Dorthea marie ingvordsen

ANE NR..3:44

S Ø R E N J E N S E N B U U S

Født ca. 1600 i Hæsum i Øster Hornum sogn

Begr. mellem 1660 og 1672

Søren var gift ca.1627 med:

ANE NR. 345

M E T T E P O U L S D A T T E R KRAAS

Født: ca. 1600 hvor?

begr. 1685 i øster Hornum

Datter af Poul Nielsen Kraas og hustru Maren Bertelsdatter Kjærulf

Søren er Søn af JENS SØRENSEN BUUS i Hæsum.

Søren og Mettes Børn:

344-1 .: ANNA SØRENSDATTER BUUS født:ca.1628 gift med:

SIMON NIELSEN og PEDER CHRISTENSEN OLLESTROP

ANE NR.142,: JENS SØRENSEN BUUS født: 1630 gift med:

ANE NR.143.: MAREN ANDERSDATTER i Nørholm.

344-2.: HELVIG SØRENSDATTER BUUS født: 1633 gift med:

JENS ANDERSEN og JØRGEN POULSEN i Nørholm

344~37; :LARS SØRENSEN BUUS født:1636 ugift død 1685 i Hæsum,hvor

han var Degn.

Søren og Mettes børn fortsat.:

344-4 .: MAREN SØRENSDATTER BUUS født: 1640 gift med:

MICHEL SØRENSEN og

CHRISTEN ANDERSEN KJÆR Guldbæk

344-5.: KAREN SØRENSDATTER BUUS født: 1645 gift med:

NIELS WIFFERTSEN og ANDERS NORDGAARD Gulbæk

344-6.: NIELS SØRENSEN BUUS født: 1646 Gaardmand i Nøtten i

Ferslev sogn død 22-02-1717

344-7.: MAREN SØRENSDATTER BUUS født: 1652 gi f t med:

NIELS ANDERSEN KJÆR i Guldbæk

344-8.:JØRGEN SØRENSEN BUUS født: 1654, han overtog Gaarden i Hæsum

efter Faderen 1672.

344-9.: POUL SØRENSEN BUUS født: ? ? ?

I Aalborghus Lensregnskab 1627 kan læses.:

Søren Jensen Buus , betalte Stedsemaal af den gaard i Hæsum,

som hans Fader oplod ham.

I følge Sivert Brokkenhus Hovedskat 1660..: Søren Jensen med Hustru og 4 børn hjemme.

Frederik den III's Matr.1664 angiver Søren Jensen ,som bruger af en Gaard i Hæsum ,øster Hornum sogn ,tilhørende Aalborghus. af Hartkorn,4-6-2-2 38/175. og desuden et Bool kaldet "SOEGAARD" Hartkorn, 2-3~0-4/7. nr.1373 ANE NR.350

MADS THOMSEN

født: ?

begr.: 27-02-1654 i Nørholm (. Østergaard )

mads var gift med:

ANE NR.351

MAREN PEDERSDATTER '

født i Østergaard i Nørholm

begr. 20-08-1670 i Nørholm

Hun var datter af: PEDER MADSEN og Hustru i Østergaard i Nørholm.

,Mads og Marens Børn:

ANE NR.115.: ELSE MADSDATTER født: ca.1628. gift med:

ANE NR.174 JENS JENSEN ØSTERGAARD

105-1.: : ANNA MADSDATTER som er gift med

MICHEL JENSEN I Nørholm.

Mads Thomsen og Maren Pedersdatter levede og boede i Østergaard i Nørholm, som også var Moderens Fødehjem.

Der er et skifte efter Maren den 12-09-1672.

Hvem moderen var kan ikke oplyses men Faderen PEDER MADSEN finder vi i Viborg Domkapitels Jordebog 1625.

Nr.l. Peder Madsen sammen med Hustru, Landgilde:

4 pund Byg, 5 Skæpper Havre.l Svin,l Gaas l 1/2 Mark i Arbejdspenge og 26 Skilling Gæsteri. nr.l. var Nørholm Østergaard.

ANE NR. 688.

JENS SØRENSEN BUUS

det eneste vi ved om ham er at han var død efter 1627, hvem han

var gift med vides ikke ,men han nævnes i Aalborghus Lensregnskab. 1605 og 1607 ,og i Spinderegisteret 1624 og 1625, han var Tingsvidne i Viborg 1618, han var gaardfæster i Hæsum i Øster Hornum sogn.
ANE NR.256

V MORTEN BLOCH I AARUP.

