A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Gripjavott (i', o') m. = Lovevott. Greepjavaatt, Gbr. Oslo. Greepavaatt, Østl. (fl. St.); -vätt, Solør; Greepvaatt, SGbr. (Faaberg); Greep(p)vaatt, NGbr.

gripnaleg adj. herlig; prægtig. Nfj. (Stryn, Gloppen). "Dæ va gripnale mylljaa dei", om et elskende Par. grepnele, Sfj. (Førde).

Gris (ii) m. = Kvik, i Hestehov. Stjør.

gris (i') adj. = grisen. Mest: grees. Nfj. Sfj. Nordl. Østerd. Røros. "Greest Ty".

grisa (ii) v. n. grine, vise Tænder. Med Imperf. greis, hørt i en Æventyrfortælling i Tel. (Mo): "Fan´n spytte o greis o va so voond´e". – Ellers: griisa (er, te), A. Rbg. 2) fremvise Aabninger, være utæt. Tel. (Mo, Vinje, Tinn). "Spanni griiser". "Dynnee griiser, ho æ so bændt´e". Til "griisa, greis", slutter sig: greis adj., gris (i') adj., Grisa (i') f., grisa (i') v., grisen (i') adj., grisja (i') v., grisla (i') v.; og maaske Gris m., G. N. gríss dvs. Grineren (?tanngrisnir); (og Grisotta, eg. = Graalysing?).

grisa (i') v.n. (ar) være "grisen". Sogn (Aurland).

"Grisa (i') f." A. 2) liden Sprække, hvorigjennem Lys falder ind. Tel. Rbg. "Grisu(r) i Skjalltili".

Griseblekkja f. en storbladet Sumpplante, Calla palustris. Smaal. Rom. og Vestfold: Griiseblække; mest brugt i Flertal: "-Blækker". Griiseblækk n. d. s. Odal. Dens Blade og Rod. Griserot f., bruges til Svinefoder. Planten hedder ogsaa: "Svinerot", Smaal. (Rygge); og: "Sylteblom, Sylteblække. Syltegras, Sylte (?)", Smaal. Rom.; ("Grisesylte" er en tvivlsom Meddelelse af dens Navn i Sandsvær i Vestfold); og: "Bjønneblækker", Follo, NVSmaal.; og "Bukkeblad, -blækker", Hedm. Østerd. (Elvrom). Alle disse Navne bruges paa forskj. Steder om Menyanthes, som vel er den nærmest berettigede til "Bukkeblad, -blækker" og maaske til "Sylteblom, osv. -gras" = Saltgras.

Grisebøle n. = Grisebol. Dal.: "Griisa-".

Grisejan (ii) m. = Jan. Ryf. "Griisajan".

Grisekink (ii, i') m. en Svinesygdom, hvorved Hovedet vrides til Siden og Dyret vil gaa i Ring; se Kink. Tel. (Rauland, Selljor og fl.). ogsaa: Svinekink. 2) hos
Mennesker: Stivhed i Nakken saa man bærer Hovedet skjævt. Tel. Maaske endnu mest i Spøg.

Griseklure (ii) m. kroget Pind, "Kluure", som sættes i Tryne paa Svin. Voss, Sogn.

grisekyrnt (i') adj. om Stene med spredte Kjertler, "Kyrnor". Hard. (Ulvik). "grisekynnt" og "greese-".

Griselætre (ii) n. se Lætre. Vestfold: -leetre.

"grisen (i') adj. utæt". A. Agder (Sæt. Ma. Li.). Her ogsaa om Kar, hvorom dog mest bruges gisen. Hedder gristen Gbr. og fl. 2) utilpas; uoplagt = hiren, gisen. Østerd. (greesen) og fl.

Griserot (ii, oo) f. 1) = Svinerot, Stachys palustris. Hard. og fl. 2) Rod af Griseblekkja; se d.

grisesjuk adj. døsig, ufrisk som efter en Rus = grisen, gisen, hiren. Sogn: griisa-.

Grisestir m. ufravendt og langvarig Stirren. Ryf. "Fekk du Griisastiirn?"

Grisetro (ii) f. "Tro" for Svin. Udbredt.

grisevaksen (ii) adj. dannet som en Gris dvs. rundvoksen og med høit Bryst. Tel. – Grisevokstr (o') m. slig Vækst. Tel.

