A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

tosaleg (o') adj. som "tosar" 2, 4). Ryf.

tosall (o') adj. affældig, se tasal.

tosasam adj. udmattende møisom; opslidende. Gul. og fl.: taasaasam. Mest adv.: t-t.

"Tose (oo) m." A. "Toos" hos Peter Dass.

?Tose (oo) m. = Taase. Gul. Jf. toosa.

Tose (o') m. affældig Person. Hadel. Rom.: Taasaa.

tosemælt (o') adj. med "tosalegt" Mæle. Ryf.

tosen (o') adj. 1, svagstraaet og sammenfiltet om Kornsæden. Sfj. (Førde). Se Tos.

tosen (o') adj. 2, = tosaleg. Ryf.

toska (o') v. n. (ar), klaske, som naar noget falder der indeholder mange Luftrum. Follo. "Pädda datt saa de toska (aa#-ö) i Bakken". "Han datt saa de tosk i'n". "Taaske tell'n", klaske, slaa, til ham. taske d. s. Rom. Tør være delvis fremvirket af Toska (Follo?), Taske; jf. tosse, tessa.

tosna (o') v. n. tørres lidt = tusna. Østerd. (Aamot). "Taasne (-ö) paa". 2) fryse lidt pa. Smaal. Oslo. Jf. tossen.

Tossa (o') f. Tudse, Padde. Rom. Vestfold: Taasse, "Haappet-, Laappet-" (aa#-ö). (aa#-ö). Sv. Dial. toossa, Eng. toad.

tossa (o') v. n. (ar), hale, rykke, slide. Nfj. (Honndal, Stryn). "Han tossa paa Baat´n, Lass´e". "Tosse aa sliite, dra". Jf. totta.

tosse, toss se tessa; tykkjast.

?tossen (o') adj. tørst. Ma. (Aaserall). Jf. tosna, tusna.

tosuleg (o') adj. optrevlet, laset; brøstfældig; svagelig. Tel. (Sell. Aamlid). Til Tosa.

tosutt se tasutt.

Tot (o') n. 2, Mund, Munding. Tel. Rbg. Ma. "Byrsetot", Geværmunding. Tel.

Tota (o') f. 1) noget som stikker frem ligt en but kort Tud; f. Eks. fremstikkende Mund, Kjødtap. Li. (Hægebostad, Feda og fl.) mest: Toda; Ryf. mest: Taata "Kjøt-taata"; Gbr. Østl.: Taate, synes være Taata, se d. Jf. Tjyta, Kyta. 2) et lidet Rør, som det hvorigjennem Traaden gaar ind paa Tenen (Spindelen). Nhl. (Mo, Eksingad.). "Badnatota", Barnepibe. 3) En som stadigt maner, overhænger, knurrer, "totar". Nhl. Totekolla f. d. s. Nhl. YSogn. Isl. tota Snabel, Fingerspids.

tota (o') v. n. (ar), 1) danne et "Tot", skyde munden frem, og dl. VAgder (deelviis: toda), Tel. (Høydalsmo); Hard.: patte. "Tota o suuge", "tota paa Piipa""; Tel. 2) fare med "Tot", ideligt manende knurrende klynkende Snak. Nhl. (Mo, Haus), YSogn. "Ikkje ga so aa tota paa meg". Jf. NSv. tota dvs. gnola. 3) hale gjentagende og rykkeviis, smaarykke. Romsd. (Eid): tøte aa dra"; Ndm. (Ti.): taat(t)a (ikke: taatt). Heraf maaske "tjaata, kjaata", stamme, Nhl.; se kjaatta, totta (taatta). Sv. Diall. tåta, glunka; tåttra, stamma.


Tothorn (o', o') n. = Tothol. Sogn: -hodn.

Totnavar (o') m. Stymper; Stakkel; Klodrian. Shl. (Stord, Fjellber og fl.): Tot-, Taat- og Toot-; Ryf.: Toot-.

