A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə150/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
#16490
1   ...   146   147   148   149   150   151   152   153   ...   219

sera (ee) v.a. (ar), 1) anbringe særskilt, behandle (traktere) særskilt; udskille. VTel. (Vinje, Mo, Mol. Kvits. Sell.). "Ein maa seere'n stødt o jamt, han æ so matvande". "Han seera seg uut", skillede sig ud. 2) sortere. Tel. (Skafsaa). "Seere Konni, Høytti". Se A. – Serall se Silhaar.

Serhaatt (ee) m. eiendommelige Lader; individuel Maade at være paa. I Skrift.

serlaga (ee) adj. usædvanlig. Hard. Voss.

"serleg adj. særegen". A. "Dæ va seerle te gooe Vær idag, seerle te Soommar, te Grøe, te Greie", noget udmærket. Hall.

sermerkt (ee, e') adj. særegen, usædvanlig; karakteristisk. Tel. Hard.

serprutten (ee) adj. vranten og sur. Ndm.

sers, sert, serums, serumlag se ser.

sersynt (ee, yy) adj.- sjelden seet; eiendommelig. Hard.

Seseg se Sedsempa.

"Sess m. Sæde". A. Flertal: Sæssi, Hall. "Gaa ve Sæssäne", gaa støttende sig til Møblerne; Vestfold. 2) Malkestol. Berg. 3) den over Staldgulvet løftede Bund i Hestens Spiltog. Li. (Eikin).

Sess m. se Seiss. – sessa v. se seisa.

sessa adj. 1) stillet, stedt, situeret. 2) tilsinds, sindet. Romsd. Sdm. "E æ kje so sessa". Ogsaa: seessa, og sissa (i'), Nfj. (Stryn, Breimn); jf. Isl. (G. N.?) sissa = sessa, skikke til Sæde; vansissa.

sessa seg v. om Hest: stige op i Spiltoget, paa "Sess´n". Li. (Eikin).

Sessatre, Sessetre se Selstre.

"Set (e') n." A. Væddemaal = Uppset. Ma. fl.

Set (e') m. Indsats; f. Eks. i Kortspil. Østl: Sætt.

Set (e') f. 1) Drag eller Siven af gjødende Vædske gjennem Jordsmonet; især Siven fra Fæhusene. VAgder (Eikin, Audndal, Holum). "Aagr´n ligg´e i Sed´aa"; Audndal. 2) Mark som, uden Folkehjælp, gjødes af sivende Vædske. VAgder. "Slaa Set´æ"; Eikin. Ogsaa: Sjølvset.

Seta (e') f. = Set f. 1) = Sæta, A. Ma. (Aaserall, Audndal): Seta, Seda; SætB.: Sete; Vestfold: Sætu. "Der va saa löus´e San(d)botn at setaa sokk nee-i". "Aakr´n ligg unde Seta". – Sete-eng f. = Set f. 2). SætB. – Seteflot (o') f. Flade som er Sete-eng. SætB. – Setedrag n. og -trekk n. Siven osv. = Set f. 1). Agder. – Sætuvoll (aa#-ö) m. = Set f. 2). Vestfold.

"Seta (e') f. 1) Sidden". A. Seetoo, NGbr. Situ, mest i "Kvællsitu", Smaal.; Sit(t)aa og Seet(t)aa, YNdm.; Sæt(t)aa, YNdm.; Sæt(t)a, Fosn (Hitra); Sutu, Sootoo, Trondh. "Dæ blei kje lang Sidda", YMa. (Sygne). "Sidja i Ørnesedaa", sidde som Ørnen længe og ubevægelig paa samme Plet; Dal. 4) Fiskeplads, særlig efter Helleflyndre. SHelg.: Seet(t)a; Shl.: Sæta (og e'?); Dal.: Seda. Jf. Saat. 5) Bagdeel, Sæde = Sete m. YNdm.: Seet(t)aa (og i).