"grisgrendt (i') adj." A. 2) med stor Afstand mellem Grænderne. Tel. Dal.

Grisja? f. Kvinde som optræder med megen Støi, især støiende Lystighed. Gbr. (Lom): Greesjo. Se de flg.

"grisja (i') v.a." A. 2) "grisja ihop" sætte utæt sammen, sa det skinner gjennem Fugerne eller mellem Delene. Voss.

grisk (i') adj. = vidforoll; se griska. Hard.

griska (i') v.n. fare vidt om = grisla. YHard.

"grisla (i') v.a. 1) udsprede tyndt". A. Ryf. Røldal. "Grisla Høy; grisla utyve". 4) v.n. "grisle aavr" fare løseligt el. overfladiskt hen over noget, f. Eks. hen over Høet med en grov Rive. Tel. (Bø). 5) overhovedet: frembringe Spredthed, gjøre at der blir "grise". Ryf. Shl. Tel. Saaledes: "grisla i Treenaa", tynde Skoven; Ryf.; "grisle i Snaartane", skaffe Luft mellem Brandene, Tel. (Mo); "grisla i Høye"; Shl. 6) særlig: a) skaffe Rum og Orden til Veie; rydde op; b) være mangesidigt og effektfuldt virksom, være driftig; c) somme Steder: slaa stort paa. Hard. Nfj. Se A. 3). "Da æ G^eut som ska grisla i da!" (til a). "Han fer aa grisla her aa dar" (til b)). – 7) granske. Nhl. "grisla i Bøk´r". 8) om Tanker, Planer, som rører sig livligt og klarner. Nhl. Hard. Ryf. "Da grislar i Hove paa 'an", han omgaaes med mange og stærke Planer. "Da fer te grisla før meg no", klarne. 9) smaalee, grine saa smaat. Tel. Jf. griisa. – Overalt er Ordet hørt med "sl"; ingensteds med "tl", neppe heller med "hl".

Grislar m. En som "grislar" 6) og 7); en modig driftig og dygtig Karl (En med Initiativ og Energi). Nhl. Nfj.; Hard: -are.

grislast v.n. tyndes. Ryf. "Haare grislast".

grisma v.n. lee saa smaat og lidt haanligt, grine. Tel. (Eidsborg). "Grisme o læ". Ogsaa: "grisme seg o læ". Ikke meget brugt.

"grisna (i') v.n." A. N- og SBerg. Agder.

Grivil m. et Handyr af Drøvtyggerne med vidt udbredte Horn; især en slig Vædder. Jf. Greivil, Greive og de flg. SætB. Grivli m. d. s. SætB. – Grivle-Vedr m. d. s. SætB.: -väir´e.

grivla v.n. 1) grene sig vidt ud = greivla; ogsaa: grivle seg. Rbg. Tel. (Nissedal, Kvitseid). "De stænd äi Bjørk i Langjäis T^euni, Ho grivlar mæ s^eine Gräeni". SætB. "Väir´n grivlar mæ Honnæ". 2) brede sig (overhovedet), gjøre sig stor og vid. Rbg. "Grivle seg upp". Ma. (Holum): gribla seg. 3) blive imødekommende, livlig, lys og blid; modtage med aabne Arme. Sæt. Tel. Ogsaa: "grivle seg ti". – grivlen adj. 1) som vil vrivla (seg). Sæt. Tel.: Ma. Og: griblen og griiblen, Ma. "Räen´n heve grivlne Honn". "Aen grivlen Vair´e" dvs. som har grivlne Horn. "Han blei so gla o grivlen daa eg kaam, daa han fekk de". 2) fuld af grenede Striber og Tegninger. Ma.: griiblen.

Grivla f. 1) Hundyr med Horn som "grivlar". Se Grivil. SætB. 2) vid og gjentagen Forgrening = Greivil, maaske finere. SætB. "Der va so mangge noko Gräivla o Grivlu". 3) = Greivla. Tel. Sæt. Ma. "Ei Heiegrivle". Grivlebjørk f., Grivletoll (o') f. (-todd). Ogsaa: "Gribla, eit Grible Tre", Ma. (Bjelland, Holum). Og Griibla f. Ma. (Bjelland).

