A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Glope (o') m. Slumpetræf, Slumpespil, Slump; det uvisse. Ma. (Aaserall, Grindeim, Øvrebø, Holum, Audndal og fl.). Globa (o') f. d. s. Ma. (Vigmostad). "D'æ paa aen Glope, koss dæ gjæng´e" = "paa Voonæ". "Dæ gjæng´e paa äen Globe". "Han svara (svarte) paa en Globe". "La(t) gaa dæ paa Glopen!" "Dæ va paa aen Glope at han kunne ha skri'e (skre'e) neefyre", det var en ren Slumpelykke at han ikke gled ud over. Jf. de foreg.

Glop-el (o', eel) n., Agder; se Glopregn.

glopen (o') adj. 1) tilbøielig til at glopa: a) slugen. Rbg. Li. b) ubesindig, frembusende = glopaleg. Ma. Hard. c) prekær = glopall. Ma. Tel. (Bø). 2) om Fæ, som trods Slugenhed altid er magert. Nfj. (Brein). 3) mager; udsultet. YSogn. 4) blød, om Fisk. Sdm. (Skodje og fl.). Jf. Glop n.

Glopende (o') m. en fremfusende, frembusende Person. Hard. Se Ende.

Glophals (o') m. Slughals. Li.: Glob-

Glopmyr (o') f. Sump med Aabninger ned til det Vand hvorpaa den hviler. Nfj. (Innvik), Nhl. (Eks.).

Glopnagle (o') m. løs el. fremstikkende Nagle? Dal. (Hæskestad). Meddelt i Forbindelserne: "gaa paa Globnagla", gaa yderst forsigtigt; ”liddja paa Globnagla” = liggja aa Lofte ("paa Lopte", Dal.).

"Glopp f.?" A. "Haappom aa Glaappom (aam)" af og til, nu og da. Gbr. (Vaagaa). Som i Isl. "med höppum og glöppum". "D'e haappaaglaappaa mæ Fiskja", Fiskeriet gaar ujævnt; "de gikk haappaaglaappaa", det gik op og ned. Ndm. (Tingvoll). – "Han reiste paa Haap aa Glaap", paa Lykke og Fromme = paa ei Von. Helg. (Alstahaug, Bindal). Hører vist hid, skjønt den ændrede Form medfører hos Brugerne selv en noget anden Forestilling.

Glopp og Gloppe (o') m. en liden skalkagtig og løierlig Person med raske undvigende Øine; en liden Skjelm. Tel. (Laardal, Kvitseid). – gloppeleg adj. lig en Gloppe. Vel til gleppa.

"Gloppa f. Hule, Kløft osv." A. Nhl. 2) smal Aabning, Sprække. Hall. (Gol), Smaal.
"Ei Gløppe paa Døree, so dæ dræg"; Hall. "(E)i Glöppe i Væggn"; Smaal. 3) Smug mellem Huse. Smaal.: Glöppe. 4) = Glenna. Smaal. "(E)i Glöppe i Skäuärholte. Ogsaa Glöft f Smaal. 5) "Merkjes-gloppa", se Glopa.

gloppa v.n. (ar) efterlade en smal Aabning hvor der skulde være tæt; ikke slutte til. Hall. Røldal. "Stein´n gloppar", Stenen ligger ikke fast ned paa sit Underlag; Røldal. "Døree gloppa" (aa og ø), Hall.

Glopp-el n. Glopp-eling (ee) m. Styrtregn. Ndm.: Glaapp-eel; maaske Glopel, se d.

glopputt adj. 1) fuld af Gloppor eller smaa trange jordløse Kløfter. Nhl. "Eit gloppete Fjedl". 2) glippende; slaaende feil. Tel.