Setbygg (e' el. æ?) m. Beboer af Se´tisdal (som Beboerne selv kalder Dalen) = Se´tisdøl (Sæt.). Li. (Eikin). "Sæbygg", Tel.

"seten part." A. sotten Ned. Smaal. se sitja.

Sethake m. Hage anbragt paa Siden af Hesteskoen, ikke bagtil. Østl.: Sætthaka.

Sethamar m. Hammer med hærdet Staal i den ene Ende. Gul. Hard.

setherda v. = ramherda dvs. hærde Jærn saa det er haardt kun udvendig. Østl. (Rom. og fl.): -hæle.

Sethus (e') n. Vaaningshus = Sætehus. Li. (Eikin); Sedehøus, Li. (Fjotland, Kvin); Seteheus (og maaske Sæte-), Ma. Rbg.

"setja v.a. sætte". A. Inf.: sækja, NGbr. og fl.; seta, Tel. (Sell. Kv.) og fl.; sedja og sædja, VAgder, Rog.; seda, VAgder; sete, Rbg. Romsd.; sætt(a), Østl. Trondh.
"4) overføre". A. "Sedja Gar´n bort (paa Ludan)", overlade En Gaarden til Drift (mod Andeel i Udbyttet); Dal. 13) v.n. gaa ned; om Himmellegemerne. Agder. "Soul´a sed´e", Kvin. Jf. Solset. 14) om Fartøier: gaa stærkt nedad med Stævnen i Søgang. Søndenfjelds. "Baat´n sette i Nasasjö". 14) vædde = setja upp. Agder og fl. – "Setkje seg i`sta", sætte sig i Fart; Nfj. "Setkje seg vekk", d. s. Sfj. (Bremang). – "Setj)e aav", henskyde, opsætte. "Dæ vart aavsett mæ Reis´a"; Romsd. "Sækja aav eit Maal", sløife et Maaltid; NGbr. "Sækja aav eit Öuga", miste Synet paa et Øie; NGbr. (i Spøg?). – "Sætta aav´r mæ nooe", opsætte noget; Smaal. Ringerike. – "Sætta oopp", være opsætsig, gjøre Modstand; Østl. (Ring. og fl.). – "Sækja vee", sætte Gjæring til noget; Gbr.

"Setjar m. dygtig Karl. Ryf.

"setna v.n." A. sjeetn', Ork. Gul. 2) synke, svinde ned, lægge sig: om Hævelser og dl. VAgder, Rog. "Troten he setna noke". G. N. setna og sjatna.

Setning (e') m. = Braudruva. Li.

Setningsband (e') n. = Buskeband paa Staur. Tel. (Tinn).

Setofjøl (ee kort) f. Fjæl at sidde paa. NGbr.

Setol (ee og oo kort) m. Tofte i Baad. Gbr. (Sel). Eng. settle, Ang. setel, Got. sitls, Bænk. – Setonn se Sæt-.

"sett adj. 4) fastsat". A. "Paa sættane Stunn´o". Jæd. 6) ilde stedt, forlegen; = forsett. Tel. – "Dæ va sætt te Kar" = svært (forsett) te Kar. Hall.

setta (ee) v. (ar), lægge Neg i "Seettor", flg. Ndm. I Sunndal: "seett' i Hoop"; i Rindal: sitt'. I STrondh. (Ork. Melhus, Børsen og fl.): sjeett'. – Seetta f. Hob af 8 Neg som er samlet for at sættes paa Stør. Ndm.: Seett, Sitt; STrondh.: Sjeett. Se A.

"Sev (e') n. 2, en liden Kilde". A. Seev, Gbr. "Myr-sev (e'), Tiu-sev, Vaat-sev", Tel. Især om en fugtig Plet (Votustøde), hvor det aldrig fryser. 2) fremsivende Saft? Sæt. – Se Seva.

Sev (e') n. 3, 1) bittesmaa tynde Plader af tørt Ved, Bast, Lin og dl.; Skjæver; f. Eks. Stof hvoraf Hveps bygger Rede, Affald ved Vævning. Sæt. Ned. Tel. "Askesev, Ospesev, Graansev, Liinsev". 2) Steenmeel. Voss.

