A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"moda (oo) v.a. (ar), opmuntre, give Mod". A. "mo^ua seg (tee)", hidse sig op, indtage en udfordrende Holdning, Sogn, Li.; Vald. Hall. "Han mo^ua seg tee sum ein Ukse". Jf. dog mo adj. varm; rasende? "moote seg" stramme sig op, vise sig som Karl = møne seg; Tel. 2) mooa seg, gjøre sig til gode = kosa seg. Helg. (Brønnøy). Jf. modda seg, mosa seg, Moro.

moda (o') v. a. (ar), 1) knuse til "Mod"; fiindele, opsmuldre, især Straa. STrondh. (Bynes): maad(d)aa; Helg.: maad(d)a; Østerd.: møa. 2) opplukke. Helg.

modall (oo) adj. vedvarend mødig; mat som af "Modsott". Vestfold (Hov): mooall.

modast? v.n. løse sig op i Skjæver, Fnug eller Støv. Shl. (Fitja, Stord). mooast burt, forsvinde ved slig Opløsning. Til Mod (o'), Affald, hvilket i Shl. lyder "Moo"; se moda (o'). Eller jf. G. N. móast, løse sig op, fordøies.

"Modd m." A. Ndm. "Skrei(d)modd".

modda (o') v.n. (ar), snakke vedholdende dæmpet og indholdsløst; smaasnakke; mumle Sogn (Hafslo, Lustr og fl.). "Han gikk aa modda aa mudla før seg sjøl". – Moddekvern f. En som moddar. Sogn: dn. – Maaske eet med modda, rode.

modda seg (oo) v. (ar), gjøre sig til gode ved Varme eller Mad. Hall. (Gol). "Han sat aa moodda se". Se moda (oo).

"moden (o') adj. smuldret". A. Shl.: mooen.

moden (oo) adj. moden. I flere Former, hvoraf nogle berøre sig med mogen (o'). moo`en og moo`in, Rom. Busk. Totn, Vald. Østerd. STrondh. (Uppdal, Strinda), Innh. ISogn, Ndm. Gbr. (Lesja); mooy`en, -in (Diftong; n.: mooy`i, pl.: mooy`ne), Follo, Oslo, SSmaal. Nedre Tel. Ma.; moy'en, VAgder; maay`en, møy`en og maayn (een Stavelse), Oslo, Vestfold, VAgder og fl.; mooven, SSmaal. (Borge); modjen, NSmaal. (Trykstad); moogin og moojin, Oslo, Busk. Smaal. (sammesteds "maangne" v.); mauen (mäuen, möuen, möun), Østl. (f. Stl.), Ma. (Vennesla). Ogsaa: mooa; Innh. Ndm. Gbr. (Lesja). Ser ud som et Partisip af moa (moda), gjøre mør. Og: moo-äu(g), Ndm. (Tingvoll). "Eit moo`i Æple", Strinda og fl. "Beera e moo`ine", Strinda. "Æple ær møye", Lier og fl. Jf. D. Diall. mod, modd dvs. moden; Sv. Diall. mo seg dvs. modnes. Se moa, mona, modna. Sml. moken.

"Moder f." A. Moyr (o'), Sæt. Rbg. (Aamlid), VTel. (Moland og fl.; sjelden: Möyr); Moy mi og Moo-i mi (m^ei), min Moder, Sæt. Rbg. VTel.; ogsaa Moo (og Mooe) mee, VTel. (Vinje, Mo). Flertal: Moyrar, Rbg. (Aamlid) og fl.; Moyre (og aay), SætV.

"moder-aaleine adj." A. "moo aleine", Jæd. Tel. Østerd.; "mooen aleine", Tel. (Bø); "moot aaleina", Shl. (Etne); "mo^u platt aleine(r)", Ma. Ned. Jæd.; "mo^u enken aleina", Dal., "still moo aaleine", Helg.; "mo^uttande aoläena", "mo^utt splittrande aoläena", Sogn; "mooende aleine", Gbr.

Moderled f. Mødreneside. "Paa Moorleea", SØsterd. og fl.

Mo(d)esott f. = Modsott. Dal.

