A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona


Skurk m. 1) Beenrad. Ma. (Aaserall), VTel. Jf. Skark. 2) gammel og medtagen ("sliten") Person. Ryf. skurka



Yüklə 18,32 Mb.
səhifə163/219
tarix04.05.2017
ölçüsü18,32 Mb.
1   ...   159   160   161   162   163   164   165   166   ...   219

Skurk m. 1) Beenrad. Ma. (Aaserall), VTel. Jf. Skark. 2) gammel og medtagen ("sliten") Person. Ryf.

skurka v. (ar). "s. seg undao", unddrage sig Pligter. Hard. Jf. Eng. shirk skulke.

skurka v. impers. (ar), give en skurende krasende Lyd som naar Skraiis el. "Skare" brydes under Kjørsel. Ndm. (Frey, Tingvoll, Aure), STrondh. (Uppdal), Smaal. G. N. skurka tumle afsted med Larm. "Dæ skurka nee-paa Sann´n". "Dæ gikk so dæ skurka" el. "skurk"; se hosa; jf. hurka. "Han datt saa dæ skurk' i 'n", Smaal.

Skurkegeit f., -saud m. Smaafæ som ikke vil trives. Ringerike (Krødsherad).

skurkeleg adj. 1) lig en "Skurk", mager og medtagen ("sliten"). VTel. (Raul.), Sæt. "Ein skurkeleg' o tjurr´e Hest´e". 2) upasselig, uvel, halvt syg. Tel. (Sellj). skurkjen adj. d. s. Tel. (Tinn).

skurlast v. n. (ast), blive stiv og affældig = sturlast. Nfj. (Breimn). Meddeelt.

skurma v. (ar), 1) skrubbe, skure, skrabe, forgnide. Li. (Eikin), Sæt. "Juul´e he skurma imout Hove o skurma a(v) Heu´æ". "Däi hae skurma o kjöyrt der"; Sæt. 2) tygge med stærk Lyd, knase mellem Tænderne, gnaske. ISogn. "Skurma pao Sukkr, Kavring". "Skurma i seg". Jf. G. N. skurm(sl) = skurn, Skurn.

"Skurn (u') f. Skal". A. Skudn Sogn,
Dal.; Skunn og næsten Skynn (haardt Sk), Rom. Ring. Om Skal paa Liin; Rom. "Eggjaskudn, Æggeskunn". 2) Gran. Smule. Shl. og Sogn: "Inkje äi Skudn"; Nfj.: Skunn.

"skurna (u') v. a." A. "skynne Ægg´a", Rom.

Skurna (u') f. Hinde = Skinna. ISogn (Lustr). "Ai Skudna yve (øve) Æua".

Skurp n. Ting med ujævn Overflade. Follo?

Skurpa f. Skorpe. NGbr.: -e.

skurpa v. (ar), gnaske, omtr. = knopra. Stjør.

skurputt adj. ujævn som en Skruptudse, smaaknudret. Follo, Rom. Vestfold.

Skurra f. Skrubbesaar. Shl. "Ei Skoorra paa Neven". Jf. skurra v.

skurra (u') v. a. (ar), 1) skyde (skyve) noget henad en Overflade saa det giver en skurende og dundrende Lyd; f. Eks. Bord henad Gulv. Dal. Rbg. "Skurre nee"; Rbg. 2) skrubbe, skrabe. Shl. (Fitja). "Skurra seg". 3) "skurra itte", skjænde paa, formane. Shl. YHard.

Skurre (u') m. 1) slem vrangvillig Person, omtrent = Vrane, Vrant. Ma. (Grind.). 2) stor grov Karl. Ndm. (Surndal).

Skurskoka (uu, o') f. dygtig Revselse. Ryf.

skurta (uu) v. a. (ar), skyde frem med Kraft (voldsommere end skurra). Dal. (Sokndal, Hedland, Hæskestad), SætBV. VTel. (Moland). Til skura eller skurra. Jf. skuutta.

"skurutt adj." A. 2) lunet. Gbr.: skuuraat.

Skurv n. Skurv (kollektivt). NGbr. – "Skurva f." A. 2) et Stykke Roe, Skorpe paa et enkelt Saar. NGbr.

Skusla, Skusle se Skutla, -e, Skutel.

Skuss n. en streng Arbeidstid, en streng "Øykt". STrondh. (Tydal, Maaraak). "E hart Skuss".

