2. august 2016 produktresumé for Glepark, tabletter D. Sp. Nr
Yüklə 135 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- LÆGEMIDLETS NAVN Glepark KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
- KLINISKE OPLYSNINGER Terapeutiske indikationer
- Dosering og indgivelsesmåde
- Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
- Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
- Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
- Tabel 1: Parkinsons sygdom
- Infektioner og infestationer
- Luftveje, thorax og mediastinum
- Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
- Udlevering B FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
- Farmakodynamiske egenskaber
- Farmakokinetiske egenskaber
- Prækliniske sikkerhedsdata
- FARMACEUTISKE OPLYSNINGER Hjælpestoffer
- Uforligeligheder Ikke relevant. Opbevaringstid
- Emballagetyper og pakningsstørrelser
- Repræsentant
2. august 2016 PRODUKTRESUMÉ for Glepark, tabletter
25818
Glepark
Glepark 0,088 mg tabletter indeholder 0,088 mg pramipexolbase (som 0,125 mg pramipexol dihydrochloridmonohydrat) Glepark 0,18 mg tabletter indeholder 0,18 mg pramipexolbase (som 0,25 mg pramipexol dihydrochloridmonohydrat) Glepark 0,35 mg tabletter indeholder 0,35 mg pramipexolbase (som 0,5 mg pramipexol dihydrochloridmonohydrat) Glepark 0,7 mg tabletter indeholder 0,7 mg pramipexolbase (som 1,0 mg pramipexol dihydrochloridmonohydrat) Bemærk: Dosering af pramipexol refererer i litteraturen til saltformen. Derfor udtrykkes doseringen både som pramipexolbase og pramipexolsalt (i parentes).
Tabletter. 0,088 mg: runde, hvide, flade facetterede tabletter med 'PX' indgraveret på den ene side og almindelig på den anden side 0,18 mg: ovale, hvide, flade facetterede uovertrukne tabletter med 'PX' og '1' indgraveret på hver side af delekærven på den ene side og delekærv på den anden side. Tabletten kan deles i to lige store dele. 0,35 mg: ovale, hvide, flade facetterede uovertrukne tabletter med 'PX' og '2' indgraveret på hver side af delekærven på den ene side og delekærv på den anden side. Tabletten kan deles i to lige store dele. 0,7 mg: ovale, hvide, flade facetterede uovertrukne tabletter med 'PX' og '3' indgraveret på hver side af delekærven på den ene side og delekærv på den anden side. Tabletten kan deles i to lige store dele.
Glepark tabletter er indikeret til behandling hos voksne af tegn og symptomer på idiopatisk Parkinsons sygdom, alene (uden levodopa) eller i kombination med levodopa dvs. i hele sygdomsforløbet, ved sene stadier, når effekten af levodopa klinger af eller bliver ustadig, og der opstår svingninger i den terapeutiske effekt ("end of dose"- eller "on off"-svingninger).
Dosering Parkinsons sygdom Døgndosis bør indtages ligeligt fordelt på 3 gange i døgnet. Initial dosis: Dosis øges gradvist hver 5.-7. dag fra en startdosis på 0,264 mg base (0,375 mg salt)/døgn. Såfremt patienterne ikke får uacceptable uønskede bivirkninger, bør dosen titreres for at opnå den maksimale terapeutiske effekt.