Seva (e') f. bitte liden Kilde med omgivende aldrig frysende Jordplet = Sev 2. NVTel. (Vinje, Raul.): Sæve. "Myr-sæve, Tiu-sæve". Sev: Sæve = Ev : Æve. – "Sevjane" er Navn paa et Sted med mange "Sevor" i Eidsborg i Tel. Til Sevje m.

seva (e') v. (ar), 1, afsætte "Sev", Skjæver osv. Sæt. Ned. "Vev´n sevar so".

seva (e') v. (ar), 2, 1) v. a. berolige, stille, bedøve. Smaal. (Trykstad, Rødenes). "Me Svaag´r (dvs. Svovel) ær'e lættärste aa sæva Biene". 2) v.n. mindske Fart; berolige sig; stilne = sevast (A.). Smaal. "Vinn´n har sæva paa". "Kjælken hadde sæva", sagtnet i Farten. G. N. sefa berolige.

sevast v.n. 2, blive til "Sev 3"; opløses i "Sev". Rbg. (Sæt. og fl.). "Traa´n sevast upp, naar du fer´e sosso att o fram mæ Skei´æ". Ogsaa: "sevjast"? SætB.

seve (e') adv. mat, slapt, uden Energi. Shl. (Fitja). "Het´n ete seve". n. af flg. Jf. doskjen. Sv. Diall. säver dvs. fugtig; om Hø, Halm. Røldal; Ryf. og Shl.: sæven.

"sevja v.n. (ar), 2) blive vædskefuld; om Træer". A. SætB. "Vi(d)j(d)ja sevjar". "3) b) skrabe Saft osv." A. Sfj.

"Sevja f. Saft osv." A. Sævjo, Vald.; Søvju, Tel. (Selljor); Søvje, Gul. 2) = Sevjetid. Hall. Vald. "Høgge i Sævjun".

sevjast v.n. (ast), 1) = sevja 2). SætB. "Ospæ sevjast". 2) om tør og let Snee som ei vil hænge sammen. Nfj. (Innvik). Til Sev, Skjæver.

Sevjatid f. = Sevjetid. Hedm.: "Sævjatii".

Sevje (e') m. = Sevja 1), 2). Lyder: Sævja Oslo (Asker), Vestfold (Lier), Num. (Flesberg), Hedm. Land; Søvja, ØTel. (Bø, Lunde). "Högge i Sævjan". Se Seva.

sevjevriden adj. om Vidje som er vreden i "Sevjun". Vald. "Sævjevre'in Vio".

sevjutt adj. saftig; især med udflydende "Sevja", Saft. SætBV.

sevla (e') v.a. 1) afbarke = berkja. VTel. Sæt. Dal. Ryf. "Sevle ei Gran". 2) blotte, afklæde, overh. Dal. (Hæskestad). 3) prygle. Dal. (Hæsk.). "Han sevla 'an a(v)".

sevlast (e') v. slaaes saa Blod flyder. Sæt.

Sevlespade m. Redskab til at sevle. Tel. Sæt.

Sevling f. 1) det at "sevla". 2) Sted hvor Træer "sevles". VTel. (Eidsborg).

Sevling m. afbarket Træ. Tel. (Eidsborg).

sevna v.n. blive meget fugtig, "seven"; mere end "dovna"; mest om Hø og dl. Shl. (Fitja, Fjellber).

sevutt adj. sumpigt, som omkring smaa Kilder, "Sev". Ned. og fl.

"Si n." A. 2) løs Traad af Nødehaar el. Nødehaar og Uld til Baad-tætning. Ndm. Ryf. Se Baatsi. – Sitvare m. tjæret Drevtap der bruges til "Nygla" dvs. Prop i Bund af Baad. NBerg.

"si, i Sammens." A. see, i Rom. Odal, Østerd. (Rendal), Hedm. Hadeland. Men overalt her: Siiriss(e), Siirikse dvs. Faarekylling.

