eller duer til. Voss. Ma.: Fææsl.

"fetla v.a." A. Ma.: fææsla; Tel. og Hall.: "fesle"; Hall.: "fæhle".

"Fetling m." A. 2) Sko af Beenling. Sogn.

fetlutt adj. sen og klodset i Arbeidet; kludervorn. Ma.: fææslutte.

fetta seg v.n. (ar) 1) strække Ryggen, idet dens Midtparti bøies ind (ned); om Dyr, med lang Ryg, som netop har reist sig; ikke om Fugle. Sogn, Hall. 2) ligge udstrakt, ligge og strække sig. Hall. "Katt´n ligg aa fætta se i Sool´n". "Krytyre fætta se". A. har fetta (er, e), Isl. fetta (-i, -a, -tt).

fevraleg adj. se feimraleg, fivren.

Fibb n. en Masse, en Mængde. Østl. (Follo, Oslo). Mest: "en heil Fibb, heile Fibb´n".

Fibl m. se Fivel og Fivrelde.

fibla se fipla og fimla.

fidda v.n. (ar) bevæge Fødderne let og rapt; løbe som en Vipstjert (Erle); "vera fidden" adj. Hard. (Odda, Kvamm). Jf. svidda.

Fidding m. liden letfodet Figur; om halvvoksen Dreng f. Eks. Hard. Til fidda.

Fidr n., Fidr m., Fidra f. se flg.

fidra (i') v.n. (ar) fare frem og tilbage med raske korte og lette men usikre Bevægelser; vimse; spille. Rbg. Sæt. VTel. Ma. "Flugune fiddrar i Glase". "Han flyg o fiddrar, fiddrar paa, o de bliv kji mei(r) mæ'n". "Han fiddra um æ", vimsede, syslede om hende. Ogsaa: "fidra burt" v.a. tabe el. forspilde ved Vimsen, vimse noget bort. Tel. – Fidr n. det at "fidra". Fidring f. Vimsen osv. – Fidr m. og Fidra f. En som "fidrar". – fidreleg og fidren adj. lig en "Fidr" el. tilbøielig til at "fidra". Jf. feera, firra, fjadra. Isl. fidra gjøre Bevægelser (kildre) med en Fjæder.

fidra seg v.n. (ar) komme til Kræfter, komme sig; faa bedre Udseende. Tel. (Aamotsdal). Se fjødra, fjadra. Jf. G. N. fidradr forsynet med Fjæderbeklædning, fidri.

fiffen adj. glad imødekommende = fegen, fiken. Østl. Foldal. "Fiffen aa fiin" = fegen og fin. "Eit fiffe Møte", et glad Møde, et Møde med straalende Miner. Vel til fiffa, fiva.

Fifaa f. noget frugtesløst, noget unyttigt; Vrøvl; Søl. Ndm. (Frei, Tingvoll og fl.) "Dæ gjekk upp i Fii´faa"; "dæ va bær naaka Fiifaa". "Ga(nga) mæ F." "E he gjort bær Fiifaa-Arbei idag". Jf. Maafaa.

figla v (ar) 1) gjøre ubestemte, noget slappe, Bevægelser frem og tilbage – ikke saa korte og skarpvinklede som ved "firra" "fidra", mere svingende, slængende, snublende eller famlende #-; slænge, føite om = svinsa, svansa; ogsaa: famle el. snuble i Ord el. Gjerning, kludre. Dal. VAgder, Tel. 2) gjøre gjentagne smaa lempelige Forsøg; bruge smaa Kunster = lirka; "figla av Ein", fralogre, fraliste, franarre. VTel. Dal. "Han figla av´n Klokka, som han inkje ville selt fysste. Han sat o figla, te han fekk Klokka". – Figl n. det at man figlar. – Figl m. En som figlar; en ustadig, famlende eller upaalidelig Person. VAgder, Dal. – "figla" tør være for "fikla"; jf. fika, fikta, Ang. ficol, Eng. fickle dvs. ubestandig. Telemark kan have laant Ordet vestenfra; for Resten virker i VAgder, – og maaske tildels i Rbg. og Tel. – L, M, N og R blødgjørende (vokaliserende) paa den foregaaende Konsonant i videre Kredse end Vokalerne gjør det; f. Eks. "Aagr" G. N. akr, men "raka", Ma. (Bjelland).