Hvis en yderligere øgning af den daglige dosis er nødvendig, bør den øges med 0,54 mg base (0,75 mg salt) ugentligt op til en maksimal døgndosis på 3,3 mg base (4,5 mg salt). Det kan oplyses, at hyppigheden af pludselig opstået søvn var større ved doser højere end 1,5 mg (salt)/dag (se pkt. 4.8) Vedligeholdelsesdosis: Den individuelle dosis pramipexol bør være inden for 0,264 mg base (0,375 mg salt) til maksimalt 3,3 mg base (4,5 mg salt)/døgn. Ved øgning af dosis blev der i kliniske studier observeret effekt allerede ved en døgndosis på 1,1 mg base (1,5 mg salt). Yderligere dosisjusteringer bør foretages på basis af klinisk respons og forekomst af bivirkninger. I kliniske undersøgelser blev ca. 5 % af patienterne behandlet med doser mindre end 1,1 mg base (1,5 mg salt). Ved fremskreden Parkinsons sygdom kan pramipexol-doser højere end 1,1 mg base (1,5 mg salt) i døgnet være nyttige hos patienter, hvor en reduktion af levodopa-behandlingen er tilsigtet. Det kan anbefales, at levodopa-dosis reduceres både under dosisstigning og vedligeholdelsesbehandling med pramipexol, afhængigt af den enkelte patients reaktioner (se pkt. 4.5). Behandlingsophør: Pludseligt ophør af dopamin-behandling kan føre til udvikling af neuroleptisk malignt syndrom. Pramipexol bør aftrappes med 0,54 mg base (0,75 mg salt) per dag, indtil den daglige dosis er blevet reduceret til 0,54 mg base (0,75 mg salt). Derefter bør dosis reduceres med 0,264 mg base (0,375 salt) per dag (se pkt. 4.4). Patienter med nedsat nyrefunktion: Udskillelse af pramipexol er afhængig af nyrefunktionen. Følgende doseringsregime foreslås som begyndelsesterapi: Hos patienter med en kreatininclearance over 50 ml/min. er reduktion af den daglige dosis eller doseringshyppighed ikke nødvendig. Hos patienter med en kreatininclearance på mellem 20 og 50 ml/min. bør startdosis af pramipexol fordeles på to daglige doser begyndende ved 0,088 mg base (0,125 mg salt) 2 gange dagligt (0,176 mg base/0,25 mg salt)/døgn. En maksimal daglig dosis på 1,57 mg pramipexolbase (2,25 mg salt) bør ikke overskrides. Hos patienter med kreatininclearance mindre end 20 ml/min. bør startdosis af pramipexol gives som en enkeltdosis begyndende med 0,088 mg base (0,125 mg salt)/døgn. En maksimal daglig dosis på 1,1 mg pramipexolbase (1,5 mg salt) bør ikke overskrides. Hvis nyrefunktionen skulle blive nedsat under vedligeholdelsesbehandling med pramipexol, bør dosis reduceres med samme procent som nedgangen i kreatininclearance, dvs. hvis f.eks. kreatininclearance går ned med 30 %, bør den daglige dosis reduceres med 30 %. Den daglige dosis kan fordeles på to daglige doser, hvis kreatininclearance er mellem 20 og 50 ml/min. og som en enkeltdosis, hvis kreatininclearance er under 20 ml/min. Patienter med nedsat leverfunktion Hos patienter med nedsat leverfunktion er dosisreduktion sandsynligvis ikke nødvendig, da omkring 90 % af det absorberede aktive stof udskilles via nyrerne. Den potentielle indflydelse af nedsat leverfunktion er imidlertid ikke undersøgt på pramipexol farmakokinetik. Pædiatrisk population Sikkerheden ved og effekten af pramipexol hos børn under 18 er ikke fastslået. Det er ikke relevant at anvende pramipexol til den pædiatriske population ved Parkinsons sygdom. Tourettes syndrom Pædiatrisk population Pramipexol anbefales ikke til børn og unge under 18, da effekten og sikkerheden ikke er fastslået for denne population. Pramipexol bør ikke anvendes til børn eller unge med Tourettes syndrom, da fordelene ikke opvejer risikoen ved dette syndrom (se pkt. 5.1). Indgivelsesmåde Tabletterne indtages oralt, synkes med vand og kan indtages enten med eller uden mad.
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne, der fremgår af afsnit 6.1.
