A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

Lida(r)bard n. Kant af Bjergside "Lid". Se Bard. Hall.: Liiabal.

Lida(r)bjørk f. løsveddet Birk som vokser oppe paa Bjergside, Lid; Mellemsort mellem Dalabjørk og Kvitkolla. ISogn: Liia-.

Lida(r)jadar m. øverste Kant af Lid; Lids Grænse mod Synskredsen. Ndm. (Tingvoll): Liiajar.

Lida(r)maan f. = Lidarjadar. Til Maan dvs. Manke, Rygning. Liiaman, Ndm.; Liiamøn, Hall. (Gol); Liiamun, Vald. (Aurdal); Liimaan, Tel.

Lida(r)skalle m. = Lidarjadar. STrondh.

lidast (i') v. recip. (ast), 1,: leeast (mæ kværandre, einan'n), lempe sig efter hverandre, gjøre gjensidige Indrømmelser og Villigheder. Ogsaa: "leeast tee", A. Dal. G. N. lida(st); eller hlidast dvs. aabne sig, give Plads, vige (hlida), – eller begge. Se lida (i').

lidast (i') v.n. (ast), 2,: leeast, vrikke hid og did = leeka (lidka). Gbr. (Foldal). "Kniivn, Øksee, leeas(t) i (paa) Skaf`tee". Maaske til lida (i'), 1, A. Eller se lida (i').

Lidblom m. Primula grandiflora. Ma.

Lidbot? bekvem Anledning, Leilighed; Ledighed; Udvei. Hard. og Ryf.: Leebboot. Mest: "sjaa seg L. (te gjera noko)". "Kann du finna (faa, ha) Leeb(b)oot te koma innom meg?" Ryf. Noget lignende er: Leebboor, Leeaboor (Lid(a)bord?), Ryf. "Dær va kje Leeaboor paa dæ". Jf. Lidrom, Berandbord, (Ledbord).

liddvida, se lettvita. – Lidelde se Lidald.

Lidels (ii) n. et Ur. Nfj.: Liidels; Ndm.: "Liiels". Af lida, gaa. – Li(d)els se Leide.

Lidgras (i') n. Equisetum limosum = Vasstukk. Tel.: Leeagras; Li: Leegras; Isl. lidagras dvs. Equisetum. Til Lid, Ledemod. Ifølge Wille og fl. Ældre er Leagras = Impatiens noli tangere; dette vel af lida (i') v. rokke sig (lida el. hlida).

Lidhest (ii) m. = Grønspetta. Ma.

Lidkniv (i', ii) m. Foldekniv. Voss: Leeakn^eiv.

lidlaus (i') adj. smidig; løs, ikke stiv, i Ledderne. Østl. Østerd.: leealäus (-löus, -los).

"lidleg (i') adj. bekvem". A. Nfj.: lidele. "Dæ ligge so l. før meg". leeleg adj. og adv. let, bekvem(t), magelig(t). Tel. Hard. Ryf. Shl. Sogn. "Eit leelegt Levebrø". "Da ska eg gjera leele, da!" Hard.

Lidmora (i') f. Sidestolpe i et Stængeled = Lidmor. Østerd. (Aamot) omtr.: Leemöru.

Lidmed? n. Unode eller uheldig Maner eller Tone som ledsager (gaar med) Ens Udtale og Foredrag. Helg. (Bindal, Vefsn): Lee`mee. "Han har saa leitt et L. naar han tala". Ogsaa = Lidmus? Vefsn.

"Lidmus f." A. Leemuus, Helg. Nfj. Agder. Leeamuus (kort ee), NGbr.

lidmykjen adj. = lidmjuk. Gbr. Østerd.: lee-.

Lidr n. og m. se lidra.

lidra (i') v.n. 1) gjøre mange smaa usikre Bevægelser til Siderne; vrikke, vakle eller dingle saa smaat. Sæt. "Han liddrar i Dansn o fjattrar o trør for t^eitt". Ogsaa: lirre, SætB. "De lirrar sum äi tunne Fjøyr". "D'æ kji so loust sum de lirrar". 2) pusle med smaat Arbeide; pille, pirke. Sæt. Og: lirre, SætV. "Han lirra so længji mæ Klokka ti han fekk'u ti gangge". 3) = lirka. Tel. Sæt. "Han liddra mæ meg o ville hava de". Omtrent d. s. er liira, leera, se d. Alle fire Former er vel eg. eet. Isl. hlidra = Isl. og G. N. hlida vige til Siden, se lida (i'); hlidra sér hjá einu, sno sig fra noget. lidra : lirra : lira : leera = didra : dirra : dira : deera = fidra : firra : fira : feera osv. – Lidr n. 1) det at lidra. 2) noget som er "lidra ihop" eller "til"; saaledes: net men upaalideligt Smaaarbeide. Sæt. – Lidr m. og Lidri m. En som "lidrar". Sæt.