"modgjera(?) seg v. bryste sig". A. Rom. Vestfold og Smaal.: moojee´re (er, te, t), som om det var et fremmed Ord, ligesom "a(g)jee´re". Kan derfor ligefuldt være modgjera; jf. spajee´re dvs. spadgjera. Noget Imperf. "moojoole" er ikke hørt; om det eksisterede, behøvede det dog ikke at bevise
mere end Imperfektet "riijoorde" (NGbr.), "rejoore" (Shl.), af re(g)jera (Lat.).

modig (moodig) adj. 1) saftig, kraftig. Romsd. Ndm. Derimod: mootäu(g), lysten, Romsd.; og moo-äu(g), moden, Ndm.; se modug, moden. 2) morsom, lystig = modleg. Sfj. (Jølstr). Maaske kun i Neutrum: "moodigt".

modigt adv. overordentlig (saftigt, kraftigt). Gbr. (Ringbu). "Moodigt löus, rædd, liten". moodi (rædd, voonn, vakker), Totn, Oslo. Jf. saftig, suftig.

"modlaus adj. 2) flau, kjedelig". A. moodlaus, Nfj. (Honndal); mo^ualaus, Dal. Sdm. (Sunnylven); moolaus, Nfj. Sfj. Ndm. "D'æ mooalaust aa arbäide paa ditta", nedslaaende.

"modleg adj." A. mooleg, morsom. Sfj. Nfj.

"Modløysa f." A. 3) en slap uglad forsagt Person som intet udretter. Nfj. (Eid).

modna, modnast (o') se morna, -ast.

modna og modnast (oo) v.n. modnes. Se moden (oo). moodnast, Ryf. (Saua, Sand, Suldal, Hjelm.), som "goodna" af "god"; moona og oftere moonast, Ryf. (Sand, Rennesøy), Hard. (?Ulvik), Sogn; moyna, -ast, vel oftest maay`na, -e, ast, VAgder, Rbg.; møyne, ast, -es, Rbg. (Iveland), Nedre Tel. Vestf. (Lier); moovne, SSmaal.; maune (äu, öu), Smaal. Ned. (Holt og fl.), Ma. (Otrnes). De to sidste Former kunde maaske være af mogna (o'), hvilket dog ellers i SØstl. helst hedder "maangne" (jf. "Raangn" af Raun). De Egdske "maayna, møyne" derimod ikke; de samme Maal har "togna, bugna, gjegna"; "maayna, møyna" er omtr. som "Haayna, Høyne" af hadna (hödnu), "Skoy`e" (oy, ikke öy; længere i Øst: Skoo`i, Sku`i, Skøyen) af Sködyn, "stoya støyna" (Li. Rog.) (ved Siden af stooa, stoona, støna) af *stóda, *stódna.

modna adj. 1) Partisip af modna v., = moden. moodna, moona, Ryf. Nfj. (Stryn, Gloppen: uutmoona Eple, Bær) og fl.; moont (Fl. "moonte"), Ryf. Shl. Dal.; moy`na, moynt og oftest maay'na, maaynt (Fl. maaynde og maaynte), VAgder, Rbg.; møynt, Rbg. Nedre Tel. og fl.; möuna, Ned. (Holt, Berkenes og fl.); mømna og møm(n)t, Ned. (ØMol.). Se moden; jf. moken. – 2) mo^una el mo^unt, mør: om Æbler som er i Raadnen, se moa. Hard. (Ulvik).

"Modra f." A. Möura, -æu-, Hard. Voss.

mo-draga v. drage med vedholdende stor Anspændelse, drage af yderste Evne = niddraga. Vestfold (Stokke, Andebu, Hov), Smaal. (Glæmmen): moodra, Imperf. moodroo. Opfattes af Brugerne som: drage til man blir "kvitt aa moo". Jf. dog: mo-gaa, -halda; se Mo n. 2., Anstrængelse. Se ogsaa mord- (mol-).

Modve (o') m. 1) Muskel = Vodve. Hard. (Kvamm). 2) særlig: Muskelen under Tommelfingren = Vodve. Sogn (Hafslo).

Mo-døl m. 1) En fra Sted eller Egn som hedder Modal. 2) = Mobygg. Ma.

Moe m. Stof, Art = Mo m. 3, Moa f. Tel. (Eidsborg, Raul. Vinje); Sæt. "D'æ goo´e, kvass´e, dou´e, Moo`ee i Kar´n". "Han æ goo' i Mooen". "D'æ Mooee i Stein´n". "Har´e, blaut´e Mo<sup>u</sup>`i i Kvenni", Sæt.