Glopregn (o') n. Regn af store spredte Draaber, modsat: Drisl og Siregn. Agder. ("-Regn" og "-Rign"), Rog. Shl. Ogsaa: Gloparegn, Ryf. – Glopeel n. Iling af sligt Regn. Agder. – gloprigna v.n. Agder og fl.

glopsvolten (o', o') adj. skrubsulten. Sfj.

"Glopurd (o') f." A. Hall. Sogn, Jæd. Dal. Glaapaaool, Selbu (Tydal). 2) en Slughals; i Spøg. Sogn. – glopurdutt adj. om Landskab: fuldt af Glopurd. Hall.

glopvaksen (o') adj. af frodig, men løs Vækst. Hard. Nfj. Ogsaa: glopvoksen.

Glopvedr (o') n. stille Veir med "Glopregn". Ryf. Shl. Maaske nogensteds: Bygeveir.

glorande (oo) adv. = gloande. Jæd. "Dæ gjekk glooande (foort)".

gloren (oo) adj. 1) tindrende. 2) gloende, stirrende. Hard. (Røldal). "Gloorne Auger". "Glooren Fant", om en livlig Hest. Til glora, A. Ndm.

glorøygd (oo) adj. med tindrende eller stirrende (slugende) Øine; indtagen (i). Sfj. (YDale). – Glooraugo, Øinene, medens "Augo" er hele Ansigtet. Sfj. (Haukedal).

Glos (oo) m. en Benfisk med stort rundt Hoved, store Øine, og lang tynd Hale; ligner Bruskfisken Chimæra monstrosa. Hard. Skal ogsaa hedde Gløs. Hard.

Glosa (oo) f. = Gløsa, Gloddunge. SætB.

glosma (o') v. (ar) om Klæder som staa ud ifra Kroppen og danner Poser eller Buler. "Trøya (Plaggji) glosmar upp". Tel. (Vinje). Jf. glusma, glysja.

Glossa (o') f. Rift i Skydækket, klar Plet. Hard. Shl.

glossevarm adj. = brækjevarm. Hard.

"Glott (o') f. klart Punkt mellem Skyerne". A. Glott m. d. s. Hall. Gbr. Nfj. Sogn. Glott n. d. s. Nfj. (Stryn). "Däuremaals Glott æ sjølda gott". Glott m. og Glotte f. = Glenna. Østl. Glaatt m. = Glytt (A.) 1) 2) 3). NGbr. 2) "staa paa Glott", staa kigende ved en Aabning. Sogn (Vik). – Glottevedr n-. = Glyttevedr. Hall.

glotta v. (ar) = glytta 1). Totn. Gbr. "Glotte (aa og ö) paa Døra".

glotten (o') adj. "glotte Vedr" = Glottevedr. Shl. Vald. glottutt V d. s. Vald. (ø).

Glouva (o') f. 1) Bjergkløft; større end Glovra, Gluvra, Glyvra, som alle er meget smalle, næsten kun ujævne og taggede Sprækker. VAgder, Rbg. (se A.), Dal. I Dal. kan Glova være Aabning mellem fast Bjerg og løs Sten, mens Gliva (Gleeva) altid er i fast Bjerg. 2) Revne; f. Eks. i Isen, i et Hus. Li. (Fjotland). Sjelden.

Glovra (o') f. se Glova. Shl. Ryf. Hard. Li.

glovrutt adj. fuld Glovror dvs. Sprækker og Huller; om Bjerg, "Urd" el. Mark. Hard.