"Totra (o') f. Pjalt". A. Tel. (Raul. Vinje, Sell.). "Klæe-tottrur", lasede Klæder. I Tel. (Eidsborg) er der Talemaaden: "gangge soom Troll i sama Tottro", el. "Tuttru"; dat. pl.? – totra se tutra.

totta v. n. (ar), 1) drage med gjentagne smaa Ryk; hale møisomt og med langsom Virkning, slide paa noget = kjaatta; se taatta, kjaatta. Shl. Nhl. og fl. taatta og taatte og taatt', Shl. Nhl. Gbr. Trondh.; (Ndm. Fosn maaske: taat(t)a dvs. tota). "Totta aa dra". "Han taatta aa tøgd'". "Han taatta saa synnsammele paa dæ"; Gbr. Og tjotta, tjaatta (kj), Shl. Og tutta, tootta Shl. (Etne), Ryf. Jæd. "Tutta aa sliita". "Tutta aa dra". 2) suge dragviis, patte. VAgder (Bjell. Grind. Eikin, Hægebostad), Ryf. Jæd. NTrondh. Gbr. "Taatte paa Piipa"; Gbr. Og tutta, tootta Rog. "Totta o drikka, s^euga, røykja, paa Piipaa". "Tutta aa røygja"; Jæd. "Taatt' aa røykj'"; Frosta. (Derimod: "tota" (o'), danne et "Tot"; Hægebostad, Bjelland. "Taata" er Pattebøsse, Hæg. Bj.). 3) arbeide stødviis, tage smaa Arbeidstag (-ryk). NVTel. (Vinje, Rauland): totte. "Han gjængg´e tottar o de bliiv 'kji nokoo av de". 4) presse, klemme, støde saa smaat. a) trykke paa yveret før Malkningen. Gbr.: taatte; Østerd. (L. E., Rendal): tötte. b) opsamle møisomt under ligesom knugende (puffende) Bevægelser noget hvoraf der er lidet; f. Eks. Vand fra en meget svag Kilde = sika upp. Hall.: taatte (og tøtte?). "Han taatta aen hail Saar". Jf. Isl. totta sue, patte; G. N. tuttan Støden Puffen, tutla nappe puffe; NSv. Diall. tåtta dvs. pressa, trycka, klämma (tåtträ dvs. stamma). – Hid hører vel ogsaa: kjaatta (rykke, kige, stamme), tkjötte (kige), Sfj. Hardangs og Sogns (ao) hindrer ikke, idet Hard. og Sogn oftere udvikler (ao) af (o'). Forholdet til tota dvs. rykke, bliver dunkelt. – totten adj. som vil totta. VTel. og fl.

totte (o') adv. med el. i smaa Ry. NVTel. "De gjænge totti", det gaar smaat, "smaasamt". – Totte, totte (oo) se Taatt.

Totul (o') m. Pjalt, Klud, Lap. Tel. (Sell.). "Eg heve mæ meg kvor Totuln", alle mine Sager. Tutul d. s. Tel. (Selljor, Tin).

Tov (oo) n. Stof, Art; se To. Nfj.

Tove (oo) m. liden Stymper (Visk). Sdm.

"toven (oo) adj. filtet; forviklet; urede". A. Tel. Rbg. (Aamlid), Ryf. Shl. Nfj. "Söu´n æ saa to^uven, eg fær kji klypt 'an"; Aamlid. "Osp´a æ to^uva o skjere", filtet i Veddet. 2) møisom; sei og tung. Rog. Røldal. "Her er so toove aa gaa i denne Sand´n". "D'æ toove aa faa nee denne Mat´n". "Dæ gjekk toove (adv.) i Mosamarkjo".

tovesam adj. forviklet, møisom = toven. Ryf.

Tovfjøl (oo) f. Fjæl at valke paa. Hard.

"Tovla f. Ryghvirvel". A. Tavl' Ndm.

"tovna (oo) v. filtes". A. Ryf. Rbg.

Tovr, tovre se tauvra.

Toovsla (oo) f. Valkning. VTel. (Vinje). – Toovslefjøl f. = Tovfjøl. "Naar Utmann'n snakkar, æ de som du skrapar burtette æe Toovslefjøl"; Vinje.

Trabb m. en Arbeidstræl som lidet udretter, en Slæber. Stjør. Vel til trava dvs. slæbe.

"Trad n." A. den dyrkede Mark. Vestfold.

tradda v. n. (ar), 1) stampe med Fødderne; hoppe op og ned paa samme Plet, som smaa hidsige Børn. VTel. Sæt. 2) fig.: hige stærkt. Sæt. "Han tradda ette de".