"lidrang (i') adj." A. Tel. (Bø): leeavraang.

lidreleg og lidren (i') adj. som en "Lidr", tilbøielig til at "lidra": a) usikker i Bevægelser; b) pirkende, pillende; optagen med Smaaarbeider; c) hændig til Smaaarbeider. Sæt. "Eg æ so liddreleg' i Dag, eg hev vori uppi i heile No^utt". Ogsaa: liddrleg og lirreleg, SætB. "Han æ so lirrelege i Dansn o dillelege o dairelege".

lidresam adj. = lidreleg c). Sæt.: liddrsame.

"Lidrom (i') n." A. Tel. 2) Leilighed osv. = Lidbot. Voss: Lidrum; Hall. Totn, Ryf. Dal.: Leearoom; Ryf. Dal.: Leeroom. "Han saog seg kje Lidrum te gjera da". 3) Ophold, Standsning eller Hvile, i Arbeide og i Uveir; Pusterum; Ferie. Rog. Maaske til lida, "leea Rom", G. N. hlida; hlid Mellemrum.

Lidrung-stund og Lidrunn-, f. kort Ophold el. Hvile i Møie, Uveir osv. = Lidrom 3). Jæd. (Gjæstal, Time). Maaske en Omdannelse af Lidrom.-, hvorved det kommer i Forbindelse med lidra, hlidra, vige til Side, give efter. Jf. Lidvordstund.

Lidskutla (i') f. løs Ledstang = Skutel i Skutellid. Tel.: Leeskusle.

lidskyldug (u')? adj. yderst imødekommende og tjenstvillig; som indynder sig ved Tjenester.
Sæt.: lee(s)skylluge. Maaske eg. pligtig til at yde Hjælp, Isl. lidskyldr. Hedder dog: leettskyllug i Ma. (Aaserall). Jf. lettsvinnug, lidvisleg.

"lidug (i') adj. 1) smidig". A. leed(d)ig, Nhl. Gbr. Rom. Ned. og fl.; leed(d)ug(hw), Stjør. og fl.; lud(d)ug(hw), Stjør.; lee-u og ly-u, Rom. (Aurskog). lee-in, Helg.

lidug (ii) adj. tækkelig, se lidall (ii).

"Lidvatn (i') n." A. Leeavatn, Ndm.

"Lidvid (i', i') m. en Buskvækst: Lonicera Xylosteum". A. Vald. og Tel. (Selljor): Leea-vee; ØTel. (Heiddal og fl.): Løaa-vee.

lidvisleg (i', ii) adj. tjenstvillig imødekommende, føielig. Tel.: lee-. Se lida (lida el. hlida) og flgg. Jf. G. N. lidveitzla Understøttelse; men ogsaa: Isl. hliddrøgr, hlidhallr, partisk, gunstig.

lidvor(d)en adj. = lidvisleg; se d. Jæd. (Time): leevooren. Se flgg.

lidvor(d)sam adj. 1) = lidvorden. 2) liggende bekvemt til, bekvem. Dal (Hæskestad): leevoorsam. Se flg.

Lidvor(d)stund f. Fristund, Ferie; Ophold = Lidrungstund, Lidrom 3). Ialfald lydligt minde disse Ord om G. N. hlidvördr, Portvogter. – Lie, Liels, se Leide.

liga (i') v.n. (ar), 1) bøie eller bugte sig under Tryk fra Enden; svinge eller bue sig lidt med de midtre Dele. Sæt. (Bygland, Bykle). Oftere liga seg. "Stav´n ligar seg", naar En trykker paa Haantaget. En lang og tung Figur vil let "liga seg", eller "liga paa seg". 2) særlig: svinge Midtkroppen og gjøre Knævrikninger og Bøininger til el. i Dans. Sæt. "Lige (-a) seg ti". "Lige deg, lage deg, druste deg, mæ Maati!" For (h)lidga?