Glua (uu) f. trang, vild og tagget Bjergkløft, helst, synes det, ind i en lodret Bjergvæg. Ma. (Grindeim). Hænger vel sammen med G. N. gljúfr og de foreg.

glubren (u') adj. 1) klumpet; usammenhængende; om sur Mælk og dl. Dal. VAgder. glubbrutt adj. d. s. Li. – 2) usikker paa Haand og Fod, formedelst Stivhed eller (og) Skjælven. VAgder, Jæd. – glumren og glumrutt adj. = glubren 1). Li. Jf. gluvren, hvoraf maaske ogsaa glumren er en Tildannelse; Forestillingen om Usammenhæng og Kantethed er ialfald mere tydelig end den om Grumsethed (Mørke "Glum").

gludren (u') adj. 1) grumset. Li. (Kvin). "Gluddre Vatn". Jf. Sv. Dalarne: glutter dvs. sur klumpet Mælk; G. N. glutra bortødsle; Sv. Diall. glåtra dvs. slude; glåddrig, sludagtig. 2) = glubren 2). VAgder, Jæd. "Træ i dænnæ Naalæ for meg: eg æ saa gluddren paa Hænn´an". "Gluddren paa Fød´an". Jf. Sv. Dalarne: gluddra dvs. gurgla, skratta osv. (skjælvende Bevægelser). Gludren synes, efter dette, mere end eet Ord. Jf. ogsaa gladra, glodra.

Gluff m. Bjergsvælg, hvorigjennem gaar Skred; en kløvet (halv) Tragt. Sogn.

"Gluffa f. Bjergkløft". A. Sogn. 2) Revne eller stor Sprække; i Bjerg eller Husvæg osv. Gluffa er mindre end Glova. Sæt. VAgder. Glyffa d. s. Hard. – gluffutt adj. fuld af Gluffor. SætB.

?Gluffa (u') f. en stor grovtbyget og grim Kvinde. Rbg. (Evje). – gluffeleg og gluffen adj. Jf. Gruffa.

gluffa (u') v.n. (ar) smaahoste gjentagende. Ma. Som i Skaane. Vel ogsaa grynte (lokkende; staccato) = nokra; som i Sv. og D. Diall. Jf. gnuffa.

Glufs n. Bjæf. Til glufsa.

Glufs m. 1) tung Pladsk, Plump. VAgder. 2) Vindstød. Særlig om korte Luftstød (med Ild og Røg) ned ad og frem af en Skorsten. Østerd. Rom. Ringerike, Vestfold. Hedder: Glöfs m. Gul. Selbu. "Vinnglöfs". 3) En som plumper eller fuser frem. Selbu. – Glufs n. – Til glufsa.

glufsa eller glupsa v.a. og n. (ar, a og te), 1) snappe efter med Munden = glefsa; ogsaa: gribe med Munden og rive i sig; sluge
= glupa. Follo, VAgder, Jæd. Ryf. "Han glufsa te mæ(i) som e(i) an`n Bikkje"; Follo. "Hund´n glupste dæ i seg.". "Glupsa o eda". glupse, endog i VTel. (Stafsaa). "gløfse 'ti se", Smaal.; maaske for glyfsa el. glefsa. I NSv. Diall. gluffs'. 2) bjæffe = glyfsa, glefsa. VAgder. Hertil: Glufs n. Bjæf. 3) falde nedi med et tungt Pladsk; plumpe i = blupsa. Dal. VAgder, Smaal. "Trodle glupsa nee i Vatne. "Stäen´n glupste uppi". Ogsaa: ligge og pladske voldsomt. 4) plumpe frem; komme pludselig; ogsaa omtrent: plumpe frem med noget, buse ud med (men ikke fuldt saa uvilkaarligt). VAgder. "Han glupsa dæ ^øud i Kværdagsspraagje, glupsa dæ ^øud koss dæ treffe". 5) om Vindstød: glåfse, Selbu, Gul. "Vinn´n kom gløfsans nee igjønaa Muur´n". Jf. glyfsa. – glupsen adj. fremplumpende, fremfusende. Ma.