Trafs n. 1) Fryndser. Hall. Jf. Trafse, T(j)afs. 2) Stykker, Stumper, Skaar. Shl. Sogn. "Eg ska slaa deg i hundra Traps". Trasp d. s. Shl.

trafsa v. a. (ar), 1) optrevle, opslide, udslide. Sæt. og m. fl. 2) rive i Laser. Sogn og Nhl.: trapsa. "Trapsa seg ut; t. sund Skoo'dn". Omgledet: traspa (jf. lapsa, laspa), Sfj. Shl. Hard. "Ho traspa da ratt i Trav". "uttraspa" adj. udslidt.

trafsa v. n. (ar), 1) slæbe, arbeide haardt = trava. VTel. (Moland). 2) gaa møisomt; gaa og stampe som af Svaghed el. i noget blødt. VTel.; Li. og Jæd.: trapsa. "Kaame trafsandi". 3) stampe saa det pladsker, gaa larmende. Rog. "Dæ regnde saa dæ trapsa", el. "saa fortrapsan(d)e". Omgledet: traspa Hard. "Traspa aa gao". "Han traspa pao aa banna", bandede vedholdende. – To i hinanden glidende Ord: a) til trava, Trav dvs. Møie; b) til trappa dvs. trampe.

trafsast v. n. (ast), 1) optrevle sig, optrevles, opslides. Sæt. "trafsast upp". 2) sønderrives. Shl. Hard. og fl.: traspast og (sjeldnere) trapsast (sundt). Se trafsa v. a.

trafslast og trefslast v. n. optrevle sig. Tel.

trafsutt adj. optrevlet i Kanterne. Udbredt.

Tral n. Skrammel; store Ting som gjør det uryddigt; slidte Møbler og dl. Rom. Odal, Smaal. Oslo. Fremmed, som Traler? Jf. dog flg., Traml.

Trala f. 1) udslidt Mær; Øg. Shl. Ryf. 2) Stymper af en Kvinde. Nhl. – Tralehest, -gamp m. Øg. Shl. Ryf. Sml. Braffa. – Jf. NSv. Diall. tralgas dvs. slæbe svær Byrde.

Tralt m. jævn rutinemæssig Bevægelse, vanemæssig tankeløs Gang eller Virksomhed; Dansetakt; Slendrian. Østl. Nhl. Sogn. "Han va komen paa (i) den Tralt´n". "Vera paa Tralt´n", være aldeles optagen af noget; Nhl. Hører vel nærmest til tralta, men er ogsaa paavirket af "Trall, Stemning", A. (af nogen Varighed).


tralta v. n. (ar), trille omkuld, rulle henad = trilla, trilta, trulta. Tel. Sjelden. Triltumtralt", Rullen omkuld og henad.

"Tram m. 1, 1) Dørtrappe; Tribune". A. Ma. (Aaserall), Oslo, Vestfold. Lyder ofte Tramm (Vestfold og fl.) og er i Hall. f.: "äi Tramm", "paa Tramm´n", dat.

"Tram m. 2, Djævel". A. Træm´n Vald. (Vang), ISogn. Træmm´n Sfj. "Træmm´n te Fyyr!" G. N. tramr. – Traann´n Ma. (Bjell. og fl.), SSmaal. (Borge). "Ko, Traann, fleema du ette?!" Ma. "Traann´n annamme meg!" Ma. "Traann´n na i mei!" d. s. Borge; (na dvs. naa?). Traannskjen d. s. Ma. "Traa´n fär i me!" Østerd. (Aamot). Jf. "Traand" i Sagnoversættelserne. ”Trø´n vøli mæ(i)”, Smaal. (Spebberg). "Trø´n hædde mæg!" gid F. havde mig! Rom. (Nes, Eidsvoll, Sørum). Trøynn NGbr. Trøl´n vøli me(i), Smaal. (Trykstad). "Reis Tröyll´n i Vell!" SGbr. Østerd. "Tröull´n ta mæg!" Totn. "De va Troll´n te Gut!" Vestfold. Formerne med L hører til "Troll", se d. G. N. tröll hafi! N kunde være Levning af bestemt Artikel i n. pl. (tröllin), jf. Hovud. Formerne uden L ("Traand" iberegnet?) kunde være fortyndede som "Jeven" af "Djevelen". Sv. Diall. trå mej! trå vale! Ældre D.: Træmmen. Se Rem (ØTel.).

trama v. a." A. tramme seg og traamme seg, a) fyldes til Bredden, om Kar. b) tilgroe, om Saar. NVTel.