"figna v.n. kjæle med, caressere. Ellers en Form af fegna". A. figne se, gjøre sig (blive) glad og blid; logre. Hall. (Gol). "Hund´n (Katt´n) figna se so aat de, han vil ha Mat". Jf. fegen ("fijin").

figra seg v.n. faa et bedre Udseende, komme sig; tage sig op; friskes op. Om Dyr, Planter, Ild. Shl. (Stord, Fitja). Af fager; figra : fegra = figna : fegna? – Fik se flg.

fika (i') v.n. (ar) gjøre hyppige, anstrængte og raske, ikke meget lange Bevægelser frem og tilbage. Sogn, Hard. og Øvre Tel.: fika; Gbr. Smaal. Follo, Vestfold og Nedre Tel. for det meste, og i Sogn og Hard. nogle Steder: feeka; Li og Dal.. figa; Dal. Jæd. Ryf.: feega (feeka), Imperf. her oftest "feekte". a) om Arbeider som fordre noget regelmæssige Bevægelser frem og tilbage med Armene: "fika aa saga, hyvla, ro, slaa, pussa"; alle de nævte Steder. "Han sat aa fikte (fika) paa Feelaa", gned, spillede; Sogn, Dal. Jæd. "Feega ette Fisk", fiske under idelige Ryk i Snøret; Jæd. b) logre med Halen. Follo (Kraakstad). Jf. fikla. c) vimse om, gaa uroligt frem og tilbage. "Kræture gjæng o figa dør (dær) heile Dagjn"; Dal. "Han gaar aa feega hær kvær Dag", Jæd. Dal. "Han foor aa feeka fraa de eine te de andre". Smaal. Gbr. d) gnidse; pusle; pille; kludre = fikla. "Han side feega paa Bænkjn heile Dagjn"; Ryf. "Hu sitter aa feekär aa faar inte gjort de Granne"; Follo. e) gjøre meningsløse Armbevægelser frem og tilbage, især med farlige Redskaber i Haanden = feikta, fikta, geipa og fl. "Fika mæ Kniivn, mæ Aoradna"; Sogn. f) "fika paa", drive anstrængt og noget stundesløst paa med noget. Tel. Sogn, Vald. Jf. fika A. En Gaade, hvis Løsning er "Naal", lyder i Hard.: "Da fikar ut, da fikar inn, da fikar i adle Manns Fikedikar"; i Dal.: "Fig ud, fig inn, fig adle Manns Figedag". –

Fik (i') n. det at man "fikar"; Travlhed
osv. Alm. paa de nævnte Steder. "Dar va slikt Fik 'tao han", Sogn. Isl. fika bevæge sig raskt. Jf. fikja, feikta, fjaka, fjeka, fjoka, fikla, figla (se d.); T. ficken, figgen dvs. gnide, (Eng. fidge, fidget).

Fika (i') f. 1, vever liden Pige. Dal. Jæd. "Figa"; "Feega", "Smaafeega". Til fika v.

Fika f. 2, urolig Travlhed; ivrig, men noget vimsende eller skjælvende, Hast. Fika og Fiika, Sogn (Vik). – Fikja (ii) f. d. s. Sogn (Vik, Balastraand). "Han fo^ur i slik F^eikja idag". "Ho va i slik Fika mæ da Arbäie".

fikablid adj. logrende blid. Follo: feekablii.

fiken adj. 1) livlig, livfuld; glad og let; lys og blid; glad imødekommende; redebon. Former: fikjen (i' og tildels ii), Gbr. Nfj. Sfj. Sogn, Voss, Nhl. "E va fikjen i (mæ) di", glad over det, Gbr. (spidst kort I); "fitkjen aa fiin (blii); fitkjen te gjera da", Berg.; feekjen, Sogn og Vald. "f. o blii", "nyfeekjen"; fytkjen (y') Nfj. Sfj. Nhl. Shl.: "fytkjen aa gla (fiin)"; "nyfytkjen", nyfigen; "tefytkjen", imødekommende, fiikjen SGbr. Nfj. VAgder: "fiikjen aa gla (blii, fiin)"; "fiikjen o bjaren" (Ma.). 2) ønsket, kjærkommen, kjær. Gbr. (Øyer), Selbu (ii). "Eit fikje Møte", et kjært (glad) Møde. "Dæ va fikje aa faa slik Mat" = nyfikje, faati, forkunn. 3) "fitkjen ette" eller "før", begjærlig efter. Nfj. "fiikjen (og "fiigen") i", d. s. Ma. Se fiken, fyken, A.