Glufsa f. trang Bjergkløft. Sogn, VTel.

glufse adj. el. Genetiv: vældig, dygtig = glopa adj., glup adj. Tel. (Selljor). "Eit glufse Tak". Til Glufs, glufsa v. Hid ogsaa glufs d. s. A.

glufst adv. plumpende, pludseligt; overraskende. Ryf. (Rennesøy). "Han kom saa glupst udøve meg".

glugga v.n. og a. (ar) være ængsteligt forsigtig? tildele med Valg og Forsigtighed; vælge, udsøge = skræda. Vestfold (Stokke, Hov og fl.) "D'ær Gut(t) som inte gluggär för noen (Ting)", som ikke er ræd, ikke kryber, for nogen (noget). "Han gluggär inte Ol´a i'n", han vælger just ikke sine Ord ligeoverfor ham. Maaske til Glugg m. i "skjote fyre Glugg" dvs. slaa Vrag paa (en Frier). – "Ligge för Glugg", paa Lur. Smaal.

Gluggedott m. En som staar i Lyset. Tel.

gluggkasta adj. (for)kastet, vraget = skoten fyre Glugg. Rbg.

"Gluggsol f." A. Gluggasol; Sogn, Ryf.

gluks adv. = lukt, luks. Østl. (Oslo og fl.).

Glum (u') m. 1. fjern dump Lyd, svagere og mørkere end Ljom. Tel. (Mo): Gloom´e. Lidet brugt.

Glum (u') m. 2. Person med et skummelt (mørkt, truende) Aasyn. Tel. (Rauland): Gloom´e. Til gluma 3 (2). D. Diall.: glum adj. skrækkelig.

gluma (u') v.n. (ar) 1. runge = glymja, maaske noget mørkere. Tel. (Mo). "De glooma i Kyrkja (-un)".

gluma (u') v.n. (ar) 2. blive dunkel, skye over; om Luften. Hard. (Ullensv.). "Han (Veer´e) glumar te". Og: glooma. – glumast v.n. d. s. Hard. (Ull.). Vet eet med flg. Jf. Glyma, glyma, glums.

gluma (u') v.n. (ar) 3. kaste mørke, dystre eller skumle Blik; se mørkt. Follo (Kraakstad): gloom(m)a (kort Stavelse); Smaal. (Raade): glumma (glumte); Rom. (Fet): gloomme (a? gloomte). Se foreg.

glumeleg (u') adj. skummel; dyster. Tel. (Rauland): oo.

Glumm (u') m. 1) et dybt trangt og mørkt (skummelt) Parti af en Dal = Djuv, maaske noget skumlere. VTel. (Mo, Eidsborg, Vinje): Gloomm´e. 2) = Glom dvs. Luge osv. Nhl. omtr.: Glubm. Jf. de foreg.

glummeleg (u') adj. lig en Glumm; skummel, om Landskab. VTe. (Mo og fl.): oo.

glumpa (u') v.n. (ar) klapre hult, som en løstliggende Stenflis eller Laaget paa et næsten fyldt Spand. Shl. Hard. "Hedlo glumpa". "Lokje gloompa.

Glumra f. mørk Bjergkløft. Sogn (Aurl.).

glumren, glumrutt adj. se glubren.

Glums m. 1. en enkelt dæmpet Lyd, som af undertrykt Latter; Kluk. Hall.: Glooms. Til gumsa, gluma.

Glums 2. I: "sitja Glums", sidde oppe taus den hele Julenat (for at faa se sin Tilkommende). SætB. Tel. (Selljor). Ogsaa: "sitje Glumskvelln". SætB.

Glums m. 3. En med et mørkt Blik; skummel Person. Hall. og VTel. (Vinje, Mo, Kvitseid og fl.): Glooms´(e). Og: Gloomse, Hall. Tel. (Mol.).

glumsa v.n. (ar) kaste store ublide Øine til Siden; se skjævt og uvelvilligt, enten forundet eller kritiserende (forskende, dømmende). Hall. (Gol): gloomse.

glumseleg adj. lig en Glums; skummel. VTel.: -oo-; gloomskleg, gloomsen d. s.; Tel.

glumsk adj. 1) = glumseleg. Tel. Skafsaa). 2) bister = olm. Vestfold, Busk. Land. Gloomsk Okse, Kar".

