A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

"Ris (i') n. 3) Forhøining". A. VNed.: Riss. 4) Reisning, Kneisen. Tel. (Bø). "D'æ slikt Rees paa 'o". 5) = Hav; paa Mede og Skier. Nhl. Tildels: Ræs Nhl. (Hosang, Stamnes).

"risa (ii) v.n. (ris reis). 3) kneise". A. ryyse? Nfj. 4) v.a. forvinde. YSogn. "Riise Ska`en".

risa (i') v.n. (ar), 1) tiltage i Høide; rage stadigt mere op; optage stedse mere Rum; jf. riisa 3). Sfj. (Førde, Holsa). "Da risa upp", om Hø under Opstablingen. 2) om Kjøer = rena (rina), rissa. Hard. og Shl. mest: reesa.

Risa f. Jættekvinde. Shl.

risa (ii) v.a. (ar), forsyne med Riis(kviste); danne af Riis. Sæt. "Kv^eila æ r^eisa".

Risapil (i', ii) f. = Risesverd. Jæd.: Reesa-.

Risbadstova f. 1) Badstue til Dampbad med Riisning. NTrondh. (Frosta): Riisbasstu. Meddelt som brugt af de Ældre. 2) Prygl. Østerd. Gul. Strinda. "Han fekk (e)i dugle Riisbasstu 'taa Far sin".

"Risbit m." A. 2) aargammelt Dyr eller Dyr i 2det Aar, overh.; især dog Buk og Vædder. Riisbid, Buk el. Vædder osv.; Dal. Risbit, Væder; Shl. Risbit-bekre, Ndm. R.-veer, -bukk, -gimmr, Ryf. R.-smolog, Tel. (Sell.). "R.-bukk" om aarsgammel Elghan; Østerd. R.-saud, Voss, Ndm. R.-geit, Vald. Aadal. R.-sviin, Rom. Vald. R.-kviige, Vald. R.-kretur, Vald. Se Risnaut.

Risbitar (ii, ii) m. Buk el. Vædder i 2det Aar. Dal. – Riisbitr aarsgammel Vædder. Ma. – Riisbide m. Husdyr som er over Aaret. Li. Riispeeder, Li. (Kvin). I Sv. Diall. er: risbit 1. löfknif, löfhack; 2. årsgammal bock; Ordet bet. altsaa: Riisbider. "Risbit, Risbitar" synes ogsaa derfor at være: Dyr som har bidt (været deelvis fodret paa) Riis, tørt Løv dvs. har overlevet en Vinter. Jf. Risnaut.

Risbolk (ii) m. = Fasgard. Røldal.

"Rise (i') m. Jætte". A. Risi, Shelg. Reese, YSogn, Jæd. 2) om Gravsted fra Oldtiden, Jæd.; ogsaa Reesegrav, Jæd.

Risastein (i') m. Dal. Se A.

riseleg (ii) adj. forvindelig = reiseleg. SætB.

risen (ii) adj. 1. tilbøielig til at riisa: a) løftende sig, som Jord i Følge af Frost ("Skrovtele"). Vestfold. "Dæ ligg´r riisent" el. "riisi". (Dette kunde i Vestfold være partic. perf. af risa). b) kneisende; strunk; statelig. Tel. Rbg. (^ei). "Riisen mæ Hovui".

risen (i') adj. opreist, rettet i Ryggen, opstivet, opstrammet, strunk; om et mere forbigaaende Forhold end foreg. part. af risa (reis). Rbg. (Sæt. Evje), Ryf. "Han slo^u Väir´n, tri Slag, men hann sto^u l^eike risen".

risen (ii) adj. 2. 1) riisagtig: meget grov og strid, om Græs, Haar, Uld. VAgder, Rog. Nordl. 2) grovtrevlet, om Kjød. Til Riis.