Sibreida f. = Sibreidsla. Ma. (Aaserall), Tel.; Hall. (Gol): Siibrøye; Hadeland go Rom.: Seebreie. "Dæ laag i Siibreiaa". "Dæ laag Siibreiaa yve dæ heila"; Aaserall.

sibreida seg v. om Eng = breida seg. Rbg. VAgder, Jæd. – sibreia adj. = sibreidd. Hard. Tel. Agder.




"Sibreidsla f." A. Hard. "Grase laog i Siibräisla", Ullensv. 2) Eng som "sibreidar seg" (ved Meiningen). Dal. Jæd.: Siibreitla. Ogsaa: Jambreidsla, Sambreidsla, Sjølvbreida. – sibreidsla adj. = sibreidd.

sibugen (u', j)adj. = ibugen, sambugen. Rbg. Dal.

sibula (u') adj. sylindrisk = jambula. Dal.

sibøygd adj. = sibugen. Dal.

"sid adv. silde. "Seint aa sii", omsider". A. Innh. "Seint oom sii, – siia, – siis", d. s. Ndm.; "s. oom siie", Gul.; "s. oom seea", ØTel.; "s. oom sije", Tel. (Vinje, Selljor); "säent o segji", SætB., se segen; "säent o seia", Ma. (Bj.); "s. um siiale", Dal. (Hæsk.). "Dæ he vore so sii´-Dae", fra gammel Tid; Dal.

si(d), som præp.: "si dæ at" = sidan, Ryf.; som conj.: "Her æ længje si han døe", Rbg. Ma. Dal. "Si eg fysst æ komen te tala om dæ" = sidan. Jæd.; Ryf. ogsaa: see.

"sid adj. sid". A. 2) lang i Ansigtet. Shl. "Daa vart han sii!" 3) drøi, vældig, mægtig, svær; tildeels = gripa. Oslo, Land, Hedm. Østerd. Gbr. Nordl. "Naa blir du for sii!" til en Opdigter. Jf. Ang. síd, bred, vid, meget stor.

"Sida f. Side". A. "Te Sii", til Side(n). Rom. Oslo, Vestfold. "Han sat aa gleinte te Sii". "Han heva Sleean te Sii"; Asker.

"sidan adv. og conj." A. sidda og seedda Stjør. Gul.; seea, Innh. (Leksvik, Stjør.), Tel.; seia, Ring.; siian A. Dal.; siiaa A. Ma. Ryf.; siiane A. Ryf. Shl.; siianes, Shl.

sidbeie adj. med sid Bag, Podex. Rom.: sii-. Maaske: "siddedjad", se Bedja.

sidbroka (oo) adj. med side Bukser.

sidbrysta adj. med side Bryster.

Sidde m. = Sigd. SSmaal. (Borge).

Sideaas m. Langbjælke under Tagets Sider, )( "Mønesaas". Dal. og fl.

Sideskjaa m. Hinde i Tyndsiden af slagtet Dyr. Tel. (Høydalsmo): Siieskjaare.

Sid(e)slæng m. "Paa Siieslængen", tilsidst. Smaal. Jf. Sidkast.

sidfuda adj. = sidbeie. Ma. og fl. "Siifua o goujærta". – sidrauva adj. d. s. "Støttføtt aa siiräuva"; Ndm. "Siiræva aa godjærta"; Ryf.

sidka v.a. (ar), gjøre sidere. Ma. (Aaserall og fl.): siika; Sæt. og Tel. (Vinje): siikke. "Siika Liive paa Trøyaa". Se sikka.

