Ivar Aasen Norsk Ordbog

kna, v. (ælte), s. knoda.

Knabb, m. Knold, Bjergknold, rundagtig Top. Nogle St. Knabbe. Jf. Knubb, Nobb, Knatt. – Det maa her bemærkes, at “kn” ofte omvexler med “gn” og “n”, f. Ex. Knue, Gnue, Nue; især forekommer en Overgang fra Kn til N meget ofte i Sætersdalen og øvre Telemarken.

knabba, v.n. gaae, trippe, lakke afsted. Smaal. – Ogsaa: æde begjærligt el. med Raskhed. Hard. (Jf. knipsa).

knabbutt, adj. toppet, klippefuld.

knaga (gnave), s. gnaga.

knagen, adj. besværlig, hinderlig; f. Ex. om Modvind. Ryf. (knagjen). Maaskee for gnagen. Paa Sdm. i noget lignende Betydning “knogjen”.

Knagge, m. Knag, fremstaaende Nagle. Jæd. (Knaggje). Ellers kaldet Nabb.

Knagse, m. en kjæk eller stolt Karl. Hall. Jf. Gnasse og Kakse.

knaka, v.n. (ar), knage, lyde som naar Træværk vrides eller brækkes. Sv. knaka. Hertil Knak, n. og Knaking, f. knagende Lyd.

Knakk, m. Trefod, Stol uden Rygstød (= Krakk). Nordl. Trondh. Sdm. G.N. knakkr.

Knaost, s. Knodost.

Knape, m. Mand, Karl. Ein heil Knape: en mægtig Mand, Stormand. Nhl. Ogsaa i Formen Knaape. Valders. Egentlig en Herremands Svend, G.N. knapi.

Knapp, m. 1) Knap, rund Top, f. Ex. paa en Stolpe; ogs. Knop, Knude. Afvigende Napp, Sæt. G.N. knappr. – 2) Knap til Fæste i Klæder. 3) Tryneknap, see Kneppe. – Hertil Knappform, Knapphol, Knappmakar og fl.

knapp, adj. 1) knap, trang, liden, neppe tilstrækkelig. Sv. knapp. Jf. krapp. – 2) sparsom, karrig. Knapp i Maten, o.s.v. – 3) kort, let at blive færdig med. Knappaste Vegen: den korteste Vei. B. Stift. – 4) rask, hurtig, behændig i Arbeide. Norden fjelds. – 5) net, vakker, vel afpasset; om Redskaber osv. Heraf kneppa.

knappa, v.a. (ar), 1) afknappe, formindske. Nogle St. kneppa. – 2) knappa seg: skynde sig, haste være rask. Trondh. (Af knapp, adj.). – 3) fæste med Knapper, tilknappe. (Af Knapp, m.).

knappast, v.n. blive knap, afknappes.

knappaste, adv. knap nok, i det knappeste, neppe. Eg var knappaste inn komen, fyrr eg laut ut atter.

knappe, adv. s. knapt.

knappføtt, adj. rask til at gaae.

knapphendt, adj. rask med Haanden.

knapplaus, adj. knapløs; om Klæder.

Knappleike, m. Knaphed; Raskhed.

Knappnaal, f. Knappenaal (= Prjona).

knapt, adv. 1) knap, neppe. Knapt so myket: neppe saa meget. 2) knapt, sparsomt, smaat. Mange Steder udtalt: knaft. 3) snart, let, hurtigt. Nogle St. knappe; f. Ex. Det gjekk so knappe: det gik let, det var snart overstaaet. Nordre Berg.

knarka, v.n. (ar), knirke, knage. Lidet brugl. I Tel. knerka. Nogle St. gnurka.

Knarr, m. 1) en vranten Person, En som jævnlig knurrer. Tel. 2) Navn paa en Fugl, s. Kveldknarr, Tre-knarr. – Knarr, el. Knorr (o’) har ogsaa været Navn paa et Slags Fartøi. Topogr. Journal 12, 44. (G.N. knörr). Hertil maaskee knarrstemnd: tilbagebøiet i Stavnen. (Meddeelt fra Helgeland).