Risfar n. Spor af Slæbning af Riis. Voss.

rishydd part. pisket med Riis. Oslo.

risk (i') adj. lidende af Riska, en Hestesygdom = Trollrida. Rbg. VAgder. "Riska f." A. Vald. VAgder. Ryska eller "Trollryska" angriber ogsaa Kjøer og Smafæ, i Ringerike. – riska v.a. paaføre Kvæg "Riska"; om Folk med Ridham. For ridsk?

riskla v.a. sammensætte noget skjødesløst og
løst = gildra. Gul. (Hol.). "Riskle oopp (e)i Loe (Løe). "Riskle i Hoop".

Risl (i') n. Drys; = Sandrap. "Ritl, Rihl".

"risla (i') v. a. lade drysse". A. Særlig: sælde, Trondh.: rihl. Og: rihln, Imperf. rihla, Indh. (Levangr, Skaun og fl.).

"Risla (i') f. 1. 1) = Buska; ogsaa: stor Green". A. Hedder: Riisla (-e), Ma. Li. Sæt.; Riitla, Li. G. N. hrísla. "3) Top paa et Straa". A. Trondh.: Rihl. Og: Rihln, Flertal: Rihlaa. Innh. (Levangr, Skaun, Indr. og fl.).

"Risla f. 2, en Sygdom osv." A. Herpes Zoster. Riisla (e), Ma. Li. (sl og tl), Sæt. Ned. Med Udslæt om Munden; Ma.

Risla f. rislende Bæk. Smaal. Fl. "Bække-r".

Risnaut (ii) n. goldt Kvæg som er fodret en Vinter igjennem. Forklares paa Stedet som: fodret med Riis(kviste). Voss, Sogn. Riiskviiga f., Riisukse m. Se Risbit.

Risp (i') m. vilter Krabat, Spilopmager, Spitsbube. NGbr. (Lom, Vaa.). Se rispe-.

"Risp n. Fiskeskjæl". A. Shl. Rog.

"rispa v.a. 1) afstryge". A. Særlig: afskrabe "Risp" n. Shl. 4) fortælle "Rispor". Tel.

rispe-galen adj. ravgal = ripande, riv-. Tel. Hall. Berg. og fl. Og: rispe galen, Tel. rispende adv. d. s. "r. galen, ill, fæl, vill". Tel. og fl.

rispla v.a. = ripa, rispa (Lauv). Hall.

Rissa (i') f. Spor efter vilde Dyr, maaske kun efter en Flok, ligesom Rista. Hall.

rissa (i') v.n. (ar), 1) mest om Kjøer = rina (rena), risa. Ryf. Røldal, Num. Tel. Sæt. reessa, Shl. (Etne). 2) vælte (skubbe) sig ind paa En, yppe Kiv = rina. Tel. (Moland, Sell. og fl.; Wille). 3) tumle; plage med Overhæng og Støi, om Børn; = mara. Tel. Vestfold. "Risse o rasse". Se A. Maaske af rida. – Rissa f. En som rissar; urolig Tingest. Sæt. – Rissarlag n. Vane til at rissa 1) 2) 3). Tel. – Rissenaut n. Kvæg som har Rissarlag. Tel. Num.

ris-slegen (ii) adj. om Dyrs Hud: fiinstribet, især med Brunt. Hard.: riisslejen. Jf. buskeslegen. – Rissmaat n. = flg. Hard.

Riss-maata f. et Maaleinstrument, hvormed Brædder opridses. Tel. (Moland).

Ris-smoga (ii, o') f. en Fugl som bygger i "Risbolkn" = Fasgarfis. Røldal.

Ris-stjøl (ii) m. afbladet Riskvist. Sogn og fl. Jf. Lauvstjøl, Stjøl, Styl.

Rissugg m. og Rissugga (i') f. En som man ei blir kvit; plagsom urolig Person. Tel.

"Rist f. Bjergkant osv." A. 2) Rygning overhovedet; saaledes en svagt opstigende Bakkes Kam. Smaal. Oslo, Sæt. "Lesja æ paa hægste Rist´æ av Norig"; Sæt. "Halarist, Ryggrist".

Rist (i') m. Rysten, Rystning. Østl. Til hrista.

Rista (i') f. Spor efter en Flok Dyr, helst Reen. Sogn (Aurl.). G. N. rista Indsnit.

"Ristel m." A. Tel. Sogn. Ryssjul, Rom.