"liggja v.n." A. liggja daud, krepere, dø. Ma. liggja imillom = leggja seg imillom. Ma. liggja fram, ligge ude, om Kvæg. Sæt.

Ligg(j)argaas f. = Laggaas. – Ligg(j)arhøna f. Liggehøne. Østl. og fl.

liggjegalen adj. om Klukkhøne. Smaal.: liggagä(l)n ("tykt" ln el. N).

"lik (ii) adj. 1) lig". A. "Te liiks", i lige Grad, sammen. Rbg. Sæt. Ma. "Hestane ville kji drage ti liiks". "Te liiks mæ", i Lighed med, ligesom. VTel. "5) god osv." A. "De e no paa de likaste mæ 'naa no", han har vistnok kulmineret, (eg. er paa Høiden; men sagt halvt humoristiskt); Romsd. "Byyte likt", uden Mellemlag; Gbr.

"lika eins". A. Liikenais (og g), Ma. (Bjell.).

"Likam m." A. Likaam n. Sæt.

Likande (ii) n. = Likjende 2). Nfj. (Breimn).

Likblom (ii, oo) m. = Kjempe, Plantago. Agder. Maaske Misdannelse af Lækjeblom.

"Likburd m." A. Ligbur og Libbur. ISogn.

likeglad, -sæl, -syten = lika glad osv.

Lik(e)sælkar m. ligegyldig Karl. Ndm.

likevorden adj. ligegyldig; mest i n.: liikevooli, Ring. (Modum). – Likgust, se Gust.

"Likjende n." A. Nfj. (Gloppen), Shl. "Æ detta Manns Likjende?" skal dette betyde en Mand? Shl.

likjeslaus adj. mageløs. Ma. (Grindeim, Bj.).

Likk m. Vrikken; Nik i Knæerne og dl.; se flg.

likka v.n. (ar), 1) røre sig, bevæge sig ganske smaat; vrikke; især om Redskaber som er løse i Fugerne = leeka, hvilket vel er samme Ord; se d. og A. Sogn (Lustr), Sfj. Ryf. (Hjelm.), VTel. (Moland) og fl. "Stool´n, Sle'en likkar". "Da likka kje i 'an", der saaes ingen Bevægelse i (paa) ham. "Likke aa roo". 2) = lirka. Ryf. "Likka mæ ein". – "Han likka se tee", han vrikkede eller slængte paa sig. Tinn.

"likka v.a. (ar), farve". A. Romsd. (Aukra): "likke, leekke"; Ndm.: "leekk, lækk".

likkalaus adj. = lekalaus. Sogn, Ryf.

likke v.a. spæde; for linka, se d. Tel. (Mol.).

Lik-kvila f. Hvilested for Ligfærder. SætB.

Likljos n. Lys som er anbragt paa Kisten mens Liget "synges ud". NGbr.

Likn (ii) f. Tegn, Mærker, Udsigt til = Likjende. VTel. (Moland), Ryf. Shl. Hard. Oftest i Flertal. "Go^ua Liikner men ingjæ Sild", Hard. "Sildali(i)ikne(r), Fiskali(i)kne(r)". Liktn, "Leektn", SHelg. (Alstahaug, Brønnøy, Bindal). "D'æ kje naa(kaa) Liktn te Gooveer".

"likna v.a. 1) sammenligne". A. "Liikne (ei Jænte) innat (ein Bloom´e)". Tel. Sæt. 4) v.n. ligne. "Liikne innat". Tel. (Moland).

Liknabolk m. Lignelse, Eksempel; ogsaa: noget yderst mærkeligt = Spegel, Spe(k)takel. Dal. Ryf. Røldal. "Slike Liiknabaalkar (og -kjer) har eg aldre haurt"; Ryf. Liknabolt m. d. s. Ryf. (Nærstrand, Sand). Se Liknad, A.

liknast (paa) v. ligne. Tel.

Liknils n. et meget lidet Eksemplar af Arten. Vald. og fl. Se A.