Glumskveld m. se Glums 2.

Glumstra f. trangt, mørkt Pas. Ma. (Finns.).

"glunka v. (ar) ymte". A. Vestfold, Tel. (Nedre; Selljor): gloonke paa, hentyde paa. – "Glunk m." A. Tel. Vestfold.

"Glunt m. Drengebarn". A. Om Drenge indtil 12 Aar, og kun ringeagtende om voksne, i Nhl. Sfj. Nfj. "Gutaglunt" = Gutunge.

Glunt m. og Glunta f. en Slyngel som gaar i Besøg for at udspeide Husets Svagheder og siden gjøre dem i Latter. Sæt. Rbg. – glunta v. (ar) tee sig som G. – glunteleg adj. lig en G. Jf. glanta, glenta, gletta, glutta, glytta.

"Glup (uu) m. 1) Gab. Især: Mundingen af en Dal". A. Dal. 3) Slugfisk = Glip; særlig = Glipauride. Li.

"glup (uu) adj. glubsk". A. 3) slugen; graadig; ogsaa: nærig. Smaal. Vinger, Follo, Hadeland, Hedm. Land. Vald. Nedre Tel. – "glup" dvs. dygtig, prægtig, hedder gljup´e i Sæt (A.) og Tel. (Mo, Moland); glyyp i Rbg. (Veikusdal, Evje), Ma. (Otrnes: glyyb); og "glyypanes", Rbg. Ma.

"glupa v. (glyp osv.) 2) gribe med Munden. 3) sluge". A. Rbg. Agder. gljupe VTel. Sæt. 4) "gljupe paa ein", fare løs paa En. VTel. (Skafsaa). Jf. glufsa.




glupande (uu) adj. (part.) "Ait gljupandi Tak", et raskt (rivende) Greb. Sæt.

Gluping (uu) m. prægtig Karl. Ndm. Trondh.

"Gluppa f." A. Aabning = Gloppa 2). Hedm.

glupsa, glupsen, glupst se glufs-.

Glur m. Haanlatter. glure v. haanlee. Vestf.

Glusma f. bitte liden Aabning, som ved en Feil i en Væv. Tel. (Selljor). Jf. glysja.

glusma v.n. lyse igjennem en liden Aabning; skinne (igjennem). Tel. (Selljor). "Dæ glusmar igjønom at han æ en Skarv".

Glutt m. = Glytt, Grutt. Ma. Tel. "Paa G."

glutta v.n. (ar) 1) = glytta 1). Rbg. (Evje), Tel. (Kvitseid). "Glutte paa Dynna". 2) aabne, løfte eller skyde tilside noget for at see; kige gjennem en liden Aabning som man har skaffet sig. Ma. Ned. 3) see gjentagende opad med et stjaalet, dulgt Blik, som skyndsomt søger ned igjen; skotte skulende. SætB. Rbg. (Evje), Tel. (Høydalsmo).

Glutta f., og Glutt og Glutte m. En som gluttar 3) = "äin sum glaaper mo^ut Jo^uræ o gletter upatte barre daa o daa". Sæt. Rbg. – glutteleg adj. lig en Glutta.

Glutterakkar m. = Blindrakkar. Ma. Ned.

gluttøygd adj. med Øine som glutta 3). Rbg.

Gluvr n. skarpkantede Ujævnheder paa en Bjergoverflade, bestaaende dels af Pigger eller Spidser med Revner imellem, dels af løse Stene. Ma. (Aaserall). "Steingluvr", kantede løse Stene. G. N. gljúfr er noget lignende. Jf. Glyvra, Glovra, Glova osv.

