A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

sammoden? adj. = sammogen. Vestfold: -møyen. Se moden.

"Samnøyte n." A. 2) Fællesskab i Brug (af Fjeldmark), = Bunøyte 3). Tel. (Vinje, Rauland). "Eg took Buuskapn hass o mee heelt Samnøyti". 3) = Bunøyte 2). Tel. (Rauland). 4) Kost og Bolig i samme Hus med En. Tel.

Samp m. Orden, Rede; = Greida. Ryf. Sæt.

sampa v.a. (ar), 1) faa til at passe eller slutte eller føie sig sammen; føie; jævne. Dal. Ryf. Jæd. Shl. Hard. Sæt. "Sampa dæ isamen". "Sampa i Hoop ein Kopp". "Dæ vil kje sampa seg", ikke føie sig, ikke hamonere. "Sampa deg no!" bliv nu rimelig! sempa seg d. s. Shl. "Sampe se(g)", føie sig; Vestfold (Kodal). "Sampa seg", komme i Ligevægt efter Ophidselse; Shl. 2) v.n. = sampa seg. Sæt. "Däi vi kji sampe ette inan". "De äene vi kji sampe ti de äire". "De vi kji sampe i Ho^up". – sampast v. recip. føie sig, harmonere. Shl. Rog. "Dei sampast ikkje samen". "Dei kann kje sampast". Se sampa A.

sampa v.n. (ar), gaa dorsk; drøse; søle; omtr. = sabba. Li. (Eikin). "Han gjekk o sampa mæ sit sama".




sampen adj. 1) dorsk og ligegyldig. Li. "Han va saa sampen o doskjen". 2) om Luften: fugtig og tung. Tel. (Mo). "Sampi Veir".

samregna v. = siregna. NØsterd. (L. E.).

"samraud adj." A. Sæt.

samrjuka v. staa i een Røg; om Vand. Ndm.

samroden? adj. med Farver sammenglidende som burde været skilte. Gbr. (Vaagaa, Fron): samrooe. Til rjoda el. ro ("dæ roor faar me")?

"sams adv. og adj." A. "Sams Mjøl" )( "sikta". Li. og fl. 4) sammenhængende. Tel. 5) adv. i Gjennemsnit, gjennemsnitlig. 6) det fælles. "Ta a(v) sams", tage af Fælleseiendom. Oslo.

samsa seg v. samle sig, sandse sig. Rog. Li.

samsala adj. og adv. 1) solgt under eet uden Udvalg eller Udplukning (Vragning). Rog. Røldal. "Du fær kje velja, du ska ta dei samsala, sa'n, aa so seld'an heila Drusso mæ Smale samsala". 2) ikke renset eller udsøgt; tildels = lurvutt, puskutt. Rog. "Samsala Udl". "Han saag samsala uut". 3) = sammalen 3).

samsast v. recip. forliges, enes. Ryf.

samserast (ee) v. recip. passe sammen; forliges. Shl. Nhl. Om Mad; ogsaa om Folk. – sampisera v. d. s. Ryf. Jf. sampa, samsura.

samsliten (i') adj. jævnt slidt. Tel. (Vinje).

samslungjen adj. gjennemsnitlig; middelmaadig. Sæt. Tel. (Rauland, Høydalsmo). "Samslungji Fo^ukk".

samsova v.n. sove uden Afbrydelse. Sæt.

?samstagast v. = samstavast. Shl.

samstellast v. recip. blive enige om et Forehavende. Hall. samstelle seg d. s. Hall.

"samstelt adj." A. Ndm. Oslo, Gbr.

samsøgja v. (søgjer, gde, gt), snakke meget og høirøstet sammen; snakke i Munden paa hverandre. Nhl. (Mo, Eksingadal).

samteigd adj. sammenhængende til el. i een "Teig", Stykke Mark. Tel. (Mol. Raul.). "Samteigde Slaattur". – samteigt adv. sammenhængende osv. Tel. "Grasi voks ikkji samteigt". Snjor´n ligg´e samteigt".

"samtykkja v. 2"). A. Ndm. Fosn, Gbr. "Samtykkje tee ein Rømgräöt Klokkaa 6 oom Maaraan". Og: "Samtykkje du æⁱn Dramm?"

samtynt (yy) adj. om Gaard med flere Eiere, hvis Huse ligge tæt sammen omkring fælles Gaardsplads, "Tun".

"Samvære n." A. Hall. Flertal: Samværu.

Sandauka n. Sandbanke, se Auka. SHelg.

Sandbedd, -bede, -be'e, -bæ se Bedd osv.

Sandboda f. Sandbanke; se Boda. Sogn.

Sandbæ(d)a f. Sandlag; se Beda. Sogn.

Sandflundra f. Sandflynder, Pleuronectes limanda. Vestfold og fl.

Sandgota (o') f. sandig Rende efter Stenskred. ISogn.

Sandgrop (oo) f. Sandgrav. Rom.

Sandgroopa f. = Sandgrop. Dal.

Sandhaus m. rund fast Sandhøi. Tel.

Sandlaup n. Sted hvor Sand holder paa at glide ned. Ringerike (Krødsherad).

Sandmaga m. dvs. Sundmage. SHelg.

Sandmo m. meget fiint Sand. Stjør. Se Mo.

Sandride (ree'e) m. Sandgrund. Vald.

Sandskuldra f. = Sandflundra. Helg.

Sandstikka f. flad Træpind hvormed Leen glattes. Ringerike (Snarum).

Sandtak n. Sted hvor Sand tages.

Sandusmus f. sandagtig Ostebundfald. Hard.

Sangl m. og n. 1) tynd Metalklang. 2) Klynken = Smaasutr. Oslo, Rom. Innh. Namd. "D'æ berre Singl aa Sangl mæ dæg". Saangl, Ndm. 3) En som altid klynker, "sanglar".

sangla v.n. 1) klinge med tynd metallisk Lyd; klingre = singla. 2) klynke = sangra. Oslo, Rom. Trondh. Ndm.

sanglen og sanglutt adj. klynkende. Se foreg.

Sangr m. og n. en Klynker = Sangl. Tel. og fl. Songr (aa) f. d. s. Tel. Sangra f. d. s. Vald.

"sangra v. klynke". A. Tel. Vald. Hadel. Dal. 2) om Smerte = mura, maura. NGbr. (Lom). "Täⁱnnværkn sangra". Jf. sengra.

Sangreljod n. klynkende Lyd. Hall.: -ljø.

sangrutt adj. klynkende. Gbr. og fl.

Sank m. 1) Indsamling; særlig af indkjøbt Fæ. Hall. 2) = Sank n. A. 3) hvad der er samlet i en vis Tid, især af Fløde til Kjerning; "Vikusank". Tel. (Vinje, Sell.).

"sanka v. sanke". A. 2) særlig: drive Fæet fra Folden hen paa Græsgangen. Hall.

Sankevatn n. Vand som samler sig paa et Sted for en Tid. ØTel. (Bø).

sankra v. = sangra 1). Sfj.: saankre.

"Sann f." A. mi Sann, Ndm. Ogsaa: mi sant, Voss, Vestfold og fl. Og: "min-sant', min-sant´n"; Østl. (Vestf. og fl.). Se Mari.

"sann adj. sand". A. mæ sanno, for vist. Hall. "E kann kji mæ sanno sea (sæa) dæ". "Dæ æ mangt mæ sanno sagt". Dativ n.; G. N. sönnu.

"sanna v." A. "Sann' mæ" = etter. Trondh.

"sanneleg adj. rimelig, passende, middelmaadig". A. Ndm. "'Ta va sann(e)le aat de!" dette var tilpas for dig, dette havde du fortjent. "To sannle Hænkr mæ Fisk".

"sannelege adv." A. 2) rimelig; skikkelig; middelmaadig. Ndm. "Sannle stoor FIsk. säⁱnnle Gbr.

sannfengjen adj. troskyldig. ØTel. (Bø).

sannseglege? adv. sandfærdigt. "säⁱnnsøgle (sæinn-) faartalt (tæilt) 'taa æⁱn Stoorljugar". Gbr. (Lom, Vaagaa). Jf. sannsogoll.

sannspaa adj. = sannspaadd. Totn: säⁱnn-. Isl.: sannspár; G. N. forspár.

sannstava v.a. bekræfte. Ma. Jæd.

sanntaka v.a. overrumple En med Spørsmaal
som fremtvinger Tilstaaelse; overrumple En saa Sandheden kommer frem; gribe En i noget. NØsterd. (L. E., Tynset, Oos), Trondh. "Du säⁱnntook mee naa!" Østerd. "Han villa säⁱnnta mee"; Trondh.

"sansa v." A. 2) v.n. besinde sig; erindre. Ogsaa: "sansa ette". Shl. Ryf.

Santolavsgryta f. Jættegryde. Sæt.

sara v. (ar), være fremfusende og uopdragen i Tale eller Opførsel; bære sig taktløst. Nfj. (Stryn). – Sara f. og Sarekolla f. et fremfusende viltert taktløst Kvindfolk; omtrent = Øsekolla. Nfj.

sarpa v.a. (ar), 1) smøre; besmøre. Ryf. 2) prygle. Ryf. Ogsaa: surpesarpa.

Sarr m. 1) dirrende og klangløs tynd Lyd; Klir. Tel. Se sarra. 2) En som "sarrar".

sarra v.n. (ar), 1) koge ganske sagte, mindre end putra; vel eg. om den sagte surrende el. klirrende Lyd af Vædske som vil koge. Ringerike, Vald. Gbr. 2) klynke = smaakrauna, -sutra. V- og ØTel. Bamle og fl. Ogsaa: sirra. "Sirre o sarre". Maaske eet med flg.

"sarra v.n. (ar), gaa seent osv." A. gaa mageligt og lidt slængende, Nhl. Hard. Shl. Ryf. VAgder, Rbg. Smaal. "Eg vi sarra fyre so smaatt". "Kvedn´e sarra aa gjekk". Ogsaa: sirra, sjarra.

Sarra f. og Sarre m. En som klynker og klager, "sarrar". Tel. og fl. – Sarresig (i') m. En som gaar omkring og gnaver paa Folk. Tel. (Lunde): -seeg.

sarreleg(e) adj. og adv. lig en "Sarre"; tilbøielig til at "sarra". Ma. Rbg. "Gange sarrelege".

sassen adj. gyngende. Vald. (Aurdal, Slidre, Vang). "Sassin Dans". "Sassee Myyr". Ogsaa: saassin, Land, Totn, Vald. (Vang).

"Sate m. liden Flade osv." A. 2) større Afsats i Fjeldet, el. Terrasse. Tel. (Kvitseid, Selljor). Er Navn paa flere "Stoular" i Tel. Saataa, Østerd.; kunde være Sete. 3) jævn fugtig græsrig Flade, som i Udmarker ved Myraabninger. Selbu og Gul.: Saataa.

"Saud f. Sydning". A. VTel. Sæt. Ma. "Kjøti hev kaami aa Sau", i Kog. "Dæ bryyte Sou´i", begynder at syde; VTel. Sæt. Jf. Saudbraut. "Gryytaa he fængje Söu´æ", Ma. 2) stærk Bevægelse, svær Fart. Tel. Rbg. Sæt. "Seta i Sou", Selljor. "Hn lae ti i same Söu´æ", i samme Fart, med det samme; SætB. Rbg. "I ai Sau", uden Stands = i eitt Bad; SætV. Ogsaa: Söu n. Tel. (Bø).

Saud m. 1) Sydning = Saud f. Gul. (Soknedal): So (o'#-ö); NGbr. (Lom, Vaagaa): Sø, som "Brø, Nø". "Sløkkj' So´n", standse Kogningen ved Slukning; Gul. "Sløkkje Sø´ee", (Dativ), NGbr. "Kaamaa paa Sø´n". "Gryyta e paa Sø´n", (Accus.) er lige ved at koge; Lom. 2) det som skal koges, Kogning. NGbr. "Sækja paa æⁱn Sø".

Saud m. Faar". A. Säuv eller Säuw, Totn, Odal og fl. – Sau(d)a(r)drep (e') n. Faareødelæggelse; især om Uveir; se Drep. Shl. – Sau(d)a(r)fostr (oo) n. Vinterfodring for eet Faar. Hard. – Sau(d)a(r)laupa f. se Laupa. – Sauda(r)mel m. Faaremøg, se Mel, Sdm.; Säuemelle Li.; Söumeel Innh. – Sau(d)drose (o') m. Faareflok. Ma. og fl. – sau(d)graa adj. med graa Ulds naturlige Farve. Tel. og fl. – Sau(d)kraaka f. Skralde til at skræmme Faar. NGbr. (Lom): Söukraake. – Sau(d)nau f. se Nau. – Sau(d)smolog (o', o') n. Faar. SShl. Se Smolog.

Saudardaude m. yderlig lad Person. Rom. og Follo: Söuedöue (äu); Solør: Säuwedäuw; Hall.: Saudaue.

Saudarmaur m. liden sort Myre. Ma.: Säue-. (æu#-öu).

Saudarmunk m. = Munkegras. Dal.: Söua-.

Saudarsky f. = Dravlesky. Berg.: Saua-.

Saudarspreng m. en Plante: Cicuta? Narthecium? eller = Saudspreng. Hard.: Söua-.

Saudarstir m. vedholdende tosset Stirren. Nfj. (Stryn): Säude-.

Saudball m. Hjertemusling, Cardium? Ndm. Fosn. Sandsynligviis = Saudskjel A. Ndm. Innh. Namd. Begge skal dog være mindre og mindre rynkede end "Bekra" (yngre Eksemplarer?).

Saudbraut f. Overgang til Kog. Sæt. Kun i: "De set Sau(d)brauti" (au#-öu, ^ei#-æ) = "De br^uyt´e Sau´i". Se Saud f. G. N. braut, f. Opbryden.

saudgnaga og -gnava v. gnave som et Faar, gnave nær. Dal.: söue-. Se gnaga, gnava.

Saudgraan f. liden Gran med korte naalerige Grene. Tel. (Laardal).

Saudhjupa f. lodden Hyben; se Hjupa. Ryf. Shl.: Söutkjupa.

Saudkrabbe m. = Flaatt, Ixodes? Ryf.

Saudlurva f. fingertyk lodden Larve. Gbr. og Østl.: Söulurve.

Saudskjel f. en vis Plante. Gbr. (Lom): Söuskjæl. Ogsaa Söusvælte f. Lom. Medd.

Saudsprengja f. = Saudspreng. Ndm.

Saudtefsa f. en Trold som skræmmer Faarene paa Stødlen. Tel. (Vinje, Raul.): Sou-.

saula v. (ar), klynke = saura, se d. Stjør.

"Saula f. Søle, Dynd. Ned." A. Ma. (Øvrebø, Finnsl. Bjell. Holum, Halsaa). "Saula", er gjerne Søle f. Eks. paa Veie, medens "Søyla", hvor begge Ord findes sammen (Ma.), er Mudder bestaaende af raadne eller halvraadne Plantedele paa Bund af stille Vand; nogle Steder er "Søyla" endog en levende slimet Vegetation.

Sauledy n. = Søyledikje. Ned.

saulka v. (ar), 1) tilsøle, søle. Li. "Säulka seg". 2) tilsøle sig, tilsøles; søle sig. Li.
(Eikin). "Han ligg' o säulka o drikk´e". "Høye ligg' o säulka", i langvarigt Regnveir. Sv. og D. Diall. soolka, sulke; Bohuslän: saula. – saulsam adj. sølet. Ma.

saulutt adj. sølet, dyndet. Ned. Ma.

"Saum m." A. Saam og Soom, Gbr.

Sauma f. Naal = Søyma. Sogn (Hafslo).

Saumdregla f. = Saumslaa. Shl. Og: Söumdreela Shl. Saumslidr f. d. s. Shl.

"Saumlod n." A. Voss, Sæt. og fl.

Saumneig? n. den nittede Spids af Søm. Odal og fl.: Sømmnei.

saumstungen adj. uleiliget af Søm i Sko; om Hest. SBerg.

saupa v.a. (ar), skumme, afskumme. Østl. (Hadel. Totn, Odal). "Söupe 'ta Feitt´e".

saupande adv. "s. full", bredfuld. Voss.

saupen adj. mat og uklar; grumset og fugtig; om Øine og Luft. Shl. Ryf. "Söupen i Öuedn". "Söupen tee Veers". Jf. søypen.

Saupgeisp m. dorsk og indskrænket Person. Sogn, Sfj. – Sauphovud n. d. s. Romsd. – Saupskalle m. d. s. Trondh. Sop-, Østerd. – Saupskolt d. s. Trondh. Gbr. Jf.: "Du æ saa galin – e meena du ha drukkje Saup!" NGbr.

Saupjarn n. = Moldfot. Rom. Til saupa.

Saupkje(te)l m. Ordgyder. Sfj. Se Saup A.

Sauplarre m. indkogt "Saup". Sogn.

Saupsyra f. dorsk sendrægtig Person. Romsd. Vel eg.: suur Kjernemælksvalle.

Saupætt f. langvarigt Regnveir. Røldal.

"Saur m. Smuds". A. "Söur i Öuedne"; Shl. "Söur o Sann"; Dal. VAgder. 2) et langt lansetformigt Sumpgræs (Siv) med spiselig Rodstilk, en Scirpus eller Juncus? Maaske for Saurstylk. Rbg. Sæt. "Kvitsaur, Raudsaur", efter Farven paa Stilkens nedre Del. Søyr d. s. Li. Dal.

"saura v. a." A. 3) "saure tee ait Hol (aa#-ø)", fylde med Grus, tilstoppe et Hul. Hall. og fl. – Saurejarn n. Ladestok i en Mine. Hard.

saura v.n. (ar), klynke; om Folk og Fæ. Røros, Stjør. (Maaraak). sore (o'#-ö), Gul. Østerd. "Kua sto aa sytt' aa sora i all Gaar". Ogsaa: saula, YStjør. og fl. "Kua staar aa söule aa suttre". Ogsaa: "sörre"? Trondh.

saureta v. = aureta. VAgder, Rbg. – saurgnaga og -knaga d. s. Ma. – saurgnava v. d. s. VAgder, Dal.

sautra v.n. 1) klynke og klage vedholdende = sutra; ogsaa: smaaskjænde, knurre. Tel. Rbg. Rog. Fosn, Innh. Namd. "Kua sto aa söutra paa Tapp´n", Koen klynkede over daarlig Høvisk; NTrondh. 2) snakke vidløftigt meningsløst og monotont; vaase = surpa. Tel. til Namd. "Ho sautrar o syy´e o tyyt´e". 3) søle. "Sautra bort Tii´æ". Dal. og fl. Her er maaske to Ord; ialfald minder sautra baade om Sut, sutra, syta (sytra) og om Sutr = Surpa. – Sautr n. det at sautra, Klynk m.m. Tel. til Namd. – Sautra f. En som sautrar. Ma. – sautren adj. tilbøielig til at sautra, til Sautring f. Tel. til Namd.

Sav n. og m. Saft = Save. Nhl. (Eksingdal), Gbr. (Lom, Vaagaa).

sava v.n. (ar), 2. gaa langsomt og slæntrende. Shl. (Stord). "Han kom savande". – Savnakkje m. En som savar. Jf. saven, Save; Sv. Dial. sava, köra träget.

Savall m. 1) Saft = Save. Hall. (Hol, Aal, Gol). 2) = Sevjetid. Hall. "Vi'u æ vri'in i Savallee". Savalltid f. d. s.

?Save m. lidet Stykke; Gran. Shl.

Savegraan f. ung saftig raskt voksende Gran. VTel. (Mo).

saven adj. 1) mat, slap, dorsk. Ryf. (Saua, Strand), Li. (Eikin). "Hest´n, Kar´n æ saven". "Saven te arbeia". "Dæ gjænge save (adv.) o tungligt"; Li. 2) smagløs, kraftløs; om Mad og Drikke. Tel. Rbg. VAgder, Jæd. Ryf. Stjør. "Fiskjn æ blaut o saven". "Saven Graut". "Save Mjøl, Brø". "Savaa Mjæk". sabben d. s. om Meel og Meelmad. Stjør. Jf. sava 2., Save m. A.

save-søt adj. sød som "S."; kvalmt sød. Rbg.

Savolla f. = Savall. Vald. "I Savøllun".

"Saa m." A. Saa´re, Sæt. VTel. Flertal: Sær, Sæ, Sæ´ar, Sæt. VTel.; Sæ´ner VNed.; Sæ´nar, bestemt Sæ´ne og Sæ´nane, Tel. (Treungen), Rbg. (Aamlid); Sæ´na og Sæ´dna (-nan), VAgder, Dal.

"saa v. saae". A. Præs.: see, Ndm. (Sunnd.).

Saa-ask m. = Saalaup. Ringerike.

Saablidr m. = Saabivn. Sæt. Til blidra. – Saabrill(e) m. d. s. SætB. Ma. (Hægeland og fl.); Saaprill Ma. ("Saabrigde"; Wilse); se brylla, brigla, brila. – Saadiddr(e) m. d. s. Sæt. – Saagiddr(e) m. d. s. Sæt. – Saagliddr(e) m. d. s. Sæt. – Saagidn, Vestfold.

Saabytta f. Bøtte som "Saalaup". Hall.

"Saad n. Sæd". A. 2) den tilsaaede Mark. SSmaal. "Ruusaa, Röusaa".

"Saad f." A. 2) Kornets Hylle. SætB. Se Opisaad. Saa f. Helg. – "Inkje lukkande Saa", ikke et Gran. Berg.

Saada f. = Saad f. 1). Ma. (Gr.). "Ko æ di støssta Aann?" "Ai Saa-a i ai Taann".

Saadard m. enslags "Ard" til Nedpløining af Sæd. Sogn: Sao-ar.

Saadbil n. ubesaaet Mellemrum mellem besaaede Strimler (Teiger el. Ferer). Rom. (Eidsvoll): Saabeel.

Saa(d)bord? n. = Saadbil. Fosn: -bool.

saa(d)brjota v. bruge "Saadard". Sogn.

Saaddna m. dvs. Saanad. Hall.

Saadfere m. Agerstrimmel, "Fere", optrukken til Besaaning, Sæt.; Ring.: -færa.

Saadgjerd f. 1. saameget Korn som behøves for at besaa en Ager; den udsaaede Sædmasse. Vestfold (Lier og fl.). "Je fekk
Saajæla atte". "Konne drøss´r saa de ligg´r Saajæla aav´r heile Aakrn". G. N. sádgerd, "Kornavling".

Saadgjerd? f. 2. = Saadbil. SHelg. og Innh.: Saajæl; Innh. (Indr. Skaun, Stjør.): Saajal. Se Gjerde.

Saa(d)glip (ii) n. (m.) = Saadbil. Trondh.

Saadgraut m. Grød, hvormed trakteres efter Saaning. Hard.: Saodgröut.

Saadiddre se Saabliddr.

Saadkjømd f. Spirekraft. Sfj. (IDale). "D'æ goo´e Saakymd i Ko^ynn`a i Aar".

Saadkyn n. Sædekorn Frø eller Aflæggere til Artens Fortsættelse. Sfj. (Førde, Holsa). "D'æ gott Saakyn", om gode Sætte-kartofler. Se Kyn.

Saadløyte n. = Saadbil. Helg.: Saa-.

Saadmjøl n. usigtet Meel. Ryf.: Saa-.

Saadning f. Saaen. Ma. (Gr. Bjell.): d.

Saadpose (o') m. Ophovnen af Tandkjødet formedelst inkommen "Saad". Tel.: Saa-.

Saadrand f. = Saadbil. Stjør.: Saarann.

Saagauk m. = -gylta. Tel. (Moland).

saagaa se sega.

Saagydda f. = Saagylta. Ma. Sæt. Saagyltre f. Tel. (Mol. Raul.). Se Gylta.

"saahæv". A. Rbg. "Saahæve", A. Tel.

Saa-ille f. dvs. Saaerla. Hall. Smaal.

"Saakall". A. Li. Saakadd, rød Bille. Li.

"Saal f. Sjæl". A. "Sjæl" høres mest. Sæl i Segner (Vald.); i Eden "Mi Sæl!" alm. "Gud 'ave Sæl´a!" Nfj. "Gu kviile Sæl´ee!" Hall.

Saala f. og "Saal n., m. og f." (A.), sløv og forsagt Stymper. Shl. Sogn, Ndm. Romsd. Innh. – saalutt adj. lig en Saal(a). Hall. og m. fl. – Saale m. en vælen Stymper. Hall.

saala v. (ar), 1) tee sig som et "Saal"; tee sig tosset dorskt og stymperagtigt. Hall. Sfj. (Jølstr og fl.). "Han ligg aa saala aa sjøla"; Sfj. Ogsaa: "liggje dar aa saale paa seg"; Sfj. 2) særlig: gaa sløvt og meningsløst omkring, gaa og drage sig; søle med noget. Sfj. Nfj. Ndm. Sogn. "Saale seg i`sta", endelig drage sig afsted, Vrøvlehoved som man er; Nfj. "Saola deg aosta´!" Sogn. Jf. sjaala. – Saalehovud n. En som saalar. Sogn, Gul. og fl.

saalaturftug adj. barmhjertig, medynksom; hjælpsom. Ryf. og Shl.: -toortog og -toortig. – sælatortig d. s. Shl. G. N. sálaþurft Sjælens Bedste.

"Saald n." A. Saald = 6 "Mælar", som i G. N. Vald. (Vang). Saall = 6 Skjepper; Hedm.

saalda seg v.n. bevæge sig sløvt; drage sig. Sogn (Lærdal). "No faor du saolda deg i Veg!" Jf. saala.

Saaldeskul n. = Hære. Vald. (Vang, Slidre).

Saaldom m. en liden Stymper. Ndm. Innh. "En Saaldom te Lam".

Saalebot (oo) f. 1) Kjærligheds Gjerning hvorved man gavner sin Sjæl; særlig om Hjælp som glæder en Stakkel, Gave som lindrer yderlig Nød; = Sælebot. Tel. Rbg. VAgder. "D'æ Saaleboot aa gjeve hann". I VAgder mest: Saalbod. "Ein Saalbo(d) Stakkar", hjælpeløs Stakkel = Olmosa. Ma. Ogsaa "Sælbo(d) Stakkar". Ma. Se A. 2) Stymper = Olmosa. Namd. Innh. STrondh. "Ei Saaleboot te Kjærring, te Kar". G. N. sálubót hvad der tjener til Gavn for Ens Sjæl.

Saaledag m. alle Sjæles Dag. Tel. (Vinje). Sjelden. G. N. sáladagr. – Saale se Saal.

saalen adj. tilbøielig til at "saala": sløv og forsagt, stymperagtig osv. Voss, Sogn, Sfj. osv.

saaleten adj. som æder slapt. Sogn, Voss.

Saaletol (oo) n. Stymper. Sdm. Romsd.

Saalting n. = Saaletol, Inkjesting. Ndm.

Saalur m. en stor tung slasket Karl. Dal. Vel Saal-ur; jf. Ur.

Saalvaae m. en forsagt og halvfjantet intet evnende Særling. Gbr. Vald. Hall. Innh. Ogsaa: Saalvaaji Innh. (Verdal). – saalvaa-utt adj. lig en S., stymperagtig. Gbr.: -aat. Jf. Vaae.

saalvoren adj. noget "saalvaa-utt"; forsagt; yderlig forknyt. Gbr. (Lom).

saam adj. 1) mat eller uklar med Hensyn til Lys eller Farve; omtr. = sal. VTel. Hard. "Saam i Lit´n". "Saam i Ougo". 2) smagløs, ufrisk = sal. Ryf. "Den saamaste Mat´n eg kjenner". 3) sløv, uhvas; om Eggredskaber. Tel. (Eidsborg). – saamen adj. = saam. Ryf. Shl. Hard. VTel. Rbg. Sæt. "Saamen i Lit´n". "Saamen Fisk". "Dei vart saamne i Ougena uut paa Kveld´n", Shl. "Saamen te tala, saamen i Maale". – saamleg d. s. Røldal. saameleg, Tel. Sæt. Ma. (Aaseral). Se saam A.

Saam m. se Saum.

Saama f. Person som seer mat ud. Shl.

Saamelit (i') m. uklar Farve. Tel.

saamuleg se somu-.

saana adj. dovnet ved Henstaaen; til saama v. A. Nfj. (Honndal, Stryn). "S. Graut, Kjøt, Smak, Eim".

saana seg v. bevæge sig mat og langsomt. Nfj. (Eid, Gloppen, Stryn). "aane seg i`sta". – Saann se Sorn.

?Saangtre n. = Homul. Ma.

Saapelaug? f. a) Vand hvori man har opløst Sæbe; b) Sæbeskum. Smaal.; Follo n., Oslo n. "Laga tel Saapeläu". "Hæstn va som i ei Saapeläu". "Saapeläu'a" men "Briskelaag'n", Smaal. (Spebberg). Maaske Laug + Laudr. – Saapelog m. = Saapelaug a). Ring. (Snarum): -laag.

saarbeitt adj. som bider smerteligt, "saart". Om Fluer, m. m. Tel. (Moland og fl.). G. N. sárbeitr.