Grivle m. 1) = Grivil. 2) Karl med lange Arme og Ben som jævnlig vil være langt ud fra Kropen, = ein som er sprikjeleg laga; ogsaa: En som gjør sig bred. SætB.

grivlehyrnt adj. med "grivlne" Horn: SætB.

grivleleg adj. lig en Grivla el. -e. Sæt. Tel.

grivlutt adj. 1) fuld af gevirlignende Forgreninger, "Grivlor". VAgder. "Ait griivlutta(e) o vænt Tree". "Kraakefo^ut æ noko langt o griiblutte(-a) Gras". "Griivlutte Sky". 2) dækket med grenede Tegninger = grivlen. NMa. "Tye æ so griiblutte, dæ gjænge mæ sto^ure Graene".

"grjona v." A. 2) = eta Grjon. Ma.: gro^una. – grjaale v. se graala.

grjongjeven adj. fodret med Kornvarer. Gbr. og fl. "Groongjeven Hæst".

grjosa v.n. (grys, graus, grose o') fare sammen med en Gysningslyd; gyse = grysja. Tel. Ogsaa: grjosa seg. Infinitiv: grjoose, Mo; groose, Rauland og Kvitseid. Præs. Indik.: gryys´e (som ogsaa kan være af grysja, da dette Tel. har kun eet Y). Imperf.: grous, Mo, Vinje, Rauland, Kvitseid, Selljor, Nissedal. Supinum: grosi, Mo, Vinje; grosee, Rauland og Kvitseid. "Eg grous meg daa eg saag de stygge Saari". Og:
"De grous i meg, daa eg saag de". Jf. grysja, som er mere brugt paa de samme Steder; grøysa, grausta, grusta og fl.; Ang. agrýsan frygte; G. N. hrjósa gyse. – Grjos m. en Gysningslyd (huhh!) "Eg høyrde ein Grjoos´e". Tel. (Mo, Vinje).

"Grjot n. Stenart". A. 2) Stof; Substans; Gehalt, Natur = To; om Mennesker. Tel. Ndm. og fl. 3) stenet nøgent Parti: a) Høifjeldsparti dækket af Smaastene og Grus; Røldal. b) Samling af store Stene under eller ved Vand; et stenet Vad; en stenet Strand. Hall. (Gol): "Grjøt", "Steingrjøt".

Grod m. se Grødn f.

Grodd (oo) f. den Tid af Forsommeren da Væksten er kraftigst. Hard. (Kvamm).

"Grode (oo) m." A. 3) de første Spirer; Aarets Nyvækst. Hall. Ma. og fl. "Gro^uen æ kaamen i Mjælkjæ" (Ma.), Smagen deraf er kommen osv. Sv. Diall. groe d. s. 4) særlig: det voksende Liv af Dyr og Planter om Vaaren i Søen. S- og NBerg.

Grodesmak m. og -smok (o') f. Smag af Aarets Nyvækst i Mælk. Agder: Gro^ue.

gro(e) v., Groe m., groen adj. se graaa.

Grofsta (o') f. en Agerrude, "Teig", som man opgraver eller opspader i Sammenhæng. Tel. (Vinje): -e. El. Grovsta, som Gravst.

Grokjerne m. den Del af Kornet som udvikler sig til Spire. Shl.: Grookjedne.

"Groma (oo), gromen, gromete se Grum-.

"Gron (o') f. Mule". A. 2) afflaaet Skind af Mule. Hard. (Kvamm): "Kyragron" (aa?). 3) Flertal Graner, den taggede Mundhud hos Hornkvæg. Shl. (Etne); Grani, SHelg.; Grana, Ndm. (Tingvoll); Graani, Hall. (?Gol, Nes). Gran m. d. s. Shl. (ifølg Vidsteen). Hedder ogsaa Ganer.

grop (oo), groopleitt = grov, -leitt. STrondh.

"Grop (o') n. 1) kornet Masse". A. Innh. Li. Særlig: kornet Masse som holder paa at danne sig, af Smør, af porøs Is og frossen Jord, af Sne eller Is i Vand og dl. Tel. Agder, Rog. 3) Klumpdannelse; Grutning; det at gropa, grupa = Groping Grøyping. Tel. Agder. – Gropvatn n. Kværnevand netop tilstrækkeligt til Grutning "Grop". Li. "Grob-"; Tel.; "Grope-".

"Grop (oo) f. 2) liden Fordybning i Jorden". A. Nfj. Sfj. Jæd. 3) liden Fordybning overhovedet. Østl. "Halsgroop". Fl. Grøp´r Totn.

Grop (o') f. 1) en naturlig Rende eller dyb Fure i Landskabet, f. Eks. ved Siden af Jordrygge "Rindar"; et Bækkeleie; omtrent = Graup. Sfj. Nfj.; Sogn, med Fl. Grep´e. 2) Skure, Fals = Graup. Sæt. "Mosegrop". 3) "Graap" el. "Groop"?, Flertal Græp´r, = Groop 3). Østerd.

Gropa (oo) f. liden Fordybning = Groop. Dal.

Gropa (o') f. 1) rendeformig Indskjæring i Terrainet: a) naturlig, f. Eks. af Bæk el. Skred = Grop (o') f. Sogn (Aardal). Ogsaa Gropsa, Sogn. Jf. Gruppa, Grufs, Grups, Grofs. b) kunstig; f. Eks. af Hjul. Tel. (Kvitseid): Gropu; Tel. (Bø): Groopu. "Kjerregropu". 2) liden Fordybning overh. Rom. og Smaal.: Groopu og Groopoo. "Halsgroopu". Se A.

"gropa (o') v.a. (ar) 1)". A. Tel. (Kvitseid). 4) udhule med et Redskab; tildanne noget hult. Tel. (Sell.). "Gropa Treeskoo". 5) udhule, afmagre. Gul. og Strinda: graapaa. Mest i partic. "Hæst´n æ 'taagraapaa" = beinberr.

gropa (o') v.n. (ar), 1) bli en kornet Masse, "Grop" n.; gryne sig. Rbg. Tel. Ryf.; Hall. (ø og aa); NSmaal. SRom. Gbr. og Østerd.: graapaa. "No gropar de, no fær me snart Smør". "Smøre gropar". "Iis´n gropar". "Vegj´n gropar". "Fløyten æ graapaa". Ogsaa: gropa seg. 2) "gropa ^eut", vokse med en klumpet og svampet Vækst; om Planter, især Rodgfrugter, og Fæ og Folk. Ma. (Bjelland).

gropen (o') adj. dannende smaa Klumper el. Gryn; grynet. Sogn, Ryf. Dal. "G. Iis".

Gropevatn (o') n. se Grop n.

gropeveksa (o') v.n. vokse svampigt = gropa ut. Ma.

Gro-pigg (oo) m. første Spire paa Kartoffelknolden. Søndenfjelds.

?gropjete (o') adj. = grooputt. Sfj. (Kinn).

Gropkorn (o') n. grove Korn i Sten. SætB.

grople (o') v. = graupla. Sfj. (Kinn).

"Groprom (o, oo) n." A. Tel. Sæt. 2) godt Rum til at bruge sine Arme; Albuerum. Tel. (Selljor).

Gropsa (o') f. = Gropa 1) a). Sogn.

groputt (o') adj. fuld af "Gropor" (o'), "Kjerregropor" og dl. Tel. "Vegj´n æ g."

"Gror (oo) m." A. 6) Rodspire paa Korn og Græs. "Aal" er Stængelspiren. Shl. Ryf.

"Grorablokk(a) f." A. Ndm.

Grorhola (oo, o') f. Hulning hvori Øiet i Kartoffel ligger. Ndm.

Gros (o') f. Sygdom hos Faar og Kalve, anseet som bevirket af et Græs kaldet "Gros". Sogn (Hafslo). Er maaske ligesom "Graassa f." A. intet andet end n. pl. af Gras; se d.

grosa (oo) v.a. rose En stærkt op i Øine, prise En; takke i store Ord. Li. (Fjotland). Ikke meget brugt. "Ja menn gro^ust'an o o takt'an meg saa!" "Han kunne kje fullgro^us'an". Maaske jf. G. N. hrósa, rose (= grjosa: hrjósa = Avgramma : hrammr = gnava : hnafa); Sv. Diall. grosa, grossa, grösa dvs. smickra, krusa för. Maaske dog for grjosa, jf. grusa, grysja.

Grott (o') m. = Glytt. Hard. Hall. "Paa G."

grotta (o') v.n. (ar) = glytta. Hard.

"grotta (o') v.a. (ar)". A. Ndm. Romsd. Nfj. Jæd. 2) finde Feil og gjøre Rettelser; gnave, knurre. Romsd. (Nessæt), Ndm. (Tingvoll "grött'"). 3) være yderst karrig
paa Tiden; være utidigt virksom. Sogn (Hafslo), Nfj. (Innvik). Se grøtta, A.

Grottar m. En som er utidigt virksom. NBerg.

Grottespikar (o') m. Løftestang ved "Grottingen". Jæd.

"Grov (oo) f." A. Groo, Sogn (Aurland og fl.), Nhl. (Eksingadal), med Fl. Grøv´e.

"Grov (o') f. en udgravet Hule". A. Jæd. Dal. Ma. "Torvgrov", Tørvegrav. "Eplegrov", Kartoffelkjælder. I Ma. hedder Flertal Grøv´a, som maa være af et "Groov", hvilket efter VEgdske Lydforhold lyder "Grov" (o'), som "Hoov" – "Hov" (o'). "3) = Dokk". A. Groov, Ryf. (Suldal).

Grova (o') f. 1) en udgraven el. indskaaren Hule el. Rende i Jorden. Sogn (Lærdal); Tel. (Vinje, Selljor, Fladdal): Grovu, "Kjerregrovu" = Gropa. 2) dybt og trangt pas i Bjerg. Tel. (Selljor).

grovbroten ad. = grovleitt. Vald.: groovbrøtin.

Grovekjering (oo) f. Kvinde som ved Slagtning staar ved Bækken, "Groov", og vasker Indvoldene etc. Hall. (Hol).

grovkyrnt adj. grovkornet. Tel.: groovkynnt.

grovrisen adj. om Væv: grovtraadet og aaben. NGbr.: groovriisen (kort ii). Jf. storrisen.

Grovsisla (oo) f. liden rislende Bæk. Sogn: Groositla. Ogsaa: Groosutla, Sogn (Aurland og fl.); for -susla.

grovslegen adj. = grovleitt. "groovslegjen".

grovstelt adj. som tager Tingene grovt; ufin; grovkornet. Vald. (ØSlidre).

grovta (groofte) v.n. (ar) pynte sit Sprog, tale sirligt = knota. Østerd. (Oos, Tynset, LElvdal). Maaske fremgaaet af "grotta (oo) prale", A.; som "Ooft'" (Innh.) af "Otta". Dette "grootta" turde være en Udtaleform af "grotta" (o') at rette osv.

Grubb m. 1) en uordentlig Mængde eller Masse af Levende eller Dødt; af Fæ, Ved osv. Hard. (Odda og fl.). 2) en grovkornet og grovladen Karl. Hard.

"Grubba f. en Hulning i Jorden". A. Gul. Røros. Ogsaa: gröbbe, Gröbb', Gul.

Grubba f. Kvinde med grove, ru, Træk. Hall.

Grubbe m. 1) Mand med grove, ru og rynkede Træk. Tel. Agder, Dal. 2) mægtig Mand, Pengemand = Gubbe. Sæt. Tel. Hard. Ogsaa: "ein Grubbe Mann" (adj.) = Grubbe 1) og 2). Tel. Agder.

grubben adj. 1) fuld af smaa Ujævnheder, Hulninger og Rynker. Hard. "Fjedle æ grubbe aa ruklete aa ufjelgt". "Äen Grubbe-N^eut" = ein grubben Nut. 2) grovladen, lig en "Grubbe". Dal. Agder. Jf. grufsen, gruven.

grubbesleg adj. grovladen og grim. Li.

Grubl n. Grus = Gruvl.

grubla v.n. 1) grave i Grus eller Grums; røre; grumse. Dal. Li. "Grubla i Vatne", grumse Vandet op ved at røre i Bunden. 2) dække med Grus, gruse. Li. (Eikin). 3) om meget smaa Fisk (Sild): gaa i Vandskorpen og røre den op. Sfj. (Vevring). Maaske eet med gruvla (grøyvla); men jf. ogsaa: Grymja, grumjen, Grubb.

grubla seg og grublast v.n. blive til "Grubl", Grus; gryne sig, korne sig: om Mælk, Fløde osv. Ma. "Romen he grublast sunn", ved begyndende Smørdannelse. Se foreg.

grublen adj. gruset; grumset; grynet. VAgder, Dal. "Mjælkjæ æ grublen"; Bjelland. Se gruvlen.

Grudd m. og n. = Grugg. Hall. Sogn og fl.

grudden adj. = gruggutt; ogsaa om Luften. Hall. Sogn.

grudla v. grumse op. Li. Se grutla.

Gruffa f. 1) Fure eller liden Sprække i Træ, som efter en Beskadigelse. Tel. (Mo, Kvitseid). 2) Gruffe f. og Gruffi m. en ru, rynket, vantrivelig og klodset (livsfattig) Person. SætB. Ogsaa: "äen Gruffe Mann´e (Kjeringg)". – gruffeleg adj. lig en Gruffe 2.

Gruffebjørk f. grovbarket vantreven Birk. Sæt.

Grufs (u') f. en Klippehulning med kantede Vægge; særlig: en Hulning efter Stenskred = Gropa. Sdm. Ogsaa Grups (u') f. Jf. Grofs.

Grufsa (u') f. en liden Fordybning; f. Eks. i Huden, el. i en Bordplade. "E Loortgrufse", en slig liden Grube fyldt med Smuds. NØsterd. NGbr. 2) = Grufs f., Gropa. Sogn: "Grufsa", og "Grupsa". Jf. Gryfsa, Gryfse.

Grufsa (u') f. og Grufse el. Grufs m. en grovkornet, grovladen, raa og hæslig Person. Tel. I Sæt. VAgder, Jæd. og Ryf.: -ps-. – grufseleg adj. lig en Grufs. Tel. Rbg. Jf. Grubb, Grubba.

grufsa v.n. (ar) 1) arbeide grovt; rive Arbeide uvornt fra sig. Tel. Jæd. Ryf. Shl.: "grufse ifraa seg"; "grupsa ihop" ruske sammen. 2) grovkarde. VAgder: "grupsa". 3) "grupsa i seg", æde voldsomt. Jf. gropa, grupa, grøypa (grapsa).

grufsen adj. 1) grov og ujævn. Sæt. og fl. "Mjøli æ grupsi". "Kvennæ æ grupsæ; ho gjængge grupsi" (adv.). 2) særlig om Landskab: fuld af Ujævnheder: Huller, Kanter, Rynker; ru (ry); vild. Hall. Sæt. og fl. 3) om Personer: grovkornet og grovladen; raa, kantet og barsk. Tel. Rbg. Vald.; grupsen, Sæt. Li. Jæd. Ryf. Hard. Ogsaa: "Han æ grupsen mæ Veere", Veiret er barskt. 4) grumset; uren. Hall. Smaal.; "grupsen" VAgder. – grufsutt (og ps) adj. = grufsen. 1) 2) 4), Nfj. Hall. Smaal. "Markja æ grupsete aa full 'taa Legdeskog".

Grufshake m. enslags "Grev". Jæd.: Grupshadje (omtrent saa). – grug´e se gruv.

"Grugg m. Grums". A. Jæd. Og: Gruggje m . Helg. Ndm.; Gryggje m. Ndm.

grugga v.n. (ar), søle, intet udrette. Helg.

"gruggjen adj. grumset". A. 2) ublid; barsk; uskjøn; om Veir og Mennesker. Jæd. Dal. 3) sølende. Helg. – grule, se gryla.




Grult m. Grulta f. En som er barsk og truende i Udseende, Mæle og Ord. Li. Dal.

grulta v.n. (ar) 1) rulle med dumpt Drøn. Li. (Fjotland). "Stæen´n grulta ne-yve". 2) lyde dumpt rullende; rulle, drønne. Sæt. Li. "Toora (Toornaa) grulta". 3) buldre; ralle. Sæt. "Han grultar o lær", ler buldrende. "De grulta upp igjenom Hals´n". 4) ymte; tale saa smaat om = gryla. Li. (Fjotland). 5) være barsk og truende. Rbg. (Aamlid). "Veiri grultar". – grulten adj. især om Veiret. Jf. gryla, grylta.

"grum adj. prægtig; ypperlig". A. Agder. Særlig: artig, velopdragen. Helg.

Gruma? f.: Grooma, en liden Fure, Skure eller Sprække; f. Eks. i Jern, Mur eller Hud. Hard. (Odda, Ulvik). "Ei Grooma i Anlite". Jf. Grumma, Grubba, Gruffa osv. – groomete adj. fuld af Grumor.

grumen (oo?) adj. grumset. Voss? Stjør. Selbu og Gul.: groomjen og grummin (oo?). Jf. grymen, grymjen, Grymja; el. Isl. gróm Snaus? Et "gromen" el. "graamen" = "gropen", er meddelt; Nordenfjelds. Sv.. Diall. groma, kornet Fløde.

Grums n. Frøæg. "Poddegrums". Rbg. (Aamlid). For Grusm? se d.

grumta v.n. (ar) grynte. VAgder, Dal.

Grun (u') m. Tænkning; Spekulering. Sæt. Ma. (Aaserall). "Han æ kji go^u inni Bo^uk, men han æ so go^u i Grun´n". G.N. grunr Formodning.

"gruna (u') v.n. (ar)". A. Ma. (Aaserall); grona (o'), VAgder. 2) "graana se(g)", faa Anelse om, lægge Mærke til = hugsa, ansa seg. Helg. (Bindal). Se flg.

gruna (u') v.a. forurolige ved at vække Mistanke eller Frygt; opirre lidt; forstyrre i Hvilen. NØsterd. (Oos, Tynset, LElvdal). "Du maa itte graanaa (el. næsten grono, o') Bjønn´n, Reen´n, Buuskapn". For gruna, som maanaa (mono) for muna (Braanaa for Brune) ov. I slige Stillinger er i NØsterd. N'et r-holdigt (noget tilbagetrukket, alveolart).

"Grune m." A. Sæt. Tildels: Grone (o').

Gruning (u') f. Grublen = Grun. Hall. og fl.

Grunka f. = Grunne. Ryf. (Vass, Tarvastad).

grunnast v.n. blive grundere, ved Afleiringer. Østl. Mest: grunnas oopp".

Grunnbein m. et smalt tyndt Ben midt i Fiskens Hoved. Tel. (Sell. Grandsherad).

Grunndrætte n. Sted hvor et Grunnvad n., et mindre Vod, drages op af Søen. Oslo.

"Grunne m." A. Ma. Hard. Vestfold, Oslo f.

Grunnfall n. Søstyrtning "Fall", ind over et grundt Sted. Sfj. (Bremang).

Grunnloppa f. (Tel.) den Blok, hvori Kværneakselens Tap el. Grunnpiik m. (Sæt. og fl.) dreier sig paa en Staalplade el. Grunnskraa f. (Sæt.). Under "Grunnloppa" el. Grunnsugga f., som den oftest hedder i Sæt., ligger Grunnskid n. = Grunnskida, Sæt. Tel.; el. Grunnslaa f. A. Ndm. Helg.

Grunnmus (uu) f. = Grunnskida + Grunnsugga. Nfj. Senja.

Grunnpadda f. = Grunnmus. Ryf.

Grunnsig (i') n. sivende Grundvand. Hall.

Grunnskid, Grunnskraa, se Grunnloppa.

"Grunnslod f. 1)" A. Romsd. og Innh.: Grynnsloo'na, bestemt.

Grunnsugga f. = Grunnloppa; se d.

grunnsvolten adj. skrupsulten. Dal. (Hæskestad): -sultin og svultin.

Grunntak n. 1) et Tag eller Greb under Tyngdepunktet af en Ting som skal rokkes eller løftes. Sæt. "Faa Grunntaki paa Stäen´n". 2) Rede el. Greb paa Tingens dybeste Grund el. inderste Sammenhæng. "Sl^eike vi have upp Grunntaki i alt". Sæt.

Grunntraad m. Kantereb langs Fiskergarnets nederste Kant eller Grunn m. Shl. Rog.

Grunnsla f. = Grunne. Tel. (Sell.; Wille).

"grupa v." A. grjupe, NVTel. gruuba, Li. Dal. 2) "Dæ graub (p) paa Iis´n", Isen traadtes delvis igjennem og blev til "Grop".

Gruppa f. en dyb men ikke vid Hulning; f. Eks. i Træstamme som har faaet Skade, i Bjerg, i Vei. Sæt. – grupputt adj. "Bergji æ grupputte". Sæt. Jf. Gropa, Grubba osv.

Grups, Grupsa, grupsa se Grufs.

"grus (uu) adj. stolt, prægtig". A. Vestfold, Hard. Shl. Voss, Sogn. – gruuss d. s. Vald. (Vang). – grust (u') d. s. Sogn (Aurland). "Aen grust´e Kar".

Grus m. = Grusar; se grusa. Ryf.