Nysted har ganske vist paa dette Sted »MORTEN BLOCH i Torrup«, men da vi kender en Mand af dette Navn i Aarup i Han Herred, om hvem det er overordentlig sandsynligt, at han hører til Hindsted- Slægten, har man sikkert Lov til at indsætte ham paa dette Sted og gaa ud fra, at Angivelsen» Torrup« har en Fejl- skrift, Fejlhøring eller Fejlhuskning til Grundlag. Forbindelsen med Slægten kommer ret tydeligt til Syne i det tidligere omtalte Forhold, at der i 1637 af en Sønnedatter af Niels Bloch og hendes Børn udstedes Skøde til hendes Svoger paa en i Stubberup i Hindsted Herred beliggende Gaard, som hendes Mand angives i sin Tid at have købt af sal. Morten Bloch i Aarup i Han Herred.

Slægten fra Aarup har været en særdeles vanskelig Linie at gennemgaa, fuld af Faldgruber, Fejlmuligheder og Usikkerheder, hist og her efterhaanden vel endog rigtig godt oplyst, men paa andre Punkter kommer man ud i Tomrum eller møder mærkeligt modsigende og modstridende Oplysninger, det har været som at arbejde sig igennem en Labyrint. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at der i lang Tid træffes en Del andre Bloch'er paa Egnen, som formentlig nedstammer fra en Præst i Lem Hr. Jens Mikkelsen Bloch., hvis Forhold til Hindsted Herreds Bloch'er ikke er klart oplyst.

Første Gang vi med Sikkerhed træffer paa nævnte Morten Bloch er i 1585, da Morthen Block i Aarup anføres som overværende Aflæggelse af Regnskabet for Kollerup Kirke, og i 1586 noteres han som den ene af Kirkeværgerne.

Om ham har vi flere Oplysninger og ved, at han i hvert Fald i de senere Aar var gift med ANE NR. 257

Lisbeth Pedersdatter.

Men allerede i 1583 findes der paa Kirkeregnskabet under »Ordrup« opført en Morten Mortensen, ud for hvilken Anførsel der i Marginen senere - vistnok i 1632 - er vedtegnet

Lisbeth Pedersdatter. Er denne Morten Mortensen, nu identisk med Morten Bloch., saaledes at der skulde indskydes en Morten Bloch forud for den her om- handlede, eller er det en helt anden Person, der ogsaa havde Bopæl i Aarup? I

1591 og 1596 aflægger en »Bertel i Aarup« og i 1592, 1594 samt 1597 en Bertel Mortensen i Aarup Regnskab for Kirken, uden Tvivl een og samme Person, er det ogsaa en Bloch? Ved Regnskabsaflæggelserne i 1592 og 1594 anføres som overværende henholdsvis Morten Bloch Ridefoged over Han Herred og Herredsfoged i Han Herred Morten Bloch i Aarup.

Da vor Slægt imidlertid paa de Tider uhyre sjældent betegnes med Patronymikon uden Bloch navnet, er det dog vel tilladeligt at antage, at de 2 Morten sønner, Morten og Bertel er 2 Slægten uvedkommende Personer, som er bosiddende i en anden Gaard i Aarup. Det hedder da ogsaa i en Indberetning fra 1638 om Kollerup og Skræm Sogne: »Enestegaarde i Aarup, som er 2 Gaarde«

Et andet Forhold kunde imidlertid ogsaa bringe Forvirring med sig. En Morten Jensen i Aarup opføres som Kirkeværge fra 1623, indtil det i 1626 meldes, at hans Arvinger gjorde Regnskab for 1624. Hvis denne Morten Jensen var gift med en Datter af Morten Bloch., kunde hans Børn udmærket antage Navnet Bloch og forveksles med Morten BLOCH's Børn.

Naar Morten Bloch betegnes som Ridefoged, er der ikke Tvivl om, at det er i Relation til Gyldenstjernerne paa deres nærliggende Hovedsæde Aagaard, vi hører da ogsaa om et Brev af 7/10 1597 fra Knud Gyldenstjerne til sin Foged Morten BLOCH.