Traml n. 1) Skrammel, stort Uryd; især: Skrammel som medslæbes el. gjør Fremkomst vanskelig; stor Bagage; Tros. VAgder. "Truus o Traml", smaat og stort Skrammel (Skrab). 2) Slæb. Se tramla.

tramla v. n. slæbe møisomt og med Larm efter sig el. med sig = dramla; slæbe; slæbe Fødderne, gaa tungt snublende og larmende. VAgder, Ned. "Eg he saa mygje Traml o tramla mæ". "Tramle paa Treeskoo". Jf. travla, dramla, ramla; trumla.

tramlen adj. 1) tilbøielig til at tramla. "Tramlen paa Food´n". 2) forbunden med Traml, Tramling f., slæbsom, møisom. "D'æ tramle o gaa i Myrke". "Tramlen Veg". Tramle-veg m. VAgder.

Tramp m. før stiv og tungfærdig Klodrian. Berg. Tel. Rbg. Ma. Jf. Trump, Dramp. – Trampa f. tungfærdig klodset og slusket Kvinde. Dal. Agder. Ogsaa: "ei Trampe Kjering". – trampeleg adj. lig Tramp, Trampa; klodset. "trampelege (adv.) gjoord". Rbg. Tel. – trampen adj. tung og klodset. Ma. Rbg. "Trampne Skoo".

trampla v. n. gaa tungt og larmende. Dal. tramplen adj. tilbøielig til at trampla.

trampsa v. n. (ar), gaa iilfærdigt og anstrængt. Hard. (Odda). "Tramsa aa ga". Jf. ramsa; trava.

tramsla v. n. gaa meget anstrængt, strabadsere. Hard. (Odda), Ryf. "Tramsla ette Landevegjen". "Trava aa tramsla", slæbe og strabadsere. "Eg har tramsla aa sprongje i heile Dag".

"Trana f. Trane". A. Trane er Fuglen, Troonoo, en udklædt Jule-, Paaske- og Bryllupsfigurant; NGbr. (Lom, Vaagaa). "Gaa Troonoo". Se Tranteband.

tranasur adj. meget suur = illsur. Jæd.

Trandle m. kløvet Stok, noget tykkere end Gjærdestav, til Gulv i Lade, til Bro eller Veigulv i Sump og dl. VTel. Sæt. Ogsaa: Trandl, Kvitseid; Tranle, SætB. Li.; Tranl n. (coll.) Ma. – Tran(d)lebru f. Bro af "Tranl". – Tran(d)lemyr f. Sumpparti som passeres ad Trandlebru.

trandla v. a. forsyne med Gulv af "Trandlar". VTel. Rbg. Ma. "Trandle Laa`o, (Laa`a), Myr´æ". Og: transla, Agder.

Trang f. Bjergpass = Trong, Trengsle. Follo, Smaal. Traang f. Totn, Oslo. Traang m. Vinger, Stjør. Østerd. (A.). Hyppigt Stedsnavn: "Trang´a, Traang´a, Traang´n". – Trangje m. d. s. Sfj. YSogn. "Trangane", Stedsnavn.

Tranl, tranla, Tranle se Trandle, -a.

Transl, transle se trasla.

"Trant m. Snude, Flab". A. Traant Agder.

tranta v. (ar), bruge "Trant´n"; skubbe med Trynet; have sin Næse overalt. Sæt. Jæd.

tranta v. a. (ar). "T. eit Eple", klemme Kartoffel ud af Skal ind i Mund. Tel. Sæt.

Tranteband n. Tryneklemme = Vrane, Vranteband. Vald. Ryf. (Tranta-). Trantevid f. d. s. Romsd. og Ndm.: Trant(e)vee. Trantetre n. d. s. Romsd. Og: Traanaavee f. Innh. (Leksvik); Troonoovee f., T.-ban(d) n. Innh. (Frosta, Skaun, Stod, Stjør.). Jf. G. N. trani (trana) og trantr Snude (Cleasby), og Raanaavee; trjóna Tryne, hvortil maaske Troonoo, Gbr.

tranteleg adj. flabet, snudet. Tel.

Trapp f. Afsats i Bjergside. Ndm. Fosn (Roann). Ogsaa = Tropp.

"trappa v. n. 1) stampe". A. Jæd. Dal. "Dæ rignde so dæ trappa" = trapsa; Dal. 2) "trappa nee", styrtregne. Jæd. 3) "trapp' i see", stoppe i sig = stappa. Ndm. ('t)itrappa adj. fuldproppet. "trappande (adv.) full", d. s. Ndm. – "trappa boonsk" se Bumb.

trapsa, trapsast se trafsa, -ast.