Likorm (ii, o') m. 1) Faarekylling, Gryllus d. Menes at varsle Død. VTel. Sæt. 2) om lydeligt (klingende) Dryp, hvilket varsler Død. Tel. (Nissedal).

likr adj. løs i Fugerne. Ma. (Holum): ligr.

"likra v.n. vrikke". A. 2) rokke sig; vrikke, vakle, slænge eller smække af Løshed i Fugerne el. Anbringelsen. Gbr. Sogn, Helg.; Ma.: ligra (-e). "Hesteskoodn likkra", = kipper; Sogn, Hall. "Hestn likra tee bu(r)taavr", den hildede Hest vrikkede sig henover; Hall. "Stæin´n, Hælla likra" = lakrar. Gbr.

likva adv. alligevel. Hard. (Ulvik). Lidet brugt. (Logqua i J. G.). -va(l), jf. igjærkvald.

Likvar (ii) n. Ligdragt. Li. (Vanse). Likva? Nhl. Jf. Gutalag: likvari, Klæder.

Likverja f. = Likvar. Østerd. (Tynset, L. E.), Romsd. (Veøy, Eid), Sdm. (Geirangr, Sunnylven).
"Han har raatt sei tee Likverje". Jf. Gangverja. I SØsterd. n.

Likvok (ii, o') f. blank Stribe henad en for Resten kruset Vandflade. Menes at varsle at her snart vil bli roet Lig. Shl. (Etne). Se Vok, Kjølvand.

lildra v.n. huje = lirla. Ma. (Aaserall).

Lilja f. 1) myg hængende Gren eller Kvist. Tel. (Kvitseid, Rauland, Vinje). 2) liden hængende Bærstilk (Rakle, Drue). Hæggebær og Ribs sidder paa Liljor. Tel. (Vinje, Rauland). Maaske eet med Blomsternavnet. – lilja seg v. "Bjørkje liljar seg", danner Liljor, vokser med L. Tel. – Liljebjørk f. Birk som liljar seg, omtrent = Hengjebjørk. Tel. – liljeleg(e) adj. og adv. "Ei liljeleg vaksee Bjørk". Tel.

"lilla v. = hjala". A. "L. äin Lill. SætB.

Lim el. Lime (ii) m. Bismag; vedhængende Smag. Sogn. Jf. Lima.

"Lim (i') m. Lem". A. Lim´e, Leem´e, L^eeem´e og Lⁱem´e (ikke Ljem´e); Sæt.

Lim (i') m. svær og ubændig Person; klodset og voldsom Krabat. Dal. (Hedland, Hæskestad); VAgder: Leem. Ofte "Ulim". Maaske eet med Lim, Lem.

Lim m. afkvistede Løvtrægrene, hvis Bark derefter afskaves til Fæfoder. Mest "Askjelim". Sogn (Vik, Leikang). Se Lime (i').

"lima (ii) v.n. lysne". A. 2) begynde at grønnes = ljosna. Vald. Gbr. (Vaagaa). "Dæ liime so pænt i Aakr´ee"; Vald. "Dæ liime 'ti Bjørk´n", Gbr.

lima (i') v. sanke "Lime", se d. Ma.

limagjen (i') adj. udmattet og med lidet Herredømme over Lemmerne, især af Sult. Sogn (Vik, Aurl.): lee- og li-. Maaske: lim-agjen, til aga dvs. slingr, rave.

limbroten (i', o') adj. med Lemmerne værkende efter anstrængt Arbeide. Jæd.

Limdigle (ii) m. Limpotte. Ring. (Snarum).

Lime (i'). Kun hørt som Leeme: fine Kviste af ikke eller halvt udsprungne Løvtræer, hvilke samles til Fæfoder = Brum. Ma. (Grindeim, Bjell. Hægel. Finnsl.). Jf. G. N. og Isl. lim, f. smækker Kvist med Løv, lim, n. d. s. (kollekivt), limir, m. pl. (limar, f. pl.). Se Lim. – leema v. (ar), sanke "Leeme". Ma.

limen (ii) adj. 1. om Korn paa Ager: smaastraaet, modsat: "skraamen". Ryf. Til Liime.

limen (ii) adj. 2. "Bjørkjee, Aaspee, æ liimee", Løvtræet har begyndt at mygne og svulme i Kvisterne, om Vaaren. Gbr. (Vaagaa).

limende (ii) adv. "l. grøn", friskt g. Vald.

