A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Flugg n. se Fli.

flug(g)a seg (u') v.n. tage sig sammen, mande sig op; gjøre sig færdig. NRyf. Dal. Shl. (Fjellber).

flugrutt adj. = flikrutt. Ryf. – Flugresky f. = Eplesky. Ryf.

Flugs (u') m. Ørn dvs. Fiskernes navn paa Ørnen, saalænge de er paa Søen. Ndm. Fosn. Ogsaa Flogs m. Ndm. Og Flugsa f. Ndm. se A. Ørnen kaldes ogsaa under de samme Vilkaar, "Skjoom´n". – Af den Slags omgaaende Benævnelser er endnu flere i nogen Brug langs Kysten fra Romsd. til og med Vesteraalen; saaledes for Gjeden: "Skaaraa", Ndm.; "Sag", Vesteraalen, og endog, udenfor Baaden,: "Skaaraaskinn, Sagskinn, Sagskjel". Jf. Strøm, S. B. 1, 536. Ligesaa i andre Lande (Lifland).

"flugsa v.n. (ar)". A. Om Sneflokker: "Dæ fluksa noko Sn(j)ø". Hall. (Nes).

"Flugsa f. Pjalt osv." A. Shl. Sdm. 2) "Ta(a)ngfluksa. Sogn, Nord. 3) "Snøfluksa", Shl. Romsd. Hall. 5) Se Flugs.

flugst adv. pludselig. Rbg. (Evje, Bygland): "Han kaam so flukst yve meg". Jf. flaust, flygst.

"flugta v.n. (ar)". A. 2) vimse, ogsaa om Folk. Vestfold. 4) = flikta, fløkta. Nhl. "Han ligg aa flukta", om en Døende som aander svagt gispende og uregelmæssigt.

flugtig adj. flygtig, letsindig. Agder, Tel.

flukst adj. n. overflødigt = fluust. Sogn (Balastraand, Aardal, Aurland), Hall. "Han ha flukst aa ta te". For fluskt, til flus?

Flukt f. "verta (koma) i Fluk´to", komme i Forlegenhed (i Vinden?). Shl. Ryf. Flugt?

Fluku f. en stor Flok af Levende, smaat el. stort; en meget stor Besætning el. "Buskap". STrondh. (Uppdal). For Floka, Flaka, jf. Fleke m.?

fluma (u') v.n. (ar) gjøre store stive ubeherskede og uregelmæssige Benbevægelser (skrævende, snublende, tumlende); gjøre store tunge Spræl og Kast, som en Hest i en Sump; kaste sig, tumle. Agder. flume (u') og flome (o') Sæt.; floma (o') VAgder; floome, flome og floomme, Ned. "Floma o flana; f. o flundra; f. o flækja". "F. o snaava". "F. o detta". "Hestn flomar i Snjorn, i Myræ". – Flum: "fare i Floom´a", tumle afsted, løbe blindt hen. Ned. – Fluma f. og Flume m. En som er flumen adj. dvs. tilbøielig til at fluma, el. til Flum n., el. Fluming f. Agder. "Ain Flumeheste (o')" Sæt. flima betegner raskere og mindre Bevægelser. Jf. flumsa (og fluna). – Flum m. = Flump. Sogn?

Flump (u') m. tyk og kvabset, klumpet, ligesom opsvulmet Figur. Hall. Ryf. Tel. Sæt. Flumpa f. d. s. Hall. -æ, -ö. – flumpeleg adj. lig en Flump; ofte: klodset formedelst for svær Dragt. Sæt. Tel. "Flumpeleg o bulten". "Flumpelege Hændar; flumpeleg i Andliti". – flumpen adj. d. s. Ryf.

flums (u') adj. = flumen. Sæt. – "flumsa v.n. (ar)". A. 2) tumle osv. = fluma. Sæt. – Flumse m. = Flume. Sæt. "Hestn flundrar o snaavar o fere so flumst". I Sv. Diall. flumsæ (og flumsa) dvs. plumpe i. Jf. de flgg.


Flumsa f. tyk, kvabset og klodset Kvinde. NGbr.

flumsutt adj. 1) = flums. 2) som en Flumsa. NGbr.

fluna (u') v.n. (ar) føre sig med ubehersket Voldsomhed; gjøre voldsomme uregelmæssige og uvarlige Bevægelser, især med Armene; særlig: tumle sig i voldsom Leg. Sæt.: flune (u') og flone (o'); VTel.: floone, hvis Endevokal skulde tyde paa lang Hovedvokal (uu). – flunast v.n. fare voldsomt og uvarligt med noget, især hinanden; brydes eller lege voldsomt; tumle med hinanden. VTel. (oo).

flundra (u') v.n. gjøre store stive klodsede Spræl; tumle; delvis = fluma; = Eng. to flounder. Sæt. Jf. fluna, flunsa. – Flundre m. = "Aen sum flundrar fram o flundrar imo^ut o snaavar o spenne spundt". "Aen Flundre-Hest´e". flundren adj. Sæt.

Flundra (u') f. 1) stor bred flad Splint. Sæt. Tel. "Ei Tyriflundre av Stuuvn". Jf. Flindra, Flyndrestein, flyndra. Maaske eet med Flundra, Fladfisk. 2) en liden Flaade, hvorpaa Tømmerflaaderne staar under Flaadningsarbeide. Smaal.: "Flyndre".

Flundrelod (oo) n. et Sænkelod (eller et Geværløb?), hvortil er fæstet en Harpun som sænkes ned i Fladfisken. Sdm. (Sande, Øyrskog og fl.) "Flundreloo(d)" og "Flyndrelood"; Senja og Vesteraalen: "Flynnerloo". Jf. Lodpik. – Flundreprel (ee) m. et Spyd (Harpun) til Flyndrefangst gjerne anbragt i et Geværløb. Noget ligt foreg. Sdm. (Hjørungfjord).

Flune (u') m. 1) en tung og stiv Person, med store kantede og uvarsomme Bevægelser, En som flunar. Hertil fluneleg adj. Sæt.; Tel. "Floone". 2) en rødmusset fyldig og kraftig Karl. Dal.; Li.: Flone (o'). I Li. (Kvin og Fjotland) bruges Genetiven "Flone" som adj. om hvad der er stort, dygtigt, kraftigt og stateligt: "Flone Ski; ei Flone Jænta, Mærr".

Flunk (u') m. tyk og stærk Figur. Ryf.

Fluns (u') m. og Flunsa f. 1) en tykfalden og kraftig, noget plump Figur. Ryf. VAgder, Rbg. Tel. "Ein Flunse Mann, ei Flunse Kaana" (Genetiv); Li. "Eit Floonse Beist, ein F. (K)niiv´e". 2) se flunsa v. – flunsen adj. svær og kraftig men plump. Ma. – flunseleg adj. og adv. d. s. "Flunseleg(e) Sle'e; flunseleg(e) gjord". Rbg. Til flg. Jf. Sv. Diall. flunsa f. fet och ovig kvinna; flunsa v. vara plump, falla plask.

flunsa (u') v. (ar) tage voldsomt og uvarligt fat; arbeid voldsomt haardhændet og skjødesløst, især i Behandlingen af Redskaberne. Tel. (Selljor, Kvitseid, Raul.), Berg. (A.) "Han floonsar soond all den Gogni han fær i Haand". – flunsast v. recip. brydes, lege voldsomt, tumle med hinanden. Tel. – Fluns n. 1) voldsom og uvorn Behandling. Tel. 2) "faa Fluns", faa hovedkulds Befordring, blive kastet ud. Shl. – Fluns m., Flunsa f. og Flunse m. En som flunsar. Tel. (oo); Rbg. Hard. "Ei Flunse Kjering, ein Flunse Hest´e", Rbg. – flunseleg adj. 1) lig en Flunse; 2) se foreg. – flunsen adj. tilbøielig til at flunsa. "Flunsen o har(d)hæn(d)t". – Flunsemoro f. (og n. mere konkret) voldsom og uforsigtig Leg. Tel. Se foreg. Jf. fluna, flundra (flumsa), Eng. flounce omtr. = fluma, flundra.

flunta v. (ar) slaa eller støde haardt, især med Næverne; dunke løs. Hall. (Aal). "Han flunta aa sloo, flunta te'o, flunta paa'n". Meddelt. – Flunt m. haardt Slag eller Stød. Hall.

Flur m. = Flura. Ndm. Romsd. Rom. Innh. "Kjæmm Haarfluurn din!" "Tollfluur" = Flurtolla. Jf. Isl. flurr = "Brum" paa Træer? – Flura f. Kvinde med uredet Haar; Sluske. Nordl.

flura 1) v.a. (ar) = yva. Ndm. "Fluur se te", reise Børster, gjøre sig (blive) bister = bysta (yva) seg. 2) v.n. være uredet, "flurutt". Rom. – flurast v.n. blive børstet eller uredet; blive laset, opflises i Enden. Ndm. "Stokkjn (Staurn) fluurast upp".

fluren adj. 1) = uven. 2) bister. Ndm.

Flurpa f. en grovslagen og kvabset Kvinde. Tel. Sæt. – flurpeleg adj. lig en F.

Flurra f. slusket klædt Kvinde. Sdm. (Hj.).

?flurteleg adj. omtrent = lurvutt. Rbg.

Flurtolla f. lav busket Fyrr med mange krogede Grene. Ndm.: Fluurtoll. – Flurfura f. d. s.

"flurutt adj. uredet". A. Rom. 2) ublid. Trondh. Nordl. "fluuraat mæ Veera".

"Flus (u') n. Skjæl, Skjæve". A. Flos (o') n. d. s. Tel. Li. Hard. Voss, Sogn; Fløs og Flys n. d. s. Sdm. Hall. Floss (ö#-aa) Vestfold. Flys f.? d. s. Ndm. "Aller-Flyss´a", aldrig et Gran.

?Flus (uu) m. pludselig fremvældende el. fremvæltende Masse. Vald. (VSlidre). Usikkert og ialfald sjeldent. Jf. de flgg. og fløysa, flaustra osv.

Flus (uu) f. rask og dygtig, lidt hvas Kvinde. Sogn, Hard. Shl. Ryf. Jf. Flus m. (og f.) Kniv.

"flus (uu) adj. rundhaandet". A. Vestfold, Rbg. Ma. Jæd. 2) rask og dygtig. Ryf. Jf. Flus f. – "flust adv. overflødigt". A. Trondh. 2) vel raskt, med skjødesløs Raskhed. Voss, Innh. "Da gjekk fluust". "Han tok da so fluust".

flusa (u') v.a. (ar) 1) afskalle = flysja. Tel. "Flusa eit Egg". 2) arbeide raskt og noget skjødesløst; rive et Artbeide fra sig; drive stærkt paa; = flysja. Tel. Sæt. "Han berre flusar de te". "Flusa paa". – Flusar m. En som flusar (paa). Rom. Tel. – Flusur(e) m. = Flusar, men mere uvornt.
Tel. Se Ur. – flusen adj. tilbøielig til at flusa. Ogsaa fluusen, Vald.

Flusa (u') f. = Flus. Stjør. Gul. Ork. og Tel.: Flusu; Gul.: Flösu. "Flusur i Haare". "Aller (e)i Flusu", ikke et Gran. "Matflusu". "Tobaksflusu". "Ve(d)rflusu, yderste Hinde paa Birkenæver; Tel. Jf. Flosa, hvoraf de Trøndske Former selvsagt kan være fremgaaede.

flusast (u') v.n. (ast) blive skjællet; skjælles af eller op; gaa op i (blive til) Skjæl "Flus". Ma. (Aaserall), A. flosse sei (aa#-ö) Vestfold.

Fluse (u') m. en rask og ikke nøieseende, lidt skjødesløs Person; En som er "flusen" og "fluus". Tel. Sæt.

fluseleg(e) adj. og adv. rigelig. Tel. "f. nokk".

flusen (uu) adj. rask men skjødeløs = flusen. Vald. "Gjera noko fluuse", adv. = fluust.

flushendt (uu) adj. rundhændet. Sæt. og fl.

flusk adj. rask og dygtig = fluus, ferm. Ryf.

Flusk n. Skjæve; Skjæl i Haar; Fnokk. Hall. "Haarflusk; Sn(j)øflusk".

fluskra v.n. 1) falde som Fnug eller Fnokker, "Flusk". Sogn (Lærdal). "Dæ fluskra nee mæ noko smaott; dæ snøfluskra". 2) = flusa 2), men noget mere skjødesløst; sluske. Tel. (Vinje, Rauland). "Han fluskrar de te; d'æ ein go´e Fluskrar". – Fluskr n. Fnug; Skjæl; fnugagtigt Nedbær (Sne). Sogn. – Fluskr og Fluskre m. en Slusker. Tel. – fluskren adj. slusket.

fluskrutt adj. fuld af skjællede Ujævnheder. Sæt.

Flussa f. 1) klumpet og uyndig Kvinde. Ma. 2) slusket og letfærdig Kvinde. Helg.

fluss(a) v. tee sig som en "Flussä" (2) eller Flussärtäus f., være flussutt (-aat) adj. Helg. (Vesfn). Jf. Flysja.

flussen adj. lig en Flussa (1). Ma.

Flustr n. 1) Skjæl = Flus, Flusa. Tel. Ve(d)rflustr = Ve(d)drflusu, se Flusa. 2) skjællede og svampagtige Udvækster; f. Eks. Træsvamp. Sæt.: Fluustr (uu, ^eu).

Flustra f. 1) en enkelt skjællet, ru el. svampagtig Udvækst. Sæt. (uu, ^eu). 2) vedhængende ujævn Flis. Tel. 3) laset og uredet, "lurvutt" Kvindfolk. Tel. Sæt.

flustra v.a. og n. 1) afskalle; skalle fra; flise op. Tel. "Jønne (Tre'e) flustrar seg". 2) sluske = fluskra. Sæt. "Han fl^eustra de ifraa seg". "Du fl^eustrar de i Hop, koss de høver, du!" – Flustr n.- slusket Arbeide, ogsaa Flustrearbei(d) n. Sæt. – Flustre m. en Slusker. Sæt. Se de foregg.

flustrast v.n. vokse ud i eller med "Flustr" (svampet Udvækst), blive til "Flustr". Sæt. "De hev fl^eustrast ^eut noko Tundr paa bjørkjæ". "De fl^eustrast noko Daukjøt". "Fingjn fl^eustrast ti". Se de foreg.

flustreleg adj. 1) fuld af "Flustr" dvs. svampet, ru og skjællet. Sæt. "Äi fl^eustrelege Nos", en Drankernæse. 2) fuld af Flustror dvs. fliset og ujævn. Tel. 3) adj. og adv. usolid og skjødesløst udført; til flustra. Tel. Sæt. Ogsaa: fluustrleg (^eu).

flustren adj. 1) som gjerne "flustrar (fluskrar)" eller "flustrast". 2) = flisutt, lurvutt. Tel. Sæt.

flustrutt adj. = flustren. 2) Tel.

Flusu se Flosa, Flusa; Flusure se flusa v.

flusvirken (u') adj. rask og noget skjødesløs i Arbeide. Tel. "D'æ flusvirkje gjoort".

Flutnad m. Flytning; Førsel. Helst om en pludselig Stedforandring voldt af Andre. Hall. (Aal). "Daa fekk 'n Flutna", han matte væk. "Dæ va aen fæl Flutna", naar en Flok sprænges til alle Sider.

Flutu se Flota.

"Fly n. Vandpyt med flad Grund og især med Siv og Græs". A. Tel. (Vinje, Laardal, Moland, Kvitseid). "Tjønnfly" n. d. s. (Wille: Kjønnflyg). 2) grund Mudderpyt = Dikje. Helg. (Bindal, Brønnøy). 3) sumpig Fjeldmark. Tel. (Kvitseid). Maaske kun i Stedsnavne, som "Sjoutjønnflyee". Se flg.

Fly f. 1. (og m.) vid, fugtig Slette; a) Fjeldslette med smaa Kjær. Namd. (A.), Sogn, Voss, Hard. (Kvamm). I Hard. er den mindre og mere sumpig end "Fljao" (Flaa). b) stor fugtig Flade langs Vand, større end Fit. Hard. (Ulvik). Se flg., Flaa og Flag.

Fly n. lodret Bjergside, Klippevæg = Flog, Flug. VAgder, Rog. "D'æ bara Fly´e", Fjeldsiden er fuldstændig lodret. "Hæst uppi Fly´an", høiest oppe i Fjeldvæggene (hvor Ørnen bor); Ma. "Ait Flya Fjedd" (Ma. Li.), "Flya Fjedl" (Li. Dal) = Flog. Ogsaa: Flyefjell og Flyfjell n. Ma. (ll, og dd). Sv. Diall. flygg, flyggj d. s.

fly adj. lodret; maaske kun om Bjergsider. VAgder (Nes, Fjotland, Grindeim, Vigmostad, Valle). Mindre brugt end Fly n. "Fjedle æ flytt; ait flytt Fjedd; flye Fjedd´a" (ubestemt Flertal). "Eg mäene Mann´n æ galen, han gjænge udfør flya Fjellee", se foreg. ("Tokaa æ for fly", Taget osv.?).

Fly f. (n.) 2. a) Spaan, Flis. Fosn (Stadsbygd). "Tænn i den der Fly´a!" Jf. Fløy, flya. b) f. og n. Skjæl, Fnug, Gran = Flus. Namd. Stjør. Gul. Ork. Fosn, Ndm. "Dæ va ittj Fly´a att". "Aller Fly´e". – Flu n. d. s. Gul.

Fly n. 1) kunstig Flue til Fiskeri. Rom. Oslo. 2) = Fivrelde. Smaal. For Flygje. ("Fly" Vestfold). Se A.

"fly adj." A. Østerd. – Fly f. se Flyggja.

flya v.a. (ar) fortørre = hæsa. Ndm. (Øksndal, Tingvoll). "Synnavinn'n flya Aakrn". flyast v.n. fortørres = heisa. "Aakrn flyast". Ndm. (Øksndal). Maaske: gjøre til Fly, Flu dvs. Skjæl.

fly- (vill); Rom.se fljugande.

"Flyge n." A. VTel.: Flyji.

Flyggja f. en svær, grovslagen og uskjøn
Kvinde. Sæt. og Tel.: Flyjje; Smaal. (Trykstad, Spedberg): Flygge.

Flyggja el. Flygja f. et udslidt eller usselt Skjørt. Flyjje og Flyjj STrondh. (Uppdal); Flyye (Flyje?) Gul. (Holtdalen). Fra Ork. (Meddal) er meddelt et Fly el. Flyjj f. Skjørt. (En anonym haandskreven Ordsamling i Videnskabsselskabets Bibl. i Trondh. har: Flygja et Skjørt, Opdal).

Flyglekurre m. Pleielhilde = Kurra. VTel.

flygra v.n. flagre; fare let omkring. Jæd. "Flygra aa flaksa". For flikra?

flygrutt adj. = flikrutt. "Flygr´n", Navn paa et "flygrete" Faar. Flygresky f. = Eplesky. Dal.

flygst og flysst adv. pludselig = flugst. Fosn.

"Flygsa f. 1) Tave, Fnug, Fnokke. Vald." A. Sæt. Tel. Num. "Snjoflykse". 2) en meget stor Pjalt el. Klud, for "Fille". Vald. Tel. (Bø). 4) ilde klædt og udmaiet Kvinde. Jæd. Isl. flyxa f. noget optrevlet. – "flygsa paa seg noko" v. behænge sig med løs og utækkelig Stas; udmaie sig.

Flygse n. viltert Kvindfolk. Tel. Se A.

Flygt f. Fugleflokk. Gbr. (Dovre, Vaagaa).

Flyna? f. en kraftig, rask og driftig Person. Tel. (Mo, Vinje, Kvitseid). "Ei Fløne te Arbeie". Jf. Flune m., fluna v. – fløne v.n. vise sig som "ei Fløne"; drive stærkt paa: "fløne o slaa". Tel.

flyndra v. = fleda, 1); skeina. Østl. og fl.; Trondh.: flynnr' eller "kast' Flynnr'"; Gul.: flunnr'. Hedder: "fiske", i Dramn.

Flyndrestein m. flad Sten, hvormed man "flyndrar". Dal. Ndm. og fl. Jf. Flundra, Flindra. – Flyndre se Flundra.

Flyr f. Plade, se Fli f.

flyra (yy) v.n. (er, de) vifte saa smaat; særlig: "flyyre (uy) mæ Øyro", bevæge Ørene frem og tilbage, som kjælne Dyr (Faar); maaske ogsaa om lyttende; Sæt.

"flysja v.a.". A. flysa VAgder; fløsa, fløsja Hall. 2) plukke = ribba. "Flysje ein Fugl´e", VTel. "Flyse ein Aapaali", afhøste et Æbletræ. Tel. (Treungen). 3) blotte = ribba; berøve Midler; gaa nær ind paa; gjøre store Greb i. Rbg. Tel. "Eg flys´e meg, slikt som eg bitalar ut". "Dæ flyse meg so ette (el. paa) Høysekkjn (Flaska), fysst eg ska spandere so titt". "Dæ fluste paa Skogjn". 4) gjøre store Greb, tage voldsomt i, drive meget stærkt paa = flusa, fløysa, flekkja, fletta osv. Jæd. Rbg. Tel. "Flysja paa". "Flysja dæ ifraa seg". "Han fluste o reiv, o aat, o sloo". – "flysjast v.n." A. Ryf. – Flysja f. 1) = Rivar. Flysjar m. d. s. 2) vel rask og dristig Kvinde. Tel. Rbg. – Flysjetak n. et vældigt, vel stærkt, Greb eller Tag. Rbg. Tel. – flysjen adj. tilbøielig til at flysja.

"Flysja f. meget tynd Skive". A. Gbr. Flysjuberg n., Flysjustein m. Skifer. Gbr. 2) daarligt Skjørt = Flyssa. Østerd. 3) en meget stor Klud, "Filla"; ogsaa overført ligesom Filla", Ma. 4) en klumpet og uyndig Kvinde. Ma. Ogsaa "Flussa", og "Flusja", Ma.

flysjen adj. 1) se flysja v. 2) klumpet og uyndig, lig en Flysja. Ma. Og: "flussen" og "flusjen", Ma.

"Flyssa f. 1) Klud". A. Altid en stor og hæslig Klud, i Dal. Ryf. Hard. Sæt. "Fløsse", Østerd. 2) en slusket klædt, utækkelig og upaalidelig udseende Kvinde. Tel. Sæt. (Ogsaa om "Bykvændi mæ langg´e Stakk´e"). "Fatflysse", om en slusket Kvinde. NGbr.

flyssast v.n. (ast) optrevles, opflises. Dal. "Togje he flyssast upp".

flystra v.n. 1) snøfte, puste. Nhl. (Mo, Eksing.) "Sau´n va so skjerr´e, han flystra i Nosæ". 2) blæse lidt, lufte = gusta. Nhl. (Samnang).

