Dorthea marie ingvordsen

HERREDSFOGED N I E L S B L O C H I ROLD

Se denne Slægtsbog under Slægtsbøgerpå Hjemmesiden
Kun kort Tid efter at være nævnt som sidste Mand blandt Tingmændene er Niels Bloch blevet Herredsfoged i sit Herred og angives bosat i Rold.

Første Gang vi træffer paa ham efter hans Udnævnelse, er i 1533, da der under 4. Januar gives Niels Blaack, Herredsfoged i Hyndstteherred, Livsbrev paa Broen udenfor Hobro, saaledes at han skal holde den i Stand paa egen Bekostning, uden at maatte bruge af Kronens Skove dertil, men til Gengæld maa nyde al tilligende Rettighed imod at yde

Hr. Erik Banner, eller hvem der maatte have Hindsted Herred i Pant eller Forlening, 4 Pd. Korn). Der tales her ikke om Stedsmaal af dette Fæsteforhold, Kornet var den aarlige Afgift, der skulde erlægges. En Bro kunde paa den Tid være en god Indtægtskilde, vi skal senere faa at se, at der ved Ledighed var Liebhavere nok til denne Bro.

Kort Tid derefter kommer Niels Bloch ud i vanskelige Forhold, Skipper Clements Fejden deler den nordjydske Befolkning i 2- skarpt adskilte Grupper. Naturligst skulde han vel følge Skipper Clement og dennes Tilhængere, men helt sikker er hans Tilknytning til dem dog nok ikke; som en klog, ret fremtrædende Mand, som en Retsbetjent, der har opnaaet Gunstbevisning af Frederik I, har han maaske været betænkelig ved at lade sig rive med af Folkestemningen: Hvorledes han end personlig har stillet sig til Bevægelsen, har han imidlertid sammen med saa mange andre paa Egnen lidt den Skæbne i det efterfølgende Opgør at miste Ejendomsretten til sit Bøndergods.

Men Niels Bloch var ikke den Mand, der satte sig hen med Hænderne i Skødet og kun klagede sin Nød. Sammen med en Søren Ørn - maaske en Svoger - havde han været Ejer af en Gaard i Hørby, » Vestergaard«, hvori Søren Øm og en Niels Andersen boede, medens hans formentlige Fader Peder Bloch var Ejer af en anden Bondegaard i Hørby, som han selv beboede, samt af en Gaard i Tobberup og Halvparten af en anden Gaard i denne By. Men først i 1543 opnaaede de sammen med flere andre Selvejere paa Egnen at faa truffet en Ordning med Kongen om deres Bøndergods, hvorefter de skulde have det lige saa frit som forud før Fejden. De er nu sikkert ikke kommet gratis til at faa Ejendomsretten igen. I de paagældende kgl. Breve hedder det, at de har ladet handle med os (Kongen) om deres Bøndergods og om en bestemt, ligeledes i Hørby beliggende Gaard, ved vi fra anden Kilde, at der for Genkøbet maatte erlægges 41 Daler, ( I Pd. Rug eller Byg = 2 Tdr.; I Pd. Havre = 4 Tdr. )

hvilket Beløb forøvrigt her angives at være oppebaaret af Niels Bloch paa Kongens Vegne. I det hele taget kan der ikke paa noget Punkt ses at være sket Afbræk i hans Anseelse som Følge af de særlige Forhold ved Skipper Clements Fejden.