Limestjart m. stiv Kvist i en "Liime". Se Stert. Rbg.; Ma.: Leimesjart.

Limestjore m. den stive Ende af "Liime", i hvilken Kvisterne er tykkest. Ma.: Leimesjoure. Se Stjore.

"limkasta v.a." A. Innh.

lim(me)rdask adv. uden Standsning, i een Kjøre; friskt væk. Ma. (Holum, Lauvdal, Finnsland), VNed. Fremmed?

Limpeslett m. et Slæng i "Limpetak"; se d. Hall. (Gol). Til sletta, Limp (Sogn).

limstr se lemster.

"Lin (i') n. Formildelse, Ophold". A. Hard. Sfj. Tel. (Bø), SSmaal. "Han gjeve inkje Lin (Leen)", han holder paa uafbrudt. "Den sjuke hev inkje Leen".

"lina (i') v.a. formilde, slappe". A. leena, Rom. SSmaal. Tel. VAgder; leene, Tel. Romsd.; læn(n)a, Ndm. Fosn, Helg.; laan(n)aa, S- og NTrondh. "Leena (L)ja´n = lynna, Rom. – "lina v.n. stilles". A. "De he leena mæ Værkj´n", Romsd.; Gbr. "De leenar mæ Veer´e", Tel. "Vinn´n læna", Fosn, Ndm.; "Vinn´n laanaa paa", Trondh.; Gbr.: ee.

Lina (i') f. Formildelse, Lindring; Standsning, Ophold; = Lin (i'). Tel. (Selljor, Bø, Sauland): Linu og Leenu; Li. (Fjotl.) og Tel. (Mo): Leena; Sæt.: Line, Leene, L^eeene, Lⁱene (-a); Gbr. (Vaagaa, Foldal): Leene, mest om Lindring.

"Linan (ii) n." A. Leinan, VAgder; Leenak, Ndm. Liinænt, NGbr. (Vaagaa).

Linbendla f. = Linbendel. Nhl. Shl.

Lindafot (o') n. Etui til Naale og andet Smaat, hvilket bæres i Bælte, Lindafotbelte n. Hard. (Ulvik; ogsaa hos Marcus Schnabel). Døende. G. N. lindi Bælte.

Lindemoder? f. Jordemoder. Jæd.: Linnmoor.

Lindehæl m. Tøire-Pæl af Lindeved. Li. (Lyngdal, Fjotland). "Mj^øug, blii, sød, sum æen Linnehæl"; humoristiskt.

lindra v.n. stilles = linast. Romsd. og fl. "Dæ he leendra mæ Verkjn".

Line (i) n. Formildelse = Lin, Lina. VTel. (Vinje, Mo, Moland): Leeni.

Lineklave m. se Klave. Nordl. (Senja og fl.).

Linevedr (i', e') n. Tøveir. Tel. (Sellj.): -væ.

"Linerla f." A. Liinærne, Smaal. Oslo, Liinille, Hall.; Liinhelle, Busk.

Linfeksing m. = linfaksutt Hest. Ndm.

linfekst adj. = linfaksutt. Ndm.

lingsa v.n. (ar), 1) gynge ret op og ned, som paa Midten af en Planke, paa et Hængedynd. Ryf. Tel. (Tinn). Ogsaa om selve det gyngende Underlag. 2) v. a. svinge; slænge, kaste. Helg. Trondh. Østerd. Shl. og fl. "Ho lingsa'n uut". Se linsa. Lings m. et Sving, Svai; Slæng, Kast.

"linka v.n. gjøre Slæng osv." A. Sæt. Hall. leenke VTel. Og: "linke paa seg". Især om Nik og Bøining i Knæerne. 2) slænge, eller drive frem og tilbage, idet man venter eller lurer efter noget; vente efter, lure efter. Nhl. "Du linka itte Pryl!" det er vist Prygl du vil have!

"linka v.a. spæde". A. VTel.: leenke og likke. 4) v.n. bli mild, "linn"; om Luften. Ned. og fl.
linkeleg adj. tilbøielig til at linka, linka paa seg. Tel. Sæt.

linna v.n. (ar), stilles, faa et Ophold; om Veiret. Sogn: "linna pao".

linnbeitt adj. = lausbeitt; om Græs. Sogn.