Ved ordinering af pramipexol til en patient med Parkinsons sygdom med nedsat nyrefunktion bør dosis reduceres jf. pkt. 4.2. Hallucinationer Hallucinationer er kendt som en uønsket bivirkning ved behandling med dopaminagonister og levodopa. Patienter bør oplyses om, at der kan forekomme hallucinationer (som regel visuelle). Dyskinesi Ved fremskreden Parkinsons sygdom, i kombinationsbehandling med levodopa, kan dyskinesi forekomme i optrapningsfasen med pramipexol. Opstår der sådanne, bør dosis af levodopa reduceres. Pludseligt opståede søvnepisoder og somnolens Pramipexol er blevet forbundet med somnolens og episoder med pludselige opståede søvnanfald, især hos patienter med Parkinsons sygdom. Pludselig opstået søvn midt under daglige aktiviteter, i nogle tilfælde uden nogen form for advarsel, har sjældent været rapporteret. Patienterne bør informeres om dette, og tilrådes forsigtig brug ved bilkørsel eller betjening af maskiner under behandling med pramipexol. Patienter, som har oplevet somnolens og/eller en episode med pludselig opstået søvnanfald, bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Yderligere kan en reduktion af dosis eller ophør med behandling overvejes. På grund af mulige additive virkninger bør der udvises forsigtighed, når patienter tager anden sedativ medicin eller alkohol i kombination med pramipexol (se pkt. 4.5, 4.7 og 4.8).
Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Patienter og behandlere skal gøres opmærksomme på, at adfærdssymptomer på patologisk vane- og impulskontrol inklusiv patologisk spillelyst, forøget libido og hyperseksualitet, kompulsiv brug af penge og indkøb, spiseorgie og tvangsspisning kan opstå hos patienter, som bliver behandlet med dopaminagonister, inklusive pramipexol. Dosisreduktion/gradvist ophør bør overvejes,hvis disse symptomer opstår.. Patienter med psykotiske lidelser Patienter, som lider af psykotiske lidelser, bør kun behandles med dopaminagonister, hvis de potentielle fordele opvejer risikoen. Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og pramipexol bør undgås (se afsnit 4.5). Oftalmologisk monitorering Der anbefales oftalmologisk monitorering med regelmæssige mellemrum, eller hvis der fremkommer synsabnormaliteter. Alvorlig kardiovaskulær sygdom Forsigtighed tilrådes i tilfælde af alvorlig kardiovaskulær sygdom. Det anbefales at monitorere blodtrykket, særligt i starten af behandlingen, hvilket skyldes den generelle risiko for hypotention i forbindelse med dopaminbehandling. Neuroleptisk malignt syndrom Symptomer, der ligner neuroleptisk malignt syndrom, har været set i forbindelse med pludseligt ophør med dopaminbehandling (se pkt. 4.2)
Plasmaproteinbinding Pramipexol er kun i ringe udstrækning bundet til plasmaproteiner (<20 %), og der er kun set beskeden biotransformation i mennesker. Interaktioner med andre lægemidler, der påvirker plasmaproteinbindingen eller elimineres ved biotransformation, er derfor usandsynlig. Da antikolinergika hovedsagelig elimineres via biotransformation, er den potentielle risiko for interaktion begrænset, selvom interaktion med antikolinergika ikke er blevet undersøgt. Der er ingen farmakokinetisk interaktion med selegilin og levodopa. Hæmmere af/konkurrenter til aktiv renal eliminationsvej Cimetidin reducerede den renale clearance af pramipexol med ca. 34 %, antagelig ved hæmning af det kationiske sekretionstransportsystem i de renale tubuli. Lægemidler, som således hæmmer den aktive, renale eliminationsvej eller elimineres via denne vej, såsom cimetidin, amantadin, mexiletin, zidovudin, cisplatin, quinin og procainamid, kan være årsag til interaktioner, resulterende i reduceret clearance af pramipexol. Reduktion af pramipexol bør overvejes i tilfælde, hvor disse lægemidler administreres samtidigt med pramipexol. Kombination med levodopa Når pramipexol gives i kombination med levodopa, anbefales det at reducere dosen af levodopa og at holde dosen af andre antiparkinson-lægemidler konstant, mens doseringen af pramipexol øges. På grund af mulige additive virkninger bør der udvises forsigtighed, når patienter tager anden sedativ medicin eller alkohol i kombination med pramipexol (se pkt. 4.4, 4.7 og 4.8). Antipsykotiske lægemidler Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og pramipexol bør undgås (se pkt. 4.4), f.eks. hvis der kan forventes antagonistiske virkninger.