Gluvra f. Bjergrevne; liden Bjergkløft. Nhl. Ma. (Aaser.). Ogsaa: Glyvra. Se Glova.

gluvren og gluvrutt adj. fuld af skarpe Ujævnheder, af "Gluvr" og "Gluvror"; sønderreven; mest om Bjergoverflader. Ma. (Aaserall). "Ei gluvrutta Hei". "Eit gluvrutta Fjedd". "D'æ gluvrutta (adv.) spadt", det er ujævnt spadet; "gluvre spadt" d. s. Ogsaa: ei Gluvre Hei", en saa sønderreven og stenet Fjeldflade at man næsten maa krybe henad den. Ma. – glyvren d. s.

gly adj. blød og løs, om Fisk. Trondh. – glyen adj. d. s. Trondh. Jf. Glya.

"Glya f. 2) = Slima". A. Sogn. 4) en svag Luftning. Romsd. Ndm. "Vestaavindsglye, Austaavindsg.".

glya v.n. = glyast. Nfj. "D'æ glya aavr".

Glyffa f. liden Kløft = Gluffa. Hard.

glyfsa v. (er, te) 1) plumpe i = glufsa. SætV.: ps. 2) snappe = glefsa. Vestf. (?): fs. SætV. "Hest´n glypser".

Glyfsa f. stor, dyb og mørk Bjergkløft; Svælg. Nhl. Hard.; Shl.: Gløfsa og Gløpsa. Se A.

Glyfse n. trangt Bjergpas. Røldal: Glypse.

Glyfstre n. en Bjergrevne. Tel. (Rauland).

"glyggja v.n." A. 2) v. impers. slippe Lys igjennem. SætB. "De glyggjer i Treesko^une, se glyggjast. 3) anbringe Luftaabninger mellem Ting. Hall. "Glyggji paa Peis´n" skaffe Luft mellem Brændestykkerne.

glyggjast v.n. (est, dest, st) 1) blive gjennemskinende (transparent. SætB. "Treesko^une glyggjist", de blir saa tyndslidte at det skinner gjennem Træet. 2) minke. Nfj.

Glygs n. Aabning; f. Eks. i en Mur. Shl.

Glygsa (ks) f. en liden "Glyffa". Shl.

glyksa v. (er, te) gylpe op. NGbr. "Glykse utu se". – Glyks m. Gylp.

"glyma (yy) v.n." A. gløøme, NVTel. (Vinje, Mo, Rauland, Laardal), hvor ethvert Y blir Ø foran M og N.; gløyma VAgder, hvor i de øvre Bygder yy blir øy foran M og N. – Glyma f. bister og mørk Person. NVTel.: Gløøme. Glyme m. d. s. ØTel. (Sauar): Glyymee. – glyymoleg adj. ØTel. (Heiddal); gløømeleg NVTel. Se A.

Glymja f. 1) liden, mørk Bjergkløft. Shl. (Etne). 2) Aabning mellem Stene i en ”Urd”, saa man skimter Lys. Hard. (Odda). – glymjutt adj. fuld af Glymjor. SBerg.

Glymstre n. mørk, trang Bjergkløft. Ma. (Holum, Bjell.). Jf. Glumstra.

glymta v. kaste enkelte hvasse Øiekast, Glymt n. Hard. (Ull.). Til glyma (glimta, glimsa).

glyna, glynne se glyrna.

glynnast v.n. (est, dest, st) bli slap og mager især i Ansigtet. Voss. Maaske til gly adj. – glynkast (ast) d. s. Voss.