Ristil m. = Skaketein. Tel. *hr-.

Ristil se (V)reist.

Risvæla (ii) f. Dynge af Kviste. Smaal.

(V)"rit(i') n. Rids". A. 2) afmærket Grændse; Streg. Sæt. "Yvi adde Rit", ud over alle Grændser.

(v)"rita(i') v.a. (ar), ridse". A. Sæt. "De ritar seg ^eut paa Aakrn for Sau´n hev gjængji".

(v)ritast (ii) v. recip. (ast), kjevles saa smaat, vride paa Ord; noget mildere end vrantast. Sæt.? VTel. (Mol. Mo, Vinje, Laardal, Kvitseid, Selljor): vr. – Vrit (ii) m. og Vriitar m. Ordvrider, Ordforvikler; omtr. = Vrant. Sæt.? VTel. – Vrita(i') f. = Vriitar. VTel. (Kvits. Selljor): Vritu. – vriiten adj. 1) vanskelig at faa Rede paa eller at faa skillet (kløvet), fuld af Vridninger; = vranten. Tel. Sæt. "Stuuv´n æ vriiten, d'æ kji noko Klov i 'an". "Ein vriiten Kubbi". 2) ordvridende. Sæt. Tel. – vritutt adj. d. s. Tel. "Vritutte Tree; v. Kar´e". – vriterødd adj. "vriten" i Talen. Tel. (Kv.). – Vrita (ii) f. 1) et Skavejærn til at udhule Træsko. Tel. (Raul.): "Treeskoo-vriite". 2) Vriitur pl. Ordvrideri, Ordkløveri. Tel. (Vinje, Kvitseid). – "vritast" har maaske betydet: ridse hinanden (rita jf. Ang. vrítan; Vreit, Vreita osv.), men synes at være kommet under Paavirkning af vrida. Afledningsordene synes ikke alle saa ganske nye, idet der er Aflydsforhold som neppe viser sig i nyeste Dannelser – ”Vritu” og ”Vriite”. – Vrintil m. en vrangvillig liden Tingest; om Smaabørn. Tel. Sjelden. Maaske hører det hid; maaske er det en ny Aflydsdannelse af "Vrant".

(V)ritmaat (i') n. Redskab til at opridse parallelle linjer paa en Bjælke. Rbg. (Aamlid): r. Ritmal n. d. s. Rbg. (Mykland).

"Riv n. 1. 1) Rivning". A. Rift, Konkurranse. Ma. "3) en Rift". A. Tel. Ma.

"Riv (i') n. 2. 2) et Rev". A. Særlig: et stenet grundt Vadested mellem to Dybninger "Looner". SGbr. (Gausdal, Faaberg). 4) en Strimmel af Vandfladen som skiller sig ud fra det øvrige, f. Eks. ved Krusning. Hall. (Gol): Reev. Meddelt.

"Riv (i') m. Vindebom". A. Reev, Hall. Ryf. Røv, Røldal. "Brøstreev", Ryf., el. "Framreev", Hall. = Litle-Riv´n; "Garnreev", Ryf., el. "Bakreev", Hall. = Store-Riv´n. – Rivbom m. og Rivstokk m. = Riv. Li. (Fjotland, EIkin).

riv(ii)-, i faa Sammenss. = rav-, rispe-: rivgalen, rivill. Tel. Mere brugt: riivende, -ande adv. "r. g." Tel. og fl.

Riv (i') n. 3. 1) Hvirvler, Bobler og Skumblærer i Vandfladen fra en Sildestiim = Revja. YSogn, Sfj. og Nhl.: Riv, Reev; Hard. og Shl.: Ryv, Røv; Stjør.: Ræv.
Hertil: rivja v. n. (ar) = revja. "Eg seer Sild´æ rivja". Nhl. Sogn, Sfj. ryvja, røvja, Hard. Shl. – 2) Børnesygdom med Udslæt og smaa Blærer især om Munden. Hard. og Shl.: Ryv, Røv. Se Riv(a) A.