Knart, m. Knort, Knude; umoden Frugt (= Kart); ogs. en Hestesygdom, som yttrer sig ved Knorter i Huden. Nordre Berg.

knarta, v.n. hugge, pikke; s. knatta.

knarva, v.n. (ar), tygge, æde, gnave. Gbr. Nogle St. narva.

Knarve, m. en Knap af Læder (i Skindklæder). Ogsaa om en tyk og liden Karl. Sdm.

Knas, n. Stykker, Smuler af noget haardt. Slaa i Knas: knuse. Omvexler med Kras.

knasa, v.a. (ar), knuse (= krasa). Ogsaa v.n. knitre, rasle, lyde som naar noget knuses. (Afvig. knaasaa, Indh.). D’er so turt, at det knasar, dvs. at det knitrer, naar man rører ved det.

knaska, v.n. (ar), gnaske, tygge med en hørlig Lyd.

knasturr, adj. meget tør, gjennemtørret. S. knasa.

Knatt, m. Bjergknold, Top, Pynt. Mest
nordenfjelds. Ellers ogsaa: Natt (Hall.) og Nott. Jf. Knott.

knatt (knitrede), s. knetta.

knatta, v.n. (ar), hugge tidt og smaat, hakke, pikke. Rbg. Nogle St. natta, ogs. knarta, jf. karta.

Knaus, m. Klippe, Bjergknold. Nogle St. Gnaus og Naus, især om Stedsnavn. I svenske Dial. knös.

knausutt, adj. klippefuld, ujævn.

knauta, knurre; s. knota.

knavra, v.a. sætte Tryneknap (Kneppe) paa Sviin. Toten og fl.

knaa, og knaadaa, s. knoda.

Knaape, en Stormand; s. Knape.

knaasaa, s. knasa.

Kne, n. 1) Knæ, Led imellem Læg og Laar. G.N. kné (Ang. cneo, Goth. kniu). – 2) Led eller Knude paa et Straa; ogsaa en Krog eller Bøining paa et Rør. – 3) en Krog eller Bøining paa et Rør. – 3) Krumholt, krumt Bindetræ i Baad eller Fartøi. – Afvigende Former: Ne, Sæt., Nett’e (for Kneet), Sæt. Tel., Knett’e, Nhl. Sogn, Hall. Fleertal: Knjøn (for et gammelt Knjo, = Kne), Hall. Vald, Knø, Trondh. (Selbu). I Dativ: Kne’naa (for Knenom), Sdm. og fl., Knjonaa, Sogn; Knjøno, Hall., Njoo, Sæt., Knoom, Gbr. (G.N. knjánum). – Standa aa Kneom: staae paa Knæerne. (“aa Njoo”, Sæt., “aa Knenaa”, Sdm.). Falla paa Kne: knæle. Koma paa Knei: komme i Nød, i Armod. Naa til Knes (Kneess): naae op til Knæet. Vada til Knes i Snjo, o.s.v.

knea, v.a. (ar), sætte paa Knæerne. Ogsaa i Betydn. rokke, s. gnetta.

knead, adj. leddet; bøiet som et Knæ.

Kneburd (u’), m. Maade at bevæge Knæerne paa. Hedder ogsaa Knelag, n.

Knedott (o’), m. Halmknippe el. desl. at bruge, naar man skal staae længe paa Knæerne.

Knefall, n. 1) Knæfald, knælende Stilling. 2) Bænk at knæle paa; især ved et Alter. 3) en Omgang af Kommunikanter, saa mange som paa een Gang knæle ved Alteret. Nogle St. Blæja, el. Duk.

knefalla, v.n. knæle. (Sjelden).

knefta, v.a. (er, e), knuge, kryste, trykke sammen. Sogn, Nhl. (knepta). Jf. knøyva.

Knegang, m. Gang paa Knæerne; ogsaa om ideligt Overhæng eller Tryglerie.

kneganga (knegaa), v.a. knuge eller nedtrykke med Knæerne. Uegentl. overhænge, trygle. B. Stift, Nordl.

Knegg, n. Vrinsken.

kneggja, v.n. (ar), vrinske, give en høiere Lokkelyd; om Heste. (Jf. humra). Afvig. neggja, Sæt. G.N. gneggja, hneggja. Ogsaa om en langvarig Latter. Hertil Kneggjing, f. Vrinsken.

knehøg, adj. knæhøi, som naar op til en Mands Knæ.

Knehøgd, f. Knæhøide.

Kneik, m. en liden Bakke eller Krumning paa en Flade; især i en Vei. Tel. Østl. og fl. Jf. G.N. kneikja: bøie.

kneikutt, adj. ujævn, fuld af Bakker eller Krumninger.

kneka, s. gnika. knekjen, s. gniken.

Knekk, m. Knæk, Bræk, Skade.

knekka, v.n. (knekk, knakk, knokket), knækkes, briste, gaae itu. Østerd. (Supin. knækkes, briste, gaae itu. Østerd. (Supin. oftest knukke’, knukkje). Sv. Dial. knäkka (knakk).

knekkja, v.a. (er, te), knække, bryde; ogsaa svække, nedbøie, overvinde. Mere alm. Tildeels med Bøiningen: knekkjer, knakte, knakt. Nordre Berg.

Knelag, n. s. Kneburd.

Knelid (-led, le), m. Knæled. Afvig. Knjole’, Num. Njole’, Sæt.

Knelining, m. Linning nedentil paa Knæbuxer.

knella, s. gnella.

Knelta, f. Knibe, Nød, Mangel. Hall. Ogsaa: Strid, Kamp (for at faae noget frem). Sdm. og fl.

knemjuk, adj. smidig i Knæerne.

Knepp, m. Afknappelse. Lidet brugl.

kneppa, v.a. 1, (er, te), knibe sammen, tilslutte, gjøre knappere; ogsaa: afknappe, formindske, give mere sparsomt. (Af knapp, adj.). Mest brugt i de nordlige Egne. (Andre St. knappa). Afvig. neppa, Sogn. Kneppa i Hop: knibe sammen. Kneppa aat seg Klædi: slutte Klæderne tæt til Kroppen.

kneppa, v.a. 2, (er, te), 1) knappe, tilhefte ved Knapper. (Af Knapp, m.). Tel. og fl. (Andre St. knappa). G.N. kneppa. – 2) sammenføie, fælde sammen. “Kneppe Syllanne” (Sdm.), s. Svill. (I svenske Dial. knäppa). – 3) sætte Ring (Kneppe) i Trynet paa Sviin (= knavra). Sdm. Ogsaa obscønt i Betydn. beligge. Søndre Berg.

Kneppe, n. 1) Knop, Frugtknude, Frugt som begynder at voxe. Gbr. Andre St. Kart, Knyting. – 2) Knap eller Jernring, som sættes i Trynet paa Sviin for at hindre dem fra at rode i Engen. Trondh. Sdm. Nogle St. Knapp; jf. Rane. – 3) Bundt, Knippe. Noget sjelden. Afvig. Neppe, Sogn. Jf. Kippe, Knippe. Eit Kneppe Lin: et Bundt Liin, omfattende 80 Dukker eller saakaldte Stuter. Ork.

kneppen, adj. knap, sparsom. Indh.

Knepping, f. Afknappelse, Formindskelse.

knepta, s. knefta.

knerka, v.n. (ar), knirke (= knarka). Tel. og fl. Knerk, m. en knirkende Lyd.

Knert, m. 1) en knitrende Lyd (= Knett); ogsaa et lidet Slag eller Stød. Hall. Buskr. 2) en Drik af Kaffee blandet med Brændeviin. Østl.

knerta, v.n. (knert, knart, knortet),
knirke, knitre (omtr. som knetta). Hall.

knerten, adj. net, bekvem, let at haandtere. Sfj. Jf. knøten og snerten.

Knervel, s. Kvervel. – knesa, s. knisa.

Knesbot (oo), f. Hase, Indbøining bag ved Knæet (= Hombot, Kalvbot). Udtalt Knessboot. Sogn, Gbr. og flere. Afvig. Knesabot og Nesabot, Sogn, Nhl. G.N. knésbót.

Kne-skjel, f. Knæskal, Beenskiven paa et Knæ. (Kneeskjæl). G.N. knéskel.

