Ivar Aasen Norsk Ordbog

nyomstundom, nylig; s. ny.

Nypa, s. Njupa.

nypløgd, adj. nylig pløiet.

nyppa (y’), v.a. (er, te), nippe, plukke, samle op. Tel. Jf. nuppa.

Nyppe, n. en Haandfuld; s. Neppe.

Nyra, n. (Fl. Nyro), Nyre (Indvoldsdeel). I denne Form kun i de sydlige Egne, tildeels med Fl. Nyror (Nyrur). I de nordlige Egne Nyre (Fl. Nyre). G.N. nýra, n. Sv. njure, m. Paa Sdm. hedde de egentlige Nyrer “Ryggjanyre”, medens derimod “Nyre” betegner Testikel. (Jf. Eista). I Sammensætn. forekommer en gammel Form Nyrna, s. følg.

Nyrehus, n. den Huulning, hvori Nyrerne ligge. I Shl. Nyrnahus.

nyreidd, adj. nylig tilredet.


Nyremor (o’), m. Fedt, som omgiver Nyrerne. Nordre Berg. Isl. nýrmörr, nýrnamörr. S. Mor.

Nyretalg, f. Nyrefedt (= Nyremor). I Hard. og Shl. Nyrnatalg.

nyrudd (u’), adj. nylig opryddet.

Nyrune (u’), m. Træspirer, nye Skud af Træer. Østerd. i Formen “Nyraanaa”, s. Rune.

nyrunnen, adj. nylig oprunden.

nyrøynd, adj. nylig forsøgt.

Nysa, s. Nisa. nysa, v. s. njosa.

nysaadd, adj. nylig saaet, eller tilsaaet.

nysilad, adj. nysiet, om Mælk.

nysja, v.n. (nys, nuste, nust; y’, u’), plukke, pille; pusle med smaat Arbeide. Telem. (Vinje). I lignende Betydn. ogs. nyssa (y’), Tel.

nyskapad (-skapt), adj. nyskabt; ogs. nylig dannet, eller sat i ny Form.

nyskoren (o’), adj. nylig skaaren.

nyskoten (o’), adj. nylig skudt.

nyslegen (e’), adj. nylig slaaet.

Nysn (yy), f. Vink, Nys om noget. Hall. Vald. Jf. Nyss og njosna.

nysprotten, adj. nylig udsprungen.

Nyss (y’), m. 1, et Slags Fisk (Gadus minutus?). Sdm. Jf. Smelta.

Nyss (y’), m. 2, Lugt, Stank; s. Niss. Ogsaa: en løs Yttring, et dunkelt Rygte. Tel.

nyssa, v.n. plukke (s. nysja); ogsaa snappe, rapse. Hertil nyssen, adj. rapselysten, lidt langfingret. Tel.

nyst (yy), adv. nys, nylig. No nyst: just nu for en kort Stund siden. Ordet synes her opfattet som en Superlativform (nyast) af ny.

Nysta (y’), f. Reisekost; s. Nista.

Nysta (y’), n. (Fl. Nysto), et Nøgle, en Bold af sammenvunden Traad. Mere alm. end Noda og Nykla. I de sydlige Egne Nysta med Fl. Nysto og Nystor; i de nordlige overalt Nyste (Fl. Nyste) eller forkortet Nyst (i Ork. med Fl. Nysto). Sv. nystan, i Dial. nysta.

nysta, v.a. (ar), vinde Traad i Nøgler.

Nystehonk (-haank), f. Klynge af sammenbundne Traadnøgler.

nyt (yy), adj. 1) nyttig, tjenlig. Tel. (lidet brugl.). G.N. nýtr. Jf. unyt. – 2) dygtig, kjæk, mandig. Ofte i Folkeviserne.

nyt, s. njota. nyta, s. knyta.

nytakt, adj. nylig tækket.

nytamd, adj. nylig tæmmet.

nyteken (kj), adj. nylig tagen.

nytleg (y’), adj. tjenlig, brugbar.