"riva v. (reiv), rive". A. "Riiva Sinne av seg", skaffe sin Vrede Luft; Jæd. og fl. "Sjø´n riiv", Iisen paa Indsøen gaar op; Østerd. "Riive i", spendere. Østl.

"Riva (i') f. 1) Rift". A. Li. Rbg. Reev(v)a, Fosn; Reev(v)aa, Ndm. Ribba d. s. Li. (Fjotland). 3) afrevet Stykke, Klud. Gbr. Ndm. 4) Ramse = Remsa. Gbr. 5) Trættebroder, Slagsbroder. SGbr.: Reevo. Ogsaa: Reevobikkje d. s. SGbr.

rivarg (i') adj. rask og haardhændet i Arbeidet. Sogn; Nfj.: reevarge. – Reevargje m. En som river Arbeidet fra sig under stærkt Slid paa sine Klæder. Nfj. (Stryn). For Riv-varg?

"Rivbikkja f." A. 2) = Reevobikkje, se Riva.

rivbitsk? adj. 1) kamplysten; trættekjær. Sdm.: ribbisk, reebbisk og reebbiskjen. 2) = rivarg. Sfj.: ri(b)biske, og ree-.

Rive (i') m. 1) afreven Klud; Strimmel = Riva 3). Hall.: Reeve. 2) se A.

Rivelv (i') f. rivende Elv. Hard.

riven (ii) adj. som vil rive; = rivarg. Nhl.

Rivenavar m. Naver for Rivehoved.

rivgalen (ii) adj. ravgal. Tel. Og: rivende g.

Rivgeit (ii) f. Slagsbroder. Ryf.

Rivglytt (i', y) n. (og m.), en af Storm reven Aabning i Skydækket. Nfj.

Rivil m. tyndt og tørt lidet Træ. Vestfold, Hedm. Østerd. "Granrivil". Jf. Repel.

"Rivja (i') f. Revne = Riva". A. Mest i Træ el. Træværk. Li. (Eikin). "Veggjerivja".

rivja v. = revja. Se Riv n. 3.

Rivkjake (i') m. En som har Øvelse i at flænge med Ord. SGbr.: Reevkjaakaa.

rivla (i') v.n. om Marken: bli sneebar stribeviis eller pletviis = revla, A. Nfj. (Innvik, Breimn), Sfj. (Bremang). "Da rivla i Bakkaa". Og: reevle. Hedder ogsaa "rovla". rivla : riva = rovla : rjuva. Jf. ogsaa Rivil, Revle (Revel).

rivla (i') v. a. knuse og udjævne med Rive. Hard. (Odda, Ulvik, Ulls.), Voss. "Rivla Mold´æ, Mykj´æ, sund´e". ryvla Voss.

rivlagd adj. om tvunden Traad, hvori een "Taatt" eller flere danner Kurrer fordi de ikke alle har samme Længde. Ma. (Grindeim, Bjell.). Sjelden høres: "rivleggja Traa(d)´n", tvinde saaledes at ikke "Tætterne" holdes lige stramme.

Rivle (i') m. Rundholt eller løsliggende Planke i Bro (Laavebro), i Himling eller i Gulv i Udhus. Sogn, Vald. Hall.: Ri- og Ree-. Ogsaa om Traller (Gitter) i Høhæk og dl. Sogn. Jf. Rivil og Revle.

Rivle (i') n. Gulv af foreg. Vestfold: ee.

Rivlenkje (i') n. Lænke til Stopper om Sledemede. Hedm.: Reevlænkje.

Rivling (i') m. = Rivle n. (Gulv). Hall.: ee.

Rivlukt (i') f. Stormveir (Luft) hvori Rifter i Skydækket altsomtiest danner sig. Sfj.: Riv- og Reev-.

ri-votten og ri-vunden se (V)rid n.

"rivsjuk (i') adj. 2) kamplysten". A. SBerg. Rog. Li. 3) = rivarg. Sfj.

Rivsvord (i', o') m. = Rivsmat. Nfj. Sfj. "Dei laut gaa paa berre Rivsvoorn". "Da gjekk mykje paa R., dar". Sammesteds "Kveld(s)voor". Jf. Rifsfodr.