Kne-skot (o’), n. Fremskydning af Knæerne. Gjera Kneskot: skyde Knæerne stærkt fremad. Nordre Berg.

Kne-snjo (-snø), m. Sneelag som rækker op til en Mands Knæ.

Kne-spenne, n. Spænde paa Knæbaand el. Knælinninger.

knesta, s. gnesta og knetta.

kne-styrd (y’), adj. stiv i Knæerne.

Knett, n.s. Kne.

Knett, m. et lidet Knald. (Mindre end Smell). Afvig. Nett, Tel. s. knetta.

knetta, v.n. (knett, knatt, knottet), knitre, give et svagt Knald, lyde som naar Træ sprækker eller tørre Kviste brækkes. Svagere end “smella”. (Om en vedvarende Knitren siges: spraka, brasa, frasa). Det knatt i Veggen. Det knett i Veden. Mange St. brugl. (Berg.Trondh.Østl.). Ogsaa: knye, give en hørlig Lyd, som naar En forsøger at tale. Det knatt ikkje i honom: han sagde ikke et Ord. Nogle St. gnetta, i Tel. netta. – I lignende Betydning bruges ellers: gnesta, knesta og knerta (alle med stærk Bøining), og hertil nærmer sig ogsaa det forhen anførte gnetta. En Form knitra (i’) forekommer ogsaa (Søndre Berg.), men synes at være fremmed. (D. knitre, Holl. knitteren). Svenske Dial. have knätta og knästa (i Betydn. knitre). Jf. ogsaa knysta og knya.

Knetting, f. Knitren, knaldende Lyd.

Knigt, m. Bøddelsvend (Rakkerknegt). Hall. Mere alm. om Knegten i Kortspil (= Fil), og ellers om en Skalk, en trodsig Krabat. Egentl. fremmedt; T. Knecht; Ang. cniht: Tjener, Riddersvend.

knika (i’), s. gnika.

knikra, v.n. lee idelig, gnægge af Latter. Indh. Jf. kneggja.

Knip (i’), n. 1) Kniben, Klemmelse; ogsaa om Smerter som ligne en Kniben i Legemet. – 2) et trangt eller smalt Punkt; f. Ex. et Bjergpas; ogsaa den smaleste Deel af et Klædningsstykke. – 3) Kneb, Rænker, listige Paafund. Tildeels udtalt Kneep og Knæp.

Knip (ii), m. 1) Knibe; Forlegenhed. 2) en Kniber, karrig Person.

knipa (ii), v.a. (knip, kneip, knipet, i’), 1) knibe, klemme, trykke. Sv. knipa; Nt. knipen. – 2) gribe, snappe, rive til sig. Han kneip det fraa meg. – 3) knibe, spare, tage knapt til noget. Me faa knipa paa det. Jf. klipa og klypa.

Knipa, f. 1) Knibe, Klemme; ogsaa Nød, Forlegenhed. – 2) et dybt og smalt Trug, f. Ex. at bære Fisk i. Sdm.

Knipar, m. en Gnier (= Knip).

knipen, adj. karrig, gnieragtig.

Knipetong (-taang), f. Knibetang.

Kniping, f. Kniben; Indknibelse.

knippa (i’), v.a. (ar), snappe, gribe, rykke til sig. B. Stift. Ogsaa binde i Knipper.

Knippa, f. 1, en Bjergknold, Fjeldtop. Vald. I Ork. Knipp, m.

Knippa, f. 2, en vis Hestesygdom, Spat (?). Østl.

Knippe, n. = Kippe, Kneppe.

knipper, adj. rask, behændig; ogsaa net og tækkelig. Stjordalen. Jf. nipper.

Knippevid (-ved), s. Kippevid.

knipsa (i’), v.n. snappe efter noget. Noget ligt er knispa (i’), “knispe ‘ti se”: putte i sig, æde hurtigt. Sdm.

knisa (i’), v.n. (ar), fnise, lee sagte eller med dæmpet Lyd. Berg. Stift, Mandal, Smaal. og fl. (tildeels knese). Afvigende gnisa (i’), Tel., knista, Hall. – Knising, f. Fnisen, dæmpet Latter.

knisla, v.n. gnægge sagte (= humra), om Hesten. Hall.

knispa, s. knipsa. knista, s. gnista.

Knit (i’), s. Gnit.

knita (i’), rokke, røre; s. gnetta.

Kniv, m. Kniv, Skjærejern. Afvig. Niv, Sæt. G.N. knifr. (Eng. knife). – Knivsbakke, m. Bagen eller Ryggen i et Knivsblad. Knivsemne, n. Jern og Staal til en Kniv. Knivsfli, f. Sideskive i et Knivskaft. (Hard.). Knivskeid, f. Knivskede. Knivsodd, m. Od paa en Kniv.

Knivskjel (-skjæl), f. et Slags lange og smale Muslinger (= Langskjel). Trondh.

Knivsopp, m. et Slags haard Svamp paa Træer. (= Kjuka, Kvitknyska). Ork.

Knjolid, s. Knelid.

Knjosk (oo), m. Fyrsvamp (Boletus fomentarius). Hard. Voss. Afvig. Gnjosk, Num. Njosk, Sæt. Tel., Knjøsk, Sdm. og fl. Knøsk, mest al., Knosk (oo), Shl. og fl. G.N. hnjóskr (knjóskr?). Heraf knyska. – Knjoskeglod, f. et Stykke brændende Fyrsvamp. Knjoskekjuka, f. s. Knyska.

Knjuka, f. Knoe, s. Knue.

Knjuska, s. Knyska.

knoda (o’), v.a. (ar), ælte, mænge, bearbeide til en Deig. Ogsaa v.n. kludre, slæbe med noget som man ikke faar rigtig Skik paa. Han knodar med det endaa. Efter Udtalen: knoa (o’), Søndre Berg. og fl., noa, Sæt.; knøde (sjeldnere knode), Nfj. Sdm., knøa, knø, Nordl. og fl.; knaadaa, naadaa, Gbr. (Lesje), knaa, Gbr. og fl., knae, kna, Østl. G.N. knoda,
Sv. knåda; Holl. kneden, Eng. knead (Ang. cnedan).

Knoda (o’), f. Deigklump, en større Portion Deig, som er æltet paa een Gang. Lyder: Knoa (o’), i de sydvestlige Egne; Knøde (og Knode), Nfj. Sdm., Knøa, Knø, mere alm., Knudu Selbu; Knoo (for Knodo), Namd. Knaa, Indh.

Knoding (o’), f. Æltning; ogsaa om seent og møisomt Arbeide.

Knod-ost, m. et Slags æltet Ost. “Knaost”, Østl. (Jf. Knøst).

Knodtrog (o’, o’),n. Deigtrug. Lyder ogsaa Knødtrog, Knaatrog, Kna’trau. Et andet Navn er Knodnuv “Kna-nu’”, Østl.

knogen (oo), adj. haard, slem, besværlig. “knogjen”, Sdm. (s. knagen).

Knok (oo), m. Knogle, Been i et Legeme. Maaskee almind. Omvexler tildeels med Knop (oo).

Knoka, f. Knogle, fremstaaende Led; især om Knæ og Albuer. Tel. Nogle St. Noke. (Landst. 189).

knoka, v.a. knuge, trykke. Buskr.

Knoklar (o’), pl. Knorter, Knuder, som paa frossen Jord. Indh. – knoklutt, adj. knudret, ujævn. (knokklaat).

Knoll, m. Knold, Bjergknold. (Lidet brugl.) Afvig. Knodd, Rbg. s. Knylling.

Knolte, m. Bjergtop, Knold, Pynt. Voss. Ogsaa i Formen Nolte, Voss, Hard. Knolt, Guldalen.

Knop (oo), m. 1) Knogle, kort Been (= Knok); ogsaa om Næverne. B. Stift. – 2) Knude paa Seilreb (?). Nordl. (Holl. knoop).

