A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"kleisen adj." A. 2) sødtalende. Hard. og fl.

kleisp adj. = kleis. Helg. klæsp,. Namdal. Maaske et Sammenglid af kleis med lesp. (Ang. wlisp). Et "kleipa (kleispa)" v.
være sødtalende "kleipen", synes dog at findes i Sdm. (Vanylven).

kleistra v.a. knuse et organiskt Legeme, saa dets bløde Indhold presses ud = klistra. Hard. "K.- Bær, ei Podda, eit Lemænde".

"Kleiv f." A. Kløyv, Smaal.

klek (e') adj. 1) ikke fæstnet i Væksten; ung, saftig løs og myg; noget svampet; = kløkk. Tel. (Mo, Vinje, Rauland, Kvitseid, Selljor), Sæt. Ogsaa: kleek? (Wille: klæk). Se klæk, kløkk. 2) om Personer d. s. dvs. svag paa Grund af Ungdom. Tel. Sæt. 3) blød, svag; om Egredskaber. Tel. "Kniivn æ kleke". 4) om Jord som er fed og som derfor afgiver "klekt" Græs. Tel. Sæt.

klekfødd (e') adj. fodret saaledes at Væksten er bleven rask og lidt svampet (svag). Tel.

kleklend (e') adj. om Jord = klek. Tel.

klekkja v.a. (er, te), faa en Legemsdel klemt imellem haarde Ting, saaledes at den underløber med Blod. Hard. Sogn. "Han klekte Fo^ut'n imydlo to Stäenar". Og: klekkja seg v. faa et sligt Klem. "Klekkja tee äen", slaa til En = klemba til. Jf. tviklekkja; klakka, kastrere ved Knusning; G. N. klakksárr, saaret til Skade.

"klembra v. klemme A. Sfj. (Jølstr).

Klemma f. en Halsesygdom hos Svin; den kureres formentlig ved Enebær: Klemmekorn n. NBerg. Ogsaa: "Svinaklemme".

Klemstre n. et meget trangt uveisomt Pas = Klombr. Agder, Tel. Ogsaa om et smalt, lidet passabelt Sund; Tel. (Rauland). – Klymstre (y' og ø) n. d. s. Rbg. (Mykland, Evje), Ma. (Hægel.). Klymstr f. d. s. Li. (Fjotland). Dette Y og Ø tør være smittet over fra Glymstre (el. Klymre).

"klen (ee) adj. tynd, smal, spæd". A. Jæd. Hall. klin (i'), ISogn (Aurland og fl.); som "klinkast, Klinlegg". "Ait klint Lamb".

"klengja v. 2) klatre". A. Gbr.

Klengja f. En som overhænger og forfølger især med "Klengjeord". Tel.; Østl.: Klænge. Klængjemeis m. d. s. Tel. Østl. Klængekjælke m. d. s. Hadeland. Klængkrook m. d. s. Rom. Klængkösö (omtr. el. -kösu) f. d. s. Østerd. (Rendal); se Kosa, en Visk.

Klenlegg (ee) m. Smalbeen. Hard. Sogn. Klinlegg (i'), Sogn, Sfj. Kleenarlegg Shl. (Fitja).

"Klepp m. 1) Klump". A. Gbr. Ma. Oslo. G. N. kleppr. I Sogn: en sygelig Klump mellem Muskeltrevlerne. "3) Kølle med en Hage osv." A. Ndm. Sogn, Shl. Ryf. 4) kort Tømmerhage ved Tømmerkjørsel. 5) Melbolle. Stjør. Kleppmat m. Bollemad; Kleppsup(a) f. Stjør. Kleppmjølk f.

"kleppa v.a. (ar), 1) indtage Fisk med Klepp". A. Ndm. Sogn, Shl. Ryf. "2) flække osv.". A. Helg. Salten.

kleppa seg v. (ar), danne Klumper; hænge ved i Klumper. Ma. Gbr. "Graut´n kleppa seg". "Snø´n kleppa se oonde Skiom".

kleppen adj. 1) klumpet; tung og uhaandterlig; om Byrder. Gbr. Ndm. 2) tung og drøi; solid. Stjør. "Han e för (fär) klæppin, du tee(k) itkj hann". "Eit klæppi Slag".

klepptung adj. tung i Forhold til Omfanget. NGbr.

klesja v. (ar), danne en blød Dynge, en "Klesja". Helg. Se Klessa.

klesje-blaut adj. blød som en Klesja. Helg.