"Sidkast n. Slutning". A. "Dæ gaar naa gäli paa Siiekaste, lell", tilsidst. Follo, Smaal. "D'æ paa Siikastn mæ Juu´la"; Tel. (Bø). – sidkjefta adj. med sid Kjeft.

sidla adv. silde. Li. (Eikin): silla. G. N. sídla.

sidlippa adj. 1) med side Læber. 2) som holder længe ud at drikke Spirituosa. Helg.

sidra v. faa tørre fiint fordeelte Masser til at ligge løst: a) slippe ned i smaa Portioner og forsigtigt, lade falde let; b) løfte op i en løs Masse saa den indtager større Rum. Rbg. (SætB. Honnes): siddre. "Siddre Mjøli upp". – Siddre m. En som vil sidra; forsigtig og knap Tilmaaler. – siddreleg adj. lig en Siddre. – siddren adj. 1) forsigtig og knap ved Maalning. 2) porøs, let; om løse Masser. "Han mæl´e so siddri", adv. "ho fer´e so siddri". – siddremæle v. maale "siddri". Rbg. Jf. sil(d)ra? sirra?

"Sidrune m." A. Hall. Sogn, Voss, Hard. Sirunn og Syrunn, Ma. (Grindeim); Siraa(n)ne, Ndm. Helg. (Hemnes); Siraanaa, Trondh. (Stjør. og fl.); Seerani og Syrani, Innh. (Skaun, Stod, Ytrøy). Sirunning m. d. s. NGbr. Sirynning m. d. s. Voss. Paa de fleste (alle?) Steder er "Sirune" Skud som ud paa Sommeren vokser frem paa en af Frost eller Tørke mishandlet Kornplante (Græs-), ikke heel Plante som seent spirer af Frø.

Sidst m. 1) Slutning; seneste Tid. Hall. Sogn og m. fl. "Paa Sist´n", mod Slutningen, = paa Sidkaste. 2) den Sidste i Leg. Østl.

sifellt adj. n. som stadigt gjentager sig; uafladeligt, uafbrudt. Rom. (Aurskog, Sørum), Hadel. "Seefælllt Arbei". "D'ær seefællt at Fattifolk har fleire Bonn". Jf. G. N. í sífellu, uafbrudt. "sifull". A. Østl.

Sig (i') m. svag Bøining eller Krumning som paa en Træstamme. Shl. og fl. "Sig (Seeg) i Vegjn". "Laanggsig", "Snyggsig". Dalsig m. Shl. Jf. siga (i').

"Sig (i') n. 1) Sivning osv." A. Romsd. Shl. NGbr. Bekkjasig (seeg) = -sik. "2) langsom Nedsynken". Innh.: Bogsig (oo) = Bogskrid. "3) Gliden osv." A. Se Seg. 4) svag Fordybning. Sogn, Tel. Rbg. VAgder. Dalsig, Sogn, Tel. Jæd. Agder.

Sig (ii) m. En som glider langsomt fremad, som gaar og "siig´e". Ryf.

"siga (ii) v.n. (seig)". A. "Dæ seig haanaa tee", han vilde til at besvime. Sdm. (Hj.). "Dæ seig paa 'n", det (Ølet, Rusen, Trætheden og dl.) fik lidt efter lidt Magt over ham. Gbr. og fl. – siga (i') se sega.

siga (i') v.n. (ar), 1) have en svag Bøining, "Sig", bue sig lidt. Shl. "Furo sigar to Vegjer". 2) se sega. – siga (i') partic. "Siga Mei". "Siga Fura". A. Shl.

Siga (i') f. = Dalsig. Dal. (Hedland: i' og ee).

Sigalda f. 1) stor Bølge som glider langsomt frem; omtr. = Tungalda. Sfj. SBerg. 2) tungfærdig og langsom Person. Hard.

sigbratt adj. som har en uafbrudt og trættende Stigning. Tel. "Sigbratte Bakkar".

Sigde m. = Sigd. NSmaal. Sidde, SSmaal. – Sigd er fl. Steder (Vald.) mere leeformig, mindre krum, end det sammesteds forekommende Skjera (Skjøro).

Sige (Si'je) m. halv-ovalt Udklip af Øret paa Dyr, til Mærke. SBerg. Sogn.

Sigelv (i') f. langsomt flydende Elv. Hard.




