A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

grusa (uu) v.n. (ar, a og te), tage store Tag; være dristig og foretagsom; drive paa; slaa stort paa; bruge store Ord. Rogaland. "Dei gruusa i dæ stora Maale", de driver, tager, alt i det Store. "Gruusa aa byggja". "Gruusa aa ta opp Myrar". "Han gruuste paa, gruuste svært mæ Joræ (-o, -aa)". Ogsaa: grysja se d. Rog. – Grusar m. og Grus m. En som grusar. Rog.

"gruseleg adv. forfærdelig". A. Nfj. Li. Sæt. Tel. Røldal, Nfj. grussele, Ndm. – gruselege adj. overordentlig; "g. sto^urt". Sæt.

grusen (uu) adj. 1) tilbøielig til at grusa, se d. 2) om Veir: barsk, uhyggelig. Rbg. (Aamlid), Sogn (u'?).

grusjen? adj. om Veir: truende, skummel. Sogn. "Da seer grusje ^øut mæ Veere". Maaske "gruskjen".

Grusl (u') n. Æg af Vanddyr. Ma. Se Grutl.

gruslen adj. = ruskutt. Hall. (Aal, Nes); gruhleen, Hall. (Gol). Se Grutl, grutlen. Dette og det foreg. kunde dog hænge sammen med grusen, Grusm, grysja.

Grusm (u') n. 1) grovt Grums = Grugg. Ma. Rbg. 2) Æg af Vanddyr. Ma. (Halsaa, Øyslebø). "Poddegrusm, Skjebbegrusm". 3) noget som er grovstilket; grovt Straa eller Lyng. Li. SætB.




grusma (u') v. (ar) 1) grumse. Ma. (Bjelland). 2) tee sig som en Grusma; opføre sig grovt og raat. SætB. Tel. "Grusme i seg", æde hæsligt. Disse Ord synes hænge sammen med grusen, grusa, grysja.

Grusma f. en stor, grov, raa, barsk, skummel Kvinde. Tel. Sæt. Rbg. Ma. – Grusme m. d. s. om en Mand. Tel. – grusmeleg adj. lig en G. Tel.

Grusmegras n. grovt Græs. Sæt.

grusmen adj. 1) grumset. Ma. 2) grov; grovstilket; som Grusm. Li. SætB. "Haalm´n æ grusmen o grov´e". "Grase æ grusmi". 3) hæslig som en Grusma. VAgder, Sæt. Tel. "Grusmen o usøynlig", Li. "Grov o grusmen". Ogsaa: "grusmen i Veere".

Gruss m. en grovkornet, ru, barsk og frastødende Person. Hard. Grusse m. d. s. Li. (Bakka). – grusseleg og grussen adj. lig en Gruss. Ogsaa: "grusse Veer". Hard. Li. Jf. grysja, grusen, gruseleg osv.

grust (u') adj. ypperlig = grus. Sogn.

grust (uu) adjv. storartet; ypperligt; n. af Grus. Gbr. Shl. og fl. Vi hadde dæ g.".

Grust (u') m. 1) barsk Myndighed; Skræk som staar af barskt og dominerende (revsende) Væsen; Tugtemester-Autoritet. SætB. Tel. (Vinje). "De stænde slik äen Grust´e av 'an". "De fygjer Grust´e mæ 'n". 2) en myndig Tugtemester. Tel. (Nissedal, Sell. Raul.). Gruste m. d. s. VTel. (-i).

"grusta (u') v.n." A. (ar). Voss: "grusta itte". gruste seg d. s. Rbg. Tel. (Nissedal, Moland og fl.). 2) tumle, larme = rusta, styra. Voss. Jf. grausta, grøysa, og flere grus-.