Kless n. Forkjælen. Kless m. Se klessa (er).

"klessa v.n. 3) kaldske (dumpt) osv." A. Smaal. Rom. Oslo, Modum, Vestf. (Lier). Og: klisse, kliss´r, klass, Vestf. (Vaale).

klessa v.a. og n. (er, te; og sjelden ar), 1) klæbe. Ndm. "Dæ he klæssa (klæsst) se ehop". 2) kjæle (med); forkjæle. NGbr. 3) slaa saa det kladsker; slaa til Jorden. Berg. Tel. Hall. "Eg ska klessa deg!" "Han klesste tee meg". "Ho blei klesst i Myyri". 4) tale urent = kleisa. – "Kless m. Kladsk". A. 2) tungt Slag som fælder. Berg. Tel. Hall.

"Klessa f. blød Masse". A. Sogn, Hard. Ryf. Vald. "Snjoklessa; Vadlaklessa". Ogsaa om et kvabset Kvindfolk. Sogn.

klessast v.n. (est, test), hænge ved. Ndm.

"klessen adj. 1) og 2)". A. Ndm. 3) blød og tung; kvabset. Sogn. "Klessen aa slaskete Kar". Og: "klessande tungg, fäit".

Klessingsnamn n. Øgenavn. Ndm.

Klett (e') m. Forslag; Drøielse. Tel. (Vinje), Sogn (?Aurland). "Der æ eengjen Klett´e i de", Vinje. – Klett n. se kletta.

"Klett m. Knald". A. 2) svært smeldende Slag eller Fald. Hard. Tel. (Selljor). "Han fekk ein svær´e Klett". 3) Skose; halv Sigtelse. Tel. Se kletta (er).

"kletta v.n. (klett, klatt). 2) forslaa". A. Især: være envoksen; hamle op med En. VAgder, Rbg. og Tel.: Supinum: klutte. "Ein o tvo^u ska kji for meg klette, men heile Tj^eugjæ ska for meg dette"; Rbg.

kletta v. (er, e), 1) slaa tungt (smælde) til En. Hard. "Däi klette pao inan`n i Blo'æ", de dængte hverandre i Bladene. 2) slaa til Jorden. Tel. (Selljor). 3) fremføre halve Anklager eller fornærmelige Hentydninger; sigte; "slaa paa". Tel. (Laardal, Kvitseid, Selljor, Rauland, Vinje). "Han klette'n av", han bragte ham til Taushed ved sine Skoser (Sigtelser). "Klette paa ein", bagtale En. "Han klette paa de" = slog stærkt paa, hentydede bestemt til. – Klett n. det at kletta.

klettast v. recip. (est, est), dænge hinanden (med Ord); bruge stærkt fornærmelige Sigtelser mod hinanden. Hard.

Klettor f. pl. = Klett n. Sigtelser. Tel. -ur.

"Kleve (e') m. Kammer osv." A. Klaavaa Gul. 2) et Indelukke mellem Bjergsider el. bratte Bakker; et circusformigt Landskabsparti = Kove, mere afstængt end
Hom(m). Ma. (Holum, Halsaa, Finnsland). Forekommer maaske kun som Egennavn for flere (mindst 4) Steder: Kle`ven; og i Gaardnavnet Kleveland; Ma. (Maaske i Gaardnavnet Kleve i Viken, og fl.). Paa alle de samme Steder lyder "Kleiv" f. med ei ogsaa i Egennavne: Kleiv, Aurekleiv.

"Klevekona f." A. Nfj. ogsaa: Kleivakona, Shl. (Etne), Nfj. (Innvik).

Kli n. fint fordelt (sæbeagtig) Masse; saaledes: fint og seigt Leer, meget fint Meel, Meelstøv. Sfj. (Førde), Nfj. (Gloppen, Stryn), Sdm. (Sunnylven), NGbr. (Lom). "Fiint so Kli". – kliande adv. som "Kli" "k. fiin". Nfj. Sfj. Ogsaa "kliistrande fiin". – kliutt adj. lig "Kli"; sæbeagtig. Jf. D. Diall. Kleg, Nt. Klei dvs. fint Leer. Se "Kli, Slam". A. Østerd.