Rivulv (i') m. En som er slem til at rive, især rive sine Klæder itu. NGbr.

rivutt (i') adj. lidende af Børnesygdommen "Riv" n. 3. Stjør.: rævaatt.

Rivvedr (i') n. voldsomt Veir. Ryf.

rivøygd adj. som spiler Øinene op. "Bli r.", spile Øinene op. Tel. (Kvitseid, Selljor).

"Rjaa m. = Raa m. dvs. Kornstavre paa Ageren, behængt med Korn osv." A. Maaske overalt en større Stavre, hvorpaa Negene er opbundne parvis; modsat "Sneisestaur", hvorpaa de trædes ind enkeltviis. Former: Ra (Fl. Rar), Follo, NSmaal. Odal, Rom.; Raa, Hadeland, Totn, Gbr. Østerd. og fl. (Fl. Raar; og Raa i NGbr. som (L)jaa); Rjaa, Vald.; Riaa (1 Stavelse), Vald. (Vang); Rjao, Voss, ISogn (Fl. Rjao, bestemt Fl.: Rjao´dna); Ri´aa m. (betonet som Li´aa, se Ljaa), Ork. (Meddal); Ry´aa m. Ork. (Meddal, Rennbu); Rø´aa m. (som Lø´aa), Gul. (Soknedal, Støren; dat. sing.: Rø´aa-am; plur.: Rø´aa; dat. plur.: Rø´aa-öm (i Soknedal); Rø`aa f. Ndm. (Rindal, Surndal); Rø' f. (Fl. (Rø`aa, -u), STrondh. (Horg, Melhus, Børsen og fl.); Ree´a-, kun i Sammenss., Smaal. (Berg, Glæmmen, Skjetve, Skjeberg, Rygge, Raade); Rei´a-, Smaal. (Borge, Skjetve); Jaa-, Vestfold, Ring. og fl.; Ja-, Rom. Oslo, Vestfold. – Formerne minde om de af Ljaa, G. N. ljár el. lé, og peger mod et Rjaa. *rjár eller ré(i), Akkus. rea. Jf. Sv. Diall. ree, räi eller ri m. dvs. stör häfstång, sparre, rie dvs. sädeskrake, ri f. påle; T. rehe, rack, rach adj. stiv, ragen v.; Myt. regen dvs. staa stiv, Lat. rigeo. – Tostavelsesbetoning og Kjøn i Ndm. (og Gul.) ved Smitte fra Lø`aa, Knø`aa, Trø`aa f. – Hertil vel: ra v.a. binde Neg parviis paa Rjaa, "Ra"; NSmaal. Ra-ing f. det at "ra". Opfattes af Brugerne som "rada", sætte i Rad.

Rjaaband n. dvs. Re´abann, Rei´a- (fremdeles med Tonelav som i Rø´aa), Raa´-, Ra´-, Jaa´- Ja´-, a) Neg som bindes parvis paa Stavren "Rjaa"; b) = Rjaabendil m. dvs. Baand af Straa, som forbinder Negene i Parret og hefter det paa Stavren: Raa´binnil Totn; Jaa´binnil Ringerike;
Jaa´bænnil Hadel.; Ra(a)´bænle Smaal.; Rabælle Rom.; Jabælle Rom.

Rjaakrakk m. = Festekrakk. Re´a-, Rei´a, Raa-, Ra-, Jaa-, Ja-.

rjaala v.n. (ar), ralle osv. = raala. SætB. Tel. (Moland). Rjaal n. og Rjaali m. Rallen. SætB. Tel.

Rjaal m. en Skrantning. Til rjaala, gaa sagte, A., Sogn: ao. Se raala.

Rjaastaur m. 1) = Rjaa. 2) Stavre som bruges til Rjaa. Raa´staur, Totn, Gbr.; Ra-, Re´a-; Re´astør, Rei´astør, SSmaal.

"Rjod n. Grønning". A. Om en Stødl som er bleven nedlagt til Græsland el. Meieland; Sæt. Stoulsrjoo d. s. Tel. (Sellj.). Om nedlagt Husmandsplads; Tel.: Plasserjoo. 2) se rjoda (ar).

Rjod n. 2. det hvormed Leven bestryges i Bagningen, ikke blot "Rodvatn", men ogsaa Fløde, Æg osv. Tel.: Rjoo. – Rjo(d)de m. d. s. Rbg. Voss og fl.

"rjoda 1, v.a. (raud). 2) smøre". A. ISogn, Tel. og fl. ryy Impf. ryydd, Helg. jooa (ar), Ryf. Shl. 3) v.n. "Sjaa te at Rjooen ryy´e væl utyve Leiv´n", smøres, spredes (til rjoda 2,?).

"rjoda 2, v.a. 1) udsprede osv. 2) v.n. drysse". A. ryy räu, raae, drysse, Ndm. (Tingvoll); ryy ro (o'#-ö) ryddi, Selbu, Gul.; ryy röu røddi, Namd. 3) mylre af smaa Dyr., NØsterd. "Dæ va bare saa dæ ro (o') aa kro (o')". 4) grovmale = grøypa, især om Malen paa Haandkværn; maaske ogsaa: røre, blande sammen. Gbr. (Vaaga, Fron, Gausdal): rooe og roo, ryy (og roo og roor), röu (og roodde), raae og rooe (og roott). Jf. samroden. 5) snakke meget, svadse, vrøvle; se rjoa (ar) A. ISogn, Sfj. "Han gaor aa ryy´e kringgo Garadn"; Aurland i Sogn. Tildels: ryy ryydde ryytt, Sfj. Dette kunde, ligesom det eenstydige roda (og kosa, se d.) være eg. smøre (rjóda); begge er dog maaske eg. udsprede, drysse (hrjóda), ligesom drysja (sladre), rynja (skvaldre). Se roda dvs. rydde. – "Rjooandefossn" er Navn paa et Vandfald i Aurland i Sogn.

Rjoda f. = Rodvippa. SBerg.: Rjooa og Jooa (Shl.); Sdm. (Øyrskog): Rjøe.

rjoda? v.a. (ar), udplukke?; kun: udvælge til (Udhugst el.) Afmeining Partier af (Skov) Eng eller Ager = bledja, "blee". Ma. (Bj. Gr.): ro^ua. "Naa ro^ua du ^eut noke her o dær a(v) dæ liikaste; du kann ro^ua ^eut dei beste". Hertil: Ro^u n. et Stykke, (Skov) Ager el. Eng, som skilles el. skiller sig ud fra Omgivelserne, f. Eks. ved Vantrivelse. Ma. (Bj.). Dunkelt i sit Forhold til (h)rjóda, udsprede (rydde; jf. bledja tildels = hrjóda), og til rjoda, farve, og andre; Vraa ("Ro") hedder her "Kro^un".

Rjodhovud n. Vrøvlehoved. Hard. (Ulvik, Ullensvang): Rjo^uhove.

Rjodvippa f." A. Hard.: Rjo^u. Ryyvipp. Shelg. (Bindal). Joovippa, Shl. Ryf. Andre Steder: Rodvippa, Ropa, Røp, Rjøp osv. 2) en Vrøvler. Shl.

"Rjome m." A. Roome NBerg. og fl.; Rome (o'), VAgder; Rummee, NGbr. Joome, Shl. Ryf. – Rjomebro(d)er m. tynd Fløde nærmest under Rjomen. – Rjomeflotr (oo, o') n. omflydende Flødeklumper; se Flotr. Agder, Tel. – Rjummaskydl m. Afskyl af Flødekar. ISogn (Aurland).

Rjon (oo) n. en fortrædelig Sladrer. Sogn. – Rjona f. d. s. Nhl. Se rjona v.

rjona (oo) v.n. (ar), sladdre vrantent og lidt ondskabsfuldt; føre Sladder, bagtale. Nhl. Voss, Sogn. Se rjoa.

rjosa v.n. 1) gyse = rysja; se d. G. N. hrjósa. Jf. grjosa. Kun i Imperf.: räus. Ndm. Romsd. NGbr.; rös og raass Østerd. Fosn, Ndm. Og i Supinum: raas(s)e (og rös(s)e) Ndm. Gbr. Fosn, Østerd. Mere udbredt er rysja. 2) drysse, falde ned; om Støv, Sand, Jord osv. Ndm. "Dæ räus tu Sælkj´a". "Huus´e räus nee". ryyse ryys røøs rose (o'#-ö), Østerd. (meddelt fra Aamot og St. E.). 3) om en dryssende eller rislende kold Fornemmelse = risna. Romsd. Ndm. "Dæ räus i Holl´e"; Romsd. "Dæ va bær' so dæ räus nee-eve mee", det løb mig koldt ned ad Ryggen; Ndm. "Dæ räus nee-igjønaa Ryggjn", d. s. Ndm. – Eet med rjosa (A.), om den, ved Gysning og Stønnen og dl. fremstyrtende, lydelige Aande; jf. Eng. rushing breath. G. N. hrjósa, gyse; Ang. hreósan styrte frem (rush) falde, tumle. Jf. ogsaa rusa (uu).

"rjota v. snorke". A. ro^uta, ro^uda VAgder.

"rjuka v.n. (rauk)". A. ruka, ruga VAgder; rooga Jæd. (som drooba, fjooga). – "Han rauk i Range" el. "i Rangestrupo", fik i Vrangstrube. Hall. "Vært rykane Grann´e", hvert Støvgran, Gran. Smaal. "Inte rykane Grann'e" ikke et Gran, Follo; "itte Rams rykane", d. s. Smaal.

"Rjupa f." A. R^eupa, R^euba, VAgder, Rybe Ned. YMa.; Juupa, Juuba Rog. – Rupehyld n. Tilholdssted for R. NGbr., (Lom, V.). – Rupekyni n. R.-kuld, -familie. NGbr. – Rjupevei(d)ar m. R-.jæger. Hall. – Rjupeveidn f. Rybefangst. Vald. (ØSl.). – rjunsa (rjoonsa) se runsa.

"Rjuv m." A. 2) en Ryg af løse Stene. Hard. (Ulvik, Ullsv.). Jf. Ryvje. Se A.

rjuva v.n. (ryv, rauv), blive hullet eller aaben oventil. Sæt. "Heusi r^uyv´e", Huset faar Aabninger i Taget. Vel eg. eet med rjuva v.a. Jf. rova.

rjuven adj. om Fjeldmarker og Toppe, som er meget ujævne og fulde af løse Stene; omtr. = grubben. Hard.

Rjøe se Rjoda. Rjøp se Rodvippa.

"Ro f. 1, Jernspaan". A. Vald. NGbr. Ro^uv Hard. (Ulvik); Raa, Rom. Smaal.; Ro^un,
Li. (Dal. Rbg. (Aamlid); Ru (og R^eu), Ma. (Vennesla); R^eun, Rbg. (Mykland); Ræun, Ma. (Bjelland og fl.).

"Ro f. 5, Vraa". A. Fl.: Rø(r), Oslo, Totn, Land, NGbr.; Rø´a, Vald. (SAurdal). Hedder: Roon, pl. Rø´na, Hall. "Raga Roo`-imællom", rave (drukken) fra Huus til Huus; Roo`(a), Genetiv Fl. Oslo.

Ro f. 6, ringformig Omslutning. Ndm. (Fl. Rør); Innh. (Fl. Roo`i). I "Knivro el. Knivskaftro" = Holk; og i "Skruvro", Skruemoder. Maaske eet med Ro 3, A.

Ro n., roa v. se rjoda (ar).

Ro n. Toldegang i Baad. Odal, NSmaal.

ro v.n. og a. (roor, roodde), 1) gynge = huska. Hertil: Roo`skjæl f. Gynge. NGbr. (Vaagaa og fl.). Jf. G. N. róa, roe, rokke. 2) foresvæve. Gbr. (Vaagaa, Lesja, Lom, Fron). "Dæ roor faar (eller 'ti) me".

"ro v. roe". A. "Han va rooan", han sad og roede. Helg.

roa v.n. (ar), faa "Ro" i Eggen. Gbr. (Lom). "Sliipe Jaa´n, tee'n rooa".

Roar-rum n. tilstrækkeligt Rum til at faa bruge Aarerne. YSogn.

roba (o') se rova. – Robal se Rabal.

"Robb (o') f." A. 2) afrundet Jordryg el. "Rinde". Voss, Nhl. Flertal: Rebb´u, Rebb.

Robb (o') f. og Robbe f. Sladdrer. Tel. Se Rabb, rabba.

Robbe m. = Bobbe, Byting. NGbr. aa -ee.

Robukke = Gradbukk; se Rungvedr.

"Rod (o') n. Fiskehud". A. 2) maaske overhovedet: Hud. I "Eplerø", Kartoffelskal; Jæd. "Flekkj(a) Rø 'taa Tæⁱnn", eller "flekkj Rø aat ein", grine ad En. Shelg.

Rod (o') n. 1. = Rodvatn. Helg.: Raad(d).

Rod (o') n. 2. Udglidning. Fosn: Raad(d). Se (h)roda.

"roda (o') v.n. være rød osv." A. raadaa, rødme, Selbu. røa, Jæd. Ryf. "Fjedle røa mood Soolaa". Og: "Soolaa røa".

"roda (o') v.a. (ar), bestryge = rjoda". A. røa (Leiv´n), Rom. Smaal. Vald.; røe, Ned.; rø, Li. Smaal. og fl. – Røavann n. = Rodvatn. Smaal. – Røavippe f. = Rodvippa. Smaal.

Roda (o') f. = Rjodvippa. Vald. (ØSlidre): Røo; Tel. (Moland): Raae; som "Svaae, Naae" dvs. Svoda, Knoda.

roda (o') v.n. og a. (ar), vel eg.: rydde, vælte, kaste, G. N. hroda (Cleasby: huddle up; ogsaa skrevet roda), hrjóda rydde, kaste osv. Jf. NSv. Diall. (Finland): rådda dvs. röra ihop. 1) rydde. a) rydde Eng for Træaffald og dl. om Vaaren. Ork.: "raadaa Æng'e". b ) rydde til Dyrkning, rydde "Nyland". Innh.: raadaa; lidt usikkert i denne Bet. 2) kaste sig op i, rode, røre; vælte sig over En, overhænge. STrondh. (Børsen, Selbu) og NTrondh. (Stod): raadaa. Jf. rjoda, "roo", blande, røre. "Raadaa burti alt"; STrondh. "Du maa itt raadaa utaavr meg", overhænge; Stod. 3) føre Sladder, bagtale; sladdre, vrøvle = drysja; se rjoda 5). raad(d)a Helg. (Bindal), Fosn (Hitra, Hemne, Roann, Aafjord); raad(d)aa Fosn (sjeldnere), Innh. Strinda og fl.; røa Ndm. "Han he røa 'taa di", snakket, sladret, om det. – Hertil: Rod, Udglidning, Drysning; Rode, Affald. Raad(d)a f. en Sladdrer, Snakker. Helg. (Bindal). Raad(d)akaapp m. En som fører Sladder, Fosn; Røakaapp, Snakker, Sladdrer, Ndm. Røabaat m. = Røakaapp, Ndm. Røastubb' f. d. s. Ndm. Raad(d)aabøtt' f. = -kopp. Trondh. (Strinda, Fosn, Innh.). – Det Nordmørske "røa" er roda, som "knøa" er knoda, "Løaa" er Loda. "røda" vilde her og i Trondh. lyde "rø". Det Trøndske "raad(d)a raad(d)aa" er, med sit ikke palatale (eller jodholdige) og mangesteds korte (ikke lange) D, for "roda", som "baadaa" er boda, "saad(d)a saad(d)aa" er soda. Det er ikke rodda (el. radda) snakke, hvilket i Trondh. (og Ndm.) vilde lyde "raadd', raa^udd'" med langt palatalt D. Heller ikke kan ”røa” og "raad(d)a" være rada. Men "roda" bestryge, smøre, kunde have have gledet ind i vort Ord 3); ellers "roda", smøre, kun fundet Søndenfjelds.