Moe m. (n.) Fraade, se Mo n.

moen (oo) adj. 1) om Luften: heed. Gbr. "D'e mooe aa gaatt (godt) i Luft´n". 2) fuld af røde (ligesom hede) Skyer. Sfj. Sdm. 3) hed rød og noget opsvulmet i Ansigtet efter Anstrængelse; echaufferet. Sogn, Sfj. Sdm. 4) døsig, søvnig. Totn. 5) ophidset, vred. Smaal. Oslo: moojin.. Jf. mo, movarm, Moar. – moen se moden (oo). – moen smuldret, se moden (o').

mo-eten adj. tør og slap i munden saa man neppe kan spise. Røldal: mooæten (-eten?). "Eg æ so m. eg maa faa meg noko Drikka før(r) eg kann eta (æta?)".

moga (o') v. maatte. Sæt. Tel. Se maa.

moga (o') v.a. og n. tilskynde; drive; mane. Nfj. (Selja), Sfj. (IDale). "Moge ein upp te betale". ogsaa: "moge paa ein". Og: muge (u'), Sfj. (Førde, IDale). Jf. aamoga; men ogsaa moga, stikke (ind).

mo-gaa v.n. gaa af al sin Magt. Østerd. (Elvrom, Aamot). Og: molgaa dvs. mord-.

mo-gul adj. dunkel-gul. SBerg. Se Molit.

mohalda v. holde fast stærkt og vedholdende. Smaal. (Glæmmen og fl.), Vestfold (Lier, Skouger, Hov, Stokke): mooholle (aa#-ö). Se Mo n. 2. Mere udbredt er mol- dvs. mord-.

mo-hogga v. hugge af al Magt. Østerd. Smaal. Se foreg.

Moja (Mooya) f. en fyldig kraftig lidt grovslagen Kvinde. Jæd. Ogsaa i: "Fjooramooya" eller "Noora-mooya", Kvinde fra Fjordlandskaberne i Ryfylke; Jæd. Og: "Striila-mooya", Kvinde fra Kysten af SBerg.; Sogn. I Sv. Diall. moja dvs. gumma; ansees som fremgaaet af moder.

"moka (o') v." A. mak(k)a, Ndm.

Mok-elde (o') n. Kræ; Stakkel. Sogn (Hafslo).

moken (oo) adj. moden. Jæd. Dal.: moogjen (el. -dj-), moo(k)gjen (Mellemlyd mellem dj el. I og tj el. kj); Flertal overalt: mookne. Maaske eet med "moken", døsig. Jf. mo, mod, moen, mo(d)a, moden.

Moklokka f. en hvid Vaarblomst. Østerd.

mokna (oo) v.n. modnes. Til moken. Dal.: mookna (Eikersund, Hæskestad); ogsaa: moogna (Sokndal).

Mokopp (oo, o') m. en Vaarblomst: Pulsatilla vernalis. Hedm. Solør. Mogaapp og Mu-. Østerd. Solør. Sv. Diall.: movippa, mosippa. Se Mugubbe, A.

"Mokslede (o') m." A. Tel. Agder, Shl.

Moksledevrong f. 1) Ryg el. "(V)rong" paa Møgslæde. 2) vrangvillig Person. Rbg. VAgder: Mokslevraang(g).

mokstolen adj. = mergstolen. Smaal. (Varteig,
Oos): mookstooln. Af Mok (o') dvs. Mauk (= To)? Se mostolen + makstolen.

"Mokstr m." A. Makst, Hall.

Mokstrglugg (o') m. = -glugge. Ryf. – Moksteglugg n. Tel. (Moland).

Mokstrreka (o') f. = Moka. Li.

"Mol (o') f. 1)". A. Tel. Agder; mangesteds m. "Maal´n, Möl´n", Stedsnavn i Ned. Smaal. "2) Smaastykker". A. Maall, Masse af Fiskehoveder; Maallhank f. Knippe af "Maall"; Vesteraalen. 4) meget fint fordelt Masse. Østl. (Rom. Odal. Hedm.). "Snø´n blir te(l) Mol (Maall, Möll)". "Joolmöll, Sannmöll, Mölljool". Hertil: "Möllegroop" f. Rom. 5) fast Grusbund af rundagtige Smaastene under Muldlaget. VAgder og Tel. (Moland): m.

Mol (o') n. smaa spredte tynde Skyer, tyndt overskyet Himmel. Indr.: Möl. D. Diall. Mol, Sky. – Molbakke m. Banke af "Mol". Indr. "Mölbakkje". – Molflokar m. pl. spredte Smaaskyer. Stjør.: "Mölflooka". Se Mol f. 3) A.

"Mol (o') m. Møl". A. Hedder Mell´e i SætV. og VTel. 2) Møl-Larve. VAgder (Fjotland og fl.), Helg. Det udviklede Insekt heder "Mutt, Mutte, Mott", VAgder; Molhøna f. Helg. 3) Mid. Nfj.

Mol (oo) n. se Mord. – mol-, se mord-.

mola (oo) v.n. (ar), ulme. Gbr. (Lom). Jf. mura, maurla; Sv. Diall. mola (å värka).

"mola (o') v.a. smuldre osv." A. "mola ootoo", tage noget i smulevis el. i meget smaa Stykker. Tel.

Mola (o') el. Mula f. Smule; ganske lidet Stykke. Vald. N- og STrondh.: Mooloo og Mulu. "Brømooloo". Jf. Smola.

molast (o') v.n. (ast), om Lufthimmelen: overdrages med smaa tynde Skyer, "Mol". Stjør. "Dæ möles tee".

molda seg? v. om Fugle: bade sig i Muld el. Sand. Søndenfj.: "maalle, mölle", osv.

Mold-ard m. Plov til at overdække og hyppe Kartofler. Totn: Möllal. Maaske: Mylde-ard.

"Moldbenk m." A. = Aurbenk 1). Shl.

moldberr adj. om Ager, hvis Muld endnu ikke er dækket af Spirer. Salten.

Moldborg f. Steenmuur indvendig fyldt med Muld, hvorpaa Bygning hviler. Sæt.

molddregen adj. om Ager, hvis Spirer netop har gjennembrudt Mulden. Jæd. Dal.

molddytt adj. = moldtekt. Ryf.

Molde m. en tyk Taagebanke ved Havbrynet, fra hvilken det blæser koldt. Nfj. – Moldebakkje m. d. s. Sfj. Sdm. (Harham): "Moldbakkje". – molden adj. om Luft el. Veir med "Molde". Nfj. Ogsaa: "moljen"? Nfj. – Moldevind m. kold Vind fra en "Molde". Nfj. Moldenor(d)a(n) m. Nordenvind fra en "Molde". Nfj.

Moldfjøl f. Muldfjæl i Plov. Østl.; se molda.

Moldfot (o', oo) m. Muldplade i Plov. Østl. Moldlabb m. d. s. Vestfold (Eiker): Möll-. Möllstryykar m. d. s. Eiker. Og: "Vollstrykar.

moldgraaden adj. lidende af "Moldgraade". Ma. (Aaserall): mollgraa'in.

Moldhovud n. tykt Muldlag i den nedre Kant af en hældende Ager. Ryf. Jf. Aakerhovud.

moldhøg adj. = moldtekt. Sæt.

Molding m. = Moldevind. Nfj. (Selja og fl.).

Moldingskodda f. = Molde. YSmd.

moldkasta v.a. kaste Jord paa. Smaal. – "Moldkast n." A. Smaal.

moldknaga v. afgnave Græsset til Grunden. Li. Rbg. (Honnes og fl.). Jf. knaga, gnaga, aurgnaga.

moldkøyra v.a. = jordkøyra. Østl.

Moldmat m. brugt om Døde. Tel.

Moldpall m. Jordbænk langs Husvæggen, dels ude, dels inde. Sæt.

Moldplog m. = Moldard. Odal.

Moldraas f. Skred af Muld. Ma. Sæt.

moldskoten adj. = molddregen. Dal. Ma.

Moldtrote (o') m. Vattersot hos Oldinge; ansees som Forbud paa Døden. Shl.

"Moldukse m." A. Trondh. Totn. 2) "Ein som molde uut sæg". Stjør.

moldvaren adj. = moldtekt (Gbr. Vestfold). Innh. Jf. Likvar, Gangverja, G. N. verja omvikle, klæde (Got. vasjan).

Moldvaag f. Løftestang til at løfte Græstørv op paa Taget. Sæt.

"Moldvond m." A. Möllvann, NSmaal.

moleg, se modleg.

"molen (o') adj." A. Selbu og fl.

molen (o') adj. lig "Mol" f. 5) dvs. Aur. Li.

Molfjøra f. Strandbred Fjøra", som bestaar af Stengrund, "Mol" f. 1). Nordl.: Maallfjæra og Möll-.

molgjera v.a. ødelægge, gjøre til "Mol aa Mask"; = gjera Kaal paa. Helg. Salten, Vesteraalen: möl(l)- og maall-.

molig (o') adj. tyndskyet = molen. Innh.: "mölig". Til Mol n.

Molit (oo, i') m. en mat gulbrun Farve. Shl. Hard. Christie: Molit, mørkegul Farve. – molita adj. af denne Farve. Ogsaa: mobrun, mogul; SBerg. Vel til Mo, Sand, Støv. Isl. mólitr gulagtig, brun.

Molkje m. Muskel = Vodve. Hard. (Kvamm).

Molla (oo) f. liden Pige; mest Kjælenavn. Ma. og fl. Vel af Moder; som I Sv. – Mooll, i Tale til Smaapiger; NGbr.

mollelaus adj. = einslungjen. Tel. Se flg.

Mollor (o') f. pl. Kneb, Kunstgreb, Paafund (Fif), især for at hindre noget; smaa Streger. Rbg. (Aamlid) og Tel. (Vinje, Mol. Raul. Selljor): Moddur; sjelden: Mollur, Selljor, Nissedal; Sæt. og Ma. (Aaserall): Moddu; Li. (Eikin): Modde. "Prokuratarn finn paa alle dei Moddur, sum tænkjast kann"; Aamlid. "Giirur o Moddur", løierlige Paafund og Streger. "Daa hae
mi Moddu mæ Prest´æ, fyrr mi finge han ti kristne G^eut´n Saavi"; Sæt. "Han æ paa hundre Moddu, daa gjøle, o daa eggja"; Aaserall. – Vel Flertal af Molla, Menlykke, A. "Dd" for "ll", se Hall, fjalla. – Moddesekk m. En som er fuld af "Moddu" (spøgefulde Streger) i Ord og Adfærd. Sæt.

mollutt adj. fuld af Mollor. Sæt.: dd.

"molmen adj." A. 2) rig paa Kjerneved, "Molma". Hall.: mølmin.

molna (o') v.n. = molast. Stjør. "Dæ mölne paa".

Molrein (o') f. = Marbakke. Tel. -brot; Li.

Molta f. en fyldig svulmende Kvinde. Sogn (Lærdal, Hafslo). Multa d. s. Sogn (Sogndal). Vel væsentlig eet med Molta, modent Bær; Tel. og fl.

molta seg v.n. modnes; om Bær. Ndm.

Molteblome m. Blomst af Rubus Ch. Hall.

?molteleg adj. sandselig; raa. Tel. (Svein).

"molten adj. opløst osv." A. NTrondh. 2) = raaberga; om Korn. Tel. (Sel. Kv. Raul. Mol.). melten d. s. Ned. Tel.

Mona, Mondag, se Maanad, Maan-.

mona; mont, se moa og modna.

Mor (oo) f. liden Skov = Skogsnar. Østerd. (Trysil eller Elvrom). "Granmoora" er Stedsnavn i Gul. (Holt.). Se A.

Mor (oo) f. (og n.) Materialer til, og Ruiner af, noget. I "Gardmor", Hard. "Hagsmor" og "Eldsmor", Ma. Se disse.

Mor (o') n. smaa Leddyr = Maar. Dal. (Hæskestad). Isl. mor Mudder. Hertil morsmogen.

"Mor (o') m. 1) Hakkemad". A. Li. Ma. Dal. Maar, Maarr, Jæd. Ryf.; Morr, Maarr, Hard. "2) Kjødpølse". A. Mörr Ndm. Stjør. Moorr, Fosn.

mor- (moor) se Mord.

mora (o') v.n. (ar), arbeide eller virke jævnt og smaat = mura (u'); ogsaa: krille, stikke = mura, maura. Helg. "Maara mæ eit Arbei". "Maara aa arbei". "Da maara aa brinn". "Da maara i Kropp´a (-´n)". mörr', Helg. (Nesne); maaraa, Odal, Østerd. "De maaraar aa brænn´r". Vel eet med mora 2) og 3), A.

moralita (o') adj. dunkelbrun. Sogn (Aurl.).

morast (oo) v.n. vansmægte, mest af Tørst = monast. Ryf. (Suldal, Sand). moorna, moornast d. s. Ryf. (Høgsfjord), Jæd. Dal.

Morbakke (o') m. se Marbakke. Ma.

Morbende (o') n. Kjødpølse. Sfj.

"Morboge (o', o') m." A. 2) om en liden Person som ikke let giver sig; en paastaalig, udholdende Person osv. Nfj. Dal. Om en liden krum Figur. Jæd. Om en liden vigtig Tingest; ØTel.: Maarbaagaa.

"Mord m." A. Mar, Ndm. Se Bjørkemord.

Mord n. yderlige Anstrængelse; yderste Kraftopbud, yderste Evne = Mo n. 2. Helg. Vestfold og fl. "Mæ stoort (feelt) Mool"; "Mool aa Slæp"; Helg. "A(v) Mool aa Makt", Vestfold. Se Mord n. A., G. N. mord Mængde + mord Mord. Bruges i mange Sammenss. om en ivrig eller voldsom og haardnakket Vedholden med Gjerningen, aldeles = "mo", og omtrent = ni(d), nau(d), na, staur, stuv og fl. Mest i Østl. Trondh. Nordl. i Formerne mool (tykt L) og moor med tykt R (el. Fortykkelse af den følgende Tandbogstav) og moor med sædvanlig Tunge-R der (Vesteraalen og Ryf. og fl.), hvor "tykke", (supradentale og kakuminale) Lyd ikke forekommer. I Rog. og nogle andre Steder bruges med lignende Anvendelse mur (u', oo, og uu) og myr (mør) hvilke vel hører til – eller er fremgledne af Mord under Paavirkning af – myrja eller mura dvs. virke jævnt og uafbrudt. I nogle, som "muurtegja, muurtruuen", tør Muur have indvirket. I Sv. Diall. mol-, mor-, dl. mord- afløses sjeldnere af maur-.

morda v. (ar), 1) = myrda. Gbr. (Vaagaa, Lom). 2) arbeide meget anstrængt, drive stærkt paa. Helg. "Han moola paa mæ da". I Sv. Diall. mola v. d. s.

mordarbeida v. = morda paa. Vestfold (Kodal): moolärb(e)i; Ryf.: murarbei(d)a.

mordbanna v. bande voldsomt og i eet væk. Ryf. Senja: "moor-"; Østl.: "moolbanne". – mor(d)bannast d. s. Vesteraalen; moolbannas(t), Helg. Fosn, Gul. – murbanna (u') d. s. Dal. Ryf. Nhl. mörbanne, Hall. (Gol, meddelt). Se Mord.

mordbrenna v. (er, de), lægge voldsomt paa Ilden, fyre stærkt paa. Gul.: moolbræⁱnn(e).

morddraga v. = modraga. Østl.: moordra (tykt, supradentalt, (r)d).

morddrikka v. drikke voldsomt og vedholdende. Hedm. Østerd.: moordrikke (tykt (r)d).

mordeta v. se foreg. Hedm. og Østerd.: mool-.

mordgaa v. = mogaa. Østerd.: mool-.

"mordgirug adj. vild, hidsig osv." A. Ryf. og Dal.: moor-. 2) særlig: som arbeider med en vild Energi. Romsd. (Aukra): moorjerig; Ndm. Fosn og Gul.: mooljerig, "-jærrög, -jeröu". "M. te arbei, m. te halle paa".

mordhalda v. = mohalda. Østl.: moolholle (ö#-aa); Senja: moorhaalle; Ryf.: murholla (-halla).

mordhard adj. yderligt haard; især: yderst haardhjertet. NTrondh. og Helg.: moolhal.

mordhogga v. = mohogga. Odal og fl.: mool-.

mordhæv adj. flink til at morda paa; yderst driftig og arbeidssom. Helg.: moolhæv.

mordljuga v. lyve grovt. Helg.: moorlyyg.

mordlyfta v. løfte af al Magt. Smaal.

mordlæ v. lee voldsomt. Smaal.: moor-lee.

mordrauta v. "rauta" voldsomt. Hedm.

mordslaa v. slaa af al Magt. Østl.: moor-slaa.

mordstira v. omtrent = naudstira. Helg.: moor-stiir.
mordstolen? adj. aldeles magtløs el. "mergstolen". SSmaal. (Borge, Varteig): moorstooln (-(r)n) og moorstaaln; NSmaal. (Eidsberg): mörstöln (-(r)n). Jf. mok-, mo-, motstolen. Til Mord (aa Makt)?

mordtrætta v. trætte voldsomt. Helg.: moortrætt.

Mordveitsla? f. Storværk, stor Bedrift = Maurvelta, Murveitsla; se disse. Flere Former (omtrentlig gjengivne): Moolvæhlt(j) (tykt hl), Fosn (Roann, Aafjord); Mool- og Moorvæhlt(a), Nordl.; Moorvælsa, -ska, Senja. "Han gjool slik (e)i Moolhæhltj, dængt' oopp all' samen". Vel af foreg. Mord (se d.) og Veitsla, Gjæstebud. Formerne med Muur og med Maur (Mor, Mör) er vel Tillæmpninger til de mere kjendte Ord for de mere konkrete Begreber.

"Moreld (o') m." A. 2) elektrisk Gnistren af strøget Haar. Rog. Li. Mureld d. s. og lignende Lysninger; Vald. (Vang, Slidre). Möruæll og Muru- d.s, ogsaa Lygtemand; Ndm. (Øksndal, Halse og fl.). Isl. mörueldr.

"moren (o') adj." A. Ndm. Shl. Jf. morna.

"morgna v.a." A. maarne se(i), bli fuldt vaagen; Østl. Se møna seg. 3) give En Frokost. Hall. (Gol). "Friarn vart mødna", Frieren fik Lov til at bli der til Morgenen og faa "Bisk´n". "Dei hadde mødna’n". "Mødne se", gjøre sig færdig om Morgenen med Frokost og alt. Ogsaa: v. n. "Han ha kji mødna"; Hall. (Gol).

"Morgon m." A. "Mjølke te Mødnars" el. "te Morgons", Hall. (Gol). Flertal: Mæⁱnnee, Gbr., Mødna, Hall. (Gol). "Gu-Mennane", god Morgen, Nfj.; "Gu-Mennadn", Sogn; "Um Mæⁱnnæⁱn", NGbr.

Morgonkvisl f. tidlig Morgenstund, Morgengry. Rbg. (Tovdal, Aamlid). "Morgokv^eisla æ fysst de teke te kv^eitne av Dag". For Kvitsl? Jf. Fr. aube (alba). Eller jf.: Morgonkvist, d. s.; "paa maarakvistn", Østl. Jf. Nærkvist, "i nærme Kviste"; (G. N. í kvikum kvisti, i den levende Branche; kvistr tildels = kvísl).

Morgons-gov (o') n. Morgentaage. Shl. (Etne): Maaraansgov.

Morgon-skot (o') n. Morgendæmring. Totn: Maaraasköt(t). Jf. Kveldskot, Skumskot.

morgonverda v.n. (ar), spise Frokost. Gbr.: maargoovæle.

Mor-gu(v)a (o') f. Dynge af Pølsemad. Dal.

Mor-horn n. 1) Pølsehorn. Li. (dn), Hard. (dn), og fl. Morahö^ynn, Nfj. 2) tvær og vrangvillig Person, helst kvindelig.

"Mork f." A. Udmark )( Indmark. NGbr.

morka (o') v. samle Skovfoder, "Mork", = marka. Nhl. Shl. "Vera paa (i) Morkaskog", være ude at "morka".

Morkaslod f. Rad af Heste med Læs af Ved og Skovfoder (i Skovmarken om Vinteren). Gbr. (Dovre, Vaagaa, Lom).

Morkje m. Huggespaaner, se A. Murkje. Shl.

morkla v.n. arbeide med noget længe og møisomt og med lidet Resultat; slæbe. Helg. Ogsaa: "maarklast mæ", slæbe sig med noget. Helg. Og "da maarklast før 'an", det gaar møisomt og tvært for ham, han magter lidet. Jf. murkla, murka. – Morkl n. møisomt og resultatfattigt Arbeide, Slæb. Helg. – morklsamt adj. slæbsom. morklutt d. s. "D'æ maarklaat før 'an", det gaar nedad med ham trods Slæbet. Helg.