'Gaarden i Aarup, som nævnes i 1542, da Peder Speger fik Livsbrev paa »Oropgaardt«, var kommet til den gamle Adelsslægt ved et Mageskifte med Kronen i 1579. Det anføres da, at Hovedlandgildet af den hidtil var ydet og stadig skulde ydes til Kollerup Kirke. Jeg har intetsteds fundet den betegnet som Selvejergaard; naar Familien Bloch her opføres som Selvejere, er det formentlig paa Grund af dens Ret til den i samme Sogn beliggende Bjerregaard. Morten Bloch forstod ogsaa at varetage sine egne Tarv, under 2/10 1594 blev der givet ham Livsbrev paa Kronens Part af Korntienden af Klim Sogn mod aarlig Ydelse 8 Pd. Byg og 1/2 Pd. Havre.

I en Del Aar optræder han som Værge for Kollerup Kirke - vistnok i Almindelighed som eneste Værge - og paadrager sig en betydelig Restance - saaledes for Aarene 1603-06 20 Tdr. Rug og 30 Tdr. Byg - og da han er død i 1610, bliver det paalagt de nye Kirkeværger at opkræve hos hans Efterladte, hvad der ifølge Regnskabet skulde være til Stede, med mindre det bevises at være kommet Kirken til Gavn og Nytte. At Morten Bloch er død i 1610, faar vi bekræftet derved, at der i Lens- regnskabet for 1610 /11 er anført: »Lisbeth Pedersdatter. sI. Mor ten Bloch udi Aarup hans Hustru til Stedsmaal af kgl. Maj. Anpart Korntiende af Klim Sogn 81/2 Dlr.«, samt at Gravstenen over ham og Hustruen angiver hans Død til 14/3 1610

.(Uddrag af værket ”De Danske Kirker ” Thisted Amt Bind 1 side 107

I Kollerup Kirke i Skibet i Gulvet er nedfældet en Gravsten over Morten og Lisbet.. det er en kalksten 189 x 95 cm. Med fordybede versaler , i Hjørnerne cirkler med Evangelist figurer , langs stenens langsider en smal stribe med en hængesnor , Katoucheflige og Frugtklaser.

Teksten Lyder:

Marten Bloch i Aarup død 14 Marts 1610 ” med sin kjære Hustru Lisbeth Pedersdatter død 20 Februar 1643 samt deris kjære børn ”
løvrigt kender vi ikke meget til Morten Bloch., der godt kan være identisk med den Morten Bochl., der i Aarene 1583 og 1584 nævnes som Foged paa Overgaard i Gjerlev Herred, men derefter synes forsvundet fra Egnen, eller til hans Hustru, som efter Gravstenens Indskrift skal have overlevet ham i 33 Aar, idet hun angives død 20/2 1643. Imidlertid er der nogen Mystik m. H. t. hendes Levetid, da hun synes at optræde lang Tid efter sin officielle Dødsdag.

Vi træffer mange Gange paa hende i Lensregnskaberne - skiftevis betegnet som Lisbeth Pedersdatter og Morten Bloch.'s Hustru - dels som bosiddende i Aarup som Selvejer og Fæster af Klim Korntiende endnu 1667/68, dels fra 1625/26 til 1656/57 som Selvejer af Bjerregaard uden Angivelse af Bopæl. Da der bruges de samme Betegnelser - Lisbeth Pedersdatter og Morten BLOCH's Hustru - baade før og efter 1643, maa det vel være den samme, der tænkes paa, og Grunden til, at hendes Navn benyttes efter Døden i Lensregnskaberne, hvis Nøjagtighed iøvrigt ikke er stor, kan maaske formodes at være den, at Børnene har kunnet køre paa hendes Rettigheder m. H. t. Tienden uden at skulle erlægge Stedsmaal, saalænge der ikke foretoges endeligt Skifte.

Morten Bloch har siddet lunt inden Døre, selvom han vel ikke var rig, og Registreringsforretningen efter ham, som først foregik den 3/4 1621 i Overværelse af Enken og Sønnerne Søren og Morten, giver et godt Billede af, hvorledes der da kunde se ud i Stalde og Stuer hos mere fremtrædende Landboere.