Knot (oo), m. Udpyntning, Prydelse.

knota, v.a. og n. (ar), 1) pynte, smykke, pryde. Hard. Hall. Især om at smykke med Figurer, gjøre Udskjæringer i Træ og deslige. Hall. (Andre St. krota, kreta). – 2) pynte sit Sprog, tale ziirligt, bruge fremmede Ord eller Former. Mere alm. i de sydlige Egne (Tel. Smaal. Gbr.). Afvigende knauta, Solør. Jf. hoska, braska. – 3) klage, knurre, yttre Misfornøielse. Nordre Berg. Trondh. (Sv. knota). Afvig. knauta, Ork., knutra (u’), Solør.

Knota, f. Knold, Knort. Sdm. (sjelden).

knoten, adj. 1) begjærlig efter Pynt og Stads. Hard. 2) knurrende, misfornøiet. Sdm.

Knoting, f. Pyntning osv. see knota.

Knotord, n. fremmede Udtryk; Talepynt, Floskler. Tel. og fl.

Knott, n. et Slags Myg (My). Gbr. Sv. knott. Jf. Eng. gnat.

Knott (o’), m. 1) en Kegle (conus), en liden kegleformig Knud, som bruges naar man slaar Reb, og er afpasset dertil ved tre dybe Skurer, hvori Tougets tre “Taatter” løbe sammen til een i Spidsen af Keglen. Nordre Berg. Afvig. Nott, Vald. G.N. knöttr: en Bold. – 2) et Slags korte Indholter i en Baad. Sdm. – 3) et Slags Skodde eller Lukkelse paa en Grind. Smaal. – 4) en kort og tyk Krop; især om Dyr. Smaal. Buskr. – 5) Forknyttelse i Væxten. “Staa i Knott”: være standset i Væxten, staae i Stampe. Østl. (I svenske Dial. knatte). I Tel. Nukk. Jf. Nott, som ogsaa betyder Knort el. Knude.

knottvaksen, adj. forknyttet i Væxten, kort og tyk. Smaal.

knu, v.a. gnide, skubbe (= gnua). Vald.

knua, v.a. (ar), trykke med Fingerknoerne, knuge, knubbe. Nogle St. gnua.

Knubb, m. Knub, Klods. Jf. Kubbe.

knubba, v.a. trykke, støde, puffe.

Knubbord, n. haarde eller uvenlige Ord. Østl. Hedder ogs. knubbutte Ord.

Knue, m. Knoe, Fingerled; Hjørne paa en krummet Finger. Hedder ogsaa: Knuv, Ork. Indh., Knu, Nordl., Gnue, Sdm. og flere, Nue, Nhl., Knoe, f. Smaal. Mere afvig. Knukle, f. Num., Knjuke, f. Hall., Njotre, Tel. – G.N. knúi; Sv. knoge.

Knukla, f. s. Knue.

Knultra, f. Knort, Ujævnhed. Sjelden.

knultrutt, adj. knudret, knortet, ujævn. Mere alm.

Knupp, m. Knop. f. Ex. paa Træer. Tel. og fl. Jf. Kumar.

knuppast, v.n. knoppes, skyde Knopper.

knurka, v.n. grynte; knurre; ogsaa knirke. Hall. Buskr. Andre St. gnurka og nurka.

Knurp, m. Knort, Knude. Sdm. og fl. I Sfj. Knurt. – knurputt, adj. knortet, knudret.

Knurr (Fisk), = Rjot, Rinald.

knurra, v.n. (ar), knurre, mukke. Ikke alm.

Knurt, s. Knurp.

knurva, v.a. (ar), knuge, kramme, bryde f. Ex. Papir. Nordre Berg. Jf. kurva.

knusa, s. knasa, knysja, knuska.

Knusk, m. Skab paa Kreature. Sogn.

knuska (u’), v.a. (ar), knuse, bryde (jf. knysja); oftere: knuge, nedtrykke, nedlægge. Jf. G.N. knuska.

knusta (u’), v.n. knye (= knysta). Hall.

knustra, v.a. knuse, s. knysja.

Knut (uu), m. 1) Knude, Sammenknytning; f. Ex. paa et Baand. G.N. knútr. Ogs. figurlig: Forvikling, Vanskelighed; haarde Tider osv. – 2) Led paa et Rør; Sammenføining; ogs. Hjørne el. Forbindingspunkt i en Bygning. (Sjeldnere). Sv. knut. – 3) en tæt sammenhobet Masse; f. Ex. om en liden Fiskestiim. Jf. Vindknut. – 4) Knort, Ujævnhed; Knaster i Træ. I Tel. Nut. – 5) Bjergtop, høi Bjergknold. Siredal, Aaserall. Andre St. Nut. – Jf. knyta, knytast.

knutra, v. knurre; s. knota.

knututt, adj. knudet, fuld af Knuder.


knuva, v.a. (ar), knuge, trykke, nedtrykke. Hall. Jf. knua. Ogsaa i Formen: knuvla (u’). Buskr. Jf. knøyva.

knuvlutt, adj. ujævn, knudret. Buskr.

knya, v.n. (r, dde), knye, mukke. Lidet brugl. Jf. gnya, knysta.

knybben, adj. bister, vred. Hall.

Knylling, m. Mærkesteen; Steen som er oplagt paa en Høi eller Bakke for at tjene til Veimærke. Aaserall (?). Hedder ellers Knydding. I Sæt. og Tel. Nydding, Nyddung. Dunkelt; jf. Knoll.

knyra, v.a. (er, de), knuge, kryste, presse. Tel. (Vinje). Jf. gnura. – Knyr, m. en Krystning (= Kreist).

knysja, v.a. (knys, knuste, knust), knuse, støde, smuldre. Hall. (med y’ og u’). Andre St. knuska, knustra; sjeldnere knysa og knusa.

Knyska (yy), f. Svamp paa Træer; en blødere Svamp som kan tilberedes til “Knjosk” (Fyrsvamp). Nordre Berg. og fl. I Hall. Knjuska. – Ogsaa om en hvid og haard Træsvamp, som ellers kaldes Kviteknjosk (B. Stift), Knivsopp (Ork.), Kjuke (Tel.), Knøskekjuke (Ork. Østerd.).

knysta (yy), v.n. (er, e), knye, mumle; eller (upersonligt): give en Lyd, lade sig høre (= knetta). Det knyste ikkje i honom: han sagde ikke et Ord. Lat det ikkje knysta i deg. Berg. Nordl. (Sv. knysta). Hertil Knyst (yy), m. et Muk, en Lyd.

knyta, v.a. (er, te), knytte, binde ved en Knude. G.N. knýta. (Af Knut). Ogsaa sammentrække noget, saa at det danner en Knude. Knyta Neven. Knyta seg, s. knytast. Particip knytt (yy).

knytast, v.n. (est, test), 1) forme sig til en Knude; om Frugt som begynder at voxe (s. Knyting). Nordl. og fl. – 2) trække sig sammen, klemme, knibe. Det knytest fyre Bringa: det klemmer for Brystet. B. Stift.

Knyte, n. Pakke, Bylt; egentlig i en Dug med sammenknyttede Hjørner. Østlandet. Sv. knyte.

Knyting, f. 1) Knytning, Tilknyttelse. 2) Beklemmelse, Trykning for Brystet, og desl. Ofte i Formen Knytelse, n. B. Stift.

Knyting, m. Knop, Frugtknude; Frugten i dens Begyndelse eller første Væxt (jf. knytast). Berg. Trondh. Ellers Kart, Kneppe, Knupp.

knø, knøda (ælte), s. knoda.

Knøs, m. Knegt, Krabat (med Begreb af Trodsighed). Nordre Berg. I Gbr. om en stolt eller mægtig Mand. (Sv. knös). Jf. Gnasse, Knagse.

knøsen, adj. stolt, stormodig. Nfj.

Knøsk, s. Knjosk.

Knøst, m. Ost af Kjernemælk (Saup). Sdm. Maaskee for Knodost.

knøten, adj. net, tækkelig; ogsaa rask, flink, dygtig. Sogn, ogsaa i Nordl. (Maaskee til knota). Jf. naten.

knøyva, v.a. (er, de), knuge, kramme, trykke sammen; ogsaa slide ved idelig Berørelse. Sdm. G.N. kneyfa (Egilsson). Jf. knefta, knuva, knurva.