?Glyp m. en Slurk. Dal. (Ogna): Glyyb.

glyp adj. se glup. glypse se glyfsa.

glyra (yy) v.n. (er, de) see intenst (anspændt): a) see til Siden med et iagttagende, hvast (mørkt eller skjelmskt) Blik. Jæd. "Han glyyrde aa saag mæ Skakköu(g)e". b) plire. Voss. c) spile Øinene op; glo. Ndm. (er, te). Jf. glyrna, gløyra; Eng. Diall. glour stirre.

glyrna v.n. (er, de) kaste skumle Sideblik; skjele mørkt. Tel. (Vinje, Rauland, ØTel.; Wille): glynne; ligesom Hynna dvs. G. N. hyrna, Dynn dvs. *Dyrn; kynnt dvs. kyrnt; medens G. N. þynna blir "tønne". Se glyra; jf. G. N. glyrna, en Kats Øie. Hedder: glyyna Dal. (? Eikersund), glyyne, Tel. (Hjartdal, Heiddal). De sidste Former kunde til Nød være for glina. – Glynne f. En som glynner. glynneleg adj. lig en Glynne. NVTel. (Vinje, Rauland).

glysa (yy) v.n. (er, te) = gløsa 3). Dal.

glysja v.n. (glys´e, glyste) = glossa. Shl.

Glysja f. = Glossa. Sogn (Vik, Aurland). Jf. G. N. glys Glimmer.

glytna v. faa en "Glytt" Aabning; f. Eks. om Isen paa en overiset Rude. Vestfold.

Glytt m.? 1) "lijja aa Glytt", om Ting som ligger saaledes at man kan kige igjennem under dem eller dog see Lysning; omtrent = aa Lofte. Ndm. (Øksndal). "Paa Gløtt" d. s. Stjør. 2) Glid; "staa (liddja) paa G.", færdigt til at glide ud. Dal.: "Glytt"; Jæd.: "Gløtt". "Paa Glette", Shl.

Glytta f. Kighul; Kig-sprække. Tel. Sellj.).

Glytt-for-Nes m. Spøgenavn for en "dragstemnd" Baad. Ryf.




Glyvr n. Sprække; smal Aabning i Bjerg, Væg, Glasrude osv. Sdm. (Hjørungfjord).

glyvra v.n. om Lysning gjennem smalle Sprækker. Sdm. (Hjørungfj.) "Dæ glyvra igjønaa".

Glyvra f. Bjergrevne = Gluvra; medens "Glyfsa" er meget stor Kløft. SBerg. Ma. Rbg. Sdm. (Hj.). Se A. "Ei Glyvre Hei" = ei Gluvre H. Ma. (Aas.), Rbg. (Evje). – Glyvja f. d. s. Shl. (Etne). Meddelt.

glyvren og -utt adj. se gluvren. Hard. Agder.

"glæ adj. 1) gulbleg osv. 2) vandagtig". A. Det som er "glætt" er altid dertil blankt, glindsende. Jf. Isl. glær klar. Saaledes om en Svulst, et hovent Ansigt; Ryf. Hard. Sogn. "D'æ glætt ikring Svudln". "Glæheit elde Ro(d)e i Saore"; Hard. Om tynd blaaagtig glinsende Mælk; Nhl. Hard. Sfj. Nfj. Om blaasur Mælk; Hall. Hard. "3) slap, kraftløs; om Mad og Drikke". A. Shl. og fl. "Glæ Fisk", blød og glinsende i Kjødet. "Poteto æ glæ" = "blaut aa vassen", da gjerne ogsaa glinsende. – Hedder: glær´e m. (og f.?), glært n. i Nfj. (Selja, Gloppen, Breimn). – glæbra se glævra.

"glæggast v.n." A. bli kraftløs. Tel. (Selljor, Vinje). "Høye æ utglægga", udludet.

"glæleg adj. slap, kraftløs". A. Ogsaa om Folk: spæd og slap. Tel. (Moland). 2) om Jord = skrinn. Tel. (Vinje, Raul.). "Ein glælege Bakkji". 3) blegfarvet og blank. Ryf. Se glæ.

Glæma? f. en kunstlet, snerpet og kræsen Person; helst Kvinde. Innh. (Stjør og fl.): Gleem. – glæma v. (ar) være en G. Stjør.: gleem. – glæmen adj. og glæmutt adj. lig en Glæma. Innh. "Kua e gleemaatt aat Mat´a". 2) "glæmen", se glamen = svikhaal.

glæmjølka adj. som malker tynd Mælk. Tel. (Moland). "Ei glæmjaakka Kyr".