Besætningen omfattede Bloch a. 7 Heste a 2-10 SIdl., 2 Føl

a 5 SIdl., 7 Køer - I rød, 3 sorthjelmede og 3 sorte - og I Tyr a 5 SIdl., 4 Stude a ca. 5 SIdl., 9 Ungkreaturer a ca. 2 SIdl., 16 Faar a 1/2 Sldr. og 2 Bitræer a 2 SIdl., men i Forhold hertil var det store Værdier, der fandtes inden Døre. Der var saaledes foruden meget andet 3 Skabe a 12 SIdl., I Sejrværk 12 Sldl. og I Jernkakkelovn 16 SIdl., der ikke kan have været daarlige Ting, naar Heste kunde faas for ca. 7 Sldl. Endvidere var der flere Messingting, I Lysekrone med 6 Piber til 4 SId!. samt meget Husgeraad af forskelligt Metal.

Men naar vi saa kommer til Sølvtøjet, ja saa er det endnu større Værdier, der føres frem for os, 3 Kander til henholdsvis 34, 21 og 16 DIr., 3 Stobe tils. 251/2 DIr., I Kovse 51/2 DIr., I Brændevinskovse 2 DIr., 4 Skeer 51/2 DIr., I forgyldt Sølv- bælte 29 DIr., I andet Bælte 7 DIr., hvorhos der var I Portugaløse og I dobb. Rosenobel (Mønter) henhv. 18 og 7 DIr. samt en Guldring 8 DIr.

Og m. H. t. de anførte Værdier er der det særlige, at medens Han H. Tb. 25/5 1635.

Jeg er Postmester C. Klitgaard Tak skyldig, fordi han har gjort mig opmærksom paa denne Registreringsforretning, hvoraf et større Uddrag er offentliggjort af ham i Sprog og Kultur 1936 S. 47.

Løsøret i Almindelighed er ansat til Slettedaler, er Sølvtøjet vurderet i Enkende Daler a 61/2 Mark, saaledes at Beløbene derfor maa forhøjes med noget mere end det halve for at svare til Slettedaler; de 2001/2 DIr. for Sølvet svarede saaledes til ca. 325 Sldl..

laIt androg Boets Formue, hvorunder der ikke var medtaget fast Ejendom, ca. 900 SIdl., medens Gælden var ca. 625 SIdl., hvoraf Sønnen Søren havde 90 Sldl. til Gode. Boets Beholdning deltes med Halvdelen til Enken og Halvdelen til Børnene. Udenfor Registreringen var ogsaa Sengeklæder, Duge og Haand- klæder, hvoraf Lisbeth Pedersdatter forpligtede sig til at give hver af Pigerne saavelsom Karlene (Sønnerne) en beredt Seng saa god som 10 Sldl. samt hvert af Børnene I Dug og I Haandklæde til Værdi 4 SId!.. Lisbeth skulde svare til den ene Halvdel af Gælden og Børnene til den anden, og Formaalet med Læsningen af Registreringsforretningen - den skete først i 1635 - var vist at .faa frem, at de Børnene paahvilende Gældsposter var bragt ud af Verden. Situationen havde nemlig ændret sig ubehageligt for Lisbeth Pedersdatter, idet Krigsaarene 1627-29 med »Fjendens store Last og Overvold« samt Skaderne ved den ødelæggende Sandflugt havde berøvet hende Velstanden; hun var blevet saa forarmet, at hun ikke kunde betale Pengeskat til Martini 1633 af sin Selvejergaardj.

l 1638 hedder det videre om Sandflugten paa Bjerregaard: »Morten Blockis Høstru des Eidom ehr och udaff Sandflugt slet øde och forderffued, saa deraff ingen Schylde eller Afgifft kand udgiffues«) og i 1646, at Morten BLOCH's Hustru af samme Grund ikke formaar at give mere end 2 Sldl. aarligt af Gaar- dens Landgilde.

Morten Bloch og Lisbeth Pedersdatter maa antages at have haft en Del Børn, som vi vist saa nogenlunde kan faa Rede paa, men det maa erkendes, at Sikkerhed for, at det Kuld, vi nærmere vil omtale i det følgende, er Søskende - endsige Helsøskende - ikke haves, der er Muligheder for Fejltagelser, Bloch a

fordi der var en Søn, der havde samme Fornavn som Faderen.og som havde flere Børn. Vi ved i hvert Fald, hvem der var ældste Søn af den omhandlede Søskendeflok), men m. H. t. de andre Børn er det svært at afgøre, i hvilken Rækkefølge de kommer. Kuldet bestaar antagelig af Sønnerne : Søren - Morten, - Jens og Henrik, en Datter, der var bosat i Bergen, en Datter Anne

samt en Datter, der var død før 1649.