Senere opstod der imidlertid Tvivl om Omfanget af Ejernes Rettigheder til de genkøbte Gaarde. Ifølge kgl. Breve af 12/12 1559 til 3 Landsdommere samt til Niels Bloch skulde de 3 førstnævnte afsige Dom i Anledning af, at nogle af Kronens Bønder i Hindsted Herred, der har igenkøbt deres Bøndergaarde af Chr. III, skulde ville tilholde sig mere Ret end deres Købebrev udviser, baade udi Skove og anden Del, og saaledes ikke vil betale Oldengæld af deres Svin Og mange Aar senere - i 1636 - har Lensmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining, forsøgt at faa de omhandlede Gaardes Ejere og en Del andre Selvejere kendt pligtige at gøre Ægt og Arbejde med Vedagen og andet

til Aalborg Slot. Det har sikkert været ham en Tom i øjet, at han ikke kunde disponere over dem som over de andre Bønder under Kronen, Selvejeme var i det hele taget ude for stærke Angreb paa deres Rettigheder. Blandt dem, der var indstævnet under den derved opstaaede Retssag, var Borgmester Lauritz Nielsen og Raadmand Søren Bloch i Hobro - sidstnævnte sandsynligvis Sønnesøn af Niels Bloch - Herredsfogden i Hindsted Herred Jens Sørensen Bloch, sikker Sønnesøn af Niels Bloch , med sin Søster Kirsten, der var Enke efter en Selvejer Anders Thomsen i Klejtrup, og formentlig flere Slægtninge af Bloch'eme, og disse gode Jyder maatte selvfølgelig modsætte sig ethvert Forsøg paa at beskære deres gamle Selvejerrettigheder. Under Retssagen for Hindsted Herred mødte Raadmand Søren Bloch for de paagældende og fremlagde de kgl. Breve af 1543, hvori Kongen bekræftede de trufne Overens- kornster, og hvori det hed, at de »skulde have, nyde, bruge og

beholde fom. Bondegaard og Gods med dens rette Ejendom og ,

Tilliggende som før og for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves før sidst forleden Fejde«.

Endvidere forelagdes Fr. III' s Stadfæstelse og Dom af 20/6 1572, der godkendte et af Niels Bloch , Mikkel BIoch i Hørby og fl. a. udstedt Pergamentsbrev, hvorefter Ane Simonsdatter i Døstrup til sin "Svoger«, d. v. s. Sønnedatters Mand Christen Nielsen i Møldrop solgte den af hende og en anden beboede Gaard i Døstrup, som hun havde arvet efter sine Forældre, og som var igenkøbt af Kongl. Majestæt, og paa hvilken Christen Nielsen havde begæret Forfølgning til Laas (Ejendomsdom). Efter at disse Be- visligheder var fremlagt, og det var oplyst, at sædvanlige Ægter, som de »af Arilds Tid haver gjort, var de offerbedig at gøre, som de her til da haver«, samt at alle Gaardene laa langt fra Aalborg Slot - havde 12 stærke Mils Vej frem og tilbage dertil - ses der ikke at være sket mere i Sagen, saa Lensmanden har vel opgivet sit Krav.

Vi træffer i det hele ret hyppigt paa Niels BIoch.'s Navn, idet der kendes en Del Tingsvidner fra Hindsted Herred fra hans Tid, og der er udstedt flere kongelige Breve til eller om ham. Det er ham, der som Foged har med Udfærdigelsen af de tidligere nævnte 2 Pergamentsbreve af 1554 og 1555 at gøre; de angaar henholdsvis Grænsen mellem Hørby Mark og Øls, Hannerup og Røgdrup Marker, samt Skellet mellem Hindsted og Onsild Herreder.

I 1560 gives der ham Brev - underskrevet af Kongen selv - paa den Kronen tilhørende Gaard i Rold, som beboes af ham, »udi hanns Liffstid oc saa lennge hand leffuer« Han skal svare sædvanlig Afgift og holde Gaarden i god Hævd og ikke forhugge Skoven samt være Lensmanden paa Aalborghus paa Kongens Vegne lydig. Han har dog - som sædvanligt for Herredsfogder - været fri for Landgildeydelser i sin Embedstid; i Lensjordebogen for Aaret 1562 har vi Oplysning om Ydelserne af Gaarden, de er kun 1 Fjerding Smør, 1 Svin og 12 Heste grij (Gæsteri), og det tilføjes »thenne gord haffr niells block quit medenn hannd er herisfogidt).

Før eller senere maa Niels Bloch være blevet Ejer - helt eller delvist - af den saakaldte Neder Hodal-s (Houdals) Mølle ved Hobro. I 1646 blev i Retten fremlagt et Skøde af 23/2 1597 udstedt af en formentlig Svigersøn af Niels Bloch , Selgen Christensen i Ferslev, paa sin Hustrus Vegne paa en Andel i nævnte Mølle, som hun havde arvet efter sI. Niels Bloch i Rold.

Vi kan ikke bevise det, men det maa være utvivlsomt, at Niels Bloch har haft meget andet Jordegods under sig end det her nævnte og den tidligere
omhandlede Andel i » Vestergaard« i Hørby. Vi kan saaledes sikkert roligt gaa ud fra, at han før eller senere har haft større eller mindre Rettigheder i Ejen- domme i Hørby og i Tobberup, hvor baade den gamle Peder Bloch og senere mange af Niels Bloch 's Efterkommere havde Selvejergods, ligesom der er stor Sandsynlighed for, at han har haft Rettigheder i Valsgaard Sogn og i Gaarde i Døstrup.

I 1564 udgik der kgl. Brev til Rigens Kansler Anthoni Bryske og Niels Bloch om at hjælpe - saa meget som Ret er - den rige Hr. Jørgen Lykke til Overgaard, Lensmand paa Mariager Kloster, der agter at forfølge en Sag mod Fru Agathe Pogwisch vedrørende det saakaldte Louenkær mellem Visborggaard og Havnø, en Lokalitet der gennem Tiderne har givet Retsvæsenet meget at bestille. I Forbindelse hermed staar sikkert, at der i 1560 af Viborg Landsting var blevet stadfæste't en af Niels Bloch afsagt Dom vedrørende Louenkær, hvori han ikke vilde tilkende Hr. Jørgen Lykke noget Enemærke. Lensmanden har sikkert herefter ikke set videre mildt til Herredsfogden, som jo ikke hørte under hans Forlening, det synes, som om han i 1571 har søgt at ramme ham ved en Paastand om, at han aldrig havde betalt Skat i 30 Vintre.

Medens vi i første Halvdel af det 17. Aarhundrede ser flere Bloch'er - i hvert Fald 3 af forskellige Linier bærende For navnet Jens - anvende Segl med Gengivelse af 3 Agern eller muligvis 3 Blomster (Tulipaner) finder vi intetsomhelst Tegn paa, at Niels Bloch har benyttet et Segl med et saadant eller lignende Vaabenmærke. Vi er nok i Besiddelse af en Del Dokumenter, der er forsynet med hans Segl - særlig i Anders Eriksen

"' Banners Privatarkiv i Rigsarkivet -, men der kan ikke være

nogen Tvivl om, at det ikke indeholder nogen heraldisk Figur, men alene et Bomærke under Forbogstaverne N. B.

I sin ca. 40 aarige Gerning har Niels Bloch hyppigt haft Besøg af Landets Konger og fremtrædende Mænd, saaledes af Chr. III i 15461). Rold var fra gammel Tid et Sted af Betydning, en værdifuld Ejendom paa Valdemar Sejrs Tid, da tilhørende Kongen, senere Erik Plovpennings Døtre og under Dronning Margrethe igen kommet ind under Kronen, igennem umindelige Tider et Knudepunkt for Trafiken nordpaa til Aalborg. Vi hører da ogsaa i 1592, at en senere Beboer af Niels BIoch.s Gaard i Rold og antagelig hans Svigersøn, Christen Kjeldsen, fik Frihed for Landgildeydelser, fordi Gaarden laa paa alfar Vej, og han besværedes stærkt af Gæsteri.

Vi ved ikke ganske bestemt, hvornaar Niels Bloch er død, han viser sig ret hyppigt paa Viborg Landsting i 1672, og den 10/9 1573 optræder Niels Bloch i Rold paa Hindsted Herreds Ting, medens en Mand fra Stenstrup betegnes som »den Tid Tinghører«, saa det kan kun være kort før 29/4 1574, da Kongen udsteder Forleningsbrev til Borgmester og Raad i Hobro paa det Brokorn til Broen udenfor Hobro, som afdøde Her!!! Niels Black - i Overskriften Her Niels Balck - hidtil har oppe- baaret, mod straks at svare 20 gode »færdige « Øksne i Indfæstning og paa egen Bekostning istandsætte Broen paa nærmere angivet Maade.

Der er over Niels Blocks Liv og Levned - saavidt vi da kender det - et ægte patriarkalsk Skær. Med sin Hustru Kirsten Jensdatter, som iøvrigt angives at have været Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, der antagelig var født i

paa 14, der vist næsten alle opnaaede at blev voksne. Personalhistorikeren og Samleren Oluf Hermansen Nysted, Degn, Klokker og Bedemand i Hobro, har nogle Oplysninger om Niels Bloch og hans Børni), blandt hvilke Teologen, Magister Jens Nielsen Bloch i Viborg er den mest fremtrædende, men som vist alle kom godt i Vej, om ikke paa anden Maade saa ved gode Giftermaal; det er sikkert i stort Omfang den dygtige og verdenskyndige Fader, der har sørget for Sønnernes og Døtrenes Opdragelse og Anbringelse. Det er i god Pagt med den patriarkalske Stemning over hans Forhold, at hans Embedsstilling efterhaanden blev besat ikke alene af en Søn, men ogsaa af en Sønnesøn og en Sønnesønssøn, saaledes at han og hans Afkom tilsammen røgtede den i over 150 Aar.

I sine Optegnelser om Slægten tager Nysted Hr. Jens Nielsen Bloch som Udgangspunkt, hvad enten det er, fordi han maaske er den ældste, eller fordi han er anset for at være den betydeligste af Søskendekuldet. Nu maa man ikke stole altfor stærkt paa Nysteds Nøjagtighed, men da der ikke synes at foreligge tilstrækkeligt Materiale til at afgøre de enkelte Børns Alder i Forhold til hinanden, er det formentlig rettest at begynde med Hr. Jens og derpaa tage de andre Børn i Overensstemmelse med Nysteds Opstilling, der lyder saaledes:

I .: Jens Nielsen Bloch

II .:Troels Nielsen Bloch i Rold,

III .Søren Nielsen Bloch i Stor Arden, Herredsfoged i Hindsted Herred I676

IV. Sidsel Nielsdatter Bloch hafde Christen (aaben Plads til Efternavn) i

Wegergaard,

V.: Morten Nielsen Bloch i Torrup (Aarup ),

VI Morten Nielsen Bloch i Røckendall,

VII Michell Nielsen Bloch i Gunnerup,

VIII Søren Nielsen Bloch i Hørby,

IX (Fornavn ej angivet) Nielsen Bloch i Steenstrop,

X . Peder Nielsen Bloch , i Gersholm

XI :Jens Nielsen BIoch.«

XII Mette Nielsdatter Bloch , anden Gang har været gift med en Christen

Kjeldsen

XIII.: Dorothe Nielsdatter Bloch, gift med en Selvejerbonde Selgen Christensen

i Ferslev i Fleskum Herred.
Mette Der er af flere Grunde Sandsynlighed for, at denne Datter, der tilhørte en af Egnens kendte Slægter, var Delefoged, boede i Niels Bioch .'s gamle Gaard i Rold samt betegnes som Svoger til en af dennes Sønner. Endvidere synes der at være tilstrækkeligt Grundlag for i Børnerækken at optage en Datter Dette skulde herefter give 13 Børn, men vi maa i det hele være forberedt paa Unøjagtigheder og usikre Punkter m. H. t. den af Nysted givne Oversigt, hvilket vil blive nærmere belyst i det følgende og i og for sig ikke er videre mærkeligt, eftersom de paagældende alle forlængst laa i Graven, da Nysted skrev sine Optegnelser, han døde i 1740.