Tras n. 1, Riiskviste, især af Gran. Hall. Innh. Namd. Trasvee m. d. s. – Trasgard m. Gjærde af Kviste eller smaa Træer lagte løst ovenpaa hinanden. Hall. Innh. Namd. – Trastvoga f. Skurevisk af naalefrit "Tras". Hall. (Gol): -tugu. Vel ikke for Tros. Jf. flgg.

Tras n. 2, smaa Stykker = Traps, Knas. Shl. "Gaa i Tras". Ligesaa i Sv. Diall.

trasa v. n. (ar), arbeide planløst og uordentligt; tumle. Innh. (Sparbu, Stod. "Han
foor dær aa trasa aa trasa aa kunn' aller bli fælig". Se Trase 2.

Trasa f. Trevl, Pjalt, Las. Tel. (Selljor): Trosu (o'). Sv. trasa; NSv. Diall. ("Norske": Vesterbotten, Dalarne): trösu, trasu.

trasafaren adj. = trasaleg. Sigdal: traasaa-.

trasaleg adj. laset; ogsaa: forslidt, brøstfældig, affældig. NVTel. (Raul. Høyd.); traselege VTel. (Moland). trosuleg (o'), d. s. Tel. (Tinn, Raul. Sell. Kv. Laardal); til Trosu (Trasa).

trasall adj. brøstfældig, skrøbelig. VAgder: trasal og trasaale; Rbg. (Aamlid, Tovdal, Sæt.): traasaale (ikke o'). "Kopp´n, Baat´n, Kjerra(a), Bytt(a) æ saa trasaale", naar Delene vil falde fra hinanden, "trosen" naar Veddet er frønnet og skjørt. – traasaalsklege adj. d. s. VTel. (Mol.).

trasast v. n. (ast), optrevles, blive til "Trasaar", om Klæder; ogsaa: forfalde, ville falde fra hinanden, blive brøstfældig, blive skrøbelig, om Kar og Folk. VAgder, Rbg. Tel. Shl. "Huus´e, Mann´n, Kopp´n, fer´e te trasast". Ogsaa: "Dæ tek´e te trasast for 'an", det begynder at gaa nedad for ham el. med ham. VAgder.

Trase m. 1, Las, Pjalt. ISogn, Shl. "D'æ berre Trasa alt i Hoop". Traasaa Num.?

Trase m. 2, 1) En som "trasar"; uordentlig Person som ikke har Rede paa Tingene og kluddrer, klatter, tumler bort sit og Andres. Namd. og Innh.: Trasi. 2) Skjelm, Krabat. Namd. – Jf. (?) Isl. trassi uordentlig Person.

trasen adj. 1, = trasall, trasaleg. VAgder, Rbg. VTel. Smaal. "Huus´e æ trase". "Trøyaa æ trasæ". "Praam´n æ trasen, han hev sta'i i Sool´æ". "Eg æ trasen mæ Helsa".

trasen adj. 2, urede, uredig; forbunden med Møie og Tummel; tilt rasa v. Mest i n.: trasi, Innh. Namd. "D'æ trasi mæ 'aam", hans Affærer er i Uorden. "D'æ trasi aa faa inn Høy´e i Aar".

Trasgris (ii) m. = Rivar, Brykjar. Hall.

Trask n. 1, uhele Ting, Skrab; Uryd. Hard.

Trask n. 2, Slæb, se traska.

Trask m. 1) liden svag sløv og forsagt Stymper. Nhl. Tel. Jæd. A. 2) Krabat = Trase. Shl. Rog. – Ber-trask, liden Bjørn som æder Bær. Tel. Jf. Trusk.

traska v. n. (ar), 1) bevæge sig møisomt og svagt; gaa omkring som en "Trask". ØTel. VTel. Ligesaa i Sv. Diall. 2) slæbe med noget = trava. Shl. Hard. Nhl. Sogn, Sdm. – traska seg ut v. udslæbe sig. Sogn. uttraska adj. udslæbt. – Trask n. Slæb, møisomt Arbeide. "Dar va ikkje so liite Høy, men eit heilt Trask mæ da".

traskeleg adj. lig en Trask. Tel.