Linneskvett m. lidet Stænk af Regn om Vinteren. Østl.

linnhelsa (i') adj. med svag Helbred. Sogn (Leikang, Ladvik).

linnhjelpa adj. svagt forsynet med Hjælpere. Nfj.

linnkjefta adj. om Hest: blødmundet, let at styre; modsat "hardkjefta". Vald.

Linn-vid m. stribet, "randutt" Ved. Namd. (Grong): -vee. Til G. N. linnr Orm, el. lindi Bælte?

Lin-nydja f. "Liinnyddi", se Nydja. Innh.

Lin-sauma f. = Linseima. Sogn (?Hafslo; Christie). Liinsøyme, Hall. (Nes). Se Søyma, Sauma.

Lin-sengra f. Lugt af sveden Hør; ogsaa af Uld (!). Vald.

linsa (i') v.n. (ar), 1) gynge = lingsa 1). Jæd. Sæt. Tel. "Dæ linsa i Golve fysst hu gjekk". 2) svaie; om opretstaaende Ting. "Flagstaangjæ linsar, M^uyræ lunsar". SætB. – Lins m. en enkelt a) Gyngning; b) Svai. Tel. Sæt. – Linsardikje n. Hængedynd. Tel. Ogsaa: Leensardikji, VTel. – linsen adj. som let "linsar", a) gynger, b) svaier. Tel. Sæt. – linseleg adj. = linsen b). SætB.

Lins-brugda (ii) f. en Dukke Hør. Tel.

Lin-sev (e') n. Fnug af Lin. Tel. Sæt.

lira v.n. og a. 1) bevæge (sig) frem ved smaa Vrik; gaa paa Lur (efter); liste (sig til noget); liste til sig; omtr. = lidra 3), lirka. Tel. (Raul. Selljor). Oftere leera, Tel. (Selljor, Raul.), Hall. "Kattn leera seg paa Musi"; Tel. "Skyttarn gjekk o leera, leera seg fram". "Han lira seg innpaa meg". "Ho lira dæ utav meg, tee seg". Tel. "Ko tru han leera ette no atte daa?" Hall. 2) grunde paa om man skal tage fat; lure paa eller efter. Hard. (Ullensv.), Shl. (Etne). "Du tar 'kje lira pao da". "Han lirte (lira) paa dæ Arbeie". "Han lirte itte noke", eller "pao aa fao noke". Vel opr. eet med lirra, lidra. Dette leera er vel altsaa et andet end (h)lera, lure, mens dog Lydligheden tør have befordet Form- og Betydningssmitte. Sv. Diall. lira, lera dvs. röra smått.

lireleg adj. skalkagtig; skjelmsk og noget nærlig. Tel. (Selljor; Wille). Oftest: liraleg Tel. (Sellj. Raul.) og leeraleg Tel. (Sellj. Raul.), Røldal. Til lira (lidra). – Dette A skulde, som i lira, vise kort Stammestavelse, men veier lidet, ifald Ordet er kommet saa langt bort fra det oprindelige, blandt andet ved Paavirkning fra (h)lera.

Lirja se Lerja. – lirre, lirreleg se lidra.

"Lisa f. Lise". A. "Ei Liisa i Veere". Ma.

lisa (ii) v.n. (ar), lindre; spare. Innh. (Stjør. Skaun, Verdal). "Dæ liise liite Grann paa Pungjn". Vesterbotten ("Norsk" Dial.): liis, lindra; G. Sv. lisa.

lisa (ii) v.a. og n. (ar, og er, te), 1) lide Tab; tabe. Sogn (Aurland). "Du liisa 'kje pao han", du lider intet Tab ved ham. 2) forlise, miste Fartøi. Ryf. Ogsaa: "liise Liive", miste Livet; Vald. (Vang og fl.). Vel fremmed; Nt.

liska v. (ar), smiske, indynde sig. Sogn, Hard. Ryf. "Han liska seg inn mæ Husbonden", hos Husbonden. Vel fremmed – Nt. og Sv. – Liska f. en Smisker.

"liskra v.n. smidske". A. Sæt. "Hu sat o liskra mæ meg, ville narre de upp-o^u meg". 2) "l. fraa", fraliste ved Smisk, fralokke. Tel. Sæt. "Han liskra Klokka fraa 'n".

List f. Aksende af Neg. Stjør.