Graviditet Virkningen på graviditet og amning er ikke blevet undersøgt hos mennesker. Pramipexol var ikke teratogent hos rotter og kaniner, men var embryotoksisk hos rotter ved maternotoksiske doser (se pkt. 5.3). Pramipexol bør ikke bruges under graviditeten, med mindre det er strengt nødvendigt, dvs. hvis de potentielle fordele berettiger den potentielle risiko for fosteret. Amning Da behandling med pramipexol hæmmer sekretionen af prolaktin i mennesker, forventes derfor også hæmning af laktationen. Udskillelsen af pramipexol i modermælk er ikke blevet undersøgt hos kvinder. Hos rotter var koncentrationen af aktivt stofrelateret radioaktivitet højere i modermælk end i plasma. På grund af de manglende menneskelige data bør der ikke tages pramipexol under amning. Hvis brugen er uundgåelig, bør amningen dog ophøre. Fertilitet Der er ikke gennemført studier over påvirkningen af human fertilitet. I dyrestudier påvirkede pramipexol brunstperioder og nedsatte fertiliteten hos hunner som forventet for en dopaminagonist. Disse studier viste ikke tegn på direkte eller indirekte skadelig virkning på fertiliteten hos hanner.
Mærkning. Pramipexol kan have en meget stor virkning på evnen til at føre køretøj og betjene maskiner. Der kan opstå hallucinationer eller somnolens. Patienter, som bliver behandlet med pramipexol, og som har oplevet somnolens og/eller pludselige søvnepisoder, bør informeres om at afstå fra at køre bil eller deltage i aktiviteter, hvor nedsat årvågenhed kan udsætte dem eller andre for alvorlig fare eller død (f.eks. betjening af maskiner), indtil sådanne tilbagevendende episoder og somnolens er ophørt (se også pkt. 4.4, 4.5 og 4.8).
Forventede bivirkninger Følgende bivirkninger kan forventes ved brug af pramipexol: abnormale drømme, amnesi, adfærdssymptomer på impulskontrolforstyrrelser og tvangshandlinger, såsom overspisning, tvangsshopping, hyperseksualitet og ludomani, hjertesvigt, forvirring, forstoppelse, delirium, vrangforestillinger, svimmelhed, dyskinesi, dyspnø, træthed, hallucinationer, hovedpine, hikke, hyperkinesi, hyperfagi, hypotension, uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon, insomnia, libidoforstyrrelser, mani, kvalme, paranoia, periferisk ødem, pneumoni, kløe, udslæt samt anden overfølsomhed, rastløshed, somnolens, pludseligt opståede søvnepisoder, synkope, synsnedsættelse herunder diplopi, sløret syn og nedsat synsskarphed, opkastning, vægttab samt nedsat appetit, vægtøgning. Ud fra analysen af placebo-kontrollerede samleprøver, der omfattede i alt 1923 patienter på pramipexol og 1354 patienter på placebo, blev der hyppigt rapporteret uønskede bivirkninger for begge grupper. 63 % af patienterne i pramipexol-behandling og 52 % af patienterne i placebo-behandling rapporterede mindst én bivirkning. Tabel 1 viser hyppigheden af bivirkninger fra placebo-kontrollerede kliniske afprøvninger i Parkinsons sygdom. Bivirkningerne rapporteret i denna tabel er de bivirkninger, som forekommer hos 0,1% eller flere pramipexol-behandlede patienter, og som blev rapporteret signifikant oftere hos pramipexol-behandlede i forhold til placebo-behandlede, eller hvor bivirkningen blev anset som klinisk relevant. Størstedelen af bivirkningerne var milde til moderate. De startede som regel tidligt i behandlingen, og de fleste forsvandt ved fortsat behandling. I - 7 - ndenfor systemorganklasserne vises de uønskede reaktioner ud fra hyppighed (det antal patienter, der kan forventes at få reaktionen) i følgende kategorier: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), usædvanlig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Parkinsons sygdom, de mest almindeligt rapporterede bivirkninger De mest almindeligt (≥ 5 %) rapporterede bivirkninger hos patienter med Parkinsons sygdom, som oftere ses efter pramipexol-behandling end efter behandling med placebo, var kvalme, dyskinesi, hypotension, svimmelhed, somnolens, søvnløshed, forstoppelse, hallucinationer, hovedpine og træthed. Forekomsten af somnolens var større ved doser højere end 1,5 mg pramipexol-salt/dag (se afsnit 4.2). En hyppigere forekommende bivirkning i kombination med levodopa var dyskinesi. Hypotension kan forekomme i begyndelsen af behandlingen, specielt hvis pramipexol bliver titreret for hurtigt.
1 Bivirkninger observeret efter markedsføring. Med 95% sandsynlighed er frekvenskategorien ikke højere end "ikke almindelig" og kan være lavere. En præcis estimering af hyppigheden er ikke mulig, da bivirkningerne ikke blev observeret i kliniske forsøg med 2.762 patienter med Parkinsons sygdom, som fik pramipexol. Somnolens Det er almindeligt, at pramipexol er forbundet med somnolens og i sjældnere grad med overdreven somnolens i dagtimerne og pludselige opståede søvnepisoder (se også pkt. 4.4). Libidoforstyrrelser Pramipexol kan i ikke almindelige tilfælde være forbundet med libidoforstyrrelser (øget eller nedsat ). Impulskontrolforstyrrelser Patologisk spillelyst, forøget libido, hyperseksualitet, kompulsiv brug af penge og indkøb, spiseorgie og tvangsspisning kan opstå hos patienter, der behandles med dopaminagonister, inklusive pramipexol (se pkt 4.4). I et retrospektivt casekontrolleret tværsnitsscreeningsstudie med deltagelse af 3.090 patienter med Parkinsons sygdom havde 13,6 % af alle de patienter, der modtog dopaminerg eller ikke-dopaminerg behandling, haft symptomer på en impulskontrolforstyrrelse i de seneste seks måneder. De observerede manifestationer omfattede ludomani, tvangsshopping, overspisning og tvangsmæssig seksuel adfærd (hyperseksualitet). Mulige uafhængige risikofaktorer for impulskontrolforstyrrelser omfattede dopaminerge behandlinger og højere doser af dopaminerg behandling, lavere alder (≤ 65 år), at være ugift og egenrapporteret familliær spilleadfærd. Hjertesvigt Hjertesvigt er rapporteret hos pramipexolbehandlede patienter i kliniske forsøg og efter markedsføring. I et farmakoepidemiologisk forsøg var brug af pramipexol associeret med en øget risiko for hjertesvigt sammenlignet med ikke-brug af pramipexol (observeret risikoratio 1,86; 95% CI 1,21-2,85). Indberetning af formodede bivirkninger Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via: Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk
Der er ingen klinisk erfaring med massiv overdosering. De forventede bivirkninger vil relateres til den farmakodynamiske profil for en dopaminagonist, herunder kvalme, opkastning, hyperkinesi, hallucinationer, agitation og hypotension. Der er ingen anerkendt antidot ved overdosering af en dopaminagonist. I tilfælde af at centralnervesystemet synes at være stimuleret, kan et neuroleptisk middel anvendes. Behandling af overdosering kan kræve generel understøttende behandling med udpumpning, intravenøst drop, indgivelse af aktivt kul og elektrokardiografisk overvågning.
B
ATC-kode: N 04 BC 05 Anti-Parkinson lægemiddel, dopaminagonister
Virkningsmekanisme Pramipexol er en dopaminreceptoragonist og bindes med høj selektivitet og specificitet til undergruppen dopamin D2-receptorerne og har primært affinitet til D3- receptorer. Det har fuld intrinsic aktivitet. Pramipexol letter det parkinsonistiske motoriske underskud ved stimulation af dopaminreceptorer i Corpus striatum. Dyreforsøg har vist at pramipexol hæmmer dopaminsyntese, -frigørelse og -omsætning. Farmakodynamiske virkninger Hos frivillige forsøgspersoner fandt man et dosisafhængigt fald i prolaktin. I en klinisk undersøgelse med raske frivillige forsøgspersoner, hvor pramipexoltabletter med forlænget frigivelse blev titreret hurtigere (hver 3. dag) end anbefalet op til 3,15 mg pramipexolbase (4,5 mg salt)/dag, blev der observeret en stigning i blodtryk og hjertefrekvens. En sådan effekt blev ikke observeret i patientstudier. Klinisk virkning og sikkerhed ved Parkinsons sygdom Hos patienter letter pramipexol tegn og symptomer på idiopatisk Parkinsons sygdom. Placebokontrollerede kliniske undersøgelser inkluderede ca. 1.800 patienter på Hoehn & Yahr stadier I-V, som blev behandlet med pramipexol. Ud af disse var ca. 1.000 på mere avancerede stadier og modtog ledsagende levodopaterapi samt led af motoriske komplikationer. Ved tidlig og fremskreden Parkinsons sygdom, var effekten af pramipexol i de kontrollerede kliniske undersøgelser bevaret i ca. seks måneder. I fortsatte, åbne undersøgelser over mere end tre år var der ikke tegn på aftagende effekt. I en kontrolleret dobbeltblind klinisk undersøgelse af 2 års varighed, forsinkede initial behandling med pramipexol signifikant fremkomsten af motoriske komplikationer og reducerede deres forekomst sammenlignet med initial behandling med levodopa. Denne forsinkelse af muskelkomplikationer med pramipexol skal opvejes imod en større bedring af muskelfunktion med levodopa (målt ved den gennemsnitlige ændring i UPDRS-score). Den samlede incidens af hallucinationer og somnolens var generelt højere i den gradvise dosisøgningsfase med pramipexolgruppen. Imidlertid var der ingen signifikant forskel i vedligeholdelsesfasen. Disse punkter skal overvejes ved initiering af pramipexol-behandling hos patienter med Parkinsons sygdom. Pædiatrisk population Det Europæiske Lægemiddelagentur har frafaldet kravet om fremlæggelse af resultaterne af studier med pramipexol hos alle undergrupper af den pædiatriske population ved Parkinsons sygdom (yderligere oplysninger om pædiatrisk anvendelse fremgår af pkt. 4.2). Klinisk virkning og sikkerhed ved Tourettes syndrom Virkningen af pramipexol (0,0625-0,5 mg/dag) hos pædiatriske patienter på 6-17 år med Tourettes syndrom blev evalueret i et 6-ugers, dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret fleksibel dosis-studie. I alt 63 patienter blev randomiseret (43 til pramipexol, 20 til placebo). Det primære endepunkt var ændring fra baseline i Total Tic Score (TTS) på Yale Global Tic Severity Scale (YGTSS). Der blev ikke observeret nogen forskel på pramipexol og placebo for hverken det primære endepunkt eller for nogen af de sekundære endepunkter inklusive YGTSS total score, Patient Global Impression of Improvement (PGI-I), Clinical Global Impression of Improvement (CGI-I) eller Clinical Global Impressions of Severity of Illness (CGI-S). Der forekom bivirkninger hos mindst 5 % af patienterne i pramipexolgruppen. Følgende bivirkninger var mere almindelige hos de pramipexolbehandlede patienter end hos de placebobehandlede patienter: Hovedpine (27,9 %, placebo 25,0 %), døsighed (7,0 %, placebo 5,0 %), kvalme (18,6 %, placebo 10,0 %), opkastning (11,6 %, placebo 0,0 %), øvre abdominalsmerter (7,0 %, placebo 5,0 %), ortostatisk hypotension (9,3 %, placebo 5,0 %), myalgi (9,3 %, placebo 5,0 %), søvnforstyrrelser (7,0 %, placebo 0,0 %), dyspnø (7,0 %, placebo 0,0 %) og infektion i de øvre luftveje (7,0 %, placebo 5,0 %). Andre signifikante bivirkninger, der førte til seponering af forsøgsmedicinen hos de patienter, der fik pramipexol, var konfusionstilstand, taleforstyrrelse og forværret tilstand (se pkt. 4.2).
Absorption Pramipexol absorberes hurtigt og fuldstændigt efter oral administration. Den absolutte biotilgængelighed er større end 90 %, og den maksimale plasmakoncentration opnås efter 1-3 timer. Absorptionshastigheden reduceres ved samtidig indtagelse af et måltid, men påvirker ikke den samlede optagelse af pramipexol. Pramipexol udviser lineær kinetik og kun en lille interpatientvariation i plasmaniveau. Distribution Hos mennesket er proteinbindingen af pramipexol meget lav (<20 %) og distributionsvolumet stort (400 l). Høj koncentration i hjernevæv blev observeret hos rotter (omkring 8 gange sammenlignet med plasma). Biotransformation Pramipexol metaboliseres kun i ringe omfang hos mennesket. Eliminering Den væsentligste eliminationsvej er renal udskillelse af ikke-metaboliseret pramipexol. Ca. 90 % af en 14C-mærket dosis udskilles via nyrerne og mindre end 2 % via fæces. Den totale clearance for pramipexol er omkring 500 ml/min., og den renale clearance er omkring 400 ml/min. Eliminationenshalveringstiden (t½) varierer mellem 8 timer hos yngre og 12 timer hos ældre.
Toksicitetsstudier med gentagen dosering viser, at pramipexol udøver funktionelle virkninger, som hovedsagelig involverer CNS og det kvindelige reproduktionssystem, antagelig stammende fra en overdreven farmakodynamisk virkning af lægemidlet. Fald i det diastoliske og systoliske blodtryk og hjerterytmen blev fundet hos minigrise, og en tendens til en hypotensiv virkning blev erkendt hos aber. Den potentielle virkning af pramipexol på den reproduktive funktion er blevet undersøgt i rotter og kaniner. Pramipexol var ikke teratogen i rotter og kaniner, men var embryotoksisk hos rotter ved maternotoksiske doser. På grund af de valgte dyrearter og det begrænsede antal undersøgte parametre er pramipexols bivirkninger i forbindelse med graviditet og mandlig fertilitet ikke fuldt belyst. Forsinket kønsudvikling er observeret hos rotter (dvs. forsinket præputial separation og forsinket vaginalåbning). Relevansen for mennesker er ukendt. Pramipexol var ikke genotoksisk. I et karcinogenstudie udviklede hanrotter Leydig-cellehyperplasi og adenomer på grund af pramipexols prolaktinhæmmende effekt. Dette fund er ikke klinisk relevant for mennesket. Samme studie viste tillige hos albinorotter, at doser på 2 mg/kg (salt) pramipexol og derover blev sat i forbindelse med retinal degeneration. Sidstnævnte fund blev hverken observeret hos pigmenterede rotter eller i albinomus i et karcinogenstudie over 2 år eller hos nogen anden undersøgt dyreart.
Mannitol (E421) Majsstivelse Povidone K30 (E1201) Kolloid vandfri silica Magnesiumstearat (E470b)
Ikke relevant.
2 år.
Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys. Dette lægemiddel kræver ingen specielle temperaturopbevaringsforhold.
Aluminium/Aluminium-blisterkort Pakkestørrelser: 30, 100 Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Ingen særlige forholdsregler 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Glenmark Pharmaceuticals Europe Ltd Laxmi House Kenton, Harrow Middlesex 2B Draycott Avenue HA3 0BU Storbritannien Repræsentant Copharma ApS Kanalholmen 14-18 2650 Hvidovre Danmark
0,088 mg: 42893 0,18 mg: 42894 0,35 mg: 42895 0,7 mg: 42896
2. april 2009 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 2. august 2016 Side af Yüklə 135 Kb. Dostları ilə paylaş:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||