fikja (ii) v.a. (er, te) gjøre blid "fiken". Kun hørt i: "fiikja seg upp atte, eller "te atte", gjøre sig (blive) blid og lys igjen. Li. (Eikin). – Fikja f. se FIika.

fikja v.n. (ar) kludre, pusle med. Særlig: give sig legende i Færd med et voveligt Foretagende; hasardere. SHelg. (Bindal, Brønnøy): "fiikkji (fiikkja) mæ naa(kaa)"; kort Vokal. Maaske: fitja. Maaske jf. fíkjast være begjærlig efter, fika.

fikjande (ii) adv. særdeles, overmaade. "Fiikjande blii, gla"; "fiitkjande goo´e Baat". Nfj. Sogn. Ogsaa "fitkjande"; Nfj. G. N. fíkjum, adv. d. s.

"Fikka f. Lomme". A. Fiike, Vald.

Fikl n. Spøgeri, Spøgelser. Sogn.

"fikla v. n.". A. Sogn; Romsd.: "feekle". 2) = fikta. Hedm. "fikle mæ en Kniiv". Se fika, figla. 3) logre; smidske, tale sødt; kjæle. Hall. "Du ska kji fikle mæ Fræmmandhundee". Jf. fisla. – Fiklebikkja f. logrende Hund (Person). Hall. – fiklen adj. tilbøielig til at fikla. Hall.

fiklast v.,n. forkludres; forvikle sig; komme i Urede. Helg.

["fiks adj." A. 2) seiersglad; glad og stolt over en Bedrift; mest om Børn. Ryf. Jæd. – "Æ du so fikse idag?" er almindelig Mødehilsen i Ryf.

Fikt m. 1) Skynding. Tel. 2) Kamp. Tel. Hall. – "Fikt f. Skynding". A. Sogn.

Fikt n. Anfald = Rykk, Rid. Gbr.

"fikta v.n." A. 2) "fikte" eller "fikte paa", gjøre raske og voldsomme Bevægelser, drive stærkt paa = fika; se d. Hall. Tel. "Han fikta aa dansea, aa slo (meiede)". 3) viste. Follo. "Fækte mæ Tørklæe", (ikke humoristisk Brug). Maaske feikta.

Fiktand n. Kamp = Fikt m. Hall.

"Fil m. Knegten i Kortspil". A. "Heile-Fiiln" og "Halve-Fiiln", Hard. Fiil f. d. s. Sogn, SBerg. Ma. Rbg. Tel. Østl. "Ækta Fiili, uækta Fiili", Sogn. "Visse" og "uvisse Fiila; Vissfiila, Uvissfiila", Østl. og fl. 2) Skjelm, lystig Skalk. Sæt. – Filebrogd (o') n. plur. Skjelmsstykker. Sæt. – fileleg adj. skjelmsk, skalkagtig. Rbg. "Han kaam so løglegt o fiilelegt mæ de".

?Fil f. en Fjæl under Tagskjægget? Busk. (Snarum). Jf. File n.

fila (i') 1) v.a. (ar) forsyne (en Baas) med Plankegulv, "File". Hedm. "Feela Baas´n". – Feelabaas m. Baas med "File". Hedm.

fila (i') 2.v. (ar) 1) afskumme Fløde, "Feele" dvs. Laget af sød Fløde. Tel. (Selljor, Fladdal). 2) feela seg, afsætte Fløde. Tel. "Mjokki vi 'kje feela seg". Se A. Hertil Feel m. (og n.) Flødeafsondring, Fløde. "Dæ bli go Feel paa ett Trog". Feelingskopp m. Kar hvori Melk hensættes til Flødeafsondring. Tel. Jf. Feletaate. – Filringa f. = Filebunk. Helg. Jf. File m.

fila (i') 3. v.n. (ar) gjøre smaa Bevægelser frem og tilbage: a) vifte med Halen; logre = fisla, fikla. Totn (ii), Follo (ii), Smaal. (ee og ii). "Fiile paa Sjært´n" (Totn). "Bikkja fiila paa Roompa, var saa glaværi" (Kraakstad i Follo). b) logre, søge at indynde sig; Totn, Follo, Smaal. Tel. felin´ke d. s. Hall. Sigdal, felinkast d. s. Hall.; jf. helinka. "fila av ein", fralokke = figla, Tel. "Han sat der o fila o fisla, fila av'n Klokka". c) "feela mæ ein" = figla, lirka, likka. Ryf. Røldal. "Han feela aa likka mæ'an so længje te han fekk dæ". d) pusle; pille; plukke, kludre = fikla. Rogaland. "Han feela (feelte) so længje mæ Klokkaa te han fekk 'enn mannlig i Ustann"; Dal. – ?Feela f. skal betyde "Hale", særlig Kattens, i et gammelt Barnevers fra Rogaland; i et andet synes det at være "Feela", Fiolin, Katten trakterer.

fildra v.n. 1) logre = fila. Tel. (Bø) "Fildre paa (mæ) Roompa". 2) = svinsa. Tel. (Mo, Laardal). "Ho gjængge fildrar utivi o gjere eengjen Teengg".

"File (i') n." A Fili Panel. Hall. 2) Plankegulv i en Baas. Hedm. "Feele". Se fila v. 1.

"Filla f. 1) Tæppe af Skind". A. Rog. Shl.: Fidla. VAgder: Fidda; Sæt. VTel.: Fydde. "2) Hinde eller Flage". A. Rog.: "Høyfidla, Stadlfidla"; Li.: "Mosefidda". "3) Klud, Pjalt. Alm:" A. I denne Bet.
udtales Ordet "Filla" ogsaa i de Egne, hvor det i 1) og 2) hedder "Fidla, Fidda, Fydde" (dog kan blandt Yngre i Shl. høres "Fidla" om en Klud); det er vel saaledes en Betegnelse som fra Østlandet af er blevet udbredt over Landet; (jf. jula dvs. gyrda). I Ryf. og Dal. holdes ogsaa "Filla" for mere kultiveret end det hjemlige "Flyssa", medens "Fidla" betyder 1) og 2).

filla v. (ar) flikke (sammen); faa istand til Nød. Ø- og VTel. "Han filla de te, filla de ihop, so vidt de hekk". Se A. Jf. fjalla. – Fill n. noget som er "filla te el. ihop"; ogsaa = Filledom. Sæt.

Filleburing m. raa grovkornet Karl. ØTel.

Filledom m. 1) elendig Tilstand. Tel. 2) = Fillekram. – Filleskap m. d. s. Tel.

Fillestrygla f. smal Pjalt, Trevl. Tel. (Tinn).

Filling m. Faareskind. Agder. Fillingji, Rbg. (Tovdal). Fidding, VAgder; Fyddingge og Fyddingji, Sæt. og VTel. Jf. Filla. G. N. fillingr Skind af ung Gjed.

"fillutt adj." A. 2) sammenhængende i Flager, sammenpresset til Kager; om Hø, Møg og dl. Ryf.: fidlete. 3) elendig, ussel, syg = filleleg. Tel.

[Filo´tur f. plur. Smaasager = Tøler. Nedre Tel. Sv. Diall.: filokur, d. s.

filta v.n. (ar) trave med korte tætte Skridt = dulta, dilta. a) om meget smaa Dyr (Mus). Hard. b) om Hest. Vestfold og fl. Filt m. smaat Trav. – filtra v.n. = filta. Tel. Rbg. Bamle. Sv. Diall. fjällta, löpa smått.

filtra v. forvikle; bringe i Urede; forvrøvle; søle; pusle. SHelg. Vel D. Jf. dog foreg.

filtrast 1. v. recip. brydes = feltast. Dal. Jæd.

filtrast 2. v.n. a) forvikles, komme i Urede, SHelg. "Da filtrast før 'an", Tingene, el. Ordene, kom i Urede for ham. b) "f. upp", optrevles, opflises. Rbg. Ma. "Stakkjn heve filtrast upp". Se filtra.

filtrast 3. v.n. a) faa sit Haardække i Orden igjen; blive langhaaret igjen efter Klipning. VAgder. "Sæu´n fere te filtrast". b) komme sig; komme til Kræfter eller Velmagt. VAgder. Jf. Filla, fjalla; og med Bett. af fjadra.

Fim n. tyndt Belæg af Dug, Støv, efter brændte Ting og dl. Sogn (Vik, Aurland). Fiim, Nhl. (Eksingadal). "Da la seg ait Fiim paa Glase". Jf. Feim; Svensk-Norrlandske Diall.: "fiim, fin damp". Ældre D. og D. Diall.: fiim, skum osv.

"fim (i') adj. rask". A. Ryf. (fim´e, fimm´e, feem´e), Dal. Li. (feem´e); Ned. (fimm). "Fim´e te brenna"." Ogsaa: nem, rask til at opfatte". A. Tel.; Shl.: "fimm´e" el. "feem´e paa Smakjn", med sin Smagssands. 2) om Planter: rask (tidlig) til at gro. Dal. Jf. vaarfim. – fimen adj. = fim. Jæd. "Stry æ feeme te tænna".

"fima (i') v.a. fima seg skynde sig. Tel." A. Ryf. 2) gjøre sig net. Tel.

fima (i') v.n. skynde sig, haste. Tel. (Kvitseid; Vinje og Rauland "feema").

Fima (i') f. 1) Iilfærdighed, Skyndsomhed. Hard. Ryf. "Dæ va ei sværa Fim(m)a (Feema) paa dei". 2) Omgangssyge = Yverferd. Ryf.; Jæd.: "Feema".

fima (ii) v.n. (ar) stryge sig kjælent; kjæle; ogsaa: kurtisere; og: tale sødt. Rom. (Nes, Eidsvoll). "Dæm sitter aa fiimer mæ inan". "Hu sat aa fiime". – Fiming f. og "Fiimeri" n. Kjælen. – Fima f. kjælent Kvindfolk. – fimutt adj. kjælen. Rom.: "fiimete". Jf. feima (d. s.), feimen.

?Fimagras (ii) n. = Smele? Li. (meddelt fra Kvin): "Feimagras" og "Fiima-".

?Fime (i') m. Belevenhed. Tel. (Kvitseid).

fimen (i') adj. som gjør et svagt Indtryk paa Sandsen = feimen, se d.: a) sæbeagtigt fin. "Fime Mjøl". Nhl. YSogn. b) mat af Smag; flau; vammel form. Sødme, Fedme, Dovenhed osv. Nhl. I- og YSogn. "Fime Eple; fimen Rjomagræut"; "fime Flesk". c) mat af Farve. Gul.

fimføtt (i') adj. let paa Fod. Hard.

fimhendt (i') adj. let paa Haand; behændig. Hard.

fimla v.n. (ar) gribe med gjentagne korte, usikre og famlende Greb; (be)famle; fingre. Hard. Agder (Ma.; Sæt.). Jf. fima, fimra, fuma, fumla; fibla. fimple, Bamle. – "fimle", en Maade at flette Baand paa. Tel.

fimlen adj. 1) famlende osv. 2) = fimren 2).

fimpa v.n. (ar) vimse om = kvima. Bamle.

fimra v.n. 1) = fimla. Shl. Ryf. "Staa ikkje aa fimra, men kipp burti da!" D. Diall. "fimre" og "firme" dvs. fare om; "fimmer" adj. vims, stundesløs. 2) falme, blegne. Ryf. Usikker Bet. Jf. fimrekvit, faam-, fimen.

fimraleg adj. = feimraleg. Ryf. Hard. (Odda).

fimrast v.n. svinde hen = feimrast. Særlig om Folk som hentæres eller blir affældige. Shl. Ryf.

fimren adj. 1) tilbøielig til at "fimra, fimla". 2) om Tøier og dl.: løs, let og glat (bortglidende). Shl. Ryf. Nhl. Sfj. Tel. "Da æ so fimre, ein kjenne da kje unde Fingrane". fimlen d. s. Hard. 3) svag, skrøbelig = feimren. Ryf. Shl. Jf. fivren.

fimrekvit adj. = feimrekvit. Tel. (Skafsaa, Laardal). Og: fimrande k.

"fin (ii) adj. fiin". A. fein´e VAgder, Sæt. Se ei. Komparativ: fiindre Ma. (Aaserall), feindri, Sæt.

fine v. stryge, se fyna.

"fingen adj. skamfuld". A. Romsd. Nfj.

fingla v. = fingra. Li. Tel. Sæt. "fingla Feelaa", eller "fingla paa Feelaa".

"Fingrbjørg f." A. "Fingrebjör", Hall. Fingbjøru og "-bjoru"; Tel. (Kvitseid, Selljor).

Fingrbløyta f. Fladbrød, udblødet i tyndt "Brim" eller i Mælk. Voss. Fingra-.




Fingrkopp m. Fingerspids = Gom. Trondh.

Fingrløysa f. enslags Halvvante. Hall. Vald.

fingrnæm adj. nem til at lære smaa Haandarbeider, som sy, strikke. Hall.

Fingrung m. Fingerring. Tel. (Selljor og fl.; Wille); Sæt.: Finggrungji (-o'-); Vinje i Tel.: Feenggroongge.

"Finn m. Nardus stricta". A. 2) Sygdom voldt ved Æden af "Finn". Li. Jf. Gras, Gros. – "Finnskjegg n. Finn 1)." A. Ndm. "Finntaatt m. d. s." A. SGbr. Hard. Fiintopp m. d. s. Busk. (Snarum).

Finnarløn f. Findeløn. Hall. og m. fl.

finnast aat v.n. = finna aat, hava aat dvs. have at udsætte paa, laste, spotte. Jæd. (Klepp, Time), Gbr. (Faaberg). Ogsaa: finne se aat; Hall. "E finn me kji aat mæ di", jeg føler mig ikke besværet ved det. Jf. finnres, finnska; se d. – finnast i med v.n. blive endelig enig med nogen eller i noget; gaa tilsidst ind paa. Ryf. "Han fannst i mæ 'na, – mæ dæ". Se A.

Finne m. 1, Horntap = Finn. Sogn.

Finne m. 2, Nardus = Finn. Sogn.

Finnelta f. Sygdom hos Hest efter Æden af "Finn". Tel. (Moland): "Feennelte". Se Elta. – "Finnkula" A. Helg.

finnsk adj. = ul. Ryf. Se flg.

finnska v.a. og n. (ar) 1) laste, spotte; sigte drillende; have til Bedste, harsellere = finnast aat, finna seg aat, finna aat. Hall. (Gol), Sogn (Borgund), Gbr. (Lom). "Däi finnska kvorare". 2) mene sig at mærke; især faa en slem Anelse om noget; faa Mistanke til eller om. VNed. (ØMoland, Øyestad, Froland, Birkenes, Høvaar), Ma. (Tveit, Otrnes). "Æ(g) finnska at de va galt.". "Æg finnska dæ paa 'an at han skulle døy". "Æ finnska 'an te Dø´n", el. blot: "æ finnska 'an" dvs. han forekom mig dødsmærket, "feig". "Æ maatte finnsk 'an, at han va en Tju". "Æ finnske dette Kjøde (at d'æ ult)". 3) finnska seg v.n. = ulna; "faa en Tanke", om Madvarer. Ryf. (Suldal, Saua, Jelsa, Vikadal, Nærstrand). – finnska adj. = ul. Ryf. Ogsaa: finnsk, feennsk; Ryf. (Suldal, Avalsnes). – Finnskesmak m. Ryf. – Ogsaa fynnska v. = finnska seg. Stavanger. – "finnska" 1) og 2) = "finnast aat, finna seg aat", minder om G. N. finnsk mér jeg synes at mærke, jeg fornemmer osv. Men ogsaa noget om G. N. firna bebreide, Isl. firna (og firnask?) forbauses. Jf. til Formen: "læsk, leesk" = lætst, leetst af laa(ta)st (látask). Sæt. – "finnska seg" er maaske et andet Ord; jf. (?) G. N. fyrnska Ælde.