Listemork (o') f. Vægt-Mark som den engang var brugelig paa Lista dvs. Vanse Sogn (Li.) = 1 1/2 Skaalpund. Jæd. Li. og fl.

Lit (ii) m. Lid, Tillid. Hall.

"Lit (i') m. Farve". A. "Han foor som ein Lit´e", som et Glimt. Tel. – Lita(r)- i Litamose og fl.

"Lit (ii) m. Øieblik (?)". A. Tel. Sæt. Maaske ogsaa f. "I siste Liita", Ringerike, Vestfold, ØTel. (Bø). "Uttast i Liita", d. s. Tel. (Bø). "I seinste Liiti"; Tel. (Kvitseid). "I længste Liitæ", i det længste; Ma. Tel. (Moland). "I säiste L^eitæ", Sæt. Men ogsaa: "i seinste Liit´n". Er Ordet m., kunde den femininagtige Form være en bevaret Dativ, og omvendt. Lag n. vilde kunne bruges i de samme Forbb. med samme Bett. Maaske G. N. hlít, f.

"lita (ii) v. (lit, leit). 3) lyde En". A. Follo, Smaal. Ringerike, Tel. "Du kann liite me aat", Ringe. Undertiden bøiet (er, te).

"litande (ii) adj." A. 2) raadelig? "D'æ væl kji liitande?" det gaar vel ikke an? Hall. (Nes). Til lita 3) el. 4).

Litarkjerring f. Farverske. Hall.: Leeta-.

lite-maatten adj. som mægter lidet, svag. Vesteraalen. G. N. máttlítill d. s.

liten (i') adj. lidende af "Hugbit". Gbr. (Vaagaa, Lom): liitin (kort ii). Jf. letten.

"liten (ii) adj. liden". A. Feminin: liitol, Gbr. Tel. (Tinn); liikjol, Tel. (Tinn). – "litle" lyder omtr. ihle (el. ihlkje) i Romsd. (Eid), Sdm. (Sunnylven). – "Eit Liite", et nyfødt Barn; "ho ventar seg eit L." Ryf.

litenvoren (ii, o') eller -vorden adj. noget liden. liitinvoorin, Ndm.; -voolin, Røros og fl.; -völin, Rom. Hadeland, Vald.; -vö(l)n ("tykt" ln el. N), Follo, Smaal. Ring. Vestfold, Oslo.

litfarast (i') v.n. miste Farve. Sæt. "Høytti litferst, litfo^urst, heve litfarist".

litfesta (i') v.a. farve. Vald.

Litfeste (i') n. Stof som bringer Farve til at fæste sig. Sfj. (Førde).


Litsvarta f. Stof til at sværte Klæder med, modsat "Skosvarte". Tel. (Vinje).

"Liv (ii) n." A. 7) = Liverne, Leven. Nhl. (Ask og fl.). "Halda Liiv". "Aakk ka Liiv aa loo!" hvilke Løier! Bergens By.

"liva (ii) v. spare osv." A. "Han liive paa ein(e) Foot´n", han halter. Stjør. og fl. Oftere: "Han liive se paa di Foot´a", Ndm. Nordl. Trondh. Østerd.

"liva (i') v.n." A. leeva og læva, livi, livde, NGbr. (Vaagaa og fl.; kort Vokal og kort Kons.). leev(v)i, leev(v)i, leevd, leevd, SHelg. Innh. (her ogsaa laavaa i Inf.); livi, Totn (Birid), som om af et livja.

livall (i') adj. livlig, livfuld. Totn, Vestfold.

Livande n. = Livende. Sdm. (Hjørungfj.), Shl. (Fitja).

livast (ii) v. recip. (est, dest, st), 1) spare paa hverandres Kræfter, afpasse eller lempe sig efter hinanden. Ryf. "Dei liivdest mæ einan'n, dei som sat paa sama Tofto". 2) v.n. "liivast mæ aa gjera noko", krympe sig ved, ikke nænne. Tel. (Sellj. Wille).

livast (i') v.n. (est, dest), vise Liv; ogsaa: leve lystigt, have det muntert, holde "Leven". Sæt. VTel. (Moland). "De livdest soso i Dunkjn: klukk, klukk!" det lød saa. "Koss livist di her?" spør den i et Selskab indtrædende. SætB.