"glæna v.n." A. 2) = glæggast. Tel. Om Mælk: bli blaasur. Hall.: glædne.

glæpen adj. netop balanserende; i labil Ligevægt; udsat for at glide ud; let svigtende; høist usikker, prekær el. riskabel. Hard. Shl. Ryf. Tel. (Vinje, Raul.: e'?); Jæd.: glæben. glæpe adv. "Stein´n ligg´e glæpe dær paa Svabergje". "Stokkj´n ligge glæpe fram paa Løype". Pass deg! d'æ eit glæpe Tak du heve!" "D'æ glæpe aa bera dæ so". "D'æ so glæpe aa halda". "Dæ glæpi mæ de". "Dæ gjekk gott, men dæ va glæbe", paa Nippet. – glær´e, glært, se glæ.

glæren adj. om Luften: klar og kold med bidende Vind. Gbr. (Lom, Skjaak). For gleren, glasagtig?

Glæsa f. = Glossa, Glysja. Shl. Meddelt.

glæsen adj. = glæ; om Fisk. Shl. (Fitja).

glævra v.n. føre kaad og bespottelig Tale; se gleivra. Rbg. (Evje, SætB. og V.). glæbra, Ma. (Bjelland). – Glævr n. slig Tale. – Glævr m. En som glævrar, som er glævren adj. – Glæbra f. = Glævr m. glæbren adj. Ma.

glødga seg og glødgast (øø) v.n. (ar): a) danne Gløder; b) blive glødende. SætB.: gløøg(g)e; Tel. (Vinje, Kvitseid): gløggast. "Ja legg den Kubben paa Ell´n, so gløøg(g)ast de fælt; de kjæm´e ti gløøg(g)e seg av den Kubben, ska du sjaa". "Kol´æ gløøgar seg uppatte, du hev' kji sløkkt væl; de fer´e ti gløøgast uppatte". "Jønnee tek´e te gløggast". – Glødging f. Glødning. "De kjæm´e an paa Gløggjeengjee"; Tel. (Vinje).

Gløe m. en rask og energisk ung Karl; omtrent = Kvessing. Vald. (SAurdal, Vang).

Gløfs, gløfse se Glufs, glufse.

"gløgg adj. 3) nøieregnende". A. glægg, Ned. 4) med fin Sandsning og Fornemmelse (overhovedet); følsom (sensitiv; sensibel) = næpen. Gbr. og fl. "Vegtee æ gløgg". – gløggt adv. nøiagtigt; netop. Dal. Li. "Dæ gjekk gløggt paa Kant´n", paa (langs) den yderste Kant.

Gløggauga n. skarptseende Øie. Ryf. Sogn og fl. – gløggøygd adj. skarptseende.

gløgghøyrd adj. som hører skarpt; lydhør. Ryf.

Gløs n.? m.? de værdifulde Indvolde i Fisk dvs. Rogn, Lever, Ister. Ndm. "D'e kje naakaa Gløs ti Skrei´n". Maaske eg. Herlighed, Glans, og for Glys; G. N. glys n. Glimmer osv.

"Gløs m." A. 4) en Udsigt. Helg. 5) En som gloer; Kiger. Shl. og fl. Ogsaa om en utækkelig Person; Røldal. 6) se Glos.

Gløsa f. Klarning af Luften; videre og varigere end Glossa, Glysja. Shl. (Stord, Fitja). "Veergløsa".

"gløsa v.n. 2) lyse osv." A. Shl. Gbr. "3) see, kige efter noget". A. Ma. Dal. (Sokndal), Shl. Hard. Sogn, Sfj. Romsd. Helg. (Vefsn). Ogsaa: glyysa, Dal. (Hæskestad).