A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

humla v.n. 3. 1) give Lyd som en Humle; tale el. læse hult og monotont. Østl. 2) = humra (gnægge). Sogn (Aurland).

humle v. dvs. hamla (ro), se d. Busk. Gbr.

Humlekokle m. = Humlekoll. Rbg. (Aamlid). – Humleveis f. Humlestængel. Rbg. Tel. Ned. Li. og fl. Se Veis.

humlesterk adj. om Øl. Sogn.

hum´l-i-dum´l adv. hulter til bulter, Innh.: umman-i-dumm d. s. Dal.; aamman-i-daamm, Jæd. Sv. Diall. humbl om drumbl.

"Hummel m. Byg". A. Nfj. (Breimn): "Ummele". Ogsaa: Humule (u') og Homole (o'); Nfj. Sfj.

Hummelkynn, Hummerkynn, se Hamal-.

Hummved m. se Hundevid.

humnast (u') v.n. bli "humen". Romsd. Sdm.

"Hump m.," A. 2) liden Ujævnhed af Jordbunden. Hall. ( Gol): Hoomp. – "Hump m. 2," A. = Vodve. Busk. Vestfold.

Humpedænge f. = Hampedengja. Odal (oo).

Humperakst m. Høragning paa ujævn knudret "hoomputt" Jordbund. Hall. (Gol).

"humra v.n. gnægge sagte". A. kumra d. s. Sogn. humla d. s. Sogn. 2) lee sagte og gnæggende. Tel. Oftest: "hoomre aa læ". Se humsa, humstra.

humra v.n. (og a.) 2, storme afsted med stive og larmende Bevægelser; fare frem plumpt støiende og ødelæggende. Rbg. (Evje, Bygland). "Han humra utyve Sleettæ". "Humre o bruste o bænde". "Humre o fare sj^eurvori (stivt, klodset) o snaave o brjo^ute sund". "Du humra sund Spa'en, Sle'en". "Han humra paa, d'æ ein Humrehest" m. – humren adj. tilbøielig til at "humra"; klodset fremstormende. Rbg. Jf. humsa. A.

Humrabysa f. Engelsk Hummerjagt. Ryf.

”humsa v.n. (ar) humpe”. A. Om Bjørnens Gang: hoomse, Bamle, Oslo. 2) Fare tunghændet og skjødesløst frem; behandle Tingene uvarligt og klodset. Hard.

"humsa v.n. (ar), 2, 1) sige hm!, frembringe Stemmelyd med lukket Mund; særlig: lee indvortes = humra. Tel. og fl.: "hoomse o læ". Jf. T. humsen, Ældre D. humse dvs. summe. 2) famle med Tankerne; grunde paa noget famlende og sløvt; gumle (aandeligt) paa en Ting. Ryf. Jæd. STrondh. Ogsaa: gjøre famlende Greb efter noget, famle i Gjerning eller Ord. STrondh. I Romsd. Sdm.: maaske oftest hymse, hømse. "Skrivarn sat aa hoomsa paa dette", grundede effektløst. "Han stoo aa hymsa (hømsa) paa dæ aa kunde kje svare greitt". 3) = stura; om Dyr. Ryf. Røldal. Jf. huma; "hømse" minder for Resten om "hemsa", se d.

humska v.n. krympe sig, nøle med at give sig ifærd med noget = kvida. Li. (Eikin). ”humska mæ noke”. Jf. huma, humsa.

humskjen adj. utilpas, uoplagt formedelst Veiret, Mangel paa Søvn og dl. Ryf. Dal. Hedder ogsaa: uhumskjen, uhumsleg. Jf. humska, huma, hymskja osv.

humstra v.n. = humsa (hm!) 1) Tel. "Han sae 'kje noko, sat berre hoomstra". "Hoomstre o læ". – humsutt = hamsutt.

humta v.n. (ar), udtale sig ubestemt; antyde;
ymte. Hard. (Kvamm, Odda) Voss. "Han fo^ur aa humta um da, men eg fekk kje nokæ Greia pao da". Jf. huma, humsa.

"Humul (u') m. 1, Steen". A. Ryf. Haamul (og o'?) Tinn i Tel dvs. G. N. hömul(grýti). "Aakrhaamul".

"Humul (u') m. 2, Hammel". A. Humule og -li, Rbg. (Sæt. Aamlid); Homul (o' el. aa), Ma. (Aas.); Haamole og Hoomule (?) Tel. (Vinje); Haamul, Tel. (Tinn); Hoomedl, Jæd. – Hoomle f. (og m.?) d. s. Vestfold (Lier), Smaal. og fl. – Humultre n. d. s. Hall.

[humørsloppen adj. nedstemt i tungt Humør. Follo: "hoomörslöppin". Se sloppen.

"Hun m. Halvplanke". A. Hæun og Höun, VAgder; Hæuna? f. VAgder (Kvin). – hæunskjera (öu) v.a. beskjære en Bjælke for Hun´n", kantskjære = hyna. VAgder. – Hoon(e)drag n. en liden Fure el. Fuge som drages i en Fjæl, især Tagfjæl, ved Hjælp af en Hoonhøvel m., ogsaa kaldet Hoon(e)drag n.; hoonedraga v.a. forsyne en Fjæl med denne Fure. Hall. Vald. Sigdal, Land, Totn, Rom. – hoonleggja (-lægge) v.a. tække med "Hun". Busk.

"Hunbera f." A. Huunebøra, Ma. (Aaserall); Huunabera (e' og æ), Ryf. Røldal, Hard. (Odda); Hooneberu, Tel. (Aamotsdal). 2) et stærkt haardhændet og uregjerligt Kvindfolk. Tel. (Aamotsdal).

Hund m. Kortspillet "Rakkar". Helg. Et Slags er "Gjenstikkarhund" (Helg.) som andre Steder hedder Attpaakøyr m., Bakstingar m. og "Bakrakkar".

"Hund m. Hund". A. "Sitja Hoond i Baatee", sidde skjævt i Baaden. NGbr. Helg.

hund- i Sammensætninger: i høi Grad. – "hundgamall adj." A. Tel. (Bø). – hundtjukkt adj. n. meget tykt eller tæt. Hard. Shl. Nfj. – hundvakker adj. meget vakker. Helg. (Lurøy og fl.), Shl. (Finnaas). Jf. Sv. Dagligtales: tusen (omöjlig).

Hundbud? f. "D'æ gaatt i Hunnbuuee mæ'n", el. "han ha(r) gaatt i H.", han har tabt, er ydmyget, er krøben ind i Hundehuset? = er rokjen. Helg. Ogsaa: "i Unnbuuee"; Helg. (Bindal); ligesom et "Underbud".

Hundebad n. Hundeslagsmaal; voldsomt Spektakel. Li.: "Hunnneba". Se Bad.

Hundeber n. 1) Bær af Hundeberhegg m. Tøstetræ, Rhamnus Frangula. Shl. Hard. (Saaledes ogsaa Saxlunds "Skovlexikon") 2) Bær af "Hundetre, Hundevid", Viburnum Opulus. Sdm. (Sunnylven), Nfj. – Hundebertre n. Rhamnus (Frangula, ogsaa, synes det, catharticus). YSogn, Hard. (Kvamm). – Hundaberve(d) m. Rhamnus. Hard. (Kvamm, Ulvik, Ulls.). – Hundaberhegg m. Rhamnus. Hard. (Graven).

Hundegau, Hundegjøen. Tel. (Mo, Vinje).

hundegaa v.n. gaa hemmelig bort, forsvinde i Stilhed. Vald. – hundereise v. d. s. Hall.

Hundegras n. Dactylis glomerata. Udbredt.

Hundekarv m. Heracleum? Ma. (Aaserall). Anthriscus s. hedder her "Rakkesløkja".

Hundetre n. Viburnum? Sdm. (Sunnylven).

Hundevid m. 1) Skovhyld, Viburnum. Nfj. (Eid, Innvik, Stryn, Breimn). Ogsaa: Hunnvid og Hummveed, Nfj. (Eid, Innvik). Her hedder Rhamnus: "Villehegg". 2) "ljøs Hummvee" = Viburbum, "myrk Hummvee" = Rhamnus; Nfj. (Gloppen). 3) "Hundevee" synes at være en Lonicera, Sfj. (Askvoll). D. Hundekissebær. 4) "Hundevee", Rhamnus. Sfj. (Førde), Sdm. (A.).

Hundevidhegg m. Rhamnus. Nfj. (Breimn).

Hundløypa f. Tævehund. Vesteraalen.

Hun-drag n. hun-draga v. se Hun.

Hundroms-seksring m. Baad med tre "Rum" og eet "Halvrum". Nordl.

Hund-semd f. Hundskhed, uanstændig Opførsel. Nfj. (Eid, Davik, Selja).

Hund-sess m. Sæde i "Hundrom" (Sogn) i Baad. Sogn: Hundasess.

Hunds-fyla f. hæslig Hund. Nfj. Se Fyla.

Hunds-land n. en Vandblegne under Huden, især paa Foden. Sogn. "Kattland" i Helg.

"Hund-sløkja f." A. Hundasløkja, Ryf.; Hundasleikja, Hard.; Hundesløn(g)je og -slen(g)je, Nfj.; Hoondslønje, NGbr.

Hundstikka f. Hundesteile. Ma. (Holum).

hundtjukkt, hundvakker se hund.

Hunhøvel, hunleggja se Hun.

hunta v.n. (ar), drive frem og tilbage oppebiende noget; gaa omkring nølende med at gaa bort, f. Eks. snyltende. Shl. (Fitja, Fjellber). Jf. huntra. NSv. Diall. hunt(ä), springe som en Bjørn.

"huntra v.n. nøle". A. 2) spilde Tid med Omveie og Bevægelser frem og tilbage; gaa frem og tilbage uden Med. Rbg. VAgder, Dal. Jæd. "Huntra paa Vegjn". "Huntra vekk Tiiaa". Jf. hunta. – Huntr n. det at man "huntrar". Agder og fl.

huppa v.a. og n. 1) gjøre tunge vippende el. gyngende Bevægelser; gynge stødende; vippe tungt. Vestfold (Eiker, Sandsvær, Stokke og fl.). "Huppe Baane". "huppe paa se", om Gamle eller Svage der skal skynde sig. Sammesteds er "haappe (höppe)" = hoppa, G. N. hoppa. Jf. hypja, hufsa, hyfsa. 2) hoppe smaat op og ned paa samme Sted; gjøre gjentagne smaa Hop. Vestfold, Follo, Smaal. – Huppsjavals m. Vals i 2/4 Takt. Vestf. – hupsa, hupsen, se hufsa.

hura (u') v.n. = hukra, hustra. Tel. (Bø, Tuddal). "Huraa aa froose", Tuddal. "Han hurer (-ar?) aa fryys'e", Bø. – Huru f. = graakaldt Vedr. Tel. (Tuddal). "Eit Huru Veer". "Noko Kallhuru". – huruleg adj. = graakald. Tel. (Tuddal). Jf. hurven.

"Hurd f. Dørskive". A. Ma. (Aaserall).

"Hurdarkrok m." A. Huurdrkrook ("tykt" rd eller D foran stavelsesdannende alm. R), Smaal. (Trykstad); Hurdekrook, Follo
(Vestby), Smaal. (Rødenes); Huulekrook ("tykt" L), Smaal. Rom.

Hurdjarre m. = Dyrajarre a). G. N. hjarri. Jf. jarre, Grindjarre. Tel. (Vinje): Huurjari. Ogsaa: Huurijari, Tel. (Grungedal, Rauland) dvs. Hurdarjarri, Hur(d)ejarri, med i fremvirket af det følgende j; i Rauland ogsaa Huur-riare, opfattet som Hurd(v)ridar, og forklaret som "ein Trekrook som gamle Dynnir sviiv'e i", = Dyrajarre b). R'et i Jarri vil ved Tonetrykket paa 1ste Stavelse bli kort. Uulejarn n. d. s. Vestfold. Meddelt.

hurga v. ralle = hurkla. Gbr.: "hurge".

hurgla v. 1) gurgle. Hall. 2) ralle = hurkla. Vald. Hurgul m. Rallen. Vald.

hurka v. (ar), 1) give en stærk skurende el. skurrende Lyd. Ndm. Trondh. Østl. "E rænnt' saa de hurka burtette Iisn". "Mei´n hurka neepaa Sandn". "Dæ gjekk saa dæ hurka", det gik skurende (raskt trods Ujævnhederne); oftere: "dæ gjekk saa dæ hurk!" dvs. sae hurk! Se hosa. Jf. skurka. 2) rive af et Arbeide, arbeide uvarligt og raskt; tildels = raspa. Trondh. Ndm. – Hurk m. En som hurkar 2). Innh.

hurken (kj) adj. 1) ujævn, knortet, uglat. Tel. og fl. 2) uoplagt, døsig. Stjør. Tel. – hurkje adj. n. og adv. uglat, usmidigt = traatt. Stjør. "Dæ gjekk hurkje".

"hurkla v.a. og n. 1) gjøre ujævn; rive op. Hard. Gbr. "Hurkla upp Golve". 2) bevæge sig ujævnt med en skurrende el. skramlende Lyd; f. Eks. om en Rok. Nhl.

Hurkla f. 1) Knort, Knude, enkelt Ujævnhed, (medens Hurkl n. er kollektivt). Shl. Hurkle m. d. s. Sogn. 2) En som "hurklar", som har et urent Aandedrag. Voss. 3) affældigt, rynket og knortet Kvindfolk. Voss. 4) stopper = Hork, (V)reist. Nfj. (Honndal, Innvik, Gloppen).

hurklen adj. knudret osv. = hurklutt. Nhl. – "hurklutt adj. knudret osv." A. Tel. Sogn, Gbr. Hall. 2) affældig. Voss.

hurkna v.n. bli ujævn "hurken"; dække sig med en ujævn Skorpe, af Iis f. Eks. Tel. (Vinje). "Fjoor heve hurkna ivi (tee)".

Hurkull m. Ujævnhed, Knort, Knude. Sogn. "Hurkudl" og "Hurkedl".

hurla v.a. og n. 1) hvirvle, danne Snoninger (Kurrer) = snurla. Li. "Traa´n hurla seg". 2) søle (bort), vrøvle (bort). Nhl. Voss. "Hurla burt". "Hurla ifraa seg". "Hurla seg aav", spilde Tid = hefta seg vekk. 3) snakke uafbrudt, eenstonigt og indholdsløst; surre. Voss. Til hurra. Se A. – Hurlekokk m. en Søler, Surrer. Voss.

"Hurla f. tyndt Skjørt". A. Nhl. 2) en gammel rynket Kvinde. Shl.

hurosa v. se hudrasa.

Hurp n. m. f., Hurpa f. se hurpa.

hurpa v.a. og n. trække sammen skjødesløst, forbinde løseligt; = hyrpa; ogsaa: sluske, jaske overh. Hard. Hall. Tel. Gbr. "Hurpa ihoop". Jf. hyrpa, horpa, Isl. herpa sammenknibe. – Hurp n. noget som er ihophurpa. – Hurp m. En som hurpar. Hall. – Hurpa f. 1) = Hurp m. 2) et ældre grovt og slusket Kvindfolk. Østl. Tel. Hurp f. d. s. Ringerike. Sv. Diall. harpa, d. s.

Hurr m. 1) dump snurrende Lyd. Sogn, Jæd. Gbr. G. N. hurr. 2) Knur, Skjænd. Sogn, Jæd. "Dæ gjekk mæ Hurr aa Snurr", med Skjænd og Larm. 3) Vrantenhed, Surhed. Tel. (Vinje, Mol.). 4) liden Syrlighed eller Afsmag ved Øl. Sogn (Hafslo).

"hurra v.n. (ar), 1) hvirvle". A. Li. Rbg. Tel. "Dæ gjekk hurra", gik hvirvlende raskt. "Ho hurrar o spinne". Ligesaa paa Færøyar. G. N. hurra mumle. "2) dundre osv." A. Ryf. Sæt. Tel. "Ho spann so de hurra". "Han kaam i hurrande Tan". 3) yttre Vrantenhed, knurre. VTel.

Hurra f. hvirvlende og susende Fart. Tel. (Skafsaa). "De gjekk i ei Hurre".

Hurre m. stiv, plump Person. Ndm.

hurreleg adj. vranten; prippen. Tel. (Vinje).

hurren adj. uvenlig; sur; vranten; omtr. = gretten. Bamle (Drangedal), Tel. Mere udbredt er hyrren, d. s.

Hurt m. "I Hurt´n aa i Sturt´n", i vild Skynding, hovedkulds. Sogn. "Da gikk osv.".

hurtig adj. rask og feiende i Holdning og Optræden. Stjør.? SætV. Se hortig.

Huru, huruleg, se hura. Hurv se Horv.

"hurva v.n. jaske". A. Gbr. Smaal. Follo, Jæd. "Hu hurva øve dæ". Jæd. "Han hurva dæ ifraa se(g)". 2) skrubbe, revse; banke. Senja (Ibestad), Salten. "Han hurva paa 'an, hurva 'an av". 3) gaa skjødesløst. Vestfold, Follo, Hall. (A.). Mest i: "la(ta) dæ hurve", lade det skure, lade det gaa sin skjæve Gang.

Hurva f. 1) rask Fart; rask uvarlig Befordring. Senja, Salten. "Han fekk slik ei Hurva nee-aavr Bakkjen". 2) Gjennemhegling; Skrub, Prygl. Nordl. 3) en ældre slusket og letfærdig Kvinde. Nordl. Ogsaa Hörva (ø?), Helg.

hurven adj. 1) uredet, uglat = puskutt. 2) uvel, ufrisk, oplagt. Tel. Hard. 3) = graakald, huruleg; om Luften. Gul. Jf. urven, hurva.

Hurving m. og f. = Hurva 2). Nordl. Innh. Fosn. Hörving (ø?) d. s. Helg.

Hurvl n. Ujævnhed, Knorter = "Hurkl", og større end "Ruvl". Rbg. Tel. Jf. G. N. hrjúfr ru, Ang. hreofl. Skjæl. – hurvlutt adj. meget ujævn, knudret. "Iisn æ hurvlutte, men Huui æ ruvlutte". Tel. Rbg.

hurvla v.n. fare snublende frem; tumle afsted. Rbg. (Aamlid, Bygl.), Ma. (Aaserall). "Hurvla imo^ut eikko". "Hurvla fram". "Han hurvla tee nee-yve Bakkjen so eg tænkte han hae drepe seg". "Laammæ hurvla
aa datt i Vænda". Jf. Hurv, hurva, Hurvl; harvla. – Hurvla f. og Hurvle m. En som er hurvlen el. hurvleleg adj. dvs. tilbøielig til at hurvla.

"Hus n. 5) Familie". A. "Eit stort Barnhus, Folkhus", et Hus med mange Børn, Mennesker. "Huusens Folk", Østl. "Bera (kaammaa) te Huusan", til Gaarden. Gbr. (Fron). "Um i Hus", se hos. – hus v. se hussa.

Husbak n. Hjemmebagning, det H.-bagte.

"Husbonde m." A. Haass`paan, Østl. Huusboonder, Husholder. Tel. og Sæt. I Æventyr. "Vi du vera trugjen H.?".

Husbrei-slag n. Tordenskrald. Nhl. YSogn, Sfj.: Husbri- og Husprei-. ("Husbreislaatt", Christie). – "A Kari mæl", naar det tordner i Namd. (Viktna, Namsos). "Gammelmoor" er Tordenen i STrondh.

Husbrota (o') f. Hustyran. Tel.: -u. Se Brota.

"Husbunad m. Indbo". A. I Nfj. (Honndal): -buunad(e) og -buunar.

Husbyr (y') m. Udkastelse af Huset, Befordring ud. Sfj. (YDale). "Du ska faa Huusebyr, held du kje Fre´e"- Og: Hyttebyr, Sfj. Se Byr.

"Huse m. 1) Hjerneskal af Fisk". A. Nfj. (Selja, Davik). 2) Hoved paa Redskab = Haus. Paa Nøgel: "Lyklahuse" = Lykelhald. Nfj. Sfj. Hard. Gbr. "Spenninghuse".

Husfaste m. en meget stor Kjødkniv som ikke maa flyttes fra sin Plads i Huset. Ma. (Aaserall). Ikke Spøgord nu.

Husgang m. Husundersøgelse. Sogn (Aurland): Husagaangg. Vel ogsaa: Gaaen fra Hus til Hus for at ransage, eller betle (Christie). G. N. húsgangr Betleri.

"Husgrin m." A.; n. Østl.

Hushald n. det at "halle Huus" dvs. støie inde; Støi i Huset. SGbr. (Faaberg).

husk adj. skranten = huskutt. Smaal.

Husk m. 1, Skrantning. Østerd.

Husk m. 2, Langslæde med Stolryg, "Raft", bagtil; ogsaa: Tømmermærkerslæde, som væsentlig er en lang Kasse man sidder skrævs over. Østerd. Solør. Vel eg. eet med flg.

"Husk m. 1) Hylster". A. Odal. Mere udbredt: Hysk m. Østl. – "2) Læderstykke osv." A. Namd.

Husk m. el. n.? Ave, Myndighed, Magt. Ma. (Finnsl.). "Eg he'kje Husk øve Hestn". Jf. huska. – Husk-ut´; "dæ va Husk-ut", om en brat Afsked; "han maatte husk-ut, maatte husk paa Dynni". Tel. Til huska. Se hosa.

huska v.a. og n. (ar), 1) drive stærkt frem; skynde stærkt paa; mane stærkt. Ma. (Grindeim, Bjelland). "Huska aen upp". huska seg, skynde sig, drive paa; Ma. huska paa v.n. drive paa.- hard. husk' etter, være revsende efter En. Salten, Helg. (Mo). 2) jage. Helg. (Mo). "Han huska 'an a(v) Gale". Meddelt. – huskjen adj. tilbøielig til at huska. Ma. Se hussa; jf. husta.

Hus-kall m. = Husmann. Sogn.

Huskekjerra f. Kjærre paa Fjædre. Smaal.

huskeleg adj. 1) uoplagt, uvel, ufrisk; maaske mest: med indre Gysninger (Frysninger); jf. NSv. Diall. huska dvs. rysa. Tel. (Raul.; Wille). Ogsaa: huskjen Tel. 2) skranten, sygelig = huskutt. Østerd. Ryf. "Han seer huskalegen ut", Ryf. Ogsaaa: huskjen, Hall.

"husken adj." A. Se huskeleg. 2) om Veiret: frembringende Kuldegysninger = graakald. Ndm. "Huskjen aa kall". Ogsaa: "kaldhuskjen". 3) gyselig, høist uhyggelig = nefs. A. Ndm. – huskje adv. fælt, frygteligt; Forstærkelsesord. Trondh.

Huskeseng f. = Husk 3) (A.). Num.

Huskegjord? f. Gynge. Voss og Sogn (Lærdal): Huskeskjo^ur el. maaske: -sjo^ur. Huskeskjøl, Hard. (Ullensvang). Se Reiesgjord.

Huskestova f. voldsom Støi inde i Huset, især af Lystighed; jf. Husk, huska, Hushald. Hall. Gbr. Østl. "Dai heldo slik ai Huskestugu"; Hall. – Huskast n. d. s. Østl.

"Husketein m." A. Jutulens "Husketein", Landstad p. 38, har (efter Formodning af Prof. Moltke Moe) maaske været enslags "Ønskekvist" *óskateinn. Jf. Oskedau(d)e og Uskedoue, oskeleg og uskeleg.

Hus-kota f. = -kot. Innh. Gul.: -koto.

huskra v.n. gyse, især af Ildebefindende, Uhygge og dl. Hard. (Kvamm). hyskra d. s. Ryf. hiskra d. s. Sogn. Jf. husk, flgg.

huskreleg adj. 1) gysende; utilpas; sammenkrøben af (i) Kulde (ydre el. indre). Hard. (Røldal og fl.). "Han sat so huskralig", Røldal. 2) uhyggelig. Røldal. "Huhh, her va huskraligt!" – hyskraleg, hyskren, Ryf.

hu-skrika v.n. skrige stærkt og fælt; vraale. Bamle og m. fl. Til hu! hua.

"huskutt adj. svag". A. 2) uhyggelig. NØsterd.

husla el. hutla v.a. og n. 1) ødelægge ved daarlig Behandling; søle (bort); vrøvle (bort); tumle (bort). Sogn, Hard. Nhl. Shl. Ryf. Jæd.: hutla; Nedre Tel.: husle. "Hutla seg burt". "Hutla burt Tii´o". 2) "husle ut" berøve En Myndigheden, fortrænge fra Magten. Vald. (Bagn, ØSlidre). "Kjæringee ha reint husla ut Mann´n sin", el. "uuthusla". 3) søle, tøve, nøle. Rog. Shl. Nhl. "Hutla dær ei Stund". "Dæ huslar ut, før me kjæm av Gale", det drager hen. Nedre Tel. (Bø). 4) smaatrave = dilta. Nedre Tel. – Hutlar m. En som hutlar. Hard. – Hutleskiling m. Lommepenge. Hard. – Hutleskap m. Søleri. Ryf. "Han vasa dæ ifraa seg mæ H.". – Maaske eet med husla, fjase A. Maaske Sv.-Da.: hutla, T. hudeln dvs. sluske osv. Eller jf. hysja (hvortil husla, A.), husma, hussa.

husma v.n. og a. faa Arbeide fra sig i en forvirret og skjødesløs Hast; rive el. sluske (fra sig). Shl. (Etne). "Husma ifraa seg". – Husma f. en forvirret, meningsløs og slusket Kvinde. Tel. (Moland). Jf. hysja, hysma, hussa.


husmannsmett adj. propmæt. Follo, Oslo.

Husmannssumar m. Sommerveir som tillader Husmændene at blive færdige med sit Høstarbeide; Sommerveir langt ud over Høsten. Østl. Jf. Helgamess-sumar.

"Husnavar m." A. Et tykt Bor. Vald.

Husrupp m. et raaddent faldefærdigt Hus. Se Rupp. Ndm. (Sunndal, Tingvoll).

"hussa v.a. skræmme bort". A. Særlig: skræmme bort Rovdyr ved Skraal. Tel. (Bø og fl.; Wille). – huus' v.n. "huus' för Värjn", skræmme Ulven ved Hyl og Skraal. Namd. Innh. Fosn. 2) "husse ihoop", samle i uordentlig Skynding; rive sammen. Tel.

hussa v.n. og a. gynge = huska. Smaal. Rom. "Myr´a hussär". Isl. hossa gynge paa Knæ. Dette hussa og det foreg. synes begge at have Sammenhæng med Lyden af stærk Susen, huss! Det samme turde være Tilfælde med hosa (suse osv.), hysja (gynge, suse osv.), huska (gynge; gyse), husta, husma, hysma osv. Jf. Ogsaaa G. N. hussum, hosson, Udraab af Gru el. Modbydelighed; T. husch (huss) interj. og m. (susende Fart osv.); Sv. huss, hyss! hyssa, hyssja, hussa dvs. kaste, hidse osv., huska dvs. gyse; Nt. hüssen dvs. gynge og dysse i Søvn.

Hus-skruve m. en Indretning til at skrue op Huse med. Busk.

Hus-skryvle n. Gjenstand som tager for stor Plads i Huset; se Skryvle. Rbg. (Lisle Tovdal): H^euseskryvli. – H^euseskrøyvi n. d. s. Sæt. VTel. (Moland).

Hus-skræma f. noget hvorved Folk skræmmes fra Huset. Hall.: Huuseskræme.

Hus-stad m. Pladsen for Samlingen af Huse paa en Mands Gaard; Gaardstomt. Tel. (Eidsborg). Og: Husesta.

Hus-storm m. Storm som kaster Huse om. Ryf.: "Husastorm".

husta v.a. 1) kaste op i Luften og tage igjen; gynge meget voldsomt. Ma. (Vigmostad) og Li.: huysta; Li. (Kvin, Fjotl.): hyysta. Sv. Diall.: hysta, d. s. Se A.; hussa; huska; hysta, hysa. – 2) drive frem, f. Eks. en Hest, = huska. Rbg. (Lisle Tovdal). "Huste ette" = huska etter. Tel. Usikker Bet.

Hus-taus f. Møykjering. Hard. (Odda).

husten adj. om Luften = husken, graakald. Østerd. (Tolgen, Tynset). – hustutt d. s.

"hustren adj." A. 3) uhyggelig, fæl. Gul.

Husul m. en stor stærk Karl. Vald. (Segner fraa Bygdom I, p. VII.)

Husver (e') n. = Husvære. Sæt. "Fr^eitt H.".

Husvera (e') f. Herberge = Husvære (A. Li.). Sogn (Aardal); Tel. (Rauland): Husveru.

Husverja f. = Jordverja. Sogn.

Husvida f. Hustømmer. Rog.: Huus(a)veea.

Husvøla f. 1) Istandsættelse af Hus. Hard. Sogn, Nhl.: H^eusavøla. Og: Huusavøling; Ryf. Røldal. 2) Materiale til Reparation; ogsaa Bygningstømmer. Røldal. Og: Huusaveela, Hard. (Odda).

Husyrkna f. Kvinde. Li. (Kvin, Fjotland). Maaske kun Spøgord. Yrkna er Urhøne.

"huta v." A. 3) "huuta ein uut oor Lagje", true En ud med Tilraab eller Skraal, ikke med Næven. Shl. Ryf.

"huteleg adj." A. 2) overraskende; snurrig, løierlig. Nfj. (Eid, Honndal).

hutra v.n. give skjælvende Lyd under Kuldegysninger = hustra. Rom. Vestfold, Ndm. "Huttre aa fryyse". "Huttr' aa tuttr'"; Ndm. D. Diall. huddre, gyse; T. hudern, gnægge.

hutrutt adj. som gjerne hutrar. Østl. Ndm.

Hutt (u') m. 1, 1) afrundet Top af en valseformig Gjenstand, Tip; f. Eks. af Finger, af Sigar. Ma. "Han hogde Hutt´n a(v) Fingr´n, Taa´æ". Hytt (y') m. d. s. Sæt. Dal. 2) Tue, Jordknort = Hott. VAgder. 3) Græstue = Hott. Ma. – Huttemyr f., huttutt adj. = Hott. Jf. de flgg.