trasken (kj) adj. 1) svag og sløv, skrøbelig; omtr. = trasen. SBerg. Jæd. "Traskjen te Helso". – 2) møisom, slæbsom. "Da gjekk traskje" (adj. n., adv.). SBerg.

trasla eller tratla v. n. 1) falde ned med dryssende Larm som Ærter. Dal. (Hedland): "trasla nee" (ikke tl!); Odal: trasle. Jf. dratla. 2) gaa tungt og klamrende. Ma. (Otrnes). "Trasle paa Treeskoo". Ndm. og Ork.: trahl; "han trahla aa gikk, trahla i Veg". transle d. s. Tel. (Bø). "Treeskootransl" n. Jf. Sv. og D. Diall. tratta, tranta dvs. falla ner.

traslast v. recip. smaakjevles. Shl.: tl.

Trasm n. noget optrevlet; Laser. Sæt. VTel.

trasma v. slide i Laser = traspa. Shl. (Etne).

trasma og trasmast v. n. = trassast. VTel. (Vraadal), SætB. "Trøya trasmar upp". Se gasma, gasa. – trasmen adj. = trasen. "Trøya æ trasmæ no, ho æ kji ko noko Trasm". – tresmen og tresmutt adj. = trasmen. SætB.

trasna v. n. blive brøstfældig, "trasen". Mest om Kar, Møbler, Folk. trasnast d. s. Agder, Tel.

Trasp, traspa, traspast se trafs-.

trassa v. (ar), udfordre. Tel. VAgder. "Eg trassar deg te ænse dæ!" du kan bare prøve
at røre det! Fr.-Eng.: I defy you to &c. Se traassa. Jf. trass, traass; trissa.

trassast v. (ast), vise sig uvillig, trodse. Tel.

Trassepout m. stiv trodsig Person (Pind). Tel. – Trassepøk m. d. s. Li.

"Trast m. Drossel". A. Trost (o'), Hard. Voss, Tel. Dal. Traast Smaal. Follo, Hadeland. Troost, Vestfold, Ringerike, Oslo, Hedm. Fleertal: Trest´r Hard. (Ulvik). Traast f., Fl. Træste, meddeelt fra Nfj. (Stryn.)

trasutt adj. 1) uredig, uordentlig, kluderagtig; til Trase 2. Innh. Namd. "Han æ traasaat i Kleeaam". "D'æ trasaat dær paa Gar´a". 2) krabatslig. Namd.

"traud adj." A. tröug Stjør. ØTel. (Heiddal) og fl. NSv. Dial. ("Norsk"): traug dvs. trög.

traudfengd adj. vanskelig at faa form. Uvillighed; møisom; modstræbende. Gbr. Østl. "Dæ va saa tröufængt aa faa naagaa Svar taa 'om". "Dæ æ tröufængt aa faa dæ teⁱll".

"traudig adj. 1) uvillig". A. Shl. og Dal.: tröudige. Romsd. og Ndm.: träurig. 4) vanskelig, møisom, tung. STrondh. Innh. og fl. "Tröudigt Før(e)".

traudigt adj. uvilligt, modstræbende, møisomt. NTrondh. og fl. "Dæ gikk traatt aa tröudigt". Ndm. og Romsd.: traatt aa träurigt".

traudkyndt adj. uvillig, modstræbende af Natur eller Gemyt; seent imødekommende. Østerd. (Aamot): tröukynt.
traudkøyrd adj. om Hest som behøver megen Driven; ogsaa: som er kjørt saaledes at den er bleven "traud". Østl.: tröu- (#-äu).

"traudom adv." A. møisomt. "Dæ gikk tröugomt aa trövöli för 'aam". Stjør.

traudugt adv. = traudigt, trautt. IRyf.: tröu-ugt.

traudvokst adj. seentvoksende. Rom. (Nes): tröu- (#-äu).

trauka v. n. og a. holde ud, bie, vente. Vinger (Eidskog), Smaal. (Trykstad, Rødenes). "Naa har ve (vi) væl träuka (#-öu) den meste Tii´a me'n", om en Døende. "Ve faar träuke leett (lidt) paa'n". "Träuk e(i) Stunn ænnaa!" Isl. Þrauka anstrænge sig vedholdende. Se flg.

trauken adj. anstrengende, trælsom. Stjør. STrondh. Røros, Vald. Hall. "tröukje Arbei, tröukje Før(e)"; Trondh. Mest i n., og som adv. "Dæ gjekk (gikk) tröukje (tröuki, Røros; traukjint, Vald. Segner III)", det gik møisomt. Gul. Selbu, NØsterd. Jf. troka, troken.

"Trausk m." A. Trosk (o'), Rbg. (Aam.); Trøsk Ryf. (Sml. Frosk dvs. Trøske, Sv. trosk, torsk, Eng. thrush).

"Trauska f." A. Trouske Tel. Rbg.; Traunska (öu#-äu), Nhl. Hard.; Troumske, Tel. (Vinje); Trømske, Tel. (Raul.); Træmska Voss; Trøynska Nhl (Eks.); Trønske Tel. (Selljor).

trausta v. n. (ar), trøste sig til, have Lyst til, nænne. Sdm. (Hjør.). "Han sae han träust' ikkje gjere dæ". Og: trausta seg.

Traut f. Nødstid, Prøvelsestid, Ventetid? SætV. Tel. "Her æ langge Trautine", man maa vente længe (efter Vaaren). "Mota æ sto^ur, o Trautine dai æ langge", se Mota. "De bliv' drjuge Trautir" = "drjugt aa halle ut", om Fodernød i en seen Vaar. Se Trot. G. N. Þraut, f. Prøve, Nød.

"trauta v. n." A. "Gaa aa t-e (äu#-öu#-øy)", drive Tiden bort. Rom. (Hurd. Høl.).

Trautall adj." A. Sdm. (Norddal, Øyrskog, Skodje). "Trautalt Arbei". "Dæ gjekk trautalt", adv. med Anstrengelse.

Trautetaum m. se Taum.

Trauting f. udholdende Modstand. Hall.

Trav n. optrevlet Tilstand; optrevlet, laset Masse; Pjalter. Tel. (Vinje), Shl. "De laag i Trav". "De laag uppskori i eitt Trav". G. N. traf Fryndser; trefja optrevle.

"trava slæbe". A. Jf. tava; Trave og Tave.

Trava f. Stymper = Trave. Shl.

travaleg adj. bestaaende af Laser. Tel.

"Trave m. 2) Stymper". Pjalt. Tel. Trondh.

travla v. n. slæbe osv. = trava. Nhl. (Eksingadal), Li. (Eikin), Tel. (Vinje), Ryf. "Travla mæ noko". "Travla o gaa". trafla gaa slæbende; Li. – travla kunde synes fremmed (af Fr. travail); men travla : tavla = trava : tava (= Trav, G. N. traf : Tav = Trave : Tave, ialfald med Hensyn til Formen).

"traa v." A. "traa etter Sopp". Ring. "traast v." A. Shl. Hard. Sdm. Ndm. "E traast attpaa".

traa adj." A. Særlig: udholdende i at ville hjem. Sæt. og fl. – Traave(d)r n. særlig: langvarig Tørke om Sommeren under en Himmel der som oftest er halvt overskyet eller altsomtiest overskyes men stadigt skuffer Haabet om Regn ved gjentagen Opklaren. Agder og fl.

traa upp v. n. (r, dde), klare op igjen efter "Traavedr" (foreg.). Li. (Kvin, Fjotland). Jf. ela upp.

traabeitt adj. )( lausbeitt. Lof. Salten.

"Traad m. 1) Traad". A. Fleertal: Træ Gbr. I- og YSogn; (Træ), Træ´ar VTel. Rbg.; Træ´nar SVTel. (Treungen), Rbg. (Aamlid), bestemt: Træ´ne og Træ´nane; Træ´na VRbg. ØMa.; Træd´na VMa. Li., bestemt: Træd´nan.

traadbein adj. traadret. traabeint adv. mest om Klipning og Søm langsad (ikke over) Vævens Traade, Rending eller Islæt. Romsd. Ndm. og fl.

Traadbrugda f. Traaddukke. Ma. Tel.

traadhogga v. tilhugge efter Snor. Li. Sæt.

Traadkukla (u') n. lidet Traadnøgle. Ryf.

Traadnipla (i') n. (og f.) lidet Traadnøgle. Ryf. (Sau-Sokn).

Traadnykla n. = T-nysta. NGbr. og fl.

"Traadom 2)". A. Vestfold.

Traadsvirla se Svirla.

Traadtolle m. = Traadkart. Shl.: Todle.

"Traaelta f." A. 2) utrættelig Efterstræben. Shl. "Han lae Traaelta itte da".