"klia v." A. "klia mo^ut" og "k. aot noko". Hard.

Klidder-Kladder n. Smaaskyer. Vestfold. Ogsaa Ældre D. = Lapperi.

klien adj. modbydelig = spyleg. Hard.

klifus (ii, uu) adj. som let kløger. Hard. og fl.

kligjengjen adj. = klien. Hard.

"Klikk m. en svag Lyd". A. 2) et svagt Rygte, et Ymt. Tel. – "klikka v." A. Præs. klikk, Imperf. klakk, STrondh.

klikta v.n. (ar), klingre, klirre med metallisk Lyd. Ryf. Klikta f. maaske kun i "Noraavinnsklikta", grøn Hakkespæt. Ryf.

Klim (ii) m. Slam = Kli. Østerd. (Aamot). Jf. klima, kleima osv.

Klimp m. 1) skaldet Bjergknold = Klepp. Nfj. (Eid, Honndal), Ndm. Fosn. 2) Træsko = Klump. Vesteraalen.

Klimpa f. liden aflang Bolle. Rog. Og: -y-.

klin se klen. klinlegg se Klenlegg.

"klina v.a. bestryge". A. 2) v.n. hænge ved, klæbe; om Meel, Grød og dl. Mange Steder. 3) om Kværn = kleima (seg). Li.: kleina. 4) stryge eller trænge sig ind paa En, især med fornærmelige Ord. Tel. Sæt. "Han kliiner o rør"; Tel. "Han ska alti kl^eine inn-aa"; Sæt. kleina, VAgder.

Klina (ii) f. tyndt vedklæbende Lag; særlig: a) meel som klæber ved Kværnen = Kleima. Li. "Kvednæ stænn i Kleinaa (som greina dvs. griina osv.)". b) tyndt Skydække. Li.

klina seg v. (er, te), 1) "Kvednæ kliine seg", = kleimar seg. Dal. Jæd. 2) om Lufthimlen; overdrages med et tyndt Skydække. Li. "Dæ kleine seg". Se foreg.

Klineføykja (ii) f. Snefog af fin og tør Snee, "Mjøll", som trænger ind overalt. VTel.: Kleeneføykje.

klinen (ii) adj. 1) vedhængende, klæbrig. Flere Steder. 2) tilbøielig til at klina 3), 4). Tel. Sæt. klin(e)leg adj. d. s. Tel.

klinga v. kaste flade Ting henad Vandskorpen = skeina. Voss, Nhl.

klingra v.a. tildanne noget kredsrundt. Særlig: "klingr' Leiv´n", idet man jævner dens Kant med Haanden. Ndm. Vel for kringla?

Klinketrast m. = Maaltrost. Shl. (Etne).

Klinning m. liden graa Drossel. Ma. (Sygne).

Klinord (ii) n. = Fulord. -ordig adj. Sæt.

[Klinte m. Meeldrøie. Li. (Eikin).

klinutt adj. = klinen; især: paatrængende med sin Person. Østl. Sogn og fl.

Klip (ii) m. = Klipa, Klypa. Stjør. "Ein Kliip mæ Konn".

"klipa v. knibe". A. Ndm.

Klippetid f. Faareklipnings Tid. Rog. "No kom du nettopp te Klyppetii", netop i rette Øieblik, som kaldet. Og: "i Klyppings Tii", Jæd. "I klyppanes Tii", Tel. (Bø). "Du kaam i æe Klyppar Tii" (to Ordtoner), Tel. (Vinje); som "Gøyvar Kar´e".

Klippnad m. Klipning. Sogn: Klyppna.

klipsa v.a. snappe = knipsa. Tel. (Skafsaa). Sjelden. Maaske til klipa. Ogsaa omgledet: klispe. Tel.?

klissa v.n. (ar), 1) klæbe = klassa. Østl. 2) v.a. smøre, kline. Østl. Innh.

Klissa f. klæbrig Masse. Østl.

klisse, klass v. se klessa.

klissen adj. 1) klæbrig. 2) sødtalende. Østl.