"sigen (i') part. 2) mødig". A. Tel. Vald. (sigin), Li. (Eikin). "Tun' aa sigjen" = sigg, om Beruset. Sdm. (Hj.).

Sigg n. 1, Svineskind, Fleskesvær. NGbr. (Lesja, Lom, Vaagaa). G. N. sigg.

Sigg n. 2, = Seladuft. Vald.

sigga adj. mat og magtesløs = sigg. Voss. "Eg æ sigga o kjäi i Arm´æ".

siggjeleg adj. noget døsig, "sigg". Rbg. Jæd.

siggjen adj. 1) = sigga. SætB. Ma. (Aas.). 2) lidt fugtig; klam. Sæt. Tel. Dal.

"sigla v.n. 3) vimse osv.; glide paa Iis". A. Mest om smaa Børn, hvilke omtrent altid bevæger sig i Løb. Hall. (Gol). "Sigle aa springe". "Du faar sigle nool i Gal´n!" "Sigle no daa!" Ogsaa: "sigla pao Skii"; Sogn. – Sigla f. og Siglar m. En som siglar. Hall. (Gol). – siglande adj. og adv. løbende saaledes. Hall.

Siglande n. Seilen, Seilads. Sogn, Helg. "I äitt Siglande", i uafbrudt Seilads. "Eit styggt Siglan"; Helg.

Sigle n. et Rend paa Skier. Sogn. Til sigla 3).

"Sigle n." A. Siigle, "Kvednasiigle". Li.

Sigle n. Brystbrusk = Skivra. Ryf. Shl. Maaske eet med foreg. Ogsaa Segl? Siglebein n. d. s. hos Dyr. Ryf. G. N. sigli Halssmykke.

Sigle-lag n. Seile-Skik; Seile-Lune (ligesom). Helg. "Baat´n æ i gott S. idag".

siglen adj. glat; glidende bort. Sfj. (I- og YDale). "Høye æ so haalt aa sigle, da vil kje haange i Hoop".

siglendt (i') adj. om Landskab el. Jordbund: svagt skraanende og gjennemsivet af Vand. Romsd. (Fræna): seeglænt. Jf. seiglendt.

Siglingstofta f. næst forreste Tofte i en firetoftet Baad. Sfj. (Bremang).

Sigmjølk f. blaasur Mælk = Renningsmjølk. Ma. (Grindeim): -mjälk.

Sigmose (i', o') m. et kort blødt fint Mos, som vokser i fugtige Sænkninger i haard Mark, i "Sikor". Maaske: Sikmose. Dal.

Sigmun(d)sknut m. Marekvist. Ma. Sigmunssvipa f. d. s. Ma. Tel. Sigmund er i Sæt. den øverste i Oskureiæ og rider i Spidsen; Sigmundr, Odinsnavn, Grimm D. M.

"signa v.n. segne". A. Sæt. Tel. Ma. og fl. "Han signa aa Njoo"; Sæt. 2) begynde at synke, "siga"; om Priser. Hall. (Nes). Usikker Bet. G. N. signa.

"Sig´r m. 2) Lykke, Held til at vinde Yndest". A. = Gjæva. VTel. Rbg. VAgder, Dal. "Dær æ slik ein Sigr mæ hæna, alt samer 'æ so væl". 3) Lykke eller Held i Alm. VAgder, Dal. "Hu hadde Sigr mæ seg (el. "hadde Sigrhu(v)a") sum fekk saa riig ein Mann"; Fjotl. "Han he Sigr´n mæ seg"; Dal. "Han he gou Sigr", om en heldig Handelsmand.

"sigra v.n. dovne". A. 2) synke lidt; gaa nedad; tabe sig, forringes. Sdm. (Norddal, Hjørungfj. Sande), Romsd. Hall. "Huus´e sigra". "Dæ sigra mæ (haa)naa", det gaar nedad, tilbage, med ham. "Han tæ te sigra no", det gaar nedad med ham; Romsd. "Mærr´ee har sigra". 3) synke sammen; blive overvældet, mat og træt, af Arbeide, Drik osv. Sdm. (Norddal, Øyrskog, Skodje). "E tæ te sigra no". "Han sigra 'ta Ruu`sa". Se flgg.