Flystre n. en stor struttende el. strittende og uhaandterlig Tingest; f. Eks. en opvæltet Trærod, et stort uregjerligt Barn; en stor grovslagen og stærk Karl. "Eit Tyriflystree". Ogsaa: "eit Flystre Baan, ein Flystre Kar". Tel. (Selljor). Jf. Flustr og dets flgg.; Flaustre osv. G. N. hvalflystri Stykke af en Hval.

Flyta (yy) f. rask Arbeider. Shl. (Etne).

Flyta (yy) f. Fløite. Shl. Hard. Røldal. – flyta v. blæse i Fløite. SBerg.

Flytjarbil (i') n. Flyttetid. Hall.

Flytjebyr m. Befordring, Hjælp til at flytte. Hard. "Fao F.", blive kastet ud.

Flæ f. Høifjeldsvidde = Flaa. Hall. (Gol). Fl.: Flæ`i. "Uppaa Flæn", Dat. sing.

Flæ n. 1, Flydholt af Bark = Flaa. Gbr. (Faaberg); Smaal. tildels: Flee (Rygge).

Flæ n. 2, vidt Søbassin = Flaa, Flag. Shl. Ryf. Flæe n. d. s. Dal. Af flaa adj.? Eller for Flede? Jf. Sv. Diall. flada, hafsvik; N.: Flade, Fleda. – Flæ se Fleda.

Flæa f. vid bar Flade, Vidde. Sogn, Jæd. Ryf. Ma. Sæt. Tel. "Du sloo ei heile Flæa!" Og: Flæe n. Vald. Jæd. Tel. (Rauland, om Fjeldvidder). Og: Flæe m. Jæd. Sogn. Se A. jf. dog foreg. og Fleda. – flæa (av eller ut) v. (ar) frembringe en "Flæa", f. Eks. ved Afmeining, Udhugning. Sæt.

Flæa f. fladt Skjær, Flæe d. s. se Fleda.

Flæ(e)berg n. = Flaaberg. VTel.

"Flædd f." A. Sigdal. "Aakrflædd".

flækja v. (er, te) 1) v.a. sprænge fra hinanden to Grene af en gaflet Gjenstand el. to ligeløbende kun delvis forbundne Stykker af et Redskab. Tel. Ø- og VAgder: "flækja, flækje, flægja, flæga, flæge". "Flækja aen Sle'e", trykke Slædens Meder ud fra hinanden (ved for stærk Belastning). "Kjelkjen flækte seg ut", el. "flæktest ut". "Forflækja seg", forskræve sig. 2) v.n. = flikja dvs. gabe osv. Ork.? Tel.; Ned: "flæke". Se A. Særlig: a) skræve vidt ud; fare vidt om. Agder, Rog. "Flækja te", lægge
ud, om Hest. b) gaa med aabne Klæder = flaka. Tel. Jf. flaaka.

Flækja f. 1) Væsen som "flækjer". Saaledes: a) om Dyr, som farer vidt om (ud). b) om en kaad og uvorn Kvinde = Flikja; somme Steder: Flækje n. c) "ei Flækje te Arbeie" = Flekkja, Flængja. Tel. ØAgder. 2) gabende Saar = Flikja. Tel. (Selljor).

flækjen aj. tilbøielig til at "flækja". Tel. Agder. "Flækjen te rø(da)" = flaakjefta.

flækta v.n. (ar) gjøre Nar eller Grin ad; bruge flængende og haanende Ord; haane: haanlee. Tel. Sæt. Ma. – Flækt n. det at man flæktar. – Flækt m. og Flækte m. En som er flækten adj. el. flækteleg adj. dvs. tilbøielig til "Flækt" eller Flækting f., eller Flæktord n. Jf. flækja.

flæna v.n. blive vid og flad, "flaa" = flaana. Li. (Fjotland). – Flæn m. og Flæna f. letfærdig Person; Flane. Tel. (Selljor; Wille), Li. Ei G^øudeflæna".

Flæna f. 1) aaben flad Græsmark i Skov. Gbr. (Vaagaa, Fron). 2) se foreg. Jf. dog Fleina.

flæpa v.n. (er, te) hænge Læberne = fleipa, flipa dvs. a) flæbe, b) haangrine; haane. Ø- og VAgder. – Flæp m. Flab dvs. a) vid og sid Mund. b) mundkaad Person. Agder. Jf. Flaap. – flæpeleg adj. med sid og vid Mund; flabet. Sæt. – Flæpa f. kvabset Kvinde med lasket Ansigt. Hall. (Gol, Nes). – Flæpeandlit n. kvabset, lasket Ansigt. Hall. – flæpen adj. lig en Flæpa. Hall.

Flæpa- se flipa (i’) v.

Flær f. (er) liden tynd Skive af Træ, Blik el. Pap; særlig om navnede Mærkeplader paa Faar, Tøier, Bagage, Nøgler. Totn. Jf. Fledra, Flerra; Fla(d)r. Sv. Diall. Flar, flår, flader, d. s.

Flær n. og m. se fledra v.

flæra v. Flæra f. se fledra, Fledra.

Flæra f. 1) grund og vid, "flaa", Ting; f. Eks. Elvepram. Tel. (Bø). For Fledra? Hertil: flæreleg adj. lig en F. 2) svag Indsænkning paa Overfladen af Bjælke; maaske = Borkeslag; el. = Fløyra. Vestfold (Dramn). Se Fledra, Fløyra (Fladra). Hertil: flærutt adj. fuld af Flærer.

"flæsa v.n. (er, te) sprudle; rinde i tynde Straaler". A. Ryf. Hall. 2) strømme over en Kant; flyde som et lidet Vandfald. V- og ØAgder. "De flæste utyve Slokje"; Rbg. "Dæ flæse o fossa øve alt dæ der æ"; VAgder. – Flæsa f. en tynd men bred Strøm, som gjennem en Sprække. Hall.

Flæsa f. 1) kaad, støiende Kvinde; Flane. Li. Tel. 2) skjødesløs og urenlig Kvinde. Hall. (Gol). – Flæse m. mundkaad Person. Tel. (Vinje). Jf. dels Flaas (Fleis), dels flæsa.

Flæsa f. vid og tynd endnu vedhængende Flis, omtr. = Flæra. Ma. (Valle, Otrnes og fl.). Maaske: Flesa; se d.

flætta v.n. (ar) haane osv. = flaatta. – Flætte m. En som flættar. – flætten adj. som gjerne flættar. Rbg. VTel. I Sæt. delvis udtalt med lang Vokal og lang Konsonant: flæætte. I andre Diall. (Ryf. f. Eks.). vil det let glide sammen med fletta (ar).

Flø og Fløe n. = Dupp, paa Snøre. Smaal.

Fløaa f. fladt Skjær. Ndm. Se Fleda.

Flø(d) n. el. f. = Flaum. Sæt. G. N. flød(r), f.

Flø(d)an n. Havets Stigende; se Fallan. Helg.

"Fløde n. = Flaum". A. Nfj. Tel. Fløa f. Shl.

fløgd (øø) adj. vel udviklet; fuldt dygtig; begavet. Hard. (Odda, Ulvik, Kvamm). Ogsaa: fullfløgd. "Ein fløøgd´e Kar". Sammesteds siges "glasøygd", og endog "nøygd" for "nøgd", men bruges ikke "fløygd"; "flyvedygtig" kan hedde "fjukefærige". Dunkelt især ved sin Vokal; jf. fljo.

Fløk n. Fritten, Drilleri. Shl. Til fløkja ut.

Fløkja f. 1, Udflugt, Undskyldning, Paaskud. Mest i Fl. Hard. Til fløkja dvs. forvikle.