"kliva v.n. klyve, klavre". A. "Klyve" hedder: kluuva, klua og klu (klyv´e, klæuv, klove), Sogn (Hafslo, Lustr); kljøve og kløve, (klyv, klauv), Vald. (VSlidre), Hall. (Gol; kløve hedder: kløyve); kluuba (klyyb´e, klaub, klobe), VAgder (Bakka og Vigmostad: kl^øuba; Vanse og Holum -e; Halsaa: klyybe); kljuga (klyg´e, klæug, klogje), Sogn (Vik).

"Kljaa m. Tyngesteen". A. Gbr. (Lom): Klaa, om den Sten som balanserer Spjeldet i Skorstenspiben. Og: Klaastein.

"Klo f. Klo". A. Klo^un Dal. VAgder, Rbg. (Aamlid, Sæt. og fl.), Tel. (Treungen). Flertal: Klød´na og Klø´na (bestemt: Klød´nan(e) osv.), Dal. VAgder; Klø´nar (bestemt: Klø´ne og Klø´nane), Rbg. (Aamlid og fl.); Klø´ar, Tel. og fl. Klø VTel. Sæt. Gbr. og m. fl. (best.: Klød´na, Hard.). Se A. 4) ved en Sne- el. Isbrede er "Klø´dn" = "Fannatangane". Sogn (Aurland).

Klob (o') n. et lidet Traadnøgle, dog større end "Vitta" og "Vea". Dal. (Sokndal). Har Egnens sædvanlige Lyd af P og B efter Vokal, næsten Klo^pb. Neppe dog derfor eg. Klop. Jf. D. Diall. Klavse, Klövs(e), Klaus (Fed el. dl.; Feddebaand); Ældre D. klevse, et Nøgle; Eng. clew, Ang. cleove d. s.; T. Kläuel (Diall. og Ældre: kluwe, klaube osv.) d. s. – B for V (Bibehold af bh?) er der ogsaa i roba (Dal.) for rova (G.N. f), kluba (VAgder, Dal.?) for kliuva (= kliva (klífa); Klobning for Klov-.

kloberleg(e) (oo, e') adj. og adv. tydelig, evident; klarlig; aldeles. Sogn og fl. "D'æ
klooberle sannt". klobarleg d. s. Tel. (Heiddal, Selljor og fl.).

kloberr (oo, e') adj. 1) med Kløerne fremme (bare). Voss. "Bjødn´n gjekk klo^uberre yve Snjo^u'n, so arg´e va'an". ") haard og barsk. Voss, Nhl. 3) haandfast men haardhændet; dygtig til at sætte sin Vilje igjennem. Hard. Ndm. 4) udskilt fra andre; for sig selv. Helg. (Bindal). "Æ(g) kunn' kje faa 'n kloobær". 5) udredet = greid; tydelig; klar; evident. Fosn, Sogn, NGbr. (Lom), Røldal. Se A.

klobert adv. = kloberlege. Sogn, Ndm. "Eg saog da kloobert". "D'æ kloobært fritt för Fisk". "D'æ kloobert sannt". Og: kloobart; Røldal. – Klobning m. se Klovning.

Klodda f. 1) fed og tung, svær Figur. Dal. Klodde m. d. s. Dal. 2) med Smuds sammenfiltet Uldtot. VAgder. – klodden adj. lig en K.; svær. Dal. Jf. Kladd, kledden.

klodra seg v. filte sig sammen til en Klodda, Klodre. Li. (Fjotl.). Neppe ganske samme Ord som det østligere kloddra, kloddre, klottre dvs. klatra.

Klodre m. = Klodda 2). Li. (Fjotland). "Kaama i Kloddran", komme i Totterne.

klodre, Klodrebjølle se klatra.

klokast (oo) v. recip. prøve Aandsstyrke. Sæt.

Klokedabbe (oo) m. gammelklog Pog. Hall.

"Klokka f. 3) et kort Skjørt". A. Kort Skjørt med Livstykke, Klokkeliv n., til Børn. Ned. Ringerike.

klokkna v. bli blød; om Sne. Gul.: klaakkne.

"Klomber f. Klemme osv." A. Klaam´mr (Redskab), Ndm.; Klaammr (een Stavelse; et Pas), Rbg. VAgder, med Fl. "Klaamrir" (Rbg.), Klamra og Klamre (Ma.); Klomr (o'#-u') Dal.; Klaamm, Fl. Klæm´me (og Klaamme) Sogn; Klam´mr, til Linberedning, Innh.

Klomra (o') f. 1) en trang og steil Bjergkløft i en Sti = Klombr. Nhl. Shl. 2) omtrent = Gytta. ISogn. Ogsaa Kloombra (el. Klumra?) Jæd.

klona (oo) v. klore. Ma. "Klo^una tee seg, ifraa seg". Ligesaa i Sv. Diall. – klonen og klonutt adj. tilbøielig til at klore, grave til sig osv. Ma. Jf. kløna.

"Klopp f." A. Vestfold, Smaal. Se Kavlebru.

Klora (oo) f. skjæftet Skaal til at opgrave Jord med. Ryf. Til klora v.

Kloseg n. (og m.) en langstrakt Drivsky eller Iling, særlig som strækkes af Stormen ind imellem Fjeldene. Sfj. (Askvoll, Bremang), YSogn (Eivindvik, Ladvik). "Han kom mæ Kloosegjaa fraa Vest heile Daj´n". "Toora slær i Kloosegja". J. G.: "Klooseeg, Regnsky". Isl. klósegi lange Skyer. Jf. Flodsig.

Klossa f. blød Masse. NGbr.: Klaasse.

Klossfura f. rasktvoksende Fyrr med løst Ved. Land: Klaassfuru. Vel til Klossa.

"Klot (oo) m. Klump osv." A. NGbr. og Vald. (Vang): f., Fl. "Klootee" (bestemt Klooti(d)nn). 2) m. Klods; Klodrian. Østl. Tel.

Klotmjølk (oo) f. Bollemælk. Østl.

klotra, klötre se klatra.

"Klov (o') n. 1) Kløft". A. Tel. Hall. 3) Kløvning; Mulighed for at faa kløvet; Kløvningsretning. Sæt. "D'æ kji noko Klov i denni vrantne Kubben".

"Klova (o') f. Kløft, Aabning". A. Sdm. Kloovoo, Strinda, NGbr.; Kloove, Vestfold; Kloogoo, Ork.; Klugu, Bergklugu, STrondh. (Uppdal). 2) særlig: trangt Pas for en Flod; Klemstre er Pas for en Vei. Tel. Rbg. 3) kløftet Stok der bruges som Slynge. Jæd.

"Klove (o') m. 1) Kløft". A. Hard. Shl. "2) kløftet Stok". A. Sæt. "Letteklovi". Jf. Klave.

"Klovning f." A. 2) Prygl. Østl.

"Klovning m." A. Klobning, VAgder. Kløvning, kløvet Brødskalk og dl., Oslo. 2) Klodrian, Dumrian. VAgder.

Klovski(d)a (o') f. kløvet Brændestykke. Li.

Klovstokk (o', o') m. Tømmerstokk i Bygværk, hvilken i den ene End har en bueformig Kløft, hvormed den griber over andet Tømmer. Sæt. – klu, klua, kluba se kliva.

klua v. (ar), klore, klø? "Kl^øua inn Pænga". "Kl^øua Folk" = flaa, skinna. Li. (Fjotl.). – Kluar m. = Flaa-ar; Skinnar.

Klubb m. lang Flaade af Bjelker, som er lagte paa hinanden med den ene Ende, altsaa skraat. Tel. – klubbe v. lægge Tømmer i Klubb. Tel.

klubba v. slaa med Kølle. Tel. og fl.

Klubbar m. 1) se Klyvbere. 2) se Klybberg.

Klubbdyr n. Haletudse. Oslo.

klubbhendt adj. = trehendt. Shl.

klubbren adj. stiv og ligesom vaalen i Hænderne; yderst ubehændig. Ma. (Holum). Mere udbredt er klumren. – klubbrhendt adj. stadigt klubbren. Ma. Jf. ogsaa glubbren.

Kludd m. en Blænding (Hybrid) af Laks og Ørred = Tverspording. Ndm.

Kludda f. tyk Kage af Kartofler og Mel. Hard.

"Kluft f." A. 2) kløftet Ting (Stok osv.), togrenet Gaffel og dl. Brandkluft. Gbr. fl.

Klufta f. en Tvillingnød. Hall. (Nes).

klufta v.n. skridte ud = klova; gaa med lange Skridt. Hard. Voss. Til Kluft, Skræv.

"kluftast v.n." A. 2) flænges i to. Ndm.

Kluftefura, -graan f. Træ med kløftet Stamme.- Hall.

Kluftreka f. = Greip. Innh.: kløftroko (oo).

Klugu f. 1) en vreden, tungtkløvelig, Træklods. 2) meget tætvoksen Person. S- og NTrondh. Klu(gh)wu, Gul. og fl. Vel ogsaa Klogo (oo). Kunde for sin Form være Klova. Se d. Jf. (?) Eng. clog.

Klukk m. et pludseligt Sting af indre Rystelse el. Lidelse. Rbg. VAgder. Til kløkka.




klukk adj. om Høne: klukkende. Smaal. Follo, Gbr. og m. fl. Klukkhøna f.

klukka v.n. 1) klynke; klage med halvt udtalte Klager. Ryf. 2) klukke. Maaske til kløkka.

Kluksa f. stor Flokke (Fnok). Ndm. "Sootkluks".

kluksen adj. = klukk. Shl. kluks, Hard.

Klum m. et eget Lukkeredskab af Træ. Hard. (Odda og fl.). Jf. de flgg.

"kluma (u') v.a. gjøre maalløs". A. Innh. (Frosta, Stjør. og fl.). klaamaa. "Varj´n kann k.". – kluma adj. = klumsa, maalbunden. Innh.: klaamaa. Jf. klumra, Klum(m)a, klama, klamra.

Klum(m)a f. kun i Fl.: Næver, Labber; Klør = Krumma. Tel. (Selljor, Kvitseid, Rauland og fl.). "D'æ goe Kloommur paa den Kar´n". "Han æ kaamen i Kloommune honoms". Jf. G. T. klamme Klo.

klum(m)halda v. holde med et kraftigt Greb. Tel.: kloommhalle.

klumpen adj. fyldig. Sogn.

Klumpetal n. klodset Udtryksmaade. Follo. Oftere: "kloompesnakk".

Klumr dvs. Klomr. Dal. Klumra se Klomra.

Klumr n., Klumr m. se klumra.

klumra v.n. arbeide med stive og ligesom vaalne, halvtlammede, Hænder; arbeide ubehændigt sent og slet; klodse. Agder. Jf. kluma; klama, klamra (som ikke forudsætter Ubehændighed), klumsa. "Han site klumrar mæ de, fær de kji ti", Sæt. "H^eu klumrar de ti, koss de høver"; Sæt. – Klumr n. det at klumra; Arbeidet, man har "klumra fraa seg"; yderlig klodset Arbeide. Agder. – Klumr m. En som klumrar; en stivhændet vaalen Person.

klumren adj. 1) tilbøielig til at klumra. Agder, Dal. Jf. klubbren. 2) med Hænder stive og krogede af Væde og Kulde. Sogn, Shl. – klumrefingra adj. d. s. – klumrhendt adj. = klumren 1). Dal.

klums adj. maalløs = klumsa. Rbg. Ned. "Han blei reint klums mæ, han fekk kji upp Maali".

Klums m. Klods; Klodrian. N- og SBerg.

klumsen adj. klodset; ubehændig. Berg.

Klundr n. 1) knudet klumpet klodset udført Arbeide. Sæt. og fl. Se A. 2) Møisommeligheder; Vanskeligheder; Trakasserier; Ufred. Sæt. Østl. (Vestfold, Oslo, Busk.) og fl. "Ligge i Klun´dr mæ Folk"; Østl. Ogsaa: Klyn´dr, Kløn´dr.

"klundra v.n." A. 2) arbeide klodset og med Vanskelighed, særlig formedelst daarlige Redskaber. Østl.-

Klundra f. 1) stor knortet og vreden Tingest; f. Eks. "ei Rotvelta". Hall. 2) knudret klumpet klodset udført Ting. Sæt.

Klundrefingr m. knudet kroget og klodset Finger; Klodrian. Hall.

klundren adj. = klundrutt. Hall.

Klundretre n. knudret og vredent Træ. Hall.

klundrsam adj. forbunden med Klundr. Østl.

Klung m. Edderkop. Rbg. Sæt. og fl. Kloong´e Tel. (Niss. Mol. og fl.). Klungr? Ryf. Se Kongurvaava.

Klung m. Klase, Klynge. Helg. Namd. "Beerkloong". – Klungje (-i) m. d. s. Namd. el. SHelg.? – Klyngje m d. s. YNdm.

Klunge m. Borre, Lappa. Ma.

Klunk m. Klump af mindre faste Ting (end Kluns). Jæd. "Nyrnakloonk", Nyretalg. Sv. Diall. klunk, stor klimp.

Kluns m. 1) Klump, Klods. Tel. Ned. 2) Klump af Metal; jf. Klunk. Jæd. 3) tyk Melkage. Hard. 4) Klump eller Pukkel, hvor noget ujævnt (Folder, Lapper og dl.) ligger under. Hall. 5) tyk, klodset Person. Tel. Ned. Jf. Isl. klunni, Klods, Klodrian (G. N. klunna klamre sig fast, Klums, kluma osv.); D. Diall. klums, stor Knude.

klunsa v.n. (ar), slaa med en but Ting (f. Eks. Næven), el. med klodsede el. meningsløse Slag; slaa virkningsløst. Hall. (Gol).

klunseleg adj. klumpet, klodset. Sæt. Tel.

klunsen adj. puklet, klumpet, klodset. Hall.

klunsutt adj. = klunseleg. Mange Steder.

Klur (uu) m. = Klure 1). NGbr.

Klura (uu) f. Træ med stive, krogede, knudrede Grene; vantrevent Træ. Ndm. (Stangvik, Tingvoll). "Tollkluur, Bjørkakluur".

klura (uu) v. (ar), kludre, klodse = fokla. SBerg. Jf. Isl. klúrr grov, grovt forarbeidet, klúrvirkr som arbeider grovt. – Klure m. en Kludrer, Stymper. Berg. Ma. "Kluura-Kar", d. s. SBerg.

"Klure m. 1) Krog osv." A. Ndm. "Bytteklure"; Sfj. Sogn, SBerg. Ogsaa om en Træpind med Indsnævring paa Midten, brugelig blandt andet som Stolpe-knap. SBerg. "Griisakluure", i Svinetryne. "3) en løs Nagle osv." A. Ma. 4) Klinkenagle. Li. – klura v.a. forsyne noget med Klure. Shl. (Etne).

kluren adj. lig en "Klura". Ndm.

Klurr m. Kludrer, Klodrian. Tel. (Vinje).

"klussa v.n. 1) søle osv. 2) tale utydeligt". A. Stjør. Vestfold og m. fl.

Klustra f. tykfalden, kraftig Kvinde. Jæd.

klutra v.n. 1) pludre; om Fugles og Smaabørns Snak. NGbr. (Vaagaa). 2) tale sagte og fortroligt med. Gbr. (Lom, Vaagaa). "K. vee" el. "mæ". Jf. klautra.

"kluva v. kløve". A. klyve, klyv´r, kläu(v), klövi, Oslo (Bærum). klyve, klyvde Vestf.

Klybberg n. Klæber, Klæbersten. Hard. Klyb´br, Vald. Andre Steder "Klabberstein", "Klæb'br", "Klub´br". Klyv-berg?

Klympe n. stor Klump, Blok. Hard.

Klymre n. et trangt og møisomt Pas i en Sti; mindre trangt end Klombr. Dal. Jf. Klumra. – Klymstr, -stre se Klemstre.

Klyngja f. 1) en Dynge, helst af skiveformige Ting = Budda, Suppa. Shl. 2) Eggene i et Rede = Kuld. Li. Hard. – Klyngjerakkar
m. = Budderakkar, Mugerakkar. Shl. – Klyngje m. se Klung.

"klypa v." A. klypa, klaup, klope (o'), m. St. i S- og NBerg. -e, kløyp, klype; Oslo.

"Klype n." A. en kort og trang Kløft; Klemme. Gbr. Sogn, Hard. Shl.

Klypemaur m. den almindelige tuebyggende Skovmyre. Ma.

klyp(p)hyrnt adj. med oventil stærkt sammenbøiede Horn. Vald. (SAurdal, Vang): -hynnt. – klyp(p)horna d. s. Vald.: -hødna.

Klypt f. = Klyft, Kluft dvs. noget kløftet; særlig kløftet Kvist. Ma.