A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"forutan pæp." A. föruten og förut(t)a, med Undtagelse af. Østl. (Dramn og fl.). "Kunja vær(r)a no(e) föruten", el. "förut(t)a", kunne undvære noget. Østl. D.

forvaa-a adj. farlig; voldsom; forskrækkelig. Ryf. (Sand og fl.) "Ein f. Kar", Vovehals, farlig Karl; "ei f. Aatfær; eit f. Veer". Ogsaa: forvooa og forvoova, Ryf. (Imsland, Vikadal, Nærstrand). Jf. Vaae, Vaa.

forvaagen adj. forvoven.

"Forveder n. Uveir". A. Ryf. 2) voldsom Ophidselse. "Han kom i slikt Forveer'" = so uppøst. Ryf.

forviksen adj. = forkvissa. Nedre Tel. Bamle, Vestfold. Maaske til (k)vekka.

forvillra v.a. forvirre, forstyrre (i Arbeide), fortumle. Østl.: förvillre; Tel.: forvildre og -viddre; Agder: -vildra (-e) og mest -viddra (-e). – förvillre sei v. forvilde sig. Vestfold.

forvimrast v.n. tumle sig væk; forvilde sig. Helg. Til vimra.

"forviten (i') adj." A. 2) lysten paa. Li. (Lyngdal): "forviden". Jf. nyfikjen.

Forviterakkar m. = Blindrakkar. Hard.

forvitna v.a. tilfredsstille Ens Nysgjerrighed eller Lyst. Ryf. "Du ha(r) daa faatt forvitna deg no!"

Forvitnad? m. Interesse. "D'æ kje noken Forvitna i de". Tel (Høydalsmo). Jf. Forvitna f. Videlyst.

forvæl´ adv. ganske, aldeles. Shl. Ryf.

Forynja f. =Foreign ("Faarængn" Nordl.); især Forvarsel om Ulykker; mest i Fl.: Forynje. Sogn. (Vik, Ladvik). Faaraangn, Helg. (Bindal). G. N. forynja.

forvorpen adj. = forgjord dvs. forhekset, besat; fuld af Uheld. Rom. Smaal. "D'ær reint förvörpi!" "En förvörpin Dag", en Ulykkes-Dag. Og: "en förværpa Dag", Follo. Ældre D. forvorpen (Dag), d. s. Ligesaa Nt.

"forøven adj. 2) bly osv." A. Ryf. Ned.

Fos (oo) n. skrøbelig Ting, Skrab; særlig: frønnet Træværk = Fausk. Helg. Namd. Jf. fosen adj. porøs, A. Sfj. og fl.; fos adj., som ogsaa er: ringe, værdløs; Namd.

Fose (oo) m. en ubegavet og yderst tilbageholden Person; en Halvfjante; en "blödsinnig”. Hall. (Gol). Meddelt. Jf. fos adj.

Fosk, foskjen se Fausk.

Fosn (oo), Landsfolkets Navn for Byen Kristianssund i Ndm. Oftest bestemt Foos´na, og lidet brugt uden i Sammensætnn. – Foosnabaat m. og Foosnafolk n. Baad, Folk som er paa Færd til eller fra Byen Foosn. – Foosnaferd f. og -reis f. = Byferd. – Foosnave(d)r n. Veir som tillader "Foosnaferd". Ndm. ("Foosna Handelssamlag" i Byen Kr.). G. N. Fólskn (it litla).

foss (o') adj. fohastet i Tanke og Tale; fremfusende. Sogn og fl. Jf. fors. Sv. Diall. foss, strax.

"Foss m. Vandfald". A. Fl. Fesse, dannet ligesom Voss Vesser; Hard. (Ulvik; ogsaa hos M. Schnabel). Heraf: fessete adj. = fossutt; Ulvik. 2) = Stryk. NØsterd. Gul. Foss hedder her Fall. – Foss- se Faass-.

Fossarei(d)aa f. def. = Oskereidi. Ryf. (Finnøy, Saua, Sand). Hedder i Ryf. Ogsaa "Olgoretlaa".

Fossbrot (o') n. Fossens Skrænt el. Brink. Sæt.

Fossbrun (uu) f. = Fossbrot. Agder.

fosskoka v. koge saa det fossar. Udbredt.

Fosstræl m. = Aaglip. Ma. (Øvrebø).

"Foster n. Fodring". A. Ndm. "Vintrfoostr".

fostrast (oo) v.n. (ast) opfødes, vokse. Hedm. "Griisn foostres foort".

"Fot (oo) m. Fod". A. 4) Bundfald i Vædske. Hard. Nordl. "Sirupsfoot". 5) i Sammens. om noget som er mislykket i Tildannelsen; saaledes: "Lefsufoot" m. en mislykket "Lefsa", Hard. og Voss; "Fatafoot", Kludrer; og maaske (neppe): "Oskefoot" = Oskeladd, -labb; Tel. – "Fylgja Foots (og "Fooss") Føt`e" = f. Fot og Fet. Ma. Tel. (ogsaa "Fø`ti", Moland; Fjed hedder i disse Egne Fet). "Pao fallande Føti", Sogn (Aurland); G. N. fœti, Dativ. – "Te Footar", til Fods, ogsaa: med Hensyn til Fod; Tel. (Vinje). "Ho æ so vii o labbeleg te Footar", har saa brede og sokkende Fødder. Ogsaa: "te Footars". Tel. G. N. fótar, Genetiv Eental. "Ti Foote" og "ti Footane", d. s. Sæt.; Genetiv Flertal; G. N. fóta, fótanna. – "Höggstøtt i Footom mæ'n", lige i Hælene paa ham; Rom. "Naa Footaa", faa Fodfæste; Nfj. (Stryn), G. N. fótum, Dat. Fl. – Føtraa, Dat. Fl. Helg. (Bindal).

Fota (o') f. Skik, Lav, Forfatning = Fat, Fatnad, Lag; jf. fata seg. Bruges prægnant: a) i pl. Fotur om god Forfatning, Orden; Tel. (Moland, Kvitseid, Nissedal og fl.). "Han æ i (goe) Fotur". "Eg æ 'kje i Fotune idag", ikke i Lav, utilpas. "Fara o (el. oto) Foto", komme af Lave; særlig: svinde ind, afmagres (kunde gjerne være dat. pl. af Fat, Klædning og dl.); se fara. Hertil: futum adv. og adj., i god Stand, veldannet, velskikket, vakker; omtr. = lugum. Gbr.(Lom, Vaagaa). Kunde ogsaa være af Fat = Fota. – b) om en slem Stilling el. Forfatning, Knibe, Forlegenhed,
Medtagenhed. Li. (Kvin, Fjotland; Hægebostad "t"). "Koma i Fota", eller oftere "i Fotaa". "Han æ räent ^øudi Fodaa", om En som er fortvivlet eller næsten sløv af Sinds-Lidelse. (b) er dog maaske eet med "Fota", Bøtte).

fota (oo) v. (ar) 1) bruge Fødderne; gaa, ikke kjøre el. ro osv. Land. 2) "fo^ute seg fram", gaa Fod for Fod, langsomt = føta (feta) seg. Sæt. – fotast v. (ast) holde Skridt med hinanden; gaa i Takt; ogsaa: "footast jamt". Tel. (Moland).

Fotabla(d) n. Fodblad. NGbr. Kort oo og kort T.

Fotagota (oo, o') f. Række dybe Spor efter Fødder; dyb Fodsti; oftest i Fl.: "-ur". Hard. (Øydfjord).

Fotalag n. = Fotlag. Nhl. – fotalaus adj. som ei kan bruge Fødderne. Dal.

Fotalykkja f. Ombøining af Sengklæderne omkring Fødderne. Gbr. (se Fotablad). Fotlykkje, Østerd. – Fotebrett m. og Foteskrukk m. d. s. Hall.

Fotang (oo) m. Spor, se Fetang.

Fotball m. Muskelknipperne under Fodbladet; Fodsaale. Berg. og fl.

Fotband n. nederste Kornneg paa Stavren. Oslo, Bamle, Ma.

Footegavl m. = Fotespenne. Nfj. Se Gavl.

fotella eller -illa f. = Fjorføtla. Øvre og Nedre Rom.: "Footille, Footeelle", og sjelden "-ælle". Jf. Christie, Gaator p. 23: "So kom Fotel og Fæte (aa Føte?)" om Egernet. Smaafod? Eller: Fotedla?

Fotespenne n. 1) noget at stemme Fødderne imod. Hall.; Gbr.: Footspæinne. 2) "taka F." skaffe sig Fodstød for de spændte Ben under en Kraftanstrængelse. Hall. og f.

Fotferd f. Driftighed = Framferd. Totn. Rom. Oslo. "D'ær inga Footfæl mæ'n". (Ikke med "tykt" T eller rt; dog kunde vel "Foortfæl" ved Dissimilation have mistet det "tykke" i 1ste Stavelse. I Dramn siges endog "Footgang" ved Siden af "Fortgang").

Fotfere (oo, e') m. Strimmel Mark, hvorpaa der under Pløiningen vendes, og som pløies til sidst i en anden retning end det øvrige. Tel. (Vinje). Se Fere.

fotgangande adj. "ho æ footganggande enno", hun er endnu ikke nedkommen. Sogn.

Fotla (o') f. 1) = Fatla f. og Fatl n. "Bæra Haandee i Faahle". NGbr. 2) = Skidband. Gul.: "Fohle og "Fohl" (ö#-aa). 3) Baand i "Truga" og "Meis". Selbu: "Fohle (aa#-ö)". "Meesfohle". Jf. Fete.

"fotmod adj. træt, mat i Fødderne". A. Tel. Fosn. footmooen d. s. Nedre Tel. Hard.; -mjoo d. s. Oslo (Asker), -mjoog, Foldal.

Fotost (oo, o') m. Taasmuds. Ma. – Footsyyr m. og f. og -søyr(a) f. d. s. Østerd. Trondh.

Fotpall m. Jordlaget i Spiltouget under Hestens Forben. Ork. Ndm. (Rindal: "Football").

fotrennd adj. om Sæng: skraanende ned mod Fodenden. Sæt. VTel.

Fotror (o') f.pl. sløv Adfærd; især: famlende Gjentagelser i Gjerning el. Tale. "Gangge i Fotrune", ikke meget forskjelligt fra "gangge i Fjottrune", se fjatra. Tel. (Kvitseid). Jf. fatra.

"Fotskor f." A. Sæt. Footaskor, Berg.

Fotskreid n. (f.?) Gliden med bare Sko henad blanke Flader – Is og dl. Ogsaa: Fladen man saaledes render henad. Shl. "Slaa Footskrei" = skorenna. Og: Footaskrei(d), Sogn, Hard. "Sigla F." – Footskreil n. d. s. "gott F." "Skreila F." Shl. (Stord). – Fotskrein n. d. s. "Slaa F." Shl. (Fitja, Fjellber). Se skrei(d)na.

"Fotslag n." A. 2) = Fotlag. Østl.

Fotstol m. Strømpefod uden Læg. Helg. Namd.: Foosstool.

"Fotstøda f." A. 2) = Fotespenne; tildels = Rong. Vesteraalen. 3) Rummet under (bagenfor) Hagen, mellem Underkjæverne; især paa Fiske. Helg.

fot-tapen adj. usikker paa Foden, udsat for at tabe Fodfæste, Sfj. (YH.). Og fotetapen, Sfj. (IH.).

Fotul (o') m. famlende Klodrian. Tel. (Vinje): Fotoole. Til fata, fatla. Jf. Fjøtul (fjata).

Fo-øyk m. for Fodrøyk; se Fodernaut. Nhl.

"frakk adj." A. Nfj. Sdm. Tel. Smaal. frak, Gul. Namd. Helg. flakk, Sogn. Romsd. NGbr. – frakknast v.n. bli frakk, komme sig. Nfj. Sdm.

"fram": "øvre framm, neere framm" = "ø. framt, n. framt" (A.). Gbr. (Vaagaa).

"framan adv." A. 4) præp. = framan fyre. Stjør. "Dæ va bær' framma Tænn", han mente intet med det. – framantil: fram(m)aante, VAgder.

"framand adj." A. fræmon(d) – med kort Æ og kort M – NGbr.; framun – ligeledes – Ndm. Fræmmen, kollektivt = Framandfolk; Gjester. "Vi (mi) skal ha Fræmmen". "Di Fræmm(e)ne". Søndenfjelds langs Kysten.

Framanvind m. Vind som blæser ned af Dalen fra dens øvre Del; Dalvind. Sogn (Aurland): Framao-.

Frambauste-Kar m. = Bauste. Sogn.

Frambein n. Framfot. Østl.

"Frambloka f." A. Nordl.; Tel.: -bloku (o').

"Framburd (u') m." A. 3) Fremadskriden, Fremgang, Fremkomst; Evne til at komme frem. Sogn (Vik, Aurland). "Dar æ 'kje Frambur i 'an" = "da bere ikkje fram mæ 'an".

frambusen adj. fremplumpende; bus. Sogn, Hard.

frambæreleg adj. 1) dygtig til at fremføre sin Mening. Sæt. frambaarle? Hall. (Gol). 2) aabenhjertig. Tel. (Nissedal, Moland,
Vinje). 3) vel dristig; ubeskeden; næsvis. Follo. Se frambærleg A.

Framdrag n. Driftighed = Framferd. Sogn.

Framdryfte n. Avner og "Letkorn" som falder af ved sidste Drøftning. Sdm. (Hjørungfjord, Volden, Øyrskog).

?Frame m. = Framferd. NGbr. (Vaagaa).

framekst adj. med Aks som naar lige langt frem; modsat: ibendt; om Neg. Gbr. (Vaagaa).

Framfar n. = Framfare. Hard. (Ulvik).

framfarande adj. som vil være med i alt; fremstikkende sig; ubeskeden. Hard. (Kvamm).

"Framfare m. = Foring". A. Især om Dødsvarsel. Tel. Nfj.; Ryf. (A.). – Framfaringa(r) m. pl. d. s. "F. hans" = "hans Fyreferd" eller "Sveinar"; se d. Nfj. (Honndal).

Framferd f. Tildragelse, Hændelse. Sfj. (Y- og IHolmedal). "Dei sat aa snakka um gamla Framfære". Jf. G. N. fara fram hændes.

framferdig adj. som forstaar at komme frem; rask og kraftig; driftig. Sæt. "Aen framfærige Hest´e".

framfjus adj. = framfus. Gbr. (Vaagaa).

framforeleg? adj.: framfoole, omtrent = framfarande, fors. STrondh.

"framfus". A. Trondh. Romsd. Sæt. Tel.

"framfyre præp. 2) tæt forud for". A. "Da æ framfør inkort", det varsler et eller andet. Sogn.

framfør adj. = frambærleg. Hall. (Krødsherad).

framførleg adj. 1) driftig. Gbr. 2) = framfør. Busk.

framhaka adj. med fremstaaende Hage. Sfj.

Framhake m. Hage fortil paa Hestesko. Sogn.

"fram-i præp." A. "Sjaa fram-i", have Indsigt i. Gbr. "Snakke fram-i", blande sig i Samtalen. Vald.

"framkjømd adj." A. Gbr. framkjømt Østerd.

"Framkjømd f." A. = Framburd; Rogaland. "Dær æ F. i dæn Kar´n", han kommer altid frem. Framkomst m.? d. s. Agder.

Framlabb m. Forlab. Udbredt.

framlasta adj. om Fartøi: lastet saaledes at det luder med For-enden. Udbredt.

Framlaup m. ubeskeden "Framfusing". Jæd.

"framlaupen adj. A." = framfarande. Agder, Rog.

framlest adj. det modsatte af "baklest". Alm.

Framloga f. 1) Kvinde som i Selskab sætter Maden frem. Shl. 2) Framlugu, -lögu, Pige som har faaet et Barn. Østerd. Foldal, STrondh. Framlega?

Framlot (o') m. modsat Baklot, i Baad. Nordl.

"frammynt adj." A. Ringerike. 2) ubeskeden; modsat: svinn, dritgløgg. Ma. (Bjelland).

"frampaa præp." A. og adv. "taalaa (snakke) frampaa", hentyde til noget, "slaa paa". Gbr. Helg. og fl.

Framreid n. alle (Fortøinings)redskaberne i Baadens Forende: Reb, Anker osv. Nordl.

Framring m. forreste Ring eller afskaarne Stykke af noget som i det hele er valseformigt. Sogn. "Framringen 'tao Pylsao".

Framriv m. = Litle-Riv. Hall.: -reev.

Framrykte n. = Framryfte. Gbr. (Fron, Vaagaa).

Framrø(d)e n. forreste "Røde" dvs. Rum med Aarepar, af de to i en Baad. Vald. Gbr.

framsegjen adj. fritalende; aabenhjertig. Sogn.

Framsele m. forreste Halvdel af Seletøiet, modsat Baksele. Rbg. (Aamlid): -sili.

Framsæte n. forreste Sæde.

framskoten (o') adj. 1) fremskudt. 2) som har skudt frem; fremragende. Rbg. (Evje).

"Framslag n." A. 2) Fremstød; omtr. = Framburd; ogsaa Evne til at slaa igjennem, Gjennemslag. Nfj. Sdm. "Dær æ ikkje noke Framslag i haanaa", han sætter intet igjennem, faar intet frem.

Framslengje m. = Framsleng. Tel.

framslengjen adj. ikke fuldvoksen. Tel.

Framsnert m. = Veggjesnert. Ndm.

framst adv. fremst. Tel. Voss.

Framstudnad (u') m. varig Hjælp eller Nytte; Fremtids-Hjælp, -udsigt, -løfte; "Fremtid". Sogn (Aurland). "Dar æ kje noken Framstuna i danna G^eutn", han blir neppe til noget større, han har ingen Fremtid; siges ogsaa om "et daarligt Parti". Se A.

"Framstyving m." A. Tel. Sæt.

Framstøla f. = Framslengja. Hall.

Framstøling m. = Framstyving. Hall. Modum. – Framstøvling m. Vestfold, Oslo.

"framsynt adj." om Landskab som ligger udsat for omtrent hele Sommerdøgnets Solskin, f. Eks. et Næs som stikker frem paa Sydsiden (Baksida) af en bred Fjord. Li. Tel. Se sølt, baksølt.

"Framtak m." A. Tilgreb; Initiativ. Ma. Berg.

Framtaa f. For-Hage paa Hestesko. Berg.

fram-til præp. frem til. Østl. "Sætta se(i) framm`te Boole".

Framtofta f. forreste Tofte. Sfj.

Framtre n. = Veginde, paa Slæde. Helg.

Framvarp n. omtr. – = Framslag 2). Tel.

Framveksting m. = Framvekstring. Gbr. – Framvokstring m. d. s. Tel. Sæt.

Framvirke n. = Frumvyrtr. Tel.; VAgder: -virkje og -verkje. Jf. Vyrke.

framvæg og framvægd adj. veiende eller heldende fremad, modsat attvæg. Tel.

framyver adv. forover. Ofte: framm´aavr.

Fras n. Riskviste = Fjas. Tel. Se flg.

"frasa v.n. (ar) 1) sprage". A. Som en Raket: Hall. Vestfold, Oslo. I Shl. særlig om Fedt som steges. 3) blusse op med mange smaa Tilløb og Explosioner, brænde som tør Ener; noget = fjasa, men mere spruttende. Hall. Østl. Sæt. Dal. "Æinirn frasa ti so so^urt"; Sæt. "Frisa aa frasa", i en Ramse fra Jæd., omtrent = fisa og fjasa. 4) pible frem. Sæt. Jf. frøsa.
5) snakke høit og livligt. Tel. Jæd. Ryf. Shl. 6) fjase, gjøre Løier; gjøre lystige Grimaser. Berg. "Frasa mæ Badne". – Fras n. det at frasa; særlig: livligt Snak. – frasen adj. tilbøielig til at frasa, til Frasing f.; især: spøgefuld. – Frasemakar m. Fjaser, Spøgefugl; Gjøgler. Nfj. Jf. Frasa, A. I dette frasa er saaledes maaske mere end eet Ord.

Frasa f. 1) en Knort som dannes af en frempiblet (utfrasa) størknet Vædske. SætB. "Kvaaefrase", Harpiksknort. "Saarfrasu(r)", Materieknorter. Ogsaa Frasi m. Sæt. Jf. Fruse. 2) et Træ, som er fudlt af Knaster ("Kvistir") og Knorter. SætB. "Ei Kvistefrase". ogsaa: Frasi m.; især om det hugne Træ ("Bjalkjen"). SætB. – frasutt adj. fuld af Frasor. Sæt.

frasla eller fratla v.n. knitre, sprage = frasa, men med svagere Lyd. Hall. (Gol). "Briskjn frahla". – Fraslevid m. Riskviste som Brændsel. Hall. "Frahlevee".

"Fraud f. Skum". A. Shl. Rbg. Tel. Frau m. Vald. (SAurdal), Gbr. (Lom, Vaagaa); n. Rbg. (Aamlid) og fl. – Frau(d)a f. = Fraud. Li. Dal. – Frøy(d)e f. d. s. SætB.

fraud? og frau(d)en adj. svampig, porøs. Om Ved, Rodfrugter og dl. Hard. Se A.

Frauddott m. Skumklat. Shl.: Fröu-.

"Fraudhatt m." A. Shl. Ryf. Frøhatt, Ma., vel for "Frøehatt" dvs. Froduhatt, af Froda.

Fraudhus n. Gjødselkjælder. Trondh.: Fröu-.

"fraudig (d) adj." A. STrondh. NTrondh. fraudug og "fröudöu(ghw)", Stjør. og fl.

Fraudskvabb og -svabb m. og n. Træ med meget løs og skjør Ved. Trondh. Se Skvabb.

Fraudtaska f. = Grunntoska. Hall. (Nes).

Frauskegopla f. Masse af Frø-æg. Nfj.

"fraa præp." A. ifrö Smaal.; som slö dvs. slaa.

fraafallen adj. tilbøielig til at falde i Stykker; om bagte Ting. Søndenfjelds.

Fraagaang m. Død = Fraafall. Ndm.

fraanen adj. rødmusset; rød og fyldig. Li. (Fjotland). Ogsaa: "æen Fraane Kar"; men (hellere): "Plo^use Jænta". Li. (Fjotland). G. N. fránn skinnende; Fránarormen, Landstad 134.

fraase v. (ar) pruste, se frøsa.

Fraasoga f. Fortælling, Historie; især om en mærkelig Begivenhed. Dal. (Hæskestad). G. N. frásaga.

[fraassa v. (ar) ødsle. fraassen adj. Vald. Land, Totn.

fraavendt adj. n. forhekset = forgjort. Sfj. (YH.).

fraaviten (i') adj. = forviten. Nfj. (Eid, Gloppen, Utvik).

fraa(v)rang adj. vrangvillig; tvær; ikke til at faa Rede paa; omtrent = rang. "Han va so fraaraangge at du kunde kje faa visst Oor av haanaa". Sfj. (YDale; meddelt).

"Fred (el. Frid) m." A. Fri (i') Sæt. "Ga te Friss (Freess?)", gaa i Fred. Hard. "Statt i Free!" staa stille! Romsd.

Fred n. = Fræ, se d. Nfj.

"freda v.a. (ar) frede, værge". A. freea, Gbr. fria og frie (i') Sæt. "Han va so vo^unde, eg kunna kji fria meg for 'o" = "faa Fri for'o"; Sæt. free'e, berolige, mane ned Gjenfærd og dl. Gbr. (Fron). – freea seg v.n. løbe fredelig af. Shl.

fredbeinka? v.a. mægle Forlig mellem Stridende = beinka dei ihop. Vald. (Vang): freebanke. Meddelt. Jf. fribanka.

Fredagsseta f. det at Tjenestepigerne sidte oppe Fredagsnætter igjennem med sit eget Arbeide, hvorunder de paa Husets Bekostning trakterer Kjendinger. Hard. Ogsaa: "Soteveitsla (o')". – Frei(d)dag m. Fredag. Jæd.

"frega (e') v.n. (ar) fritte". A. fregn' (ar), Ndm. (Tingvoll og fl.). – froga (o') v. d. s. hedder: fraaga, Vald. Vestfold; frooga, Shl. (Kvinh.); fraagaa, Innh. og fl. (A.); fraage NGbr.

Freist f. Prøvelse, Forsøgelse. Sæt. "Daa me vaare i den fæle Fräist´æ", om en Livsfare.

Freistn f. = Freistnad. Hall. (Aal, Gol). "Dæ æ daa äi Fräistn i di", det er dog et Forsøg værdt.

"frek (e') adj. skarp, stram, harsk". A. Vestfold. Gbr. Trondh. bitter, frisk i Smag; Smaal. "4) virksom, driftig". A. Smaal.: fræk.

?freka (e') v. "freke seg", gjøre sig stærkt gjældende, bruge store Ord, og dl.; forklaret som "dyste seg, vilje vere Kar". YSogn.

Frekeband n. se Frettband.

frekta (e') v.a. (ar) "frekta ut", udfritte = fretta. Shl. (Etne). Jf. frega.

frelsfengd adj. Shl. = frelsfengjen A. Hard. Shl.

"fremre adj." A. fræmdre Vald.; Tel. ? – "fremst adj. forrest". A. Hall. Tel.

"Frende m." A. Frænd´ar (dvs. frendr) er i Sæt. og VTel. (Moland) fjernere Slægtninge end "Fjoormenningar".

Frett (ee) m. Udadbøiningen hen til Mundingen af Trompet, Basun, Kirkeklokke og dl. Tel. (Nesland, Vinje): Frett´e ~ Reette´e. Ogsaa Fret´e? Vinje. Jf. Frott, Frunt. – freette seg v.n. danne Freett. "Røyree freettar seg ut atte". – freettekjefta adj. med udadbøiede tynde Læber. Tel. (Vinje). Jf. Vesterbotten ("Norsk Dial.", Lundell): frett', sprätta ut (med fingrarne).

Frettband (ee) n. Baand, hvormed især paa "Eldbjørgdag" Hænder bagbindes, og Knæer og Ankler sammenbindes, og med hvilke paa sig En saa skal reise sig op fra liggende Stilling. At reise sig op saaledes bunden hedder: "o løyse Freettbaandi". Sæt. Tel. (Vinje). Ogsaa Freeddband Vinje; Freetband Tel. (Vinje, Rauland, Kvitseid; og
"Fretband", med Tanke paa freta). Maaske at forbinde med Vesterb. frett', og med foreg. Maaske til G. N. frétt, Fritten, Udforsken af Oraklet. Formen passer ilde til G. N. fridbönd. – Frekeband = Frettband. Tel. (Kvitseid). Dette minder om G. N. freki Ulv, (Fenrir); rigtignok vilde Dialektens Analogier fordret Frekaband.

"fria v.a. (ar) og fria v.n. (ar)". A. Begge lyder paa m. St. især i Øst og Nord: frii, friir, friidde, friidd (sjeldnere: friitt).

fria og frie (i'), Sæt. se freda.

fribanka? v.a. (ar) rense for Beskyldning; afbevise, fralægge (sig) Skyld. Vestfold, Totn, Gbr. Hedm. Innh. og fl. "Han prøvde aa friibanke sæ(g) saa gott han kunne". "Vil du friibank' dæg för dæ?!" Minder om "freebanke", fredbeinka; jf. frihelga. Hedder dog i Nfj.: "banke seg fri".

"frid adj. deilig, vakker". A. Tel. (Laardal; sjelden), Sogn (Vik, Sogndal, Aurland). "Fr^eia Mo^uri m^ei dao!" "Fr^eie Far´n min!" "Fr^eia Dokkao m^ei!" "Fr^eie G^eut!" "Fr^eie Fyyra!" vakre Fyre! (ironiskt). ”Fr^eia Haandi”, høire Haand; og "dan fr^eiare Haandi"; Sogn.

fridka seg (kk) v. = fridkast. Nhl. Shl. Ryf.

"fridkast (kk) v.n." A. Hard. Sogn.

Fridla f. 1) Frille. 2) cunnus. Rog.

Frigda f. Frille. Tel. (Mo, Moland), A.

Frigga f. stor grov Kvinde. Østl.

frihelga seg (ii) v. rense sig fra Beskyldning. Hard. (Ullensvang). Jf. G. N. fridhelga; og fribanka.

"frihugad adj. frimodig". A. Shl. 2) rundhaandet; liberal; generøs. Hard.