"sigra v.a. overvælde osv. G. N. sigra". A. Om Spirituosa; Sdm. (Hjørungfj.). "Han ha drukkje te dæ sigra haanaa". "Ruus´e sigra dee visst no!" Denne Bet. (glide, "siga", ind over En) tyder paa Sammenglid med foreg.

sigrast v. impers. = sigra v.n. 2). Sdm. (Sande, Hj.). "Dæ sigrast mæ 'naa".

sigraata v.n. græde inderligt og vedholdende. Hard.

sigren adj. tilbøielig til at synke sammen, "sigra”; mat. Sdm. (Hj. og fl.). "Sigren 'ta Ruu`sa".

sigr-gjeven adj. 1) som stadigt har Held med sig; lykkelig; vindende; seierrig; se Sigr. Ryf. (Tarvastad, Nærstr.): seegr-; Sogn: sigr-goven. 2) særlig: om overordentlig stærke Heste. Sæt.: sigregjeven.

sigrina v.n. (grein), stadigt "grina" dvs. knurre, gnave. Tel.; Østl.: seegrine og si-, se si-. – Sigrin n. stadigt "Grin".

"Sig-rom n. Synkerum osv." A. Tel. Sæt. 2) Leilighed, Anledning. Sæt. "Kunna(-i) han sjaa sei Sigrum ti sveikje, so gjaari han de".

?Si-grøta f. En som stadigt græder. – sigrøten adj. Shl. (Fjellber). Meddeelt.

Sigu se Sega.

Sigvatn n. fremsivende Vand. Nhl.

"Sik (i') f. frodig Eng nær Husene". A. 2) frodig fugtig svagt heldende Eng. Shl. og Ryf.: Sik, Seek, Seeg; Dal.: Sig. 3) = Sik (i') n. 3). Nhl. Tel.

Sik (i') n. 1) Siven, langsomt Dryp. Hard. og fl. 2) liden Bæk som siver igjennem Græs enten i Græsmark eller i Sump. Nhl. Voss. 3) den gjennemsivede Græsstrimmel. Tel. Rbg. "Bekkjesik". "Myyr-".

"Sik (ii) f." A. 2) liden Slump Vædske = Skvett. Tel. (Kvits.). "Ei liiti Siik mæ Brænneviin". – "Sik m. Helt". A. Tel.

Sik (ii) n. liden langsomt rindende Bæk, som undertiden blot siver gjennem Græs. Tel. Vestfold, Nordl. og fl. G. N. sík lidet Vandstade. "Bekkjesiik". Siik m. d. s. Ryf.

Sika (i') f. smal Græsmark som er gjennemsivet el. undertiden gjennemrislet af Vand. Sogn. "Bekkjasika". Siga, Dal. Siku, Tel. "Bekkjesiku". "Slaa den Grassikua!" Bø. – Siik(j)a omtr. d. s. Sogn (Aurland, Ornevik) og fl. "Bekkjaseik(j)a". – Siikje n. 1) d. s. Shl. (Etne). 2) = Siik n. Shl. Ryf. A. "Bekkjasiikje".

sika (i') v.n. (ar), sive; rinde smaat. V- og ØTel.: sika, seeka. – sika se sidka.




"sika (ii) v.a." A. Østl. (Follo, Land og fl.).

Sikebekk (ii) m. = Siik, n. Tel. og fl.

sikja (ii) v.n. og a. (siikja og siika, siik'e, seik, sikje og sike, i'), sive (fra et Bundfald) = sika; afsie langsomt = siika. Shl. (Strandebarm og fl.), Nhl. Hard. Sogn. "Eg ska prøva aa siikja aav ein Kopp Kaffi aat deg"; Shl. "Eg seik dan sisste Dropen unda(a)"; Shl. "Sisste Dropen seik utao". "No æ sisste Dropen aosiken"; ISogn. "Da siik´e so smaatt". – siikja siikje(r) siikte siikt d. s. Ryf. SBerg. Sogn. "Dæ siikte aa rann". Jf. Eng. soak fyldes (fylde) med Væske, som en Svamp.

