A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Braadbite (i') m. Bid Mad til øieblikkelig Stillen af hungeren. Tel. (Raul. Sel.).

braadende adv. smeltende el. stegende. Hall. "Braaende häitt".

braadfaatid adj. med en letvakt og heftig, men ikke just dyb Interesse; tilbøielig til at være med paa (i) alt uden Betænkning. Smaal. (Trykstad, Spebberg): braafaati.

Braadflog (o') n. flyvende Hast. Østerd. (Røros, Tynset). "Braaflöug, -flöuwgh" Se "braadfljuga".

Braadgjersl f. hastig Modning. Rbg. Ma. (Aaserall). Af braadgjerast. – Braadgjorsla f. d. s. Ma. (Aaserall).

braadfossen adj. fremfusende. Ma. (Øyslebø, Bjelland). Ogsaa: "han æ sum Braafoss´."

braadhippen adj. meget ivrig og rask til at bestemme sig og tage fat. Ryf. Se A.

Braadhug (u') m. pludselig paakommende Lyst. Tel. Sjelden.

Braadkast n. pludseligt Vindkast. Trondh.

braadmodna v. n. modnes for hastigt. Ma. (Holum): braamaayna. Se modna.

"Braadnøyte n." A. Ndm. Sdm. Gul. Stjør. "I Braanøyte" = til Braanøytes.

Braadnøyt(s)la f. fremfusende, forhastet Person. Ryf. (Hjelmel. Suldal). Se A.

Braadrafs m. eller n.? Skynding, hvori man river Arbeidet fra sig. STrondh. Stjør. "D'e gjort i Braarafsa"; STrondh. "Æg reist' no saa i Braarafsom"; Stjør. "I Braarafstom", d. s. Stjør.; ogsaa = "i Braanøyte", Stjør.

Braadskit (ii) m. En som ikke kan bie. Hard.

Braadskita (i') f. 1) det at man ikke kan bie. 2) = foreg. Gbr. -u.

braadskjærna v. = braadgjerast. Ma. Tel.
braadskræma v. skræmme pludselig. Østl.

braadsnøgg adj. overordentlig rask eller hastig; pludselig. Hall. Østl.

Braadsvip (i') m. en iøinefaldende men ikke let bestemmelig Lighed i Udseende. Hard. – braadsvipa (i') v. n. have "Braosvip". Hard. "Däi braosvipa pao äinannan". Se svipa, Svip.

Braadturft f. Nødhjelp. "Te Braaturt". Tel. (Selljor, Aamotsdal).

braadvakker adj. = braadfager. Østl.

Braadvenda f. = Braadvending. Ryf.

braadvæn adj. = braadfager. Dal.

Braakaanøle f. se broka (o').

Braaknut m. = Blaaknut. Vald.

braala v. n. larme, tumle; om Uveir; om Personer som befatte sig med mangt, helst af Smaating. Shl. Jæd. og fl. Braal n. Larm, Tumlen. Shl. Jæd. Gbr. Vald. Jf. bræla (braalsa, bralla).

"Braal m. stærk Lugt". A. Nfj. Og: Bröl.

Braalone f. se Brædeluna.

Braama f. Svinesygdom med Kramper. Sogn.

braama v. se brama.

Braanadags, braane Dagn se braaande.

Braassa f. 1) stort Brystsmykke eller Broche. Ma. Dal. 2) vid og bred og prunkende (stærkt udsiret) Ting overh. Dal. Ma. 3) bredvoksen, fyldig og stærkt blomstrende kvinde. Dal. Ma. Sæt. Ryf. Ogsaa: udmaiet Kvinde. Tel.

braasseleg adj. meget fyldig og stærkt rød i hele Ansigtet; florid. Sæt. – braassen adj. omtr. d. s. "blank o braassen", "raubraassen"; se d. Sæt. Ma. – braassutt adj. omtr. d. s. "braassutte o vii". Ma. Dal.

braast v. n. = braa 4) Solør, Østerd. (Aamot). "De braas inte", haster ikke, gjælder ikke paa. Imperf. "braaddes". Ogsaa: Præsens Ind. bræss, Imperf. brass, Aamot i Østerd. Jf. (?) G. N. bregda, brá. – Og: bræes, bræddes, d. s. Østerd. (Tynset). "De bræes itte mæ di". Af braad? Jf. G. N. bræda fremskynde?

braatta v. n. (ar) = braa, braast. Rom. (Fet, Høland), Odal. "De braattär inte", eller "de braattär ingen Hast". Og i Sv. D.

?Bredd (e') m. (f.) Brodde, Brodsøm. Vald. (Vang). Fl. "Bræddee", best. "Brædddidn".

"Brede m." A. Bræa m. Gbr. (Vaagaa).

Bredegard (ee) m. Jøkelgjerde, Moræne. Nfj.

Bredegrande (ee) m. Grusflade nedenfor en "Brede". Nfj.

"brega v. n. (ar), svæve, vifte". A. Røldal: "Dei gjængge breegar ute paa Kyrkjegarn unde Preiko" dvs. briga.

Bregd f. 1, Færd, Væsen, Gebærder = Bragd. Namd. Helg. "Stygge Brægdi", se bregda.

Bregd f. 2, Stopper eller Bremse paa Slæde. Helg. se bregda.

?Bregd f. 3, Kant, Bord paa et Klædningsstykke. Ryf. Vottabregd, Stakkabregd?

"bregda v. n. 2) ligne". A. Dal. "3) v. a. flette osv." A. Ryf. Jæd. Follo. 4) stoppe, bremse (en Slæde). Helg. 5) v. n. gjøre Gebærder, Grimaser; staa med sære Fagter. Namd. Helg. "Brægd' ette Bonnom". Ogsaa: "brægde seg", bryste sig. Nedre Tel. Follo, Smaal. Se bragda. 6) gjøre en liden Forandring i noget = brigda. "Bregda paa Maale". Ryf.

Bregda f. Kvinde som gjør sig meget gjældende, især som vil snakke meget. VNed. og fl.

Bregdastakk m. Skjørt pyntet nedentil med flere ligeløbende Rande eller Border; ogsaa "Bor(d)astakk". Ryf. Til Bregd 3.

Breggja f. stor og statelig, anseelig Kvinde. Li. Dal. Jf. G. N. bragr.

bregla v. n. = bragla. 1) Gbr. (Fron).

"breida v. a. 2) sprede". A. brøye, Hall. (Gol). "3) dække". A. breida seg: "Engji breier seg", naar den er saa tyk, at dens afmeiede Græs ligger udbredt til Tørring over den hele Flade, uden at rages sammen i "Kvervlar"; = sibreida seg. Ma. Tel. 4) v. n. "brei(d)a mæ noko", bramme = briska. Li. Dal. Jæd.

breidda seg v. n. gjøre sig bred og vigtig. Tel. (Rauland, Selljor, Vinje, Moland). "Han gjæng o bretter o breiddar seg".

breidfella adj. med brede Fælger. SætV. "Ai braifedda Kjerre".

breidka v. a. gjøre bred, brede. Sæt. "Braikke seg ^eut" (langt ai og langt K).

Breidmeid m. = Aameid, Breiddvid. Romsd. Ndm. og Sdm. (Øyrskog og fl.): "Breimeig" og "Breimeg"; Ndm. (Kvernes): "Brømæg". Ogsaa: Breidvid, Sdm. (Sande); "Breivid", Sdm. (Hjør.), og "Breivee" Romsd.

breidska v. a. brede; ogsaa: gjøre bred. Ma.? Sæt. "Der stænde äi Bjørk i Langjäist^euni, ho bräiskar ^eut s^eine Gräini", SætB. "Hu braiska ^eut Plaggji; hu gjekk o braiska se(g)" (Valle). Se briska. Jf. (?) Sv. Diall. "breska ut bena", skræve. – breisken adj. som gjør sig bred. Ma.

breidsla v. a. brede; sprede. Dal. Ryf. SBerg. "Breitla Høy, Myk". brøytle, Sfj.

"Breidsla f. 2)". A. Ryf.: "Høybreitla"; Sfj.: Brøytle. 3) enslags Muld-greb. Shl. (Fitna). – Breidslehøy n. Hø, som ligger udbredt, modsat "Hesjehøy". Sfj.: "Brøytlehøy". – Breidsleriva f. Rive til "Breitling". Dal.

Breimning m. Indvaaner af et Sogn i Nfj., hvis Navn lyder Breimn men har været skrevet Breum og Bredheim. G. N. Bredheim.

breka (ee) v. a. se bræka.

Brekka f. Bind paa Bog = Perm, Bræde. Ma. (Aaserall). Oftest i Fl.: Brekku(r).

brekkfull adj. bredfuld. Ma. Til Brekk.

Brem, brema, bremin se Brim.

Brems m. Prunken; Prangen. – bremsen adj. prangende. Tel: "Bræms". Maaske til brama. Jf. dog brimsa.


"brengja v. a. (er, de) vride". A. 2) v.a. og n. gaa trangt, trænge; tvinge (frem). Gbr.; Vald. (Vang, Aurdal, Slidre): "Døree æ läi te brængji, mø lyt hevl' aav noko". "Han fekk no brængt dæ te, før han ga se, um dæ gjekk traatt". "Brængje paa, brængje se fram" (Gbr.).

"Brengja f. Klemme". A. Vald. "Døree staar i Brængji; e fekk Fot´n i B.".

brengla v. n. (ar) vrikke, bryde = brukta, brengja. Shl. (Stord og fl.). Isl. brengla slaa Bugler i.

Brenk m. Knæk, som paa et Eggeskal; Bræk, som paa et Reb. – brenka v. a. (ar) knække = branka. Nfj. (Eid, Honndal).

Brenna f. = Brenneta. Røros. Og: Bræinnheeto, Gbr. (Vaagaa); Brennhætt' f. Ndm.

"brenna v. n." A. 4) svies. Ndm. Romsd. "Gräut´n hell paa aa brenne ve se", (Romsd.) eller "me se" (Ndm.). "Bræinne attaat", d. s. Gbr. Jf. attaatbrennd.

Brenna f. det som brændes paa een Gang: i Bagerovn, i Kulmile, af Kaffe. Ndm.

Brenne n. Brænde. Li. (Eikin). "Ve'ebrænne".

Brenneboka (o') f. et skorpedannende Udslæt. Ryf.

Brennemo m. Stof til Brændsel, Emne til B.; Gehalt, Bonitet som B.; = To. Dal. Jæd. "Dør æ goe Brennemo i den Myræ (Torvaa)". – Brennemoa f. d. s. Li. Dal. Jæd. Ryf. Se Mo, Moa.

brennfort (oo) adv. og adj. = brennsnøgg(t). Østl.

Brennhug m. brændende Attraa eller iver; Entusiasme. Sæt. "Eldhug" er ikke hørt.

brennhuga adj. fuld af "Brennhug"; entusiastisk. Tel. Sæt. – brennande huga d. s. Berg.

Brenn-ota (o') f. haard Dyst. Ma. Se Ota.

brennsikker adj. aldeles sikker. Østl.

"Brensla f. Brænden; Halsbrynde". A. Romsd. "Jonsokbrensle", Romsd.

brennsnar adj. = brennsnøgg. Gul.

brennsvid (i?) adj. sveden, om Mad. Østerd. (Aamot, Elvrom): "brænnsvee". Til brennast ved?

"bresja v. n. (ar), gnægge". A. – 2) snakke og lee meget høit. Røldal.

breskja? v. (ar; og er, te), 1) stege = bræsa. Innh.: bræsj, (ar); Vald. (Bagn) bræssje, Imperf. brækste; NGbr.: bræssje (Imperf. bræsjte). "Bræssje o steike". "Dei brækste o aat"; Vald. "Flæskje ligg aa bræssjes"; Innh. "Han sat aa bræssja aa stækt sæg attmæ Omna". Ogsaa: "bræssj' 'ti sæg", mæske sig med fed Kost. Paa mange af de Steder i Trondh. hvor "stege" hedder "bræs'". Ogsaa "bræisj sæg". Stjør. Jf. bresja, brasa. 2) om Solen: = brækja. Tel. (Heiddal; Imperf. "brækste"). – Breskjeluna f. kort Stund af stikkende Solskin i Bygeveir. Heiddal: Bræssjeloone.

Bresn, bresna (ee) se Bræsn, blæsma.

Bressa (e') f. stor, velvoksen og statelig Kvinde. Hard. Rog. Agder, Tel. – bressa seg v. n. udfolde sig som "Bressa", vise sig som B. VAgder, Sæt.

Brest (e') m. Brink, Skrænt, Rand seet ovenfra. STrondh. Østerd. Sogn. "Fjellbrest, Høgfjellsbrest", Sogn.

Brest (Bræst) m. = Vreist. breste v. a. = vreista (Sleden). Vestfold (Lardal, Hov og fl.).

Brett m. Ombøining = Brett n. Østl.

Bretta f. brat Terrain = Bratta. Vald. (Aurdal).

Bretta f. Bøining opad = Brett. Gbr. Hall.

bretta seg v. n. vride og kaste sig, om utaalige og fordringsfulde Børn. Hall. Tel. Se A. – Brettelaat n. utaalige og fordringsfulde Udladelser. Tel. – bretten adj. som vil "bretta seg". Tel. – brettug adj. vranten, umedgjørlig; opsætsig. Tel. Hall.

"bri v. (-r, dde), lempe". A. Ogsaa: nærme (lempe) sig til, ligne = brigda, bregda. Sdm. (Hjørungfjord, Borgund) "Maale her brir attpaa Honndaln".

Bri n. = Bria. Sfj. "Banebri".

Bria (ii) f. Nykke, Paafund, Streg; sære Fagter; noget = Bragd, Brigd, Brila. Nhl. Shl. "Jæntebria, Gutabria, Fantabria". – bria v. n. være fuld af Nykker. Nhl.?

brida v. a. og n. vride. En maaske af "bri (brigda, bregda)" paavirket Form af "vrida, rida", G. N. rída, Ang. vrídan. Har de samme Former som "vri(da)", og findes tildels, i Trondh., sammen med "vri(da)": bri, bri(r), brei, bri´i; Vestfold, Senja, Finmark, Trondh. (Innh. Strinda, Fosn); i Trondh. ogsaa i Supinum bridi og bree(d)di (som vridi, vreedi). "Bri Klæ`e", vride Vand af Klæder. "Du brei vel aat Tapp´n?" du vred vel Tappen til, fast? "Bri paa sæg", vride paa sig, modifisere sig; "bri um Maale sitt". Jf. "bri, bridde". Sv. Diall.: bri, bria = vrida; Gutnisk: bræida d.s.; Jydsk: bri, d. s. – Hertil: Bri(d)ar og Vri(d)ar (se A.) m. (Dør-) Vrider. Trondh. – Bridel m. d. s. STrondh. "Briel"; N- og STrondh.: "Bredil" og "Vredil"; Hadeland og Valdres: "Vriel". – bridin adj. vreden. NTrondh. – Bridvol se Ridvol.

Brigd m. Haarhvirvel. Nfj. (Eid, Breimn).

"Brigd f. Afvigelse osv." A. Særlig: liden Forskjel eller Forandring, Afskygning. Sfj. Jæd. (n.) "Dar æ Brigd i Maale mylljaa Sokn aa Sokn". – 2) pl. Brigde, Manerer, Fagter, Væsen. Sdm. Romsd. (tildels n. se Brigde A.) "Banebrigde, Fantebrigde". – 3) kort Stund. Helg. (Vefsn). "Han æ her om ei litä Brigd".

Brigda f. Kvinde med stram og fordringsfuld Holdning, "ei som gjæng o bretter seg o æ gill o stout av seg". Tel. (Selljor, Moland). Jf. bragda, bregda, Bregda.


"brigda v. a. (er, de). 1) forandre; ogsaa v. n. forandre sig". A. Særlig: gaa over i, nærme sig til, ligne. Tel. Sæt. Ma. Nfj. og fl. Se bregda 2) Mange Steder: (ar). "Han brigda Bloode paa 'naa", han indjog ham Skræk. Nfj. (Innvik). "Han brigdar etti", faar nogenledes efterlignet. Sæt. Tel. "De brigdar etti o gjængg sum han saie"; og "brigdast etti"; Sæt. "Han brigdar paa Feela", spiller lidt, er Dilettant paa F. Tel. "Maale brigda mykje av her i Bygdæ", der er mange og store Afskygninger i Sproget (Aaserall). Og "brigdast av". Rbg. Jæd. "Han brigde paa Far sin", slægter. Senja. "Brigde attpaa", d. s. Nfj. Ogsaa "brygd', brøgd' paa", Salten. 4) sammenslynge, sammenflette, forvikle. NGbr. "E væit da ikje kaales du ha faatt brigda dæ te" el. "ihop". 5) = bregda 3). NGbr. – "brigde" dvs. dræbe, bruges, om ikke meget, i Vald. Hall. (Aal), Tel. (Selljor).

Brigdaband n. Baand vævet ved "Brigding = bregda 3". Vald. Gbr.

Brigdavedr n. ustadigt Veir. Berg.

Brigding f. en Bundt Hamp paa 12 Læg, "Lugur". Land, Totn. Jf. Tolvbring.

brigla v. a. (ar) 1) = bregda 3), (væve). Li. 2) v. n. vrikke; gjøre smaa Kunster eller Kneb. Senja. Jf. brigda.

brigla v. n. (ar), flimre, lyse sittrende og glimtende. Gul. Røros. "De brigle för Ogöm", om subjektive Lysfænomener. Jf. brega (briga), bragla.

brigslande adj. og adv. hinderlig(t); fortrædelig(t). SHelg. "Da gjekk breegslan(d)e". Til brigsla.

"Brik (ii), f. 1) Skranke osv." A. Rog. Agder. Tel. "Springe yve alle Briikane" (Rbg.), "yve heile viie Briikane" (Rbg. Ma.), "yve Briik o Bakka" (Ma. Li. Jæd.) "øve Bo^ur o Briige" (Ma.); "snakka bort i Briigane" (Sokndal i Dal.). – 2) Ndm. – 3) Ndm. – 4) det lettere Træværk (Panelet, Karmerne, Møblerne osv.) i en Stue, modsat Tømmeret. "Vaska Briigane". Dal. (Sokndal), Ma. (Øvrebø).

Brik (ii) f. stor og kneisende Kvinde. Tel. Sæt. Li. Dal. Og: Briikje f. Tel. Se brikja.

Brikatroll (ii) n. slemt Menneske. NGbr.

"Brike n. 1)". A. Ryf. Jæd. "2)". A. Ryf.

"brikja v. n. (er, te), glimre, prange; kneise". A. Ryf. Hard. Sogn, Sfj.

Brikn (ii) f. 1) noget usædvanligt, noget overordentligt. Usikkert undtagen i Aabriikn (for Av- eller Ov-) d. s. Nfj. (Innvik, Stryn). 2) Briikne f. pl.? Nykker, Streger = Bri. Nfj. (Innvik og fl.) "Fantebriikne". Jf. brikna adj. Brikna, aabrikje.

brila (ii), v. n. prunke (med noget ubetydeligt); ogsaa: være fuld av opblæste eller fornemme Nykker. Nhl. Sogn. "Ho gjekk aa briila mæ da nya Plaggje". "Han foor aa briila mæ ein Hest so skulde væ Traavar". Maaske for "brigla" (briga, brega), som "driila" for "drigla" (drega). – Briil n. 1) Flitter, Prunk. 2) opblæste Nykker. Nhl. Sogn. – Briila f. helst i Flertal: Nykker; Streger. Sogn, Hard. "Gutabriile", Drengestreger. – briilen adj. tilbøielig til "Briil". Nhl. Sogn. – Briilbraks n. Flitter. Nhl.

Brim (i') n. 1) Lugten af Havstranden eller af Fiskere; stram Lugt af Sø; stram Lugt overh. Ndm. "Brim(m), Breem(m), Bræm(m), "Brym(m), Brøm(m)". "Sjybrim (-brøm)". 2) salt Sildeaffald og andre salte Ting, som gives Fæet. Shl.: "Brym(m), Brømm". Jf. Saltbræm; Ang. brim Hav. – Brimlukt f. = Brim 1. Ndm.; Nam.: Bræm-.

brima (i') v. n. 1) lugte af "Brim". Ndm. (Aure, Ædøy). "Dæ brima (ee, æ, ø) taa de!" 2) smage stramt eller brændende. Ndm. (sj.), Vald. (Slidre, Aurdal). "Peparn breema paa Tungun". "Brænnevine va so sterkt, dæ breema". 3) v. a. "bryma Fe´e", traktere Fæet med Brym. 2. Shl. – brimande, -ende adv. stramt osv. Ndm. Trondh. "brymende (og bræmanes) salt". – brimen adj. smagende stramt (harskt, for salt, svedet eller brændt). Ndm. "Silla e fælt brima". "Gräutn he en Kjæem (Afsmag), han e lite bremin", sveden. "Mjøka e bryma", smager f. Eks. af "Rams"; "Kaffien e brømin", for stærkt ristet. – Brimesmak m. = "brimen" Smag. Ndm.

Brims m. 1) Næseklemme til ustyrlige Heste. A. Hedm. Østerd. Rom. ØTel. "Brims" og "Breems". Sjeldnere om Mundkurv el. dl. paa Svin. Rom. Vrims d. s. Ringerike, Aadal. Hertil: brimsa v. a. "brimse ein Hest", lamme den ved en "Brims". Østl. Og: vrimse. 2) "ga i Brims´n", gaa (fare) sandseløs eller fortumlet omkring. Hard. "Gaa i Vrims´n" d. s. Bergens By. Som en Hest der er fortumlet af Knevlen; eller jf. Sv. Diall. "springa i broms (bröms)", springa för insekter.

brimsa v. n. 1) te sig som forstyrret; særlig: fare op med voldsom og truende Tiltale; overfuse med Skræmmeord = Eng. to bully. Ogsaa: brimsa seg. Hard. 2) prunke, bramme, stase? Eller: fare naragtigt omkring? Tel. (Moland). "Ho gjængge breemsar mæ mykji Stas´e". Jf. Brems, bremsen. – Brims n. og m. En som "brimsar", yderst opfarende Person. Hard. brimsen adj. yderst opfarende. Hard. Se følg.

Brimsa f. en skvaldrende Tosse. Hard. Tel. (Vinje; Wille: Brimse, et aabenmundet Fruentimmer). Men "Brimsa" er formodentlig ogsaa opfarende. – Disse med Brims begyndende Ord høre vistnok nærmere sammen end de hidtil fremkomne Bett. synes at vise.


Brimskum (i') n. Skum af Brænding. Namd. Helg. "Bræm-". Se "Brim". A.

Bringbein n. se Bringespol.

Bringeskavlar m. pl. = Bringespoler. Hall.

Bringeskaal f. = Bringespord. Hall.

Bringeskjel (e') f. = Bringespord. Dal.: -skjøl".

Bring(e)spol (o') m. den forreste bruskagtige Ende af de nedre (falske) Ribben. Tel. (Høydalsmo, Vinje). Flertal: -spelir, -spolir – og "spolur" ("Bringspolur", A.) som "Revur, Vottur" af Rev, Vott -. Hall.: Bringespøli m. plur. G. N. bringspelir, Fl. af -spölr. Se Spol. – Bringespela (e') f. d. s. Sogn (Lærdal). "E æ so kleen´e her unde Bringgespelo (dat. pl.)". – Bringespil (ii) f. (ar) d. s. Sogn. Se Spela, Spil. – Bringespjølk m. d. s. Vald. Se Spjelk. "Onde Bringbæinaam" d. s. NGbr.

"Bringespord m." A. Sogn, Voss, Hard.

bringla v. a. og n. 1) vrikke, bryde; omtrent = brengla, brigla. SHelg. 2) forvirre eller forstyrre i Talen = brikla. SHelg. "Han bringla'an saa han kom a(v) da", el. "han bringla'an a da".

"Bringsval f." A. Ndm.

Bris (i') n. 1) Kjertelsamling eller kjertelrigt Kjød paa Halsen af unge Dyr; Brissel. Sv. Diall. bris, vres. 2) kjertlede Fedtklumper nær Vommen. Tel. (Moland, Selljor, Grandsherad): "Bris" og "Brees". Se A.

"Bris (ii) m. Blus, Baal". A. Romsd. Shl.

brisa (i') v. a. og n. (ar), 1) optænde Baal, "Brising". Shl. Hard. "Brisa upp ein Eld". "Brisa fy Bjødn´n" (Hard). 2) glimre, prange. Hard. Sogn. brisa seg bramme, = briska seg. Tel. (Vinje).

"brisa (ii) v. n. (ar)". A. 2) glimre, prange, kneise = brikja. Shl. Ryf. Og: briisa seg, Shl. 3) (er, te) udvikle Lys, gnistre. Sfj. Nfj. "Han slo meg so da briiste før Öuaa". 4) optænde "Brising". Shl.

brisk (i') adj. livlig, livfuld, livsmodig; med kjæk Holdning. Ndm. briskjen, d. s. Ndm. Sogn. "brisk i Äuaa". Se brisken, A. Jf. Eng. brisk.

briska (ii) v. a. og n. (ar). 1) brede, brede ud. VAgder, Sæt.Tel. "Briiska Høye væl utyve". 2) = briska (i'), bramme. "Briiska mæ eit nytt Plagg". Lader sig i Betydning vanskelig adskille fra breidska. "briiska seg", VAgder, Sæt.

Briska (ii) f. brammende Person. Li.

Briskebak (i') n. Afkog eller Infus af Enerkviste til at rense, "baka", Kar med. briskebaka v. a. rense ved B. Hall. Østl. (Busk. og fl.). – Briskebruse m. lav busket Ener. Hall. Se Bruse. – Briskefut (uu) m. Ener med mange og over hinanden krøgede Grene = krunglutt Brisk. Vestfold. – Briskekage m. tæt stakformig Ener. Oslo: -kaga. – Briskelog (o') m. Afkog af Enerkviste. Østl. – Briskesmyrja f. Enersalve. Tel. Bamle. Brisketreak n. Lakrits sammenkogt af Enebærsaft. Hall.

briskjen (i') adj. livlig, se brisk.

Brisling, Breesling se Bysling.

Brjaa n. Lyn. Sæt. Se Braa.

Brjogda f. = Brugd. Voss, Sogn. "Salsbrjogda".

"Brjost n. Bryst".A. 4) et Parti af Vodet ("Vad, Not") nærmest Midten "Buuk´n" eller "Kalv´n". Oslo: "Brøst". Saaledes meddelt fra Aker. Hertil: "Brøstbalk", "Brøstgarn". 5) Fiskevodets Endepartier. Vestkysten (Nfj. og fl.). "Brøst".

Brjostband n. de nederste af de vandret omkring Stavren liggende Neg. Land, Busk.: Brøst-. Synes nogensteds at være de opret omkring Stavren staaende Neg = Brok.

Brjostbrune (u') m. Halsbrynde. Rogaland, mest: "Brøstbroone"; Innh.: "Bröstbraanaa". – Brjostbrund? m. d. s. Rogaland: "Brøstbrunn".

Brjostgavle m. Mellemgulv, Diaphragma. Ndm. "Brøst-". Hedder ogsaa Midgavle; se Gavle. (Et "Brøskgavle" dvs. Brusket nedenfor Brystbenet, er ogsaa optegnet fra Ndm.).

"Brjostkjøl m. Gysen". A. Nfj.

Brjostriv m. Vævbom, se Riv. Ryf.: "Brøstreev".

Brjostskot (o') n. Kantereb for Enderne af Fiskernettet. Nfj. Se Skot, Brjost.

Brjostsprengja f. sammensnørende Sviden i Spiserøret, helst efter snerpende Æde (Hæggebær). Helg.

Brjoststokk m. = Bringetre. Sfj.

"Brjostsvide m." A. Brøs(t)sveea, Helg.

Brjosttraad m. = Brjostskot. Shl.

brjostverksjuk adj. lidende i Brystet. Tel.

brjota v. bryde". A. bro^uta og bro^uda, VAgder, Dal. "brjote Sau(d)i" begynde at koge. Tel. Sæt. "bryyt' Ovænskap", yppe Klammeri; Stjør. "broote se smaa", ydmyge sig; NGbr. Trondh. (bryyt'). "broote se te", overvinde s. til, Gbr. "bryyt' Ost", støde Kolbøtte baglængs; Ndm. "bro^uta ^eut", klække (Æg); Ma. "De braut i mæ Krig", det brød løst; Sæt. "Dai braut i o slo^ust (slo^ugest)"; Sæt. "Han braut paa dæ", han berørte det i sin Tale, "slog" paa det; Ma. Tel. "Skikkj´n bryss" = bryt av; Østerd.; maaske dog af "bry" = brigda. – "bryyte Art'a" dølge sin Natur = "bliks A." SGbr. Vardal. "bryyss" og "bleess A." Smaal.

brjoten adj. voldsom. NTrondh.: bryytin.

brodda v. n. (ar) 1) spire = brydda. Ryf. Shl. STrondh. Og: brodda seg; Shl. 2) om Haar: vise Spidser (Brodd), være saa eller saa i Spidserne = brylla (brydda), se d. Ryf. "Revaskinne broddar vænt", har vakre Haarspidser. Ogsaa: "R. æ vænt brodda", adj. Ryf. 3) v. a. borttage Spiren
("Broddn" Shl.), særlig af Kartofler: "brodda Potete". Shl.