Nytra (y’), f. en liden Knort eller Finne i Huden. Nordre Berg. Andre St. Notra, Nutra. – nytrutt, adj. knudret, finnet.

nytsam (el. nyttsam), adj. forsynlig, omhyggelig for at benytte alt og ikke lade noget gaae til Spilde. Oftere: nytten.

nytta (y’), v.a. og n. (ar), 1) benytte, anvende; ogsaa samle eller gjemme til Brug. – 2) kunne bruge, være tjent med. Klædi er so smaae, at han kann ikkje nytta deim. (B. Stift). – 3) v.n. nytte, hjælpe, være til Hjælp. Ofte med Dativ. Det nyttar honom inkje. Nyere Form (ligesom Nytte). Jf. nøyta. G.N. nýta: benytte; Sv. nyttja.

nyttande, adj. som man kan benytte.

Nytte, n. Nytte, Hjælp, Gavn. Til Nyttes: til Gavn. Ogsaa i Formen Nytta, f. Nyere Ord. G.N. nyt, f. (pl. nytjar). Sv. nytta.

nyttelaus, adj. gavnløs, unyttig.

nytten, adj. forsynlig; s. nytsam.

nyttug, adj. 1) nyttig, gavnlig. 2) flittig, udholdende; ogsaa: duelig, dygtig, flink (= nyt). Tel. Nyt Ord.

nytvegen (e’), adj. nylig toet, vasket.

nyva (yy), v.a. (er, de), 1) afstumpe, afrunde, gjøre but eller stump. Sæt. Tel. (nyve). Jf. nuva. – 2) klemme, knuge, behandle haardt. Tel. (Vinje). – 3) fortrække Ansigtet, gjøre barske Miner (nyva seg); om Dyr: slaae Ørene ned, vise Vrede. Tel. Hall. – nyvast, v.n. afstumpes. blive stump eller sløv. Sæt.

Nyva, f. nedslagne Øienbryn; barske Miner. Gjera Nyvor: sætte en barsk Mine op. Hard. Nhl. Sfj., ogsaa i Nordl.

nyvaknad, adj. nylig vaagnet.

nyvaksen, adj. nylig opvoxet.

nyvald, adj. nylig valgt, el. udnævnt.

nyvd, part. afstumpet; s. nyva.

nyve (y’), for ned-yver, s. ned.

Nyvel (yy), m. et lidet Horn (s. Nyvla); ogsaa en kort, liden, uanseelig Figur; en liden Mand osv. Tel. (Landst. 415).

nyven, adj. 1) ublid, barsk, truende. Nhl. og flere. Jf. Nyva. 2) haardhændet, voldsom. Tel.

nyverkad, adj. nylig tilvirket.

nyvigd, adj. nylig viet, indviet.

Nyving, f. Afstumpning; s. nyva.

Nyvla (y’), f. en Hornstump, et lidet Horn, omtrent som en Knap; f. Ex. paa Faar. Nhl. og fl. Paa Sdm. Nygla (Nygle). Ogsaa i andet Kjøn: Nyvla, n. Hall. og Nyvle, n. Tel. om en liden Stump eller Klods, ligesom Nyvel, m. Jf. G.N. knýfill.

nyvoren (o’), adj. noget ny, eller som seer ud til at være ny.

nyvoven (o’) adj. nylig vævet.

Nyvyrke (kj), n. nyt Materiale.

næden, adj. 1) skarp, gjennemtrængende; om Vinden. 2) fornærmelig, krænkende; om Tale eller Opførsel. Sdm. (Volden). Jf. Isl. nædingr: skarp, kold Blæst.

nækja, v.a. (er, te), blotte, gjøre blot eller lens; egentl. gjøre nøgen. Nækja seg: blotte sig, afstaae alt hvad man har. Nordre Berg. Sdm. (nækje se). Sjeldnere: nækjast, v.n. blive bar (= snøydast). – Particip: nækt (nækt’e), blottet, lens. Vel
egentlig nekja (e’), af Roden “nak” i naken; imidlertid er Sammenhængen dunkel; jf. G.N. nöktr (= nökkvidr).

Nækjing, f. Blottelse, Berøvelse.

næla, v.a. (er, te), stoppe med Traad, udfylde, sye sammen. (Af Naal). Nordre Berg. ogsaa Tel. Isl. næla.

Næling, f. Stopning, Tilsyen.

næm, adj. 1) modtagelig, fængelig, let angreben. Mest i Sammensætn. med Subst. som rusnæm, fottnæm; jf. frostnæm, isnæm, vaarnæm. – 2) nem, lærvillig, oplagt til at lære. G.N. næmr. (S. næmen). – 3) nøiagtig, punktlig, nøie bestemt. Det skulde vera so næmt, dvs. saa akkurat, nøie truffet. Søndre Berg. (En Tilnærmelse til Adverbiet næma). – Ordets Begreb er egentlig: tagende, som tager, eller tages, af nema (nam); jf. G.N. réttnæmr, audnæmr, uppnæmr.

næma, v.n. (er, de), naae til, berøre, komme saa nær at en Berørelse finder Sted. (Jf. taka). Bordet næmer burt i Veggen. Fjøli næmde fram paa Biten (i’), dvs. Fjelen naaede knapt ind paa Bjælken. B. Stift. Ogsaa: røre ved. Han berre næmde ved det. Tel. (Ellers: næpa, tæpa, tytta og fl.). En Afledning af nema.

næma, v.a. (ar), bringe nærmere. Oftest næma seg: nærme sig. Hall. (nemme se). S. følg.

næma, adv. nær, i Nærheden, ikke langt borte. Hard. og fl., tildeels udtalt nemma (ee) og nimma; i Hall. og Valders: neme (nemme). Jf. nær (som ogsaa tildeels lyder: neer). Det ligg so næma. D’er her næma ved. “Alle so nemme so ein”: alle, undtagen een, saa nær som een. Vald. (Det sidste nærmer sig til G.N. nema: undtagen). Ellers ogsaa i en anden Form: nærme, Buskr. Smaal. Det kunde vel lettest forklares som “nær med” (= nær ved) eller som et gammelt “nærmeir”; men Formen næma maa dog have en anden Grund, da den stiller sig som Positiv til næmare, som tildeels ogsaa hedder naamare, altsaa med samme Vokal som Roden “naa”, hvorom s. naar. Denne Form minder ogsaa om Udtrykket “naame-nær”, men dette synes dog at høre til Ordet Naam og ikke hertil.

næmare, adv. og adj. nærmere; mere nærliggende. Alm. vest og nord i Landet; tildeels: nemmare, ogsaa nimmare; afvig. naamare, Nhl. og paa Østl. nærmare (til Formen “nærme”, s. næma). Det laag næmare. Paa ein næmare Stad. D’er ingen næmare til (dvs. der er ingen som har nærmere Adkomst dertil). Jf. nærre. – Hertil Superl. næmaste (nemmaste, naamaste); f.. Ex. næmaste Folket: de nærmeste Naboer; ogsaa de næst paarørende. Paa det næmaste: næsten ganske. Sv. Dial. nämer, nämst; ogsaa nemare, nemaste. Rydqvist 2, 443. 451. Jf. Grimm, Gr. 3, 631.

Næme, n. 1) Greb, Hold, Leilighed til at gribe eller holde fast. Nordl. D’er inkje Næme aa faa: det er ikke muligt at faae Haandfæste (= Tak, Hald). Hører sammen med Naam og næma under Stamordet nema (nam). – 2) figurl. Nemme, Fatte-Evne, Anlæg til at lære. Hava godt Næme, kleent Næme, tungt Næme. Isl. næmi. Ogsaa brugt om Tænkeevne eller andsgaver i Almindelighed. – 3) Begyndelse, første Mærke eller Fornemmelse af noget. Nfj. – 4) et Punkt at berøre eller gribe i; særskilt om Aftrækkeren eller Løseren i en Geværlaas. Hall. – 5) et Stykke eller Exemplar af et vist Slags; en enkelt Ting. Sdm. (ligesom Naam i Hard.). Me hadde eit Næme til ein Baat: vi havde et Slags Baad, noget som skulde være Baad. Eg heve berre eit einaste Næme (kun et eneste Stykke). Han hadde fenget seg eit litet Næme. (Om en vis Eiendeel, en Ting for sig selv; saaledes ogsaa om en Kjæreste.

næmelaus, adj. blottet for Nemme, tungnemmet. (Jf. tornæm).

Næmeløysa, f. Mangel paa Nemme.

næmen, adj. nem, flink til at lære (= næm). Vald. Indr. og fl. Hedder tildeels “nemen” og hører maaskee nærmest til nema.

Næming, m. en Begynder, En som øver sig i en Kunst. Hall. Gbr. og fl. Jf. Unæming.

Næmleike, m. Nemhed (= Næme).

næmna, s. nemna. Næmsla, s. Nemnsla.

næmt, adv. punktlig, strengt. Me faa ikkje taka det so næmt. S. næm.

næmt, nævnt; s. nemnd.

Næpa, f. Roe, Hvidroe (Rodfrugt) Brassica rapa. L. Alm. G.N. næpa; Ang. næpe; jf. Lat. napus. Næpefræ (-frø), n. Roefrø. Næpegard, m. indhegnet Roeplantning. Sæt. Næpekaal, n. Roeblade. Næpereit, m. liden Roe-Ager. Nordenfjelds (G.N. næpnareitr). Ogsaa kaldet Næpebrote (o’), Østl. og Næpetrøde (-trø), Mandal. – Næpestapp, n. en Madret af kogte og bankede Roer.

næpa, v.n. (er, te), naae til, røre ved, berøre (= næma). Tel. og fl. ogsaa i Østerd. (næpe). Jf. naapa.

næpen, adj. 1) nem, rask, behændig. 2) nøiagtig, punktlig; f. Ex. om en Vægt (Bismer), som viser enhver ubetydelig Forskjel i Tyngden. Tel. Sv. näpen: net, fiin.

nær, adv. nær, i kort Afstand. Nogle St. nære, nærre, Shl., ner (ee), Tel. Hall., nere (ee), Ork., njeer, njær, Indh. (Snaasen); jf. ne, i Betydn. hos (Nordl.). Ogsaa: nærme, s. næma. G.N. nær (ogs. nærri); Sv. när og nära. Komparativ: nærre (nogle St. nærare); jf. næmare. Superl. næst (= næmaste). Egentlig kunde “nær” selv ansees som Komparativ
af et gammelt “naa” (s. naar). I Betydningen: nær ved, eller nær til, bruges Ordet ofte som Præposition og forbindes da med Dativ; f. Ex. nær Husom, nær Lande (Landa). Saaledes ogsaa: Det gjeng nær di, el. det gjeng di nær, dvs. det er nær derved, ikke langt derfra. – Blandt andre Talemaader mærkes: D’er alle lika nær: Alle have lige Adgang. Eg er endaa lika nær: jeg er endnu lige langt fra Maalet. Nær imot, el. nær innpaa: næsten. Inkje nær til: langtfra ikke, ikke paa langt nær; f. Ex. Det var ikkje nær til so stort som detta. (Jf. Naame nær, under Naam). Nokot so nær: nogenlunde, i nogen Grad. So nær: næsten, meget nær; f. Ex. dei hadde so nær kollsiglt. So nær som: undtagen, paa det nær. Alle so nær som ein: alle, undtagen een. Ganga for nær: forurette, fornærme; ogsaa: tage for meget af en Ting. Eg gjekk for nær Elvi: jeg tog for meget Vand, gjorde Drikken for tynd. (F. Ex. om Ølbrygning). Han kom henne for nær: han forsaae sig med hende. Dei tykte, han talad’ deim for nær, dvs. at han fornærmede dem med sin Tale. Taka seg nær: gribe sig an, gjøre en Opoffrelse, vove noget for en Sag. Han tok seg det nær: han tog det alvorligt, gjorde sig megen Sorg derover.

nær, conj. saa snart; s. naar.

Nær (i Stedsnavne), s. Nerd.

næra, v.a. (er, de), nære, føde, underholde. S. nøra, som her synes at være en ældre Form. – Particip nærd, ogsaa nært.

nærbuen, adj. næsten færdig, eller kommen til et vist Maal; saaledes ogsaa: høi frugtsommelig. Vald. og fl.

nærbygd, adj. bygget nær sammen. D’er alt for nærbygt: Husene staae for tæt sammen.

Nærdel, s. Nederdeil.

nærdjup, adj. om Sø, som er dyb tæt ved Landet (= tverdjup). Modsat utgrunn.

nærfellt, adj. nærliggende, bekvem, let at komme til. Hall.

nærgangande, adj. nærgaaende; paatrængende. Sjeldnere: nærgongoll. Trondh. (?). G.N. nærgöngull.

nærgildrat, adj. n. farligt. “Dæ va nærgjildra”: der kunde en Ulykke let indtræffe. Sdm.

nærgjeten (e’), adj. næsten gjettet, besvaret med en Gjetning, som er nær ved det rette. I Nordre Berg. nærgoten (o’). “Dæ va nærgote”.

nærgrendt, adj. om et Sted, hvor man har Naboer nær ved sig. Nordl.

nærhendeleg, adj. nærstaaende, som er nær ved Haanden. Tel.

nærhendes, adv. nær ved Haanden, i Nærheden. Tel. og flere. Ellers i en anden Form: nærhondom (nærhaandom), Ork. og fl. G.N. nærhendis.

Næring, m. 1, et Forbjerg, et stort Næs. Nordl. (el. Finmarken). Jf. Nt. Nehrung, en Landtunge.

Næring, m. 2, Næring, Udkomme. Jf. Nøring, Nørsla.

nærkjømd, adj. nærkommende, som næsten træffer eller passer til noget. Tel. (?).

nærkomen (o’), adj. kommen nær til et vist Maal; saaledes: næsten færdig (med et Arbeide); næsten blottet eller lens (for visse Midler); næsten haabløs (af Nød eller Sygdom); nær ved at føde (om Kvinder); snart udløben (om Tid).

Nærkona (o’), f. Jordemoder, Fødselshjælperske. Temmelig alm. (mest udtalt Nærkaana; i Vald. Nærkøno). G.N. nærkona. (Sv. Dial. närkvinna). Jf. Ljosmoder og Straamoder.

nærleg, adj. som er nær ved, eller i Nærheden. Jf. G.N. nálegr, nálægr.

Nærleike, m. Nærhed, kort Afstand.

nærliden (i’), adj. næsten udløben; om Tid. Det er nærlidet (nærle’e): det stunder nær til, der er kun kort Tid tilbage.

nærma, s. nærra. – nærme, s. næma.

Nærmune (u’), m. Nærhed. Formen usikker (jf. Mune), da man kun bruger Dativ Fl. “i Nærmunom”: nær ved. Oftere som adv. nærmunom (nærmunaa), dvs. i Nærheden. Sdm. Nogle St. “nærmuna”. I Ork. neermuns. I Indh. nærmunt, som maaskee kunde være nærmundt (af Mund, n.). Fra Nordl. er meddeelt “namunn”, vel egentl. naamund. G.N. námunda.

nærra, v.a. (ar), nærme, flytte nærmere. Nærra seg: nærme sig. Nogle St. næma seg.

nærre, adv. nærmere (s. nær). G.N. nærri. Jf. næmare.

nærsett, adj. nærstillet, sat nær ved.

nærsjaaug, adj. nærseende, nøiagtig; meget sparsom, karrig. Hall. Andre St. nærsedd (ee), Nordre Berg. Nordl.

nærskyld, adj. nær beslægtet. Sv. närskyld. G.N. náskyldr.

nærstadd, adj. nærstaaende, som er i Nærheden. Nordre Berg. (sjelden).

nærsynt (-synd), adj. nærsynet, som ikke seer godt i Frastand.

nærsøkjen, adj. nærgaaende, paatrængende. Hall. og fl. (Sv. Dial. närsöken).

nærte, s. nerta.

nærtrøytt, adj. forhalet til det yderste.

nærverande (e’), adj. tilstedeværende. G.N. náverandi.

Nærvære, n. Nærværelse. Lidet brugl.

Næs, s. Nes. næsa, s. neisa.

næst, adv. næst, nærmest. Tildeels som Præpos. (ligesom nær) i Betydn. nærmest ved; f. Ex. Eg gjekk næst honom (Dativ).

næst, adj. nærmest (s. nærre); ogsaa: næst følgende eller foregaende. G.N. næstr. Takk fyre næst (= fyre sidst), dvs. for vort sidste (eller forrige) Møde. Berg. Stift. Mest
brugl. i den bestemte Form (næste), f. Ex. Næste Garden; næste Huset o.s.v. (Nogle St. næraste; jf. næmaste). Næste Gongen: næst følgende Gang. Ligesaa: næste Dagen, næste Aaret og fl.

næsta, adv. næsten, meget nær ved (= so nær). Rbg. (?), Nedenæs. G.N. næsta. Jf. mest.

Næste, m. Næste, Medmenneske. Nyere Ord; T. Nächste (efter Lat. proximus). Jf. G.N. náungr.

Næstemann, m. den nærmeste i en vis Orden; ogsaa: den som er nærmest til at træde i Stedet for en anden, f. Ex. Vice-Præsident, Suppleant osv.

Næter, s. Natt.

nætt, adj. nattegammel. Kun sammensat: einnætt, tvinætt, trinætt.

Nætver(d), s. Nattverd.

Næv, s. Nev. Næva, s. Neve.

Næver (Nævr), f. (Fl. Nævrar), 1) Barkhinde, yderste Hinde paa Bark; især om Overbarken paa Birketræet. 2) et Stykke Birkenæver, enkelt afflækket Skive af Birkens Overbark. G.N. næfr; Sv. näfver. – I Sammensætning deels Næver, deels Nævre (Nævra); saasom Næverlad, n. Stabel af Næver til Tæknings-Materiale. (Ogsaa kaldet Næverfergja, f. Hall. og Næverkagge, m. Solør). Næverloge (o’), m. Flamme af Næver. Næverlur, s. Lur. Næverskog, m. Birkeskov med brugbar Næver. Næverskrukka, f. en Taske af Næver. (Østl.). Næversot (oo), n. Sod af brændt Næver. Nævertak, n. Huus-Tag af Næver og Tørv.

Nø, s. Naud og Nod.

nøde, s. njoda. nødug, s. naudig.

nøga, s. nøgje og nøydga.

Nøgd, f. et tilstrækkeligt Forraad, en rigelig Forsyning; ogsaa: Rigdom, Overflod. B. Stift, Gbr. Ork. og fl. G.N. nœgd. (Til nøgja, af nog). “Her æ Nøgd’a ‘ta di”: her er en stor Mængde deraf. Sdm. D’er ingi Naud og ingi Nøgd: det er just ikke Mangel, men heller ikke Overflod.

nøgd, adj. fornøiet, tilfreds. (Part. af nøgja). Eg er ikkje nøgd med det: jeg finder mig ikke tilfreds dermed. Han er lika nøgd (el. nøgder): det er ham ligegyldigt. Udtales tildeels nøygd, og ombyttes ofte med “fornøgd”, som er en ny Form.

Nøgg, m. Gysen, Skræk, uhyggelig Fornemmelse. Hall. (s. nøgga).

nøgg, adj. frygtsom, forsagt; ogsaa smaalig, karrig (jf. nauv). Ork. Han er ikkje nøgg: han er ret dygtig, han kan nok vove noget. G.N. hnöggr: karrig.

nøgga, v.n. (nøgg, nogg, nogget), gyse, skrækkes, faae en uhyggelig Fornemmelse (omtr. som kvekka). Hall. (Hoel). “E nogg so illt, daa e saag dæ”. (Supin. udtalt nøggje). Falder sammen med “nyggja” i Bøiningen og har saaledes maaskee havt Begrebet: støde, el. stødes. G.N. hnöggva (hnögg): støde sig, snuble.

nøggleg, adj. gyselig, styg, uhyggelig. Hall.

nøgja, v.a. (er, de), fornøie, tilfredsstille, give nok. Nøgja seg: lade sig nøie, være tilfreds. G.N. nœgja (af nog). Ordet lyder sædvanlig: nøja, el. nøie; dog i Imprf. tydeligere: nøgde (tildeels nøigde), Supin. nøgt. Imperativ hedder egentl. nøg (Fl. nøgje); men bruges sjelden. Jf. nøgta. – nøgjast, v.n. lade sig nøie, give sig til Taals (= nøgja seg).

Nøgje, n. Tilfredsstillelse, tilstrækkelig Forsyning. Faa sitt Nøgje: faae nok, faae saa meget at man ikke ønsker mere. Me hava etet vaart Nøgje: vi have mættet os. Mest brugl. vest i Landet, men lyder sædvanlig: Nøie. (Kunde ellers skrives Nøge). Isl. nœgja, f.

nøgje, adv. nøiagtigt, nøie (= grant). Efter Udtalen “nøie” (s. nøgjen). Ellers forekommer ogsaa en anden Form “nøga”, Hall. og “noga”, Mandal (?).

nøgjeleg, adj. tilstrækkelig; ogsaa rigelig. – nøgjelege, adv. rundelig, overflødigt. Hall.

nøgjen, adj. (Fl. nøgne), 1) netop tilstrækkelig; (oftere) nøiagtig, nøie afpasset eller beregnet. Trondh. Det vardt ikkje so nøgjet (nøie): det blev ikke saa ganske nøiagtigt. Det vardt nøgnare sidan. I det nøgnaste: i det nøieste, efter nøieste Beregning. – 2) om en Person: nøieregnende, punktlig, streng. Me er ikkje so nøgne med di: vi regne det ikke saa nøie dermed. Meget brugl. ved Trondh., saaledes i Ork. hvor det hedder: nøien og (i Neutr.) nøie, men i Fl. nøigne, Kompar. nøignar, og Superl. nøignast. Andre St. fordunklet til: nøie’ nøiare, nøiaste.

nøgsam, adj. nøisom, let at tilfredsstille. Lidet brugl.

nøgt (nøggt), adv. knapt, neppe nok. Ork. Opdal. Jf. nauvt.

nøgta, v.n. (ar?), være tilstrækkelig, blive nok. Solør. “Dæ nøgter inte”: det forslaar ikke. G.N. gnœgta (nœgta): forsyne rigelig.

Nøk, m. Lugt, Stank. Gbr. Vel egentlig Nyk (y’) eller Knyk. G.N. knykr.

nøkje, v.a. s. nykkja.

nøkka (?), v.n. (nøkk, nokk, nokket)? Kun forefundet ved Trondhjem (Selbu el. Tydalen) i den Talemaade: “En veet ikkj’ enten dæ nokk ell sokk”, dvs. man veed ikke hvor der blev af det, om det sank eller blev bjerget. Betyder maaskee: komme tilbage, og nærmer sig saaledes til “nekkja”: holde tilbage. (Jf. ogsaa nykkja, 3).

Nøla, f. et Slags stort Trug eller udhulet Kar. Hadeland, Østerd. Ogsaa Nole (o’), Østerd. Jf. Nu.

nøleg, adj. vantreven, s. naaeleg.

Nøm, n. Kant eller Fold i en Søm paa
Klæder. Vald. (Vang). “Taka for lite Nøm”: sye med alt for knap Kant (eller Ombøining i Kanterne). Synes at være en Afvigelse af Naam.

nømen, lammet; s. nomen.

nøna, v.n. (er, te), holde “Non”; s. nona. Sæt. Vald. Ork.

Nør, m. (Fl. Nører), Indbygger af Norene (Norarne) i Sogn.

nøra, v.a. (er, de), 1) styrke, opfriske, bringe til Kræfter. Nøra seg: forsyne sig vel med Mad og Drikke, mætte sig rigelig. Nøra seg uppatter: styrke sig efter en Svækkelse eller Sygdom. Nøra Kyrna uppatter: fodre Køerne rigeligt, for at de skulle komme til Kræfter igjen efter en Udmagrelse. Berg. Stift, Nordl. og fl., ogsaa Tel. og Hall. G.N. nœra. – 2) tænde, optænde (Ild). Tel. Num. Hall. Nøra upp, el. “nøre paa”: gjøre Ild op. (Sv. Dial. nöra). Ellers mere alm. om at nære Ilden el. holde den vedlige. Imperf. tildeels: nørte. – Ordet holdes sædvanlig adskilt fra “næra”, saaledes at det sidste kun betyder: opholde, føde, ernære; og denne Adskillelse synes at være noget gammel; s. N. L. 3, 219: af þeem monnum, sem sek nøra ok næra skulu af sino erfvade (fra 1384). Jf. T. nähren, Ang. nerian, Goth. nasjan, dvs. hjælpe, bjerge.