Grustak (uu) n. Sted hvor Grus tages.

grusteleg (u') adj. barsk, lig en Gruste. Tel.

grusten (u’) adj. 1) barsk og revsende. Tel. Rbg. 2) om Veir: kold og raa, bister. Tel. Rbg. Li. Dal. Røldal, Voss. – Grustevedr n. bistert Veir. Tel.

gruta (uu) v.a. (ar) røre op Grums; gjøre uklar. Hard. og fl. – gruta paa v.n. blive skyet. Tel. A. Grutevedr n. skyet Veir. Tel. (Veir, Veer, Væ).

Grute (uu) m. Skybanke. Sæt. "Skj^uygr^euti".

Grutelyse n. grumset Tran. Sdm.

Grutl (u') n. 1) Grums; Grus, Smaastene. Li. Dal. Jæd. Hard. Nhl. Ogsaa: Grytl se d. 2) Æg af Vanddyr. Nhl. Li. "Poddegruutl", Li. "Paddegrutl", Nhl. Gruusl, Ma. "Skjebbegruusl". Og: Kruusl, Ma. Jf. Grut; grutla; men se Grusl, gruslen.

grutla v. 1) grumse. Jæd.: "grutla opp"; Li.: tildels grudla. Maaske til Grut eller Grudd. 2) male grovt; grutte. Hall. (Gol). 3) arbeide raskt men skjødesløst; faa istand til Nød. Hall. (Gol): "gruhle dæ te".

grutlen adj. 1) om Overflader: ru, ujævn, knudet. Hall. (Gol): gruhleen. 2) grovmalet, grov; om Meel. Hall. 3) grumset, gruset, smaastenet. Om Veiret: uklar. Li. Dal. Jæd. Hard. Nhl. I Li. (Fjotland) tildels: grudlen. 4) uhyggelig at see til: barsk, uryddelig, omtr. = ruskutt; om Folk, Veir, Hus. Hall. (Aal, Nes): gruslin, se d.; Hall. (Gol): gruhleen.

grutlutt adj. grumset; gruset. Li.

grutt adj. med vrede, vrantne, Øine = gretten i Auga. Smaal. (Rygge). grøtt d. s. Smaal. (Trykstad og fl.). Se flgg.

grutta v.n. (ar) 1) grynte; knurre. Dal. "Griisn grutta ette Mad". 2) have et vredt vrantent Udtryk i Øinene; se (stadigt) sur ud. Tel. (Vinje, Laardal, Kvitseid, Sellj.).

Grutta (u') f. en Aabning saa en Dør staar paa Klem, "Grutt". SætB. "Ei Grutte paa Dynnæ".

"gruv adj.". A. Rbg. Ned. Hard.; gr^øug´e, Li. (Kvin). – gruvvaksen adj. "gruv" af Vækst. Li. SBerg. gruuvoksen, Nhl.

"gruva v. 2) grue". A. gruu(v)e se(g), Østl.

"Gruva f. 1.: aa Gruva". A. "Paa Gr^eu'um" VAgder; "paa Gruv" SHelg.; "dætte (liggji) i Gruvo", Hall.; "i Grue", Hadeland. "Liggje gruve" (adv.) Vald. Land; "ligge grue", Follo, Vestfold. "Eg valt fram grue", Nfj.

gruvaksla adj. med fremadbøiede Skuldre. Hard.

gruvall adj. tilbøielig til at grue. Østl.

Gruvebedde m. se Bedde.

Gruvedrykk m. Duvedrykk. Shl.: Gruue-.

Gruvegris m. Gris som ligger meget i Ildstedet; spøgende om Folk. Tel.

Gruveruka (uu) f. En som gjerne sidder og døser bøiet over Arnen. Tel. (Kvitseid, Selljor, Vinje). Jf. ruka.

gruvherd adj. = gruvaksla. Ma.: gr^euhørd.

Gruvl (u') n. 1) grovt Grus. Rbg. Grubl Li. Dal. 2) et ujævnt: stenet, knudret, hullet Sted el. Parti, f. Eks. af Vei, af Vadested.Vald. "Staengruvl". Gryvle n. d. s. Hall. Jf. Sv. Diall. gryvvel dvs. små gropar.

gruvla (u') v.n. 1) kravle, krybe. Innh. Namd. "Han ligg aa groovle aa ska kaamaa sæg oopp". G. N. grufla kravle. "2) rode, grave; gruble". A. Hall. Rbg. – gruvlen adj. tilbøielig til at gruvla. – Gruvling f. det at gruvla. Hall. osv. Jf. grubla.

gruvlegrupa, gruvlegrøypa, gruvlemala v. male grovt, male som man maler Malt. Rbg. Se flg.

gruvlen adj. til Gruvl, Grubl: gruset. Rbg. grublen, se d. VAgder. Ogsaa: grov- el. rundmalet om Malt, Mel, Kaffe osv. Rbg. "Mjøli æ gruvli". "Graut´n æ gruvlen". Maaske ogsaa "gruven", Rbg. Jf. gryvjen. 3) ujævn; om Terrain. "Gruvlen Botn". "Gruvle Beite". Rbg. Shl. og fl. – gruvlutt adj. = gruvlen. Vald.

Gruvul m. en bredskuldret, ludende, "gruv", Mand. Tel. (Moland, Vinje): Gruuvuli. Se Gryvil.

gruvvaksen, gruuvoksen se gruv.




grydla v.a. og n. 1) gjøre grumset, plumre. 2) bringe En i Misstemning. Dal. (Sokndal). Jf. grudla, grutla, Grudd osv.; grytlen.

grydlast v.n. blive uklar. Dal. (Sokndal). "Dæ grydlest (ast?) opp i Veere", Veiret blir uveirsligt. – grydlen adj. uklar.

Grydn f. Morgengry. Ma. (Bjelland). Kun i bestemt Form: Gryydn´æ. Vel nyt.

Gryfsa f. Fordybning mellem Stene. Hall. (Gol). Jf. Grufsa osv. G. N. gryfja Fordybning i Terrainet.

Gryfse n. a) et ujævnt, stenet og hullet Stykke Land med mange opstikkende jordfaste Stene. b) et grundt stenet Parti i et Vandløb. Hall. (Aal, Gol). Jf. Gryfsa osv., Gruvl. – gryfsutt adj. om Landskab med Gryfse.

Gryggje m. = Grugg. Ndm.

Gryl (yy) n. (og m.) 1) Grynt. 2) En som stadig "gryler" dvs. klager, knurrer og skjænder; et "Husgrin". Li. Dal. VTel. (Moland). 3) et Ymt, svagt Rygte. Ma.

"gryla (yy) v.n. grynte". A. Sæt. VAgder. gruule, d. s. Vald. 2) klage, knurre; skjænde, skrubbe. VAgder, Dal. Ryf. "Gryyla o skjæmma". "Gryyla ette Bodnan". 3) = storgraata. Helg. Vesteraalen. Ogsaa: ryle. Nfj. 4) være altfor travl (gridug); ligesom graula, graala, græla. Ma. (Øvrebø, Bjelland). "Gryyla upp(e) tiilig um Morraan'n".

gryla (yy) v.n. (er, te), være krumrygget; især: holde sig (gaa, staa, sidde) krum = kryla. Voss, Nhl. For gryvla? Jf. dog gryltvaksen. – grylvaksen adj. krumrygget af Vækst. Sjeldnere end kryl-.

Gryle m. En som gryler 4). Ma. "D'æ aen Gryyle, han æ uppe mest heile Net(t)an".

grylen adj. 1) tilbøielig til at gryla, se d. 2) bister; om Folk og Veir. Hard. Ryf.

grylta v.n. (ar) 1) grynte = gryla. Sæt. Li. Røldal. 2) rulle med dump Larm (med maaske svagere Larm end grulta). Li. (Fjotland). "Stæen´n grylta; Tornaa grulta".

gryltvaksen adj. meget høirygget; næsten puklet. Nedre Tel. Jf. skrylt-, kryl-.

Grymd f. Herlighed; Prunk, Stas. Til grum. Shl. (Etne, Fjellber). "Paa Grymdo", paa høieste Mode.

"grymja n. grynte". A. Voss, Sogn.

Grymja f. sammenrøret Masse; stor Røre, især af Sne og Grus. Sogn (Vik, Fjærland og fl.). – grymjen adj. grumset, røret. Voss. Og: grymen. Se grumen.

grymta v. grynte = gumta. Li.

"grynna v.n. (er, te), 1) naa Bunden". A. Hard. Sfj. "2) vade møisomt i Sne osv." A. Eg.: naa Bunden af noget man vader i. Tel. og fl. "Hest´n grønner i Snjog´n". Ogsaa v.a. med Imperf. "grunde"; i Sfj. (Askvoll). "Han grunde Snø´n". 3) arbeide med Benene; sparke, tumle. Ndm. "Lijja burt i Sænj´n aa grynn", om Børn. 4) blive grundere. Sfj.

grynna v.a. (er, te), 1) bringe ned til Bunden? 2) grave ned; trykke ned; kue. NGbr. (Lom, Vaagaa). "Neegrynnt", kuet, nedtrykt. "Grynne Plog´n", trykke Ploven ned paa dens Side, saa den ikke pløier. 3) grynn(a) se(g) fram, arbeide sig møisomt frem. Helg. (Vefsn) 4) "grynne ein Aakr", grundpløie el. grundgrave. NGbr.

Grynning m. Fisk som søger Bankerne. Jæd.

Grynnska f. = Grynna, Grynnsla. Sogn.

"grypja v.a. (gryp, grypte) knuse grovt". A. Ryf. Dal. Jæd., tildels: grybja. 2) gjøre det første, forberedende, grovere Arbeide; særlig: karde første Gang = grufsa, grøypa. Shl. Nhl. Ogsaa: grypja, grupte, grupt.. Nhl. Shl. Rog.

grypja v.n. (gryp, grupte, grupt) om Iis og frossen Sne, som delvis gjennembrydes af Foden og falder i Klumper og Grus (Grop) = grupa. Rogaland; Ma. (her ogsaa "grypte, grypt"). "Iis'n gryp´e" og "grøp´e". "Dæ grupte paa Iis´n". – grypjast v.n. (gruptest) d. s. Rog.

Grypja f. 1) en klumpet Røre = Greppa. Tel. (kun hos Svein.). 2) uordentlig Masse. Sogn (Fjærland).

grypjeleg adj. grovt og klumpet dannet (voksen). Tel. (Vinje og fl.).

gryseleg (yy) adj. = grysjeleg. YNfj.

grysen adj. 1) om Mel: grovmalet, skraaet. Li. (Eikin). 2) om Luften, Veiret: graa og kold, barsk. Li. (Fjotland). For grysjen.

"grysja v.n. gyse". A. Gbr. Tel. Sogn og fl. Se grjosa. 2) tale barskt; skrubbe, osv. = grausta, grusta, grøysa. Ryf. "Grysja ette Ongadne". 3) tage store Tag, slaa stort paa, bruge store Ord = grusa. Rog. "Han grys´e paa aa arbeiar". 4) tygge (æde) voldsomt og hørligt. SBerg. Ogsaa v.a. "Han gruste i seg Mat'n".

?Grysja f. Gysen. Li. (Fjotl.). Usikkert.

grysjall adj. 1) om Luften: som fremkalder Kuldegysninger. Sæt.: grysjaale; Follo og Vestfold: grøssal. 2) som lider af Kuldegysninger. Vestfold.

"grysjeleg adj. gyselig". A. Tel. Li.

grysjen adj. som let vil grysja. Gbr. og fl.

"gryta v.a. (er, te) kaste, slænge". A. Ryf. Romsd. Ndm. Vald. "Han gryytte Leist´n ette dei". "Gryyte aen i Køll"; Vald. 2) v.n. og a. kaste gjentagende med Stene el. dl., bearbeide med Stenkast; stene. Oprindeligere Bet. Nhl. Voss, Ryf. og fl. "Gryyta Stein, Snjobadl"; Nhl. "Gryyta paa Buskapn". "Han gryytte ette Smalen". Ryf. Ogsaa Imperf. grutte, som af et grytja. Ryf. 3) kaste om hinanden, som under Søgen; rode. Helg. og fl. "Gryt(a) upp Sængjee". 4) sætte i svær Fart; slænge. Ndm. "E gryytt'n i Væg"; Ndm. 5) v.n. sætte afsted. Nhl. "Han gryytte paa".

gryta v.a. og n. (gryt, graut, grote) 1) kaste, især Stene. Helg. (Nesne, Alstahaug). "Han
kasta aa gröut; har gröt(t)e". 2) slænge om sig store Ord; tale høit og dominerende; braute. "Han gryyt Oor (Ool)". "Han stoo dar (dær) aa gröut 'tur sæg". Ogsaa: "Da gryyt stoore Ool (Oor) 'tur 'an", der vælter store Ord ud af ham. Helg. (Vefsn, Herøy). Ordet er vel en ny Tildannelse af gryta, grytte. Jf. grauta.

Grytebein n. = -fot; -halle f. = -hodda. Vestfold.

gryten (yy) adj. ufornøielig; vranten, sur. Hard. (Jondal). Til Grut n. el. til gryta?

Grytepylsa f. en Ret af Gryn og Flesk som steges sammen i Gryde. Ringerike.

Gryterim (yy, ii) n. Sod paa Gryde. Sæt. Li. G. N. ketilhrim. Ogsaa: Brand i Sod paa Gryde. Se rima.

Grytl n. Smaastene, Grus. Hard. (Røldal). – grytlen adj. smaastenig. Hard. (Røldal), Shl. "G. Veg". Se Grutl.

"grytt (yy) adj. stenig". A. om Jordsmon med meget tyndt Muldlag over "Aur´n". Nhl. 2) forhaanden i stor Mænge? overvættes. Hall. "D'æ gryytt, te all den Maur´n her æ", det er umaadeligt hvor mange osv.

Grytt m. vranten, sur Person. Hall. grytten adj. omtrent = gretten. Hall. Hard. Jf. grutt, grutta.

gryttande adv. (og adj.) overmaade; overvættes. Hall. G. mykjy".

Gryvil m. 1) = Gruvul. Tel. (Selljor). Gryvyle, Tel. (Raul.). 2) En som gaar omkring ludende og skulende, og rodende efter noget han kan faa skjænde over; et "Husgrin". Tel. (Moland, Vinje, Laardal): Gryvyli. Sandsynligvis eet Ord; men dets Bet. 2) er vel fremvirket ved gryvla og gryla. "Gruvuli" bruges maaske med samme Bet. – gryvleleg adj. lig en G. Tel.

?gryvjen adj. om Jordsmon: fuld af grovt Grus; smaastenig. Jæd. G. N. gryfja, Ujævnhed (Fordybning) i Terrainet. "Gryvjane", Stedsnavn; Jæd. Jf. Gruvl, Grubb osv.

Gryvla? f. en dyb vild og stenig Bjergkløft. Ndm. (Sunndal, Tingvoll): Grøvl' (el. ö?). "Grøvlnibba", en Bjergtop i Ndm.

Gryvle n. 1) et stenigt, ujævnt Sted = Gruvl, se d. Hall. (Nes og fl.). 2) en stor ujævn og forreven (lurvutt) Tingest; f. Eks. en opvæltet Rod. Tel.

gryvleleg se Gryvil.

gryvlen adj. 1) tilbøielig til at gryvla (rode). Tel. 2) fuld af Ujævnheder, dels Smaahuller, dels Knuder, dels løse Stene; om Mark. Hard. Dal. "Gryvlin Aak´r". Til Gryvle. 3) fuld af grovt Grus. Dal. 4) grumset, uklar, om Luften; om Humøret: ilde tilpas, uoplagt. Shl. og fl. "Han æ gryvlen mæ Veere".

gryvlutt adj. = gryvlen. 2) Hall. Hard. Dal.

græ adj. lysten; med livlig Appetit; neppe fuldt saa stærkt som "graadig". Ryf. Shl. Hard. – græen d. s. Li. Dal. Hard. "Massgræen", madlysten. Dal. – græ-ug d. s. Ryf. Shl. – Græ n. se Gren.

græ og græa v. (grær, grædde, grætt; og ar) æde voldsomt og i Flæng, især umoden Frugt.. Hard. Shl. Se de flg. – Græbjørn m. Slughals. Hard. og Shl. (dn).

Græa f. Anfald af Raseri el. vild Smerte, mørk og vild Energi Li. (Kvin). "Han fekk slik Græa paa seg".

græa seg v. (ar) yttre vildt og mørkt Mismod; give Græmmelse (Harme, Samvittighedsnag) Luft paa en vild kynisk Maade. Tel. (Vinje, Rauland). Jf. græast.

Grædn? f. = Graalysing. Dal. (Hæskestad). "D'æ i Grædn´æ". Jf. Grydn.

Græe m. (og n.?) mørk og vild Harme som kommer frem i Kraftudfoldelser; oftest: Blanding af vild Græmmelse (Anger) og vred Trods; trodsig (aktiv) Fortvivlelse. Tel. (Rauland, Vinje, Mol. Laardal), Sæt. VAgder. "Han took paa o drakk i Græe". "Eg arbeidde i Græe". – Græe, Genetiv eller adj., om Kraftudfoldelser som foregaar i vild Græmmelse og med fortvivlet Energi osv. Agder, Tel. "Eit Græe Hopp", et fortvivlet Hop, som skal redde Livet. "Ein Græe Kar´e", En som tager "Græe Tak". Ogsaa: Græehopp n., Græekar m., Græetak n. og dl. Og: Græhopp osv.

græeleg(e) adj. og adv. 1) slugen, graadig. Hard. 2) fuld af "Græe"; med fortvivlet Kraftanspændelse. VTel. "Hest´n sprangg so græelege". "Han skreik græelege". Forklares ofte ved "hækjelege" og har som de foregg. (fra græ) maaske Sammenhæng med Graade; se Graae(-Kar).

Græhug m. svær Madlyst. Dal. (Hæsk.).

Græl m. vældig Kraftudfoldelse; yderste kraftanspændelse. Ryf. Hard. "Han took paa av Grædl", af al Magt. Se græla.

Græl n. Vindpust som kruser Vandet. Berg.

"græla v.n. (ar) blæse lidt". A. Shl.

"Græla f. 1) Blæst osv." A. Ryf. Hard. "2) skyet Luft". A. Ryf.: letskyet.

græla v.n. og a. (er, te; og ar?), 1) udfolde megen Kraft, tage store Tag; særlig: æde voldsomt, sluge. Hard. Shl. Jf. graala, og græa (Graal, Graade, osv.). 2) knurre, være vranten; yppe Kiv. Østerd. Helg. Hadeland. Jf. graala. Sv. gräla, kives. Maaske (ialfald) i denne Bet. eet med græla, blæse. – Græling f. det at græla; særlig: Knurren, Vriden paa Ord. Hadel. og fl.

grælen adj. 1) om Luften: graa, fugtig og vindig; graakold, sur. Gbr. Hall. Land, Totn, Modum, Vestfold. "hardgrælen, kaldgrælen". 2) vranten, især form. Idebefindende. Østerd. Helg. Østl. 3) gridsk; nærig; altfor travl = graalen. Vald. I grælen stikker vel mere end eet Ord, særlig hvis græla er mere end eet.

grælug adj. gridsk osv. = grælen 3). Vald.

grælutt adj. = grælen 1) og 2). Totn, Hedm.




"græma v.n. (er, de) gramse; drive paa". A. Tel. (Selljor, Raul. Mol.), Ma. (Øyslebø, Bjell.), Li. "Han græmde o kloorde". Jf. grama, gramsa. Ogsaa: græmma (te), Ma. (Vigm.). Jf. kremma, kræma, kreema.

Græma f. maaske kun i Flertal: Græmor, svær Kraftanvendelse, Driven-paa. Tel. "Kaama fram mæ Græmur", komme frem idet man "græmer paa".

Græma f. og Græme m. En som driver paa, "græmer paa"; en kraftig og yderst driftig men noget hensynsløs Person; en River. Tel. (Mo, Vinje, Raul. Mol. og fl.). "Ein Græmi (-ee) te kvea, arbeie, slaast". "Ei Græme". Ogsaa: "ein Græme Kar´e", Genetiv (adj.), og ein Græmekar. Tel.

græmeleg(e) adj. og adv. lig en Græma; rede til at g.; kraftig men noget voldsom; rivende. VTel. "Langge græmelege Armar", "Han sprangg so græmelege". "G. stort; g. styggt", overvættes. græmmeleg d. s. ØTel. (Lunde).

græmsa v.n. og a. gramse = græma. Voss. "Han græmste itt'ono". Jf. gramsa.

"græsa v.n. (er, te)". A. 2) tale i en bidsk Tone; skrige hvast i. Tel. (Vinje, Mo, Laardal, Bø). – græsen adj. barsk, bister. Om Luften og Folk. Tel. (Grandsherad, Bø, Lunde,, Mo, Vinje), Num. Noget ligt er gnæsa, gnæsen.

græsk adj. = græsen. Tel. (Raul. Selljor).

græ-ug adj. 1) ivrig; driftig. Dal. (Hæskestad). "Græug paa Arbei". 2) = græ. Ryf. Shl. Jf. græa og flgg.

Grøbbe,Grøbb' f. se Grubba.

Grøda f. græsrig Plet = Grøde n. Ndm. (Rindal, Surndal, Stangvik, Halse), i den uregelmæssige Form: Grøaa (kort ø).

Grødd f. 1) Groen, Vækst; den Tid da det groer raskest = Grodd. Tel. (Selljor, Bø, Nes), Bamle. 2) det groende; de første Spirer; den unge Ager og Eng = Grode. Tel. (Moland og fl.).

Grøde m. = Grode, Grodesmak. Ma.: "Grøe".

"Grøde n. 2) Aarsvækst; 3) Æt, Slægt osv." A. Sogn, Vald. "Ait Stygga-Grøe", en daarlig Æt; Sogn.

Grø(de)fura f. og Grø(de)toll f. kraftigt voksende Fyrretræ. Ma. (Holum, Finnsl.).

Grø(de)skog m. = Vokstrskog. Li. (Eikin).

Grø(de)svedr n. = Grødevedr. Tel. (Nissedal) og Rbg. (Aamlid): Grøsveir.

Grø(de)vokst m. kraftig Opvækst. Ma. Og: -vekst, Ma.

Grøding f. Voksen, Væksttid = Grødd. Dal.

Grødn f. Groen; det Spirende = Grødd 1) og 2). VAgder. "Sleppa Buye paa Grødn´æ"; Hægebostad, Fjotl. "Dæ kaam äen Flaaum mitt i besta Grød´naa"; Vigmostad, Øyslebø. Ofte i bestemt Flertal: Grød´nan, Li. (Nes, Kvin); Grøt´nan, Kvin. "Mitt i beste Grøtnan". "Grødnan æ for sterke for Kyra". Dette "Grød´na seer ud som et Flertal af et "Gro(d)" m., G. N. gródr; ligesom "Kron" (for Kro), pl. "Krød´na", bestemt "Krød´nan"; "(L)jaa m. Jæd´na, Jæd´nan"; "Glo(d) m. Glød´na", "Straa n. Stræd´na"; VAgder. Af dette "Grød´na" turde være fremgledet et Ental Grødn f. Ogsaa: Grøn´æ f. defin. Ma. (Bjelland, der hvor "Glo" har i Fl. "Glø´na"), Sæt. (Aardal). Og: "Grøndnæ"? Fjotland. Se ogsaa Grønd; Grydn.

Grøft f. Gravsted = Greft. ØTel. (Gjerpen).

Grønaal m. hvidgrøn hvirvlende Vandstribe. Helg. Salten, Vesteraalen. "Han sigld' saa da stoo rett Grønaalen ett 'aan". Vel til "Aal", Stribe; men "Grønaal" bruges ogsaa om et Vandfalds hvidgrønne Masse.

"Grønd f. Grønhed, Græsvækst". A. Vækst(-tid) = Grodd, Grødd, Grødn. VAgder (Aaserall, Grindeim, Fjotland, Kvin). "Vil du slaa (slaatra Kyyræ) mitt i besta Grønd´æ?" "Grønd´a", Kvin: "Grøn´æ" Ma. (Bj.), se Grødn; Grønn´a, Ma. (Otrnes, Øvrebø).

"grønheisa v.n. = grønhæsa". A. Agder.

Grønkn f. den Tid da noget grønnes, "grønknast". Ma. (Bjelland, Grindeim, Finnsl.).

grønkna og grønknast v. n. grønnes. VAgder, Dal. (Hæskestad).

Grønsaapa f. Grønsæbe.

Grønskul ("tykt" L) m. = Grønskur. Busk.

Grønskurd (u') m. Nedskjæren af umodent Korn, især af "Sidrune". Gbr. (Øyer, Vaagaa). "Skjera G.".

Grønspett m. = Grønspetta. Busk.

Grøntrevekkja f. = Grønspetta. Ndm. STrondh. (Uppdal). – Grøntrevekk(j)are m. d. s. Ndm. (Surndal), Uppdal. – Grønetorkjedl m. d. s. Voss.

Grøte n. 1) Stof, Substans = Grjot 2). Sogn. 2) Slibestensmel. Hall.

Grøvl se Gryvla. grøvle for grøyvla. Romsd.

Grøyft f. stor Rende el. Fure i Bjergside, efter Skred eller Forvitring. Sogn (Lustr, Lærdal). Jf. Grøypa, Gropa osv.

Grøyp f. et noget dybt Spor, som af et tungt Dyr i Sne. Voss (Eksingadal). "Eg seer Groypena itte Bjødn". Sammesteds: "Mykjagraip". – Grøyp m. se grøypa.

"grøypa v.a. (er, te) 1) false". A. "Grøype i Ho^upi", false sammen. SætB. "2) grutte Korn". A. Hall. Shl. Jæd. Gbr. "3) karde osv." Om den grove første Kardning. Shl. Ryf. Hall. Jf. grufsa. Om at røre sammen, blande grovt; Hall.? se Grøypa. 4) tage til sig klumpevis el. i nogen Mængde; gramse; æde voldsomt. Nhl. Shl. Sogn, Jæd. Tel. "Skod´n grøype(r) Snø", Skoen tager ind Sneklumper (over sin Kant). "Han grøypte fudle Nevane mæ Sand". "Grøypa i Sand´n". "Grøype i seg". 5) v.n. danne Klumper; volde Klump-Dannelse, røre. Rbg. (Evje). "Hest´n grøypte i Snø´n, so eg nær ikkje hadde kaame fram". grøypa seg = gropa; om Fløde og dl.
Vestfold. 6) gjøre kraftigt men grovt Arbeide; rive Arbeidet fra sig; tage store Tag; saaledes ogsaa: gaa med lange Skridt. Shl. Nhl. Hall. Tel. – Grøyp m. og Grøypar m. En som grøyper; = Rivar. Hall. og fl.