Sikja (ii) f., Sikje (ii) n. se Sika.

Sikl n. 1) Rislen. 2) noget som risler. Tel. NGbr. "Bekkjesikl".

"sikla v.n. 2)", A. se sykla. Isl. siklan, Saglen. 4) "sikla paa", grunde paa, spekulere paa. Hard. Gbr. STrondh. Østl. og fl. sigla, Dal.

"Sikla f. liden Bæk". A. Nhl.; Ndm. og Trondh.: Sikkl', "Bækk(ja)sikl".

Siklebekk m. = Sikla. Dal. (gl) og fl.

sikna (i') v.n. sive. Hall. (Nes, Gol). "Vatne sikna foort nee". siktn’, omtr. d. s. Trondh.

sikra (i') v.a. afsie, afhælde. Rbg. (Aamlid). "Sikre Vatni av Jourepla".

sikrokutt (ii, oo) adj. stadigt kroget; med den ene Krumning, "Krok", afløsende den anden; f. Eks. om Vei. Hedm.

sikterlig (ee') adj. forsigtig; selvbehersket og velopdragen. Ma. siktuur´le, beskeden og stilfærdig. Ndm. Se sigturleg, A.

Sil m. 3, Masse Mælk som skal til for at fylde et Siekar, Silingskjerald n. Vald.

Sil m. 4, En som slæber sig afsted; langsom Person. Ryf.: Siidl. Meget brugt. Vel til flg. Jf. Hornsil.

sila (ii) v.n. slæbe sig, drage sig = sela. Ryf. og fl. "Han kom siilande ette meg". Lidet brugt. Maaske eet med sila dvs. filtrere. Synes ogsaa at hedde sila, sile (i'), Nhl. Sfj. Jf. seel, seela; Sv. Diall. sila, silka dvs. sakta framrinna. – sila (i') se sela.

Silanstreng (ii) m. = Einstreng. Tel. (Kvitseid, Laardal, Rauland). Hørt kun i Udtrykket: "(de) rænne Siilanstrængjn", i afbrudt Straale. Siilomstræng d. s. Kvits.

"Sild f. Sild". A. – Silda-aata f. Sildestiim som gaar i Vandskorpen. Shl. Ryf. – Sildaball m. Bolle af Sild og Meel. Ndm. og fl. "Sillballgjælling", spøgende Betegnelse for en Person fra Tingvoll Gjeld i Ndm. – Sildabrot (o') n. lidet Bølgebrud som voldes af en forfulgt Sildestiim der kaster sig op af Vandet. Nordl.: "Sill-". – Sildabrunkje m. bruunrød Farvning af Vandet ved en Sildestiim. Shl. Ryf. – Sildaflak n. liden Sildestiim. Ndm.: "Sill-". – Sildaklubb m. = Sildaball. Totn. – Sildaknut (uu) m. liden tæt Sildestiim. Shl. Ryf. Hard. NBerg. – Sildaluna f. = S.-knut. Hard. (Odda). – Sildamaase m. en Maagesort, Larus fuscus. NBerg. – Sildarisp n. = S.-reist. Nhl. Ryf. – Sildarode (o') m. = S.-brunkje. Ryf.: "Sillarøe". – Sildarøyl m. hvirvlende Sildesitim; se Røyl. – Sildasnur m. = S.-knut. Nfj.: "Sildesnuur". – Sildasteng n. Stængsel for en Sildestiim; den indestængte Sildestiim. Berg. Trondh. Nordl. – Sildavol (o') m. Kjæp til at træde Sild paa til Tørring. Hard. – Sildlodda f. Hunnen af Lodda, Osmerus arcticus. Finmark.

Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   146   147   148   149   150   151   152   153   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin