A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Runnebjørk f. Birk med "runnen Vid". Gbr. Runnekula



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə145/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   141   142   143   144   145   146   147   148   ...   219

Runnebjørk f. Birk med "runnen Vid". Gbr.

Runnekula f. = Askula. NGbr.

"runnen adj. hvirvlet". A. Sæt. "Runnen Vi´e". "Adde Tree æ roonn´ne straks aamafe Røt´an"; Tel.

runni adj. n. "r. Mjøl", Stjør.; se rynen.

runnt adv. "Tala runnt", tale raskt og fyndigt; (ikke: snakke En rundt). Hadeland.

runsa v.n. 2) gynge". A. Ma. runnsa, roonnsa og russa, i Bohuslän og Halland. Jf. rusa. 3) gaa rundt, vælte rundt, som en tom Tønde paa Vand. Nordl. 4) rende omkring = ransa, raansa. Sfj. (Askvoll), Jæd. Mest: oo. rjoonsa (u'?) d. s. Hard. runsla (oo?) d. s. Shl. Hard. 5) fare om i grasserende Vrantenhed; fare om stangende. Ryf. Røldal, Hard.

"Runsa f." A. Ma. – runska se raumska.

"runsen adj. vranten". A. 2) lunefuld. Røldal.

Runsl? "I Run`sli", paa Glid. Sæt.

runsleg adj. vilter; vild; balstyrig. Shl. rjoonsleg, Har. Til runsa.

runta v.n. slænge omkring uden at bestille noget; gaa og drive. Shl. (Fitja). Hertil Runte m.

Rupl m. Rokken ved noget; Bevægelse, Uro, Tumult. Sæt. – "rupla v. rokke, rive af Lave". A. Sæt. Tel. Gbr. "Dai ruplar mæ Medeln", tumler med Formuen.

Rupp (u') m. frønnet, tørraadnet Ved eller Træværk. Ndm. Ork. Strinda: Ruupp og Roopp. Og Raapp NØsterd. "Husrupp", raaddent Huus. Se Ramp, A.

ruppen (u') adj. frønnet = fauska. Ndm. Trondh. NØsterd. ruppin, rooppin og raappin; se Rupp.

rur (uu) adj. udrøi = ryr. NØsterd. (Tynset).

"Rur (uu) m. 1) Skorpe paa Saar". A. Ruga (u') d. s. Jæd. Dal. VAgder. Ruve, Ruvu, d. s. Sæt. Tel. se Ruva. Ruv m. d. s. Vestfold (Eiker). Ruul, "Saarruul" m. d. s. Stjør. G. N. hrufa.

Rura (uu) f. 1) uordentlig Hob; Dynge. Ryf. Shl. "Steinruura; Klæruura". 2) Kokase = Rusa. Shl.

"Rus (u') n. tynd Skal, Skjæl". A. Ma. Ros (o'). Rom. Oslo, Smaal. Gbr.: Röss og Raas(s). 2) Skjæver, smaat Affald, Fnug. Smaal. 3) fint Drys af Regn el. Snee. Hedm., sjelden. Oftere: Rusk.

Rus (u') n. 1) Slump = Ruus. Hard. "Pao äit Rus". 2) Hastværksarbeide, slusket Arbeide. Sæt. Til rusa (u').

rus (uu) adj. slumpagtig. "Ei ruus Rekningg", et Slumpe-Overslag. Shl.

Rus (uu). Til ruusa, styrte. Hørt kun i: "gaa paa Ruus", styrte hovedkulds, Sfj. (Førde); og "stumpa Ruus", støde Kolbøtte", Sogn; "stuupa Hoveruus", d. s. Voss. "Han gjekk paa Ruus neer i Vei´n". Dog væs. eet med Rus, Slump (A.).

"rusa (uu) v. (er, te; ogsaa ar), styrte, storme, frem; gaa paaa Slump osv." A. Hard. Shl. Dal. Nfj. og fl. Se rjosa.

rusa (uu) v. (er, te), gynge = runsa. Voss. Hard. Shl. (Strandebarm). "Ruusa äit Badn pao Arm´n".

rusa (uu) v. (ar), gjøre en omtrentlig Beregning; skjønne paa en Slump. Af Ruus n. 1. Hard. Shl.

rusa (u') v. (ar), 1. 1) storme frem, fuse frem; lade det staa til; lade det gaa paa Slump. Sæt. Nhl. Hard. og fl. Noget usikker Bet. Jf. rusande (u'). 2) arbeide skyndsomt el. skjødesløst, jaske, sluske = ruska, flysja. Sæt. Tel. Ma. Sfj. og fl. "Rusa dæ tee". "Rusa dæ i Hoop". "Rusa dæ fraa seg". 3) føde i Utide, abortere. Tel. (Mol. Raul. Sell. Bø; Wille). Nogle Steder kun om Mennesker. Jf. rusa, yngle, A. – De forskj. Bett. tilhører maaske 2 Ord, a) hørende til rjosa (hreósan), b) eet med flg. jf. rusma, ruska. – Rusar (u') m. En som rusar (i Hop osv.). Agder og fl.

rusa (u') v.a. (ar), 2. afskalle = rysja, rosa. Tel. (Kvitseid, Aamotsdal). "Rusa ei Viu".

Rusa (uu) f. 1) Hob; oplagt Dynge = Ruus f. A. NØsterd.: Ruuse; Ndm. Ork. Gul. Stjør. og Namd. Ruus', bestemt Ruu`saa og Ruu`sa; Fl. "Ruusaa" og "Ruusu(nn)". Jf. Røys, G. N. hreysi; Ang. hruse, m. en Høi. 2) Kokase. Trondh. Sv. Diall.: rusa, rus.

Rusa f. stort vantriveligt Træ med mange tørre Grene. Ø- og VTel.: Ruuse.

"Rusa f. 2) Ruse". A. Hard. Ruuse f. er af Seilgarn, mens "Teine" er af Kviste. Vestfold, NØsterd.; Rysu, og Rusu? d. s. Rom.; Ryyse SGbr. Rom.; Rysse og Røse Smaal.; Rysju Hadel. (A.), Rom.; Røsju og Røse, Smaal.; Risju Odal: Rysj' Stjør.

rusande (u') adj. fremstormende, fremfusende; til rusa (u'). Sæt. Nhl. "Eg va mai rusandi daa eg va ungge"; Sæt.

Ruse (u') m. = Rusar, Rivar. Ma. (Aaserall, Bjelland). Se rusa (u') 1.

Ruseferd (u') f. høist uheldig Reise; Ufærd = Skeivferd; uheldig Affære. Tel. (Bø, Selljor, Rauland): Rusufær, altsaa til et *Rusa (u') f. Fara Rusufæri", skamfere sig, være høist uheldig. Rusafær Røldal, Mo i VTel. Rusildefær, fatal Færd (Hændelse), som er egnet til at gjøre En latterlig. Hard.

rusen (uu og u') adj. 1) = rusande; tilbøielig til at ruusa, og rusa (u'). 2) særlig: overflødig; næsten ødsel = flus. Hard.

Ruseskjol (uu) f. Gynge = Huskeskjol. Shl.
(Strandebarm): Ruusaskjol; Hard.: -skjøl. Se Reiesgjord, -jol.

rusjen adj. overordentlig, overvættes, vældig. Mest i n.: rusje = ryse(t). Ndm. Trondh. "D'æ rusje te Kar, te Veer, te varmt; d'æ rusje saa styggt, fiint". "D'æ rusji koor dæ syyre (stinker)"; Innh. Er vel vanskelig til rysja; snarere: ruskjen (barsk).

rusk adj. rasende; gal. Ryf. og m. fl.

"Rusk n." A. 4) Drys; se Rus.

Rusk m. og Ruska f. stor svær Person. Odal, Hedm.: -e f.

ruska v. impers. (ar), drysse; om Fald af lidt Nedbær, "Rusk". Gbr. Hedm. og fl. "snjoruska".

Ruskedugnad m. svær Støi af mange Mennesker; Tummel. Tel. og fl.

Ruskedøla f. En som frembringer Uorden omkring sig. Gbr.

ruskeleg adj. medtagen; forkommen; skranten; omtr. = p(j)uskutt. Tel. Ma.: ruskela, tildels: skrøbelig, affældig. Se -la.

"ruskjen adj." A. 2) skrøbelig, svagelig. Ma. (Grindeim).

"Ruskla f." A. Ogsaa: Røskle, Smaal. 2) = Aaskark, Glipaure. Smaal.

rusknast v. bli skrøbelig "ruskjen"; = trasnast. Ma. (Grindeim).

"ruskutt adj." A. 2) utilpas. Gul. og fl.

Rusl (u')? n. ujævnt og stenet Stykke Mark med Kratskov; omtr. = Uryde. Ma. Sæt. "Vie(r)rusl, Eine(r)rusl". Rutl, Li. Dal. Rutle n. d. s. Li. "Øyerutle". – Rutlebakkje m. Li. Isl. rusl sammenkastet Affald.

rusla (u') v. drysse lidt = ruska. Østl.

ruslutt adj. tumlende; lidet nøieseende; lidet samvittighedsfuld. ØTotn: ruslete.

rusma (u') v. omtrent = rusa (u'); især = riva Arbeide ifraa seg. Tel. (Kvitseid, m. (-ee), En som "rusmar (Arbeide) ifraa seg, som æ rusmen o skjot´e av seg".

russa (u') (seg til) v. gjøre (sig) uformelig ved mange Klæder, Udstopning og dl.; omtr. = rulsa seg til. Hard. (Kvamm). Se flgg.

Russe (u') m. stor og kraftig men grov og frastødende Karl. Hard. (Ulvik). Russ d. s. Hard. (Kvamm). Vel eet med "Russ, Bussemand", A. – ?Russe f. stort hæsligt Kvindfolk. Tel. (Wille).

"Rust (u') f. 3) = Rinde". A. Røldal, YSogn. 4) Udmark eller ujævnt Terrain hvor der meies. "Slaa i Rust´æ". Dal. Li. Tel. – Rusahøy f. Hø fra Udmark. Dal. Isl. rúst omtrent d. s.

Rust f. Levninger af nedfaldet Stengjerde; Ruin af Murværk overh.? Mest i "Hagarust, Steinrust". Li. G. N. rúst Ruiner.

Rust, Rustekjer se Roste.

rusta v. støie, især under Leg inde i Huset; tumle; om Børn. Ma. Sæt. Vestfold. – Rustebasse m. en Støier. – rusten adj. støiende, urolig. Sv. rusta dvs. rasa i lek; jf. G. N. rosta (rósta) f. Tummel, Klammeri.

"rusta v. rustne". A. "De heve rusta mæ dai", det har gaaet materielt tilbage med dem. Sæt.

Ruste m. Rede, Kjendskab = Greida. Oslo (Aker, Bærum). "Je har ingen Ruste paa de". "Inga Ruste" f. Vestfold (Lier). – Rustning m. d. s. Follo (Aas). Jf. Sv. Diall. rusta oopp dvs. uppklarna.

Rustna(d) m. Udrustning, Udstyr. Stjør. Namd. Sagtens af fremmed Oprindelse.

Rusu se Rusa; Rusufær se Ruseferd.

rusug adj. dvs. rasug (som lugum): urolig, balstyrig. NGbr. (Lom, Vaagaa).

"Rusull m. en Kjæmpekrop". A. Tel. 2) = Jøtul. Tel. (Bø, Selljor).

rusvinn (u') adj. som arbeider skyndsomt og skjødesløst, som rusar (u'). Tel. (Bø, Lunde, Kvitseid). Tildels: rusvind, som lettvind. – rusvinnen adj. d. s. Tel. (Rauland).

"Rut (uu) n. 1) Uro; Storm osv." A. Tel. Vestfold. "Ruut aa Sluut"; Larvik. "2) Skrig osv." A. Jf. rauta (G. N. rauta, Ang. réotan jamre). Rut (u') m. og n. Bulder, Larm; især: skurrende Duren. Rbg. Ma. Ryt´e (y') m. d. s. Rbg. Tel. (Som Lut´e og Lyt´e).

"ruta v.n. (ar), storme; støie osv." A. Tel. I Rbg. og VAgder: u'. ryte (y') d. s. Rbg. (Sæt. Tovdal, Aamlid). ryyta (er, te) d. s. Ma. – Rutar m. en Støier; Svirebror, Vildbasse. Hall. Rutare, Tel. Rbg. Jf. Isl. rútari Dranker. Rutebroor m. d. s. Hall. Sv. Dial. rutare.

Ruta (uu) f. Bolle af Rogn, lever og Meel. Helg. Senja. Jf. Kumperuta.

Ruta (uu) f. 1) stort vantrevent, kvistet og kroget, Træ. Sæt. VTel. (Moland, Raul.). Jf. Rutt. 2) stor grov og slusket Kvinde. Sæt. Tel. "Avruute". – Ruutebjørk, -fura, -graan f. osv. Sæt. Tel. Se A. – Rutla f. d. s. Senja. Jf. Rutul, Ryte.

Rutar, Rutebror se ruta v.

Rutl, Rutle se Rusl. – rutla se ratla.

"rutla (u') v.n. 1) larme osv." A. Dal. larme dumpt, drøne, som fjern Torden. Hall.: ruhle. Ruhl m. og Ruhling f. Drøn, Drønnen, Hall. "2) gaa sagte". A. rusle i Hall. (Gol og fl.), hvor det opfattes som et andet Ord end ruhle. rusla Li. (Eikin); ruhle, Nfj. og fl.; ruhl', Fosn; ruhln' Innh. (Skaun), Imperf.: "ruhla"; ruhlkje Nfj. (Breimn); ru(h)lsje Sfj. (Jølstr). – Rutt se Mutt. VAgder, Dal.

Rutt (u') m. gammelt Løvtræ som har været kappet, "kyllt", mange Gange og nu er vantriveligt knudret og fuldt af tørre Kviste. Hard. (Ulvik, Odda). Rutta-alm, -bjørk, -lind. Hard. (Ulvik, Odda). Ruttavee m. Ved af Rutt.

Rutul m. 1) storlemmet grovbygget tung og klodset Figur. Jf. Rutla, Ruta. Nd. Tel. Røldal. "Ein Rutul te Kar, Hest,
Tre"; Ndm. "Ein Rutule æ skroompeleg o stoorboona", Tel. 2) tungfærdig Karl, som har ondt for at bevæge sig. Sdm. (Sande og fl.). "Ein tjukk Rutel te kar". "Rutule-Kal", Sande. – 3) En som arbeider med megen Kraftspilde og stor Larm (Mangel paa Herredømme over Kroppen). Tel. Røldal). 4) En som "rutar", buldrer og støier overh. Røldal, Tel. – To Ord?

Ruv m. indre Bæven, Rystelse = Ruve. Tel. (Vinje, Rauland): Ruv´e.

Ruv (uu) m. Saarskorpe = Rur. Vestfold.

Ruv (uu) n. Volum". A. Gbr. 2) stort Omfang, Voluminøsitet uden tilsvarende Masse. Stjør. Selbu, Ndm. Gbr. "D'æ bærr' Ruuv´e", seer stort (bravt) ud. 3) Antydning af, Udsigt til. "Der æ 'tte nooe Ruuv 'ta di". Hedm. (Ringsak). Se ruva 2). 4) hængende Besætning el. Pynt paa Klæder, især Kniplinger, Blonder, Fryndser. Selbu, Strinda. Jf. Skruv.

"ruva v.n. (ar), skrolle".A. ruuve (ee, de) NGbr. rubbe (ar) Nfj. (Stryn). 2) gjøre Indtryk af at være saa stort, eller blot: saa; see ud til, synes. Ndm. Trondh. NGbr. (Lom, Dovre: (ee, de). "Dæ ruuvee faar di", NGbr. "Dæ ruuve för (fär) aa vaaraa ...".

"Ruva (uu) f. 1) høi Stabel". A. Tel.: Ruuve; Sæt.: Reuve; VAgder: Reua.

ruva v. (ar), opstable. Dal. og fl.: røua.

Ruva (u') f. Saarskorpe = Rur, Ruv. Tel. (Mo), Sæt. (Bykle). Ruve SVTel. Sæt. Ruvu Tel. (Kvitseid, Selljor). G. N. hrufa.

ruva (u') v. (ar), "r. seg", om Saar: sætte Skorpe. Tel. Sæt. Ligesaa i Sv. Diall.

ruvall (uu) adj. 1) = ruvsam. 2) som gjør sig stærkt gjældende; opblæst; fordringsfuld i Optræden. Hedm.

ruveleg adj. af et ufriskt og uredet ydre; omtrent = p(j)uskutt, ruskeleg, lurvutt. Tel. (Rauland, Vinje).

"ruven (uu) adj. 1) ujævn osv." A. Sæt. "2) voluminøs = ruvsam". A. NGbr. rubben d. s. Nfj. 3) = ruveleg (foreg.). Tel. (Tinn, Rauland). "Han lae seg roond´e (beruset) o stoo upp ruuvin". 4) nerverystet, opreven osv. se ruvna. 5) = fremmeleg (= 2). NGbr.

ruvhærd adj. med stridt busket Haar. Sæt.: t.

Ruvl (u') n. Ujævnheder. Tel. Og: Rufl.

"Ruvla (u') f. Ujævnhed". A. Rufla Jæd. og fl.

ruvla (u') v.a. og n. 1) gjøre ujævn eller urede; løse op i Overfladen, saa Volumet vokser; oprive. Sæt. Tel. 2) bli ujævn, løsne op; tildeels = lurvast. Tel. ruvle seg d. s. Tel. Isl. hrufla forrive Huden lidt.

ruvleberkt adj. med ujævn Bark. Se berkt.

ruvlen adj. 1) ujævn; meget ru; lidt knudret; lidt opflosset; tildeels = lurvutt. Sæt. Hall. og fl. ruvlutt(e) d. s. Rbg. Tel. ruflete, Jæd. og fl. 2) skrollende, voluminøs i Forhold til Masse eller Gehalt. Se Ruv n. Stjør.: "ruvle'en", "ruvli".

ruvna v.n. bli "ruven" dvs. opreven (nerverystet, forfærdet, ophidset), vel ogsaa: haarreist. Tel. (Rauland), Sæt. "De va so fælt, ein kunna ruvne upp". "Eg ruvna meg" = "Haari räiste seg"; Sæt. Jf. ryva.

ruvutt adj. dækket af "Ruva, u'". Sæt. Tel.

ry adj. ru, skrubbet paa Overfladen, ujævn, upoleret. Østl. Jf. G. N. hrjúfr skrubbet.

ry v. svadse, snakke meget. Sfj. Se rjoda.

"Rya f. 2) Sængetæppe". A. Ned. VAgder.

Rya f. tør Fjeldflade, dækket væsentlig med Mos, Lav og Lyng = Rye m. Stjør.: Ryy'. I Jemtland: Ru. Jf. Rjuv.

rya v.a. (ar), se rygja, ryda.

"ryda (yy) v.n. harke, ophoste". A. ryyva Ryf. Jæd. 2) aande gjennem forslimede Aandeveie, saa Aandelyden blir ureen, snøftende snorkende gurglende eller rallende. Sæt. "Du ruyar sum äi Spuyssouttgjäit". Jf. Isl. hrydja, rømme sig.

"Ryda f. Sliim osv." A. Jæd. Ryf.

Rydd', Rydj f. se Rudda.

Rydel (y') m. 1) et Slags Vorte el. Udvækst i Huden, især hos hest. Rød(d)il Selbu, Innh. Ryyl og Ry`el Ork. (A.), Gul.; Røøl Ndm. (Tingvoll, Halse), STrondh. Ryll(a) f. STrondh. (Børsen; Uppdal, se Ryl A.); Røyl(a) f. Stjør.; hertil: røylaat adj. Stjør. 2) Ryyl m. et Slags Koraller; Ryylgrunn m. Søbund dækket af Ryyl. Meddeelt fra Fosn (Bjugn). Jf. maaske Rur, hrúdr.

"ryden adj. kornet osv." A. rød(d)in Innh. Namd. ryyinn Ndm. Namd. Helg. "Ryyinn Snø" = mjell S. Helg. (ryninn og ryyinn vil i Udtalen let glide sammen).

?Rydesott f. Svindsot el. dl. Christie.

"rydig (y') adj. opryddet". A. rø-ug (og ryug?) ryddet, renset. NGbr. (Vaagaa, Sel). Hid hører vel "rødig rask osv. Hall." A., Vald. Num. og Shl.: altid oplagt, eller færdig til Virksomhed = rudd af rydja (aufgeräumt; oprømt).

"rydja v. rydde". A. røja rudde Hall.; røja eller rø rødde NGbr.; røya (og røja?), Imperf. røya og rygde (og rögde) Ndm.; rø rødde Trondh. NØsterd.

Rydsmel? m. en Sandbakke som er i stadig Neddrysning el. langsom Udglidning, som "ry(d)" el. "rys" (til rjoda el. rjosa, rysja). Ndm.: Røssmæl.

"Ryft f. Vævbredde". A. Røft n. Vestfold (Dramn). Se for Resten Rift.

"Ryfte n. et Stykke osv." A. Røfte n. Vestfold; Rifte, Vald. (Aurdal), Hall. (Nes). "2) Skovstrimmel". A. Tel. Num. Røfte, Nedre Tel. Solør; Rifte, Hall. "Skogaryfte". 3) en Strækning, et Stykke land eller Vei. Røfte, Smaal. Vestfold, Nedre Tel. "Et Røfte a(v) Aakrn". "Ta eit Røfte
fer seg", Tel. (Bø). Og: Røfte Tel. (Bø). 4) kort Tidsrum = Rift. Smaal.

"Rygd f. Gru". A. Nhl. Tel. Sæt. Li. "Du stoora Rygd!" Vidunder! Shl. Rog. Li.

Rygdn f. = Rogn, i Fisk. Vald. (VSlidre).

"Rygg m. Ryg". A. "Han maatte te Ryggs", han maatte give sig, tabte. Dal. Ma. (Bjelland: "te Rykks"). "Rida yve Rygg", se rida. "Reisa øve Rygg", staa urimeligt tidligt op, søvndrukken. Shl.

"ryggja v.n. gyse". A. Li. ryggja seg og ryggjast, føle Gysen, gyse. Hard. Shl. Li. "Ryggjast i Hold´æ". "Ein kann ryggast mæ o høyra dæ", VAgder.

"ryggja v.a." A. 4) lægge paa sin Ryg, tage paa Ryggen. Li. (Eikin). "Ryggja Høy".

Ryggjakneppa f. = Ryggtak. Hard.

Ryggjalund se Rygglund.

Ryggje-bein n. dvs. Ryggbein. NGbr. Vald.

Ryggje-brot (o') n. = Ryggtak. Ma. Sæt. og Tel. Ryggbrot Bamle. "Ta(ka) R.". "Staa eit R.". "Faa R. paa ein".

"ryggjeslaus adj. ryggesløs". A. 2) overvættes, overordentlig; ligesom: urimelig, umogeleg, fæl og m. fl. Rog. "Dær va ryggjalöust mæ Folk". – Ryggjaløysa f. ryggesløs Person. Voss.

ryggjeleg adj. gyselig. Li. Tel. Ryf. Shl. Nhl. A.

Ryggje-tak n. dvs. Ryggtak. NGbr. Vald.

Rygglot (o') og -lut m. Rygstykke, Rygparti. a) Rygparti af Fisk. Shl. (Fitja): -lut. b) Rygparti af Slagtefæ. Ndm.: Ryggjalaatt. c) Bagstykket i Vest. Nfj. (Stryn).

Rygglund f. de tykke Muskler (Kjødet) paa begge Sider af Krydset (Smalryggen imellem Ribbenene og Hofterne). G. N. hrygglund. Undertiden blot om de indre Muskler, Mørbraden, Ilio-Psoas; Isl. hrygglundir. Nogle Steder, synes det, blot om de ydre. Hall. (Nes); Shl. YHard. Sdm. og Ndm.: Ryggja-, Ryggje-; oftest brugt i Flertal: -loonder Shl., lunda Sdm. (Ndm. nn). Se Lund f.

Ryggmeis m. = Bakmeis. Tel. og fl.

Ryggpipa f. den store Mælkegang langs Rygraden, Vas lacteum. Nordl.

Ryggpose m. Pose baaren pa Ryg. Dal.

Ryggrist f. Rygkam paa Firføddede, Processus spinosi. Ryf. (Suldal, Sand). "Ryggristo staar for høgt paa denna Hestn".

"Ryggstyd f." A. Ryggjestøe n. NGbr.

"Ryggtovla f." A. Ryggjatavl' Ndm. 2) den hele Rygflade, mest hos Folk. Nhl.? Ryggetavle, Oslo, Odal.

"Rygja (yy) f. Klump". A. 2) uordentlig Dynge f. Eks. af Hø. Rbg. (Aamlid og fl.): Røyje. Se flg.

rygja (yy) v.a. (er, de), dynge skjødesløst sammen. Rbg.: røyje, røygde, røykt. G. N. hrýgja. – Ogsaa: rya (ar)? Sæt.: ruye?

Rygla f. liden Dynge eller skjødesløst opsat Stabel; a) af Steen, mindre end Varde. Dal. Li. "Steinrygla". b) lidet Læs. Ned. "Less paa ei lida Rygle". c) liden Brændemasse lagt paa Ilden, lidet Baal. Ma. (Bjell.), VNed. "Gjer paa ai liitæ Rygla saa mi fæ're sjoua Kaffin!" Ma. "Legg ei liida Rygle paa Ell´n!" VNed. d) liden Opdækning, lidet Traktement. Ma. Li. (Fjotl.). e) lidet Sammenskudslag, Picnic. Ned. – Hertil maaske: f) Rygla f. lang tvivlsom Historie, svær Skrona; se Regla. Ryf. Li. Voss, Rbg. Jf. Rygja, Ruga.

rygla v.a. 1) lægge, stable (Stene) op til en "Rygla". Dal. (Hedl. Hæsk.). "Rygla opp denne Stein´n". 2) fortælle "Ryglor". Tel. (Tinn), Voss, Ryf. Hard. – Rygl m. En som ryglar. Tinn.

rygla v. ralle se rugla, rigla.

Rygledrykkja f. lidet Drikkelag. Ma. (Bj.).

rygle-elda v. ilde med (saa) smaa Paalæg af Brænde (at det aldrig er vamt). VNed.

rygnutt adj. rognagtig, smaakornet. Nhl. (Haus). "Mjøle æ rygnete". Til Rygna.

"rykkja v.a. rynke". A. Dal. "R. Naso".

Rykkja f. = Ruksa, Rynkja, Skrona. Li. (Fjotl.). Meddelt. Hedder ellers i Agder mest: Røkkja dvs. Rekkja. Maaske til foreg. Jf. rynkja (aa ljuga).

Rykkjand n. et Ryk. Hall.

Rykkjar m. Krabat = Rugg. NGbr.

rykkjen adj. ujævn af Sind, lunet; som lider af "Rykker". Tel.

Ryl (yy) m. 2, 1) et langt Suurbrød = Stumpbraud. Shl.: Ryyd´l. 2) en Dreng i Slyngelaarene, 12#-16 Aar. Ndm. (Aure, Halse), Sfj. Maaske eet med "Ryl m. Rygning osv." A. Rydel.

Ryl (yy) m. 3. en yderlig syg og elendig Person. Sogn. Maaske til ryla v. (ar). – rylen adj. yderst utilpas og nedstemt; elendig. Sogn.

"ryla v.n. (er, te) .. grynte". A. NGbr. 2) græde voldsomt. Nfj.

ryla (yy) v.n. (ar), harke, ophoste = ryda, skryda. Shl. Tel. Vel for rydla. – Ryla f. (gammelt) Menneske som jævnligt rylar; VTel. Shl. Rylebukk m. d. s. Isl. hrydju-karl d. s. – rylen adj. se Ryl.

ryla (yy) v.n. (er, te), 1) døse Tiden hen under smaat og afbrudt (døsigt) Snak. Kun om Kveld- og Nattesæde. Ma. (Bjelland, Grindeim, Øvrebø). "Sita o ryyla um Kvellan". rylle d.s. Num. 2) holde sig afsides = mutra. Nhl. (Mo). "Gaa aa ryyla før seg sjøl".

Rylkje n. uformelig Tingest = Rulk. Shl.

rylpa v. svøbe skjødeløst osv. = rolpa. Shl.

Rylpe Bylt osv. = Rolp. Shl. (Stord og fl.).

Rylse n. uformelig Gjenstand af noget ubestemmeligt Omrids; (udstoppet) Skabilken; "Skrymt" optræder ofte som Rylse. Hard. (Odda). "Eit stoort Rylse te Veea-ryyte". Jf. Rols, Ruls, rulsa.




Rym n. Rømning. "Han took te Ryyms". Sfj. Til ryma; Ryme.

"ryma v.a. og n. = røma. 1) rumme, give Rum". A. VTel. (Mol.): ryyme; Sæt.: ruyme; NGbr.: rymme og rymmast. "Saa mange som dæ rymmdest i Huu`see". "Eg æ so mett'e, eg ruymer kji noko Tingg". "2) udvide". A. Oslo: "rømme en Vei". "3) flyte". A. ruyme Buytti um Morgo'n", føre Fæet fra Fæhuset til Græsgangen (Skoven). Hertil: Ruymevege m. Vei mellem Gjerder ad hvilken Fæet føres ud i Skoven. SætV. "4) og 5) rømme fra; rømme". A. ryyma (tildels ey, øy), Sogn, Voss, Nhl. Ryf. VAgder, røyma, IMa. ILi. (som løyma, søyna); ryyme (yy, øy, uy), Sogn, Voss, Nhl. Ryf. VAgder; røyma, IMa. ILi. (som løyma, søyna); ryyme (yy, øy, uy), Sfj. Hall. Tel. (Niss. Mol.), ØAgder, VAgder; rymme, NGbr. Se A.

Rymb m. lang lav halv-valseformig Jord- el. Grusryg som mellem to Bækkeløb eller "Skredolaup"; omtr. = Rime, mere fladtrykt end "Rinde". Shl. (Fitja og fl.). Rimb m. d. s. Shl. (Strandebarm). – rymba adj. lig en Rymb. Shl. – Rymbydl, Kreds? "Rymbydl(n)", er Navnet paa hvert af to smaa runde Kjær, næsten "Gadekær”, i Odda i Hard.


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   141   142   143   144   145   146   147   148   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə