A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Nasafisk m. den først fiskede Fisk.

Nasagrev (e') n. 1) fremtrædende Næse. NGbr. 2) næsvis Person. Smaal. Oslo. Nasapære f. d. s. Smaal. Og: "Neesegræv, -pære, -pærle", omkring Oslofjorden.

nasagruve adv. = i Gruve. Vald. (ØSlidre).

Nasahug m. Kløe og Stikken i Næsen; dette skal varsle Gjester; se Hug. Smaal.: -höu, -haü; Totn: Naasaahöu. Oslo, Vestfold og fl.: Neesehäu.

Nasakast n. Bebreidelse. Smaal. Trondh.

Nasasinne n. opbrusende kort Vrede. Ma.

Nasasjo m. Næsesø; = Stoplesjo. Ndm. Ryf. og fl.

Nasaskrunt m. Næsehulen med de omgivende Brusk- og Beendele. Shl. (Fjellber, Fitja og fl.). Se Skrunt.

"Nase m. Næse". A. Hall. (NGbr. sjelden).

nasen adj. snusende; som har sin Næse allevegne, næsvis. Vald. Og: nasig. Flertal af begge Eental: nasigne, Vald. (ØSlidre).

"nask adj. 1) graadig, hidsig". A. Nordl. Sogn (grisk, nærig); Shl.: "nask aa ni(d)ig". 3) bittert kold. NBerg.?

naska v.a. og n. 1) faa i Orden i en Fart. Ryf. "Naska dæ tee". 2) gjøre sig det hyggeligt. Tel. (Kvitseid og fl.). Jf. nask, behændig. 3) æde tidt og lidet ad Gangen. Tel. (Rauland). Vel eet med naska A.

naskeleg adj. behagelig, hyggelig; "koseleg". Tel. (Kvitseid, Selljor). Jf. go(d)naskeleg. "Ho livde der paa Gar´n so nett o naskeleg som noken". "Kyyri heve de so naskelegt, gjæng der so roolegt i de gille Beite".

Nasketjuv m. en Rapser. Ryf.

nasla v. 1) æde smaat og med en hl-Lyd og en liden Næselyd; æde som en Kat; gnave sagte. Ma.; INfj. omtr.: nahle Stryn, nahlkje Breimn. 2) rapse = naska. Li. (Eikin). (?G. N. nasla gnave).

Nasleie (!) n. lidet svagt Væsen, som dog bjerger sig over Forventning. Nfj. "Nahleie", Stryn; "Nahlkjeie", Breimn.

nastira v. = naudstira. SShl.

Nat n. = Nate m. Oslo.

"Nata el. "Nate", i Sammensætning. Natekjerne m." A. Natakjønn f. (pl. ir), Tel. (Vinje og fl.); Natkjønni (el. Natkj-tkjønni) m. Rbg. (Aamlid, Sæt.), Tel. (Treungen); Nakjkjønn f. Tel. (Tinn, Sauar, Moland og fl.), Sæt.; Na(k)kjin m. Hedm. SGbr.; "Nakke", pl. "Nakker" (!), SGbr.

Natahypja f. Pose at plukke Nødder i. Hard. – Natapøk m. d. s. Hard.

natalege adv. raskt og kraftigt; energiskt. Ryf. "Me roodde, sleit, spraang so natelege". Shl.: "natale".

"naten adj. rask, behændig". A. Sogn, Sfj. 2) rask til at finde sin Fordel; om sig = na; = fyre seg. Helg. Trondh. 3) livfuld; energisk; Nfj. og fl. Ogsaa: meget avledygtig, om Handyr. ISogn. Se flg.

natende adv. forstærker Ord af Begrebet "hvas" og lignende. Sdm. (Norddal, Hjørungfjord). "N. kvass; n. kald". "natande
frisk", Sogn (Lustr, Hafslo). Ogsaa: notande, se d. Jf. naten, natr; desuden Nata (Nota, Netla), og delvis Not (Nød).

natig adj. 1) flink til at faa Tag (Greb) paa noget, flink til at passe sit Snit; livskraftig; kraftig og smidig; energisk og dl. Tildels = naten. Ma. Li. Jæd. Rbg. Shl. "Dæn Jednstöurn æ saa nadig te ta Tag", omtr. = kvass; Ma. "Olderæ æ so mykje natige te veksa at d'æ kje Raa te faa 'ne vekk", Shl. (Fitja). "Katt´n æ nadig"; Kvin. Jf. nøten. 2) nærig, grisk = nadig nadog, hvilket maaske er væs. samme Ord.

Natklepp m. Spetmeise, Sitta Europæa. Ogsaa: "Nakklepp". Meddelt fra Hard.

natr (na'tr), 1) liden, sammentrængt og livfuld; rask og kraftig; energisk; dels omtr. = naten, natig; dels = kvat, kvass, gløgg. Romsd. Ndm. Fosn. "Ein na´tr Kar æ litinvorin aa snar aa døktig", Ndm. "Natr Kniiv, Hæst, Ungje". 2) om Vind som kommer med hvasse Stød, spruttende. Selbu, NØsterd. (Oos). 3) opfarende. Østerd. (Foldal). Jf. de flgg. og snatra, knatra.

natr- i Sammensætning: natrkald adj. = natende k. Ndm. STrondh. – natrkvass adj. = natende k. Ndm. STrondh. – Natrunge m. = natr U., friskt og uroligt Barn.

natrande adv. = natende. Romsd. Ndm. STrondh. "n. kvass, kald, sint".

natren adj. ujævn, a) om Hud: knudret, finnet, arret = narutt. Fosn. b) om Vind: = natr. Fosn, Ndm. "Han va natrinn mæ Vinn´a". Jf. Notra.

natrutt adj. 1) = natren. N- og STrondh. Østerd. Gbr. "Natraat paa Kropp´a". "Vinn´n e natraat". 2) lunet. Innh.

Natskrik (ii) m. = Nateskrikja. Hard. Ryf. Næt(t)askriike f. Vestfold.

Natskul (u') f. og n. Nøddeskal. Rbg. (SætB. Aamlid), VTel. (Moland, Treungen); ogsaa: Noteskul, Aamlid; Netskul (e') (o'), Mol.

"Natt f. (Fl. Næter) Nat". A. Naatt, Tel. (mest udbredt), Hall. (Gol), Ryf. Shl. Noott (o^u, tt; forskjelligt fra "No^ut", et Vod), Sæt. VAgder, Dal.; derimod: "Naattvør", Ma. Flertal: Nett´ar (e'; og ofte ee), VTel.; Rbg. Ma. (i Sæt. og flere Steder i Agder er baade Vokal og Konsonant lange); Neet´a, Hall. (Gol, Hol). "D'æ burt' i Natt´n (Natt´a)", aldeles urimeligt eller umuligt. Jf. Haustnatt; Sv. Diall.: nat = omöjlighet. Jf. "gaa mæ Dagjn".

Nattarbeid n. -arbeide.

natt(e)gamal adj. natgammel.

Natt(e)gangar m. En som færdes om Natten; særlig: en Nattefrier. Gbr. o fl. Nattfl(j)ugar m. d. s. Gbr.

Natteklaara f. klart Veir om Natten. Ma.

Natteknarr m. = Nattramn. Ringerike (Snarum). Og: Nattekörre el. -kurre f. Ring. (Modum, Snarum).

Natt(e)ro f. Nattero.

Nattestod (stoo) n. Nattetummel, Natteløben. Ryf. (Skutnes, Tarvastad). Jf. stoda; Nattstod, A.

Nattevak n. Nattevaagen. Tel.: Naatte-.

natt(e)vak (langt A) adj. som har været vaagen den hele Nat. NGbr. – nattvakt adj. d. s. Tel. (naatte-), NGbr. (Lom) og fl. nattvakje adj. d. s. NGbr. (Vaagaa).

"Natthald n." A. No^uttehall, Sæt.

Nattkabbe m. Træklods som holder Ilden vedlige Natten over. Totn. – nattkubbe m. d. s. Østerd.

Nattmeim m. Linje paa den østre Himmel af den opstigende Nat (Jordens Skygge). VTel.: Naatt-.

Nattrugga f. et Slags Bekkasin. Land.

nattseten adj. som har siddet oppe hele Natten. Tel.: naatt-.

Nattstad m. natligt Opholdssted. Ogsaa: Mærke eller Spor efter nogen eller noget, overhovedet. Tel. (Bø). "Eg seer kje Naattsta'n tee'n, han æ som sukkjen nee".

"Nattverd m. Aftensmad". A. Nattvool, Gul.; Naattvør og -før, Ma. (Bjelland, Grindeim); Nettvær (e'), Tel. (Vinje). 2) Mad for Natten. Helg.: Nattval; YSogn: Nattoor.

Nattvoka (o') f. Nattevaagen. NGbr. (Vaaga): Nattvuku.

nau-. Ved flere, maaske de fleste, af de følgende, især de sammensatte, Ord som begynde med nau, lader det sig vanskeligt afgjøre om der foreligger naud eller nauv (eller nau). Mange af dem har nau i de Maal i Nfj. og Sdm. som pleier at beholde D, og omvendt ogsaa i de Maal som pleier beholde V, som Tel. Hall. Undertiden synes D indkommet ved Smitte fra Naud eller ved Forsøg paa at forklare. Jf. Naadeljøs dvs. Naaeljos. De fleste er dog opførte med naud-, her ligesom hos A.

Nau, anstrængt Skynding; aandeløs, næsten raadløs, hast. Ryf. Sfj. (I- og YDale), YSogn. "Fare i Nau"; Sfj. "Dæ har inga Nau". det staar ikke paa; m. St. "I Nakk aa Nau";YSogn. Ogsaa: "i Nakk aa Naur"; se Nakk, naura. Jf. naua (seg), nauig. Maaske: Nauv el. Naud.

Nau f. de Fnug af Hudskjæl, Uld og Smuds, som falder af Ulden under Spinden og Væven. Tel. (Kvitseid, Selljor, Moland, Mo). "Sou´n maa faa atte Nou´æ sii, ska han bere Udd (Ull)", Moland. Mere brugt er "Sounou", d. s. Tel.; "Säuvnäuv", Odal. Ogsaa: "Vaarnou", Smuds paa Fæ, især Faar, om Vaaren; Tel. Jf. Nauhud. Maaske Naud: Odals V betyder selvfølgelig intet mod Telemarks Mangel; i Tel. er det: Louv, Rouv, Klouv.,

naua v.n. (ar), 1, søle Tid bort; nøle. Hall. (Aal). "Nauæ aa nølæ". – Naue m. 1) en Søler, Nøler. Hall. (Gol). 2) et
lidet svagt slet fodret Husdyr (en Stymper?). Hall. (Gol, Hol). Ogsaa: "Vaarnaue" m. d. s. om Vaaren.

naua v.a. og n. (ar), 2, 1) angribe, anstrænge. a) skade. NSmaal. og fl. "Dæ kunn' eette (ikke) näue", det var ikke af Veien. b) naue seg, gribe sig an; være meget ivrig og skyndsom i Arbeidet, drive stærkt paa. Nfj. Sfj. "Han naua seg so, va so nauige, dæ va kje Raa te hepte haanaa", Sfj. Hedder ogsaa nogge seg (se d.). Sfj. c) v. impers. knibe, være knap, være vanskeligt, holde haardt. Nfj. (Gloppen). "Dæ skulde näue um du hadde dæ førr". Ogsaa: "dæ ska näue seg; Nfj. I Shl.: "da nauga kje", det gjør (har) ingen Vanskelighed (Nød). Hedder: nøve (ar), NGbr. (Lom). d) mangle, have det knapt, være trykket, plaget osv. Smaal. og fl. "Ho näuär eetteno", hun har det tilfredsstillende, NSmaal. "Han nöuer inte dær". SSmaal. I Tel. (Bø og fl.) hvor man siger "löuve, louve": "de nöuar kje". Ordet hænger vistnok sammen med Nt. og Holl. nauen, naauwen: knibe (nau, knap) men er i Bet. paavirket af Naud. Se nau-, Nau. Jf. nauv, nøv, nauvt (nautt); Sv. Diall.: nauga si, navva si dvs. skynda sig. Det er altsaa eet med nauva, A. Se nøva.

naua adv. knapt; nødigt; ugjerne. Nfj. (Eid, Stryn), Sfj.. Sogn, Shl. Ryf. "Dæ vil eg näua gjere"; Nfj. (Eid). Paa mange (de fleste Steder: naue; ingensteds hørt med D, selv ikke i Nfj.-Eid. Dog: "mæ Nöu'æ", d. s. Hard.

naualege adv. 1) inderlig, indtrængende, indstændigt. Ryf.; i Shl. (Bremnes): nöugale (som jöug dvs. jau). "Han ba so nöualege". Dette peger mod naua (nauva) og mod "nauvlege dvs. nauele, nøie", A. 2) særdeles; overordentlig. Ryf. Hard. Nhl. Sfj. "Nöualege gott, ringt" = nau-gott. nauende gott; Ryf. "Nöuale fiin´e", overordentlig smuk; Nhl. "nauele liiten" = nauliten. Sfj. Dette synes snarere eet med "naudarlege, yderlig" A., hvilket i Sdm. lyder "naudale" A., hvad der dog ikke hindrer at begge er nau(v)elege; se nau-.

"Naudareld m." A. Vestfold: Näuræll.

Naudargrode m. Spirer, Vækst, som kommer frem meget tidlig om Vaaren og som svinder (fryser, tørres) bort igjen. Hall. (Aal): Nauargrooe.

Naudarkidling m. lidet vantriveligt Kid. Hall. (Aal, Hol): Nauarkilling. Se Naur.

Naudarknute m. = Valknut. NBerg.: Näua-.

Naudarkrek n. elendigt vantriveligt Kræ. Voss og Sogn: Näuarskrek. I Num. (Rollag): Nøarskrook. Noget lignende i Bet. er Naur n., Nør n. Jf. naura.

Naudarnokke m. Gnier; smaalig og tvær Person. Nfj. (Stryn, Honndal, Innvik): Naudanokkje.

Naudarnysta? n. en Vantrivning. Ndm: Näuanøst.

Naudarnytta? f. Nødhjælp = Naudnytta; ogsaa: Surrogat; ringe Reserveredskab. Romsd. Innh. Ndm.: Näuanøtt(e). Molde: Nøa-nøtte. Ofte(st) n., maaske eg. Nau(d)a(r)nøyte; Romsd. Innh. Ndm. (Halse, Øksndal, Sunndal), Fosn. "Gaa vækk ditt Näuanøtt!" (sagt til en liden fortrædelig brydsom Figur). Skal ogsaa hedde: Näuanäut m. En som man i Nødsfald tager til Kammerat eller Makker; Ndm. (Frei, Kvernes). "E vil kje vara Näuanäutn (og -nöttn) daakkaas!" Jf. Naut m., Nøyte n.

naudarnytten? adj. som forstaar at hjælpe sig med Vragredskaber og Surrogater; yderlig forsynlig; yderst "nytsam". Ndm. (Frei): näuanøtten. Se foreg.

Naudarodd m. = Angrsodd. Vald. (Vang): Nauars-.

Naudarskrik (ii) n. Nødskrig. naudarskrika v. (skreik) udstøde N. Hard. Shl.: Nöuar- og nöua-. Forskjelligt fra nau(d)skrika.

Naudarsmør n. et Saarplaster af Meel og Fløde som er indkogt til Smør. Totn (Vardal), Vestfold (Hov, Dramn): Näuärsmør. – Nausmør n. d. s. Vald. – Nauarsflot (o') n. Smør fra Flødegrød (anvendt saaledes?). Vald.: -fløt.

Naudarverme m. = Naudeld. Hall. (Gol): Nöuarværme, Vestfold: Näuärvärme. – Nöuvarme d. s. Oslo (Bærum), NGbr. (Lom, Vaagaa).

Naudarvette n. elendig Stakkel; Stymper. Shl. (Etne): Nöuavette (el. -vætte?).

Naudarøle n. vantreven Stakkel; stakkels Kræ. Nfj. (Innvik, Stryn): Näuda-. Se Øle. – Näu-äule m. d. s. Meddelt fra Hafslo i Sogn.

naudbannast v. = naudbanna. Trondh.

Naudbergja f. noget hvormed man til Nød bjerger sig eller holder ud; omtrent = Naudarnytta. Tel. Rbg. (Evje, Sæt.).

Naudberging f. det at man bjerger sig til Nød. Tel. Rbg.

naudbrenna v. (er, de) = mordbrenna. Gul.: no- (o'#-ö).

naudbrjota v. bryde ivrigt og vedholdende. Østerd. (Tolgen): nobryyte (o'#-ö).

Naudbrote el. -a(d) m. el. adj. 1) "Snø´n æ Nöubraataa", naar Skorpen, "Skaren", ikke sikkert bærer et Menneske. Gul. (Røros). Nobraataa (o'#-ö), Gul. (Aalen). 2) se Brote. Vesterbotten ("Norsk" Dial.): neubråta, väg som hvarken bär eller brister.

Naudbrøyte? n. = Naudarnytta. Fosn: Nøbrøyt.

naudbrøytt adj. n. vanskeligt at bane Vei. NØsterd. (Tolgen, Rendal): nobrött.

naudbyrgsleg? adj. som man til Nød kan
bjerge sig med. Østerd. (Rendal), omtr.: noböhle no'#-nö).

"Naudeld m." A. Ma. Nöugeld, Shl.

naudelta v.a. forfølge, jage, plage, ivrigt og uafbrudt; ogsaa: mane, trygle uafbrudt. Ryf. Shl. "Eg ska nöuelta deg te du gjev´e deg".

Naudelta f. "leggja Nöuelta paa ein" = naudelta ein. Ryf. Shl.

"naudende", A. Og: -ande, Voss, Sogn, NGbr. Rbg.

"naudfaren adj." A. 2) = illa faren. Røldal.

naudfeig adj. som dør uventet eller omkommer paa et tilsyneladende ufarligt Sted, = fjørfeig. Lof.; Hall.: naufæg (meddeelt). "blaafeig", d. s. Helg.

naudfeng adj. hinderlig for Fremkomst; mest om Sne som giver slet "Føre", fordi den er for kold og melet, el. for fugtig, "kram". Østerd. (Oos, Tynset): nofæng (o'#-ö). – nofæng(j)en 1) d. s. Østerd. (L. E., Tynset, Rendal). "SNø´n æ n.". 2) tvær, uvillig. Rendal. "De gjekk nofænge" = traatt, traudigt.

Naudfengja f. Person som man ei blir kvit; paatrængende P. NØsterd.: nofæng(j)e.

naudfiks adj. overmaade "fiks". Li.

naudgreid adj. overmaade "greid". Ma.

naudgirug adj. overmaade "girug".

naudgnaga v. gnave el. mane uafbrudt. Stjør.

"naudgod adj." A. Ryf. Ma.

Naudhende n. en yderlig sjelden Hændelse; et reent Slumpetræf. Rbg. Tel. (Raul.).

"naudig adj." A. 2) uvillig, ulysten, som gjør nødig = traud; ogsaa adv. Ma. Hard. "Han va so nöuige te lova". Ogsaa: "nautra´dige te lova"; Hard. (Odda); maaske: nau-traudig. Og: nöug´e Hard. (Ulvik). – nau-ug d. s. s. 2). Røldal. G. N. naudigr, naudugr.

Naudkaup n. "De gjekk paa Noukoupe (at eg fekk de)", det var (skeede) med Nød og Neppe (at jeg fik det). Tel. (Sauar, Sel. Kvitseid, Laardal, Rauland, Moland).

Naudkjering f. Kvinde i Barnsnød. ØTel.

naudleg adj. ulysten paa at gjøre, uvillig = naudig. Vestfold (Hov). "Han va saa næuli (öu) om dæ", han vilde saa nødig. Mere udbredt er "naudlege adv. nødig". A. Hall. Ndm. Sogn, Vestfold: "naule, näule, nöule, næuli; Nfj. og Dal.: "nöuele".

naudliten adj. yderlig liden: Rbg. Ma.

naudring adj. yderlig ringe. Ma. Ryf.

naudsnøgg adj. yderlig rask. Ringerike.

"naudstira v." A. nöustiira, stirre med opspilede Øine (forfærdet osv.), mens "niistiira" er stirre skarpt iagttagende (intenst); Dal. nostiire (o'#-ö), stirre bistert, mens "niistiire" er stirre uafbrudt; Østerd.

Naudsyn (yy) f. noget man sjelden seer; = Naudhende. Ma. (Aaserall), Tel.

Naudsynd f. "fy Nöusynd", til Nødhjælp. Hard. (Kvamm). Se Naudsyn.

Naudsyndefar n. 1) = Naudsynd. Hard. (Odda, Kinsarvik). "Da kann alti væ fy äit Nöusyndefar". 2) ubegavet Person; omtr. = Mindremenne. Hard. (Kvamm). Jf. Naudarnytta (Naudarnøyte).

naudsyndele(ge) adv. nødvendig. Nfj. (Stryn).

naudsøkjen adj. udholdende i at angribe el. gaa paa. Forklaredes ved: "som søkje nautt" (se nauvt). Sogn (Vik og fl.).

naudtrygla v.a. og n. = nauvtruga. ØTel.

naudtøvla v.a. og n. = naudtrygla. ØTel. (Bø, Sauar). Ogsaa: nöutøble. Se tøvla.

Naudvarme m. = Naudeld. Oslo, NGbr.

"Naudverja f." A. 2) Nødhjelp. Hard. (Odda, Røldal); Gul.. Noværje (o'#-ö).

Naudvingl m. = Naudhende. Ma. Tel.

"naudvæn adj." A. Rbg. VAgder.

Naue se naua v. 1. – naue se naua adv.

nauere adj. pl. særdeles faa. Ring. Se nauvre.

naug adj. 1) dvs. naudug. 2) knap dvs. nau(v). Shl. – nauga-, 1) dvs. naudar.-; 2) dvs. nau(v)a-. Shl.

Nauhud f. Overhud, Yderhud, Epidermis. Hedm. Jf. Nau f.

nauig adj. som arbeider ivrigt og anstrængt; yderlig skyndsom og flittig. Sfj. Nfj. Se naua (seg) v.

Naukr m. Klynker, Stymper. VTel. Se flgg.

"naukra v.a. anstrænge". A. "n. seg". Hard. (Ulvik). nokra (o') v.n. Nfj. (Eid), Sogn. "Han gaar aa nokkra uppe", anstrænger sig med Arbeide, naar han burde være i Sæng; Eid.

"naukra v.n. klynke". A. Tel. 2) udstøde en Række eenstonige uforbundne skjælvende Smerteslyd; stønne dæmpet. Tel. (Vinje, Mo, Mol.), Hard. Ogsaa "naukra seg" = gjeva seg. Hard. nokra seg (o') d. s. Sogn. Se nokra. – Naukr´e m. En som naukrar. VTel.

naukreleg adj. klynkende; stymperagtig. Tel.

Naur n. en svag og forknyttet liden Figur, en liden Vantrivning. NBerg. Ogsaa Nør, se d. Jf. Nuvra, Nyvre, Nøvr, naura. – Naur m. se naura.

Naur, Skynding = Nau; se d. og Nakk.

naura v.n. og a. (ar), være i stilfærdig stadig, men lidet effektiv Virksomhed; pusle; pirke, pille; grave. Sogn, Shl. Sfj. Nfj. "Han naura mæ da". "Naura paa". "Naura i seg", æde jævnt og smaat. "Naura tee seg, grave til sig. – nora (o'), d. s. Sfj. – nauvra d. s., meddelt fra Shl. Og navra, Shl. Jf. gnaura, knaura, gnora, nura (gnide osv.), og nauver, Nau, nau, og (g)nava, nuvra, og fl. – Naur m. En som naurar. Nfj. – naure se nauvre.

nauren adj. = nau(v)ervaksen; lig et Naur. Sfj. og fl. "D'æ eit naure Slag (Rase)".

naurvekst adj. = nauvervaksen. Sfj. (Førde).

Naustr n. Baadeskur = Naust. Sjæd. NGbr. Tel. (Moland).

naustvill adj. kommen paa Vildspor, forvildet;
fortumlet; = buvill 3). Sogn (Lærdal). "Han flyyg´e näustvidle". Maaske: som ikke kan finde "Naustet", jf. buvill (budvill?), døgervill. Hedder: näusvidle, Aurland i Sogn; opfattes som "nautsvill" og bruges mest om Kvæget. "Kyyr´i springg´e näusvidle". Dog ogsaa: "Denna G^eut´n flyyg´e näusvidle itte Jæntao han ikkje kann fao".

Nauta f. kvindelig Tølper; bruges som Skjældsord = Naut. Ma. Li.

Nauteband n. Baand, hvori Nød er bundet til Baasen. Tel. Voss. Nautabandshes n. = Nautehes; se Hes 1, Voss.

Nautebræsa f. Kokase. Sæt. Tel.

Nautegse (ks) n. Ko's Galop. Hall. Se Egse.

Nautekusse (u') m. Kjødmeise. VMa.

nauteleg adj. tosset = nauten. Tel.

Nautery(gj)a f. Kokase. Tel.

Nautesinne n. utæmmet brutal Vrede. Ma.

Nautestokk m. = Nautehes. Tel.

Nautgard m. Fold eller Indhegning for Fæet om Sommeren. Gbr. (Lom og fl.). Oftest: Nöuggal.

nautradig adj. ulysten. Hard. Se naudig.

Nautsvein m. Hyrde. Gbr.: Nöussvein.

nautt adv. se naudsøkjen; nauv(t).

nautvoren adj. plump og indskrænket. Tel. (Rauland, Vinje og fl.): -vooren.

"nauv adj. knap, knibende, især om Vind". A. nöug´e, Shl. "2) karrig; smaalig". A. nöuv, nöuv´r, Namd. Innh. (især: nøieregnende og let stødt, sær; se nauver, A.); nøv, Hall. Busk. Rbg. Ma. Dal.; nøv'r, Shl. Vinger; nøv´ar, Vald. (ØSlidre, som deeg´ar; ogsaa "nauv"). 3) knap, utilstrækkelig = snaud. Ma. Rom. Ryf. og Shl.: nøv´r; især n.: nøv´rt. 4) forsigtig til at forsyne sig = svinn. Ryf.: nøv´r. 5) nøiagtig, nøie tiltræffende, nøie. Sæt. og fl.: nøv'e. "De høve nøvt", adv., det træffer nøie til, i Gjetning. 6) adj. n. og adv.: nautt, knapt, vanskeligt, neppe. Dal. Li. Røldal, Tel. Rbg. og fl. "D'æ nöutt dæ gjæng an". Ogsaa: "dæ gjekk paa nöutt", det kneb med det. Dal. Dette "nautt" adj. n. og adv. (A.) kan i Tel. og Rbg. vanskelig være udgaaet af Formen nauv (douv´e, douvt). Paa (de fleste af) de samme Steder bruges nøv i Bett. 2) og tildels 5). Jf. naua v. 2, c).

nauvhjarta adj. snæverhjertet. Jæd.: "nöujærta".

nauvra adj. plur. særdeles faa. Hadel. "De va nöuvre som ville gjøra de". nöuere, Ringerike, Modum; nöure, Hedm. Vel til nauv, nauver. Ogsaa: nøggre, Modum. Vel til nøgg = nauv.

nauvsedd (v, ee) adj. nøieseende. ISogn.

"nauvt adv. knapt; nøiagtigt". A. nøvt, Sæt. Ma. Dal. og fl. se nauv (nøv). "Mæla nøvt". Og: nøvr´t, Ma. Ryf. "Mæla n.".

"nava (2) v.a. (ar), afkappe". A. Sdm. (Vanylven), INfj. (Honndal): nave (de). Jf. gnava.

Navafis (ii) m. = -pist, Fasgarfis. Nhl.

"Navar m. Naver". A. Navaar, VAgder; Naavaari og -e, Rbg. (Sæt. Rbg.), VTel. 2) et Insekt som færdes meget over Vandet, sandsynligvis en Styng, Libellula. Shl. 3) en Stymper. Shl. Ogsaa: "Totnavar", Shl.

Navaraks n. den skruede Egg, "Aks", af en Naver. Trondh. Ndm. Nfj.

navaskjera se nevaskjera.

Navelbast n. = Navlebast. Innh.

navra v.a. grave el. skrabe sammen smaat og møisomt; omtrent = naura, men mere effektivt. Shl. (Fjellber, Etne). "Navra i Hop". "Navra tee seg". Vel til (g)nava.

naa seg v. faa Hævn, faa Satisfaction. NGbr. (Vaagaa, Lom).

naa'a, naadaa se knoda.

Naa-a-rel n. lidet Barn som har begyndt at gaa og endnu gaar og vugger og vakler. Sogn (Lustr, Vik): Nao-a-reel. Til rela (ridla), vakle osv. Naade el. Naae?

Naa-a-straa n. lang og tynd Figur. ISogn "naableik adj. liigbleg". A. Sfj.

"naada v." A. "Trøste aa naoa meg!" Voss.

"Naade f. Naade". A. Flertal: Naa'ir, Tel. (Veum). "Dei site naa paa Naa'ir paa Gar´n", paa Eierens Naade. G. N. nádir Beskyttelse, Ro, Fred.

Naademaal n. Ro; Fred. ISogn. "D'æ kje Naoemaol mæ de(g) før(r) du faor dæ"; Borgund. "Naoamaol", Aurland.