"Skut (uu) m. 1)". A. Sogn. "2) Skuur". A. Totn, SVald. Skuur lænet op mod Væggen af et Huus. Ryf. "Hævdeskuut, Sætes., Halvtokes., Veeas.". 3) noget som hænger ud over; saaledes = Skulm. Hard. Sogn. "Gjera Skuut yve Ouga". 4) lidet Huus med Ildsted paa Stødlen. Hard. Sogn.

Skut (uu) n. om et magert knoglet Dyr. Totn.

skuta (u') v." A. 2) = hamla. Ma. Sæt.

skuta (u') v. a. (ar), fremskyde, støde frem; fremskubbe = skota. Hard. Ma. Sæt.; Nfj. tildeels: skuute. "Skuta paa".

Skuta (u') f. = Skota, Senda (kløftet Stang). INfj.: Skuute. – skuta (uu) se skutta.

Skuta (uu) f. Side som hælder ud over = Skuut. VAgder (Eikin, Fjotl. Grindeim, Bjell. Holum). "Fjellskeuta; Snøskeuta".

Skuta (uu) f. om store grove plumpe Hunvæsener; maaske eet med "Skuta", Skude. Østl. (Odal, Totn og fl.). "Ei Skuute te Kjærring". "Mærraskuute".

skutebrynt (uu, yy) adj. med fremragende Øienbryn. SætBV. "Skeutebruynte o houlöygde".

"Skutel (u') m. 1) Harpun. A. Helg.: Skutul, Skötul. Hertil: Skötulstaang f. Stang med S. paa Enden. "2) Skyttel". A. Skotel (o'), Skötel Nhl.; Skyt(t)il Smaal. og fl.; Skutl Røldal; Skytla Ryf.; Skutla VAgder (og sl); Skusle Tel. osv.; Skaadedl Jæd. "3) Stang i Gjerdeled osv." A. Skyt(t)il, Totn, Land, Gbr. Ring. "Lee-skytil". Ogsaa: Skuslee m., Skusle f. se Skutla, Skutle.

Skutestein (uu) m. udoverhældende Steen. Vald.

Skutfeste (u') n. Indretning til Fortøining af Baads Bagstavn "Skut". YMa. VNed.: Skood-. – Skutfesta f. Line (Toug) som hører til "Skutfeste". – Skutstik n. en i Vandet nedrammet Pæl, hvortil "Skutfesta" er fastgjort. Ma. (Tveit).

Skutla (u') f. 1) Væverskytte = Skutel 2). VAgder: tl og sl. 2) Stang osv. = Skutel 3). Sæt. Tel.: Skusle, "Leeskusle"; Stjør.: Skuhl'.

"skutla (u') v. a. 2) skyde fremad". A. Nhl.; Tel. Vald. Hall. og Oslo: skusle; Hall.: skuhle. "O æ du mi Jomfru, so skuslar du Lokun ifraa"; Tel. "Skusle ifraa see", skyde fra sig; Vald. "Skusle uut", fortrænge; Vald. "Skutla Skuteln"; Nhl. Voss. "3) forøde". A. Altid søle bort klatviis, klatte bort. Tel. Dal. Østl. og fl. 5) "skutla Kraaka" = stupa K. Hard. (Ulvik). 6) "skusle att Lee'i", lægge Ledets Stænger til rette igjen. Tel.

skutla (u') v. n. glide med Fart og Kraft (stort Moment). Nhl. Voss, Sogn; Tel. Vald. Hall.: skusle (og hl). "Da skutla nee-igjøno". "Da gjekk skutlande fiint pao Skiio". "D'æ skutlande haalt". "Slee'en skutla fram paa Hest´n". "Dæ (Lasse) skuhla inn paa Hæst´n, so han maatte halde imoot"; Hall. Vald.

Skutle m. = Skutel 3). Vald. Sigdal, Hall.: Skusle (og hl).

Skutlelid n. = Skutellid. Vald. Tel.: Skuslelee; NGbr.: Skuhl-lee; Totn: Skytillee.

Skutlestaang f. NGbr. (Vaagaa): Skuhl-.

"skutra (u') v. a. klatte bort = skutla". A. Sæt.

skutta (uu) v. a. (ar), skyde (skyve) frem med gjentagne smaa Stød eller Tryk. Dal. (Sokndal, Lund), Li. (Nes, Bakka). Og: skuuta Li. (som aata dvs. 8). "Han skuuta meg baglængs". Neppe for skuurta, se d.

Skuv (uu) n. = Skuv m. 2). Gbr. (Fron).

Skuv (uu) m. 1) Fremskydning; Fart ved Fremskyden. VTel. Sogn. "Setja Skuu pao äen". 2) Fremskyndelse af Arbeide; dygtigt Arbeids-tag. Tel. Vestfold. "Me fær gjera ein Skuuv". Se Skauv. 3) = Skuve dvs. fremskudt Masse. A. Hall. NGbr. "Bræaskuuv" m. Jøkelgjærde. NGbr.

"skuva v. a. og n." A. 2) drive paa, haste. Tel.

Skuva (uu) f. = "Kora (Køru)" til at røre i det tørrendes Korn med. Gul.




skuvande adv. = fullskuvande. Tel.

Skuve (uu) m. Kvast = Skuv (Hall.). Hall.

Skuve-tak n. dygtigt Arbeidstag. Tel. (Kv.).

Skuvis (uu) m. Iis som er skudt sammen af Vind og Strøm. Søndenfjelds.

Skvabb m. 1) løs, porøs, Ved. STrondh. (Bynes). Jf. Svabb, Kvabb, Skvap. 2) blød fugtig Masse, omtrent = Skvap. Nordl. og fl. 3) løst Snak. Fosn.

skvabba v. (ar), føre megen og løs Tale; svaldre, sladre. Sogn.

skvabben adj. svampig = kvapen. Ndm.

skvadra v. n. 1) plaske og søle i et Kar; faa til at skvulpe. VAgder (Eikin, Bjelland). 2) snakke høit og meget = skvaldra. Ma. Tel. (Bø). – Skvaddr n. = Skvaldr. Bø. – Skvaddr m., Skvaddra f. en Søler, Snakker. VAgder. – skvaddresam adj. sølevorn. VAgder. – skvadra tør være skvatra, trods Bø; jf. skviddre, Rauland; D. Dial. skvadra, risle.

skvaka v. n. (ar),1 ) hvine, især om Kvinder. Hard. 2) snakke, sladre, vrøvle, A. Tel. Sæt. Hard. Skvak n. 1) Snak osv. 2) Sladdertaske. Tel. Skvakji m. d. s. Sæt. – Skvakaskjeer f. fig.: Kvinde som snakker kaglende og hvinende. Hard. Ma. Jf. skveka, skvikta, skvækja. G. N. kvaka kvidre, pludre; Sv. Diall. skvaka, skrige; Eng. squeak hvine. Se A.

"skvakka v. n. (ar), 1) gjøe sagte". A. Sæt. Ned. Tel. 2) tale vredt og haardt. Ned. – Skvakk m. kort Bjæf. – Skvakk n. Bjæffen. – Skvakking f. d. s. – Skvakkkjeft m. En som bjæffer; ogsaa: aabenmundet Person. Tel. Skvakk n. d. s. Sæt.

skvakka v. (ar), 2, bringe Vædske til at skvulpe (skvalpe) og spildes. N- og STrondh. Jf. skvikla, skvikra.

skvakla v. 1) skvulpe, skvalpe. Innh. Jf. kvakla. 2) = skvakka 2.; skunkla. Innh. "3) søle; spilde". A. Ndm. Vald.: "skvakle burt", klatte bort. 4) lee klukkende. Innh. 5) bjæffe = skvakka. Rom. – Skvakk´l n. Skvulpen; Søl; Upaalidelighed. – Skvakk´l m. (og n.) upaalidelig, omskiftelig Person. Smaal. – Skvaklebikkje f. Rom.

skvaklutt adj. omskiftelig, ustadig, upaalidelig; mest om Veir. Trondh.: skvakklaat og -ä-; skväkklete og -e-, Smaal. "Skveklete (i'?) Vær, Kar".

Skvak´r n. om Sind (Gemyt) som svinger (skvulpe) brat fra den ene Stemning til den anden. NGbr. ("skvakra v. skvulpe el. dl. findes vel ogsaa). – skvakkraat adj. 1) af brat vekslende Stemninger; 2) kjælen, blødagtig. NGbr. Se skvikla.

"Skval n. 1,". A. Hall.: om Affald.

"Skval n. 2, Skyllevand". A. Oslo. Især Afskyl af kar til Kalvedrikke. Hall. og fl.

Skval n. 3, Sted hvor Vand (Bæk) "skvalar" dvs. skyller med Larm vidt og grundt over Stene. Gul. Se A.: Skval m. og n.

Skval n. 4, et stærkt hæsligt Skrig. Innh. Jf. skvaldra; G. N. skval, Snak, Larm; skvala, skrige.

"skvala v. n. (ar), skvulpe, sprudle osv." A. Vald. Shl. skvaalaa Gul. "Skvaalaa 'ti see", tylde (skylle) i sig; NGbr. Og: "Skvaalaa utu see"; NGbr. 2) kaste op Mælk = skala, skvelja. Vald. (Ø- og VSl.).

skvala v. a. (ar), vrage, vise fra sig = skala. Vald. (SAurdal). "Han skvala Mat´n". Jf. foreg. 2).

skvaldra v. n. pladske, søle. ISogn (Aurland). "Skvaldra aa drikka".

Skvaldrebytta f. Ordgyder. Ryf. og fl.

Skvaldreloka (o') f. Sladdertaske. Nfj.

Skvali f. pl.? = Skulir. NØsterd. (Tolgen). Synes være Fleertal af Skval n. og fl. Skal.

Skvalp m. stor Slurk; Kluk. Totn: ä.

skvalpa v. n. (ar), skvulpe. Jf. skvelpa.

Skvalpa f. vaad Masse som ligger og skvulper i Kar, (i Maven hos Dyr). Østl. (Odal, Totn): Skvälpe (og Skvælpe?).

Skvaml´l n. 1) Skvulp. 2) = Skvip. Gul.

skvamla v. n. skvalpe; pladske. Gul. Røros.

Skvamp m. Vædskemasse slynget over Kanten af et Kar som bliver rystet; tildeels = Gløys. Sogn og fl. "Da kom äen Skvamp yve meg". – skvampa v. n. og n. (ar), ryste et Kar med Vædske saa at der skylles noget over; skvalpe; = skvampla. "Ho flytta (flutte) Supanfate, so da skvampa". Sogn og fl. Isl. skvampa skvalpe.

"skvampla v. skvulpe". A. Ryf. Shl. Hall. og fl. Isl. skvampa. – Skvampl m. Skvalpen. Hall. – Skvampling f. d. s. – Skvamplesjø m. = Kvaplsjo. Ryf.

skvankla v. = skvakka, skvakla (skvulpe). Innh.

Skvap n. vællingagtig Masse; f. Eks. sneblandet Vand. Ogsaa om næringsfattige fugtige Spiser. Jf. Kvap, Skvip, Skvæp, Skvabl. Tel. (Lunde#-Vinje), Røldal, Ryf. Berg. "Tunnt som S.". "Grout´n æ linn, blout, som S.". – skvapeleg adj. lig Skvap. Tel. "Deigjn seer so skvapelege ut, han æ væl mykje uppæste". – skvapen adj. = skvapeleg. Tel.

skvapa v. n. 1) udsende gjennem trang Aabning vællingagtig Masse; bryde frem osv. Ryf. Røldal, Tel. "Iis´n va so blaut at dæ skvapa". "Dæ skvapa, so blautt va dæ". 2) snakke høit meget og indholdsfattigt = skvaldra. Tel. 3) boble og klukke; om Vædsker som presses ud = sukla. Rom. "Dæ skvapar i Skoo´a". – skvapen adj. som gjerne skvapar 2).

skvapblaut adj. vællingagtig. Tel. Ogsaa: "skvapende (adv.) blaut". Tel.

skvapkjefta adj. som skvapar, skvaldrer. Tel.

skvapla v. n. 1) danne smaa bølger = kvapla; skvampla. Romsd. 2) spilde ved Skvalpen = skvakka. Gbr. Trondh.

?Skvasa f. snakkesalig Kvinde. SætB.

skvasla og (eller) skvatla v. 1) pladske; søle.
VTel. Sæt. Li. og Ma.: sl; Li.: tl. "Vatni skvaslar yvi, nee", pladsker, skvalper over, ned. "Skvasle noko i seg", slaa noget i sig (svælge) med Kluk. 2) "skvasle burt", søle bort, klatte bort. Tel. Agder. – skvaslast burt v. indsvinde ved skjødesløs Behandling, bortklattes. Tel. Sæt. – Skvas´l, Skvatl n. Plask, Søl, Vrøvl; ogsaa = Skvip. Tel. Agder. – Skvas´l m. en Søler, Forøder. Tel. Agder. – Skvasla kunde pege mod Skvasa f.; Ordene turde dog vel snarere – med skvisla, skvitla, skvitra, skvatra, skvutla – høre til skvetta; jf. Sv. og D. Diall. skvatta, forøde.

skvatra v. n. skvulpe, skvalpe v.n.; = "skvetta att o fram". Sæt. "Vatni skvatrar i Byttun". "Skvatre yvi (ivi)"; "Skvatre outou". Se skvadra.

Skvatraal n. 1) Svadsen, Kaglen. Jæd. 2) liden snakkesalig Tingest, især Pige. Jæd.

Skvatron m. et Kvantum. Vestfold (Hedrum). – Skvatrull m. d. s. "En døkti S.". Vestfold (Kodal). – Ordene synes paavirkede af "Kvantum", men er vel udgaaede af skvetta; jf. Sv. og D. skvatt, liden Deel.

"skvatta v. n." A. sköttre (ø), Hall. (Gol). Meget brugt.

skvaala v. (ar), skylle, skylregne. Tel. (Lunde), Ork. "Dæ ræng(n)d(e) saa dæ skvaala".

skveina v. (er, te), udsprøite gjennem en trang Aabning: spytte osv. Shl. (Tysnes og fl.). "Høno skveiner". Jf. skvena.

skveka (i'?) v. n. (ar), føre høirøstet Tale og Latter. NGbr. (Lom): skveeka (kort ee). – Skveek n. høirøstet larmende Lystighed. Lom. Jf. skvikta, skvækja, skvækta (skvikla, skvikra), skvaka (skvakka); skvika A.

Skvelg m. en stor Skvat, "Sprud", Væld. Vald. (Slidre, Vang), ISogn. "Søskvælg", Suppeskvat. "Kinneskvælg'n". Ogsaa: Svælj? Vald. Er vel en Misdannelse, af skvelja (Vald.), hvilket dog hedder "skvelga" (og "skvelja") i Vik i Sogn. "Dæ skvælja utaavr; Skvælg´n sto utaavr"; Vald.

skvelpa v. n. (skvelp skvalp skvolpe) skvulpe; sklukke. Rom. og Totn: "skvælpe skvælp´r skvälp skvölpi"; Oslo (ar), Busk. – Skvelp m. en enkelt Skvulpen, Skvat, Kluk, Slurk. Oslo, Vald. – Det kunde tænkes at skvelpa (skvalp) var en Nydannelse til skvalpa, som igjen var omsat af skvapla, hvilket maa høre sammen med skvampla, skvapa, kvapla. Men Skolp = Gløys, Isl. skólp Skyllevand, D. svulpe, og skvalpa i Sv., D. og Norsk gjør det ikke usandsynligt at skvelpa (skvalp skvolpe) har nogen Ælde. Jf. kvelpa.

Skvena (ee) f. liden Sprøite. VTel. Rbg. (Sæt. Iveland). "Ei Sløkjeskveene".

skvena (ee) v. (er, te; og ar), sprøyte ud gjennem en "Skveene", eller i tynde svage Straaler. Rbg. VTel. "Skveene middjum Tænnan". "Trost´n skveenar o driit´e". skvæne d. s. Gbr. (Øyer), Hall. – Skvæne f. Fugle-Ekskret. Hall. Jf. skveina.

skvenja v. n. (ar), tale skrigende, hvine i; omtr. = skvaka. Hard. (Odda).

"Skvett (e') m. 3) = Kvekk". A. Oslo. 4) en voldsom Rystelse, ogsaa legemlig; Tel. – 5) i "Buskeskvett, Steinskvett"; til skvetta 2).

"skvetta v. n. (skvatt)". A. Supinum: skvutte, -i, Agder, ØDal. VTel.; og: skutte, Dal. (Hæskestad; som sultin og svultin dvs. svolten). "3)". A. Tel. Østl. 4) "Tev´e skvatt fraa meg", jeg tabte Veiret. Tel. (Kvitseid). "Dæ skvatt Tev´e", d. s. Nedre Tel. Jf. A.: 2) + 3). 5) miste Kræfter og Huld noget pludselig, falde sammen. Røldal, Vestfold. "Hæst´n min skvatt saa fælt etter dæn Byreisa"; Larvik. "Skvætte 'toor", d. s. Vestfold, Follo, Hadeland, Nfj. ("utu"). "skvætte isamen", d. s. Smaal. 6) "skvetta tee", vokse raskt og kraftigt op, tage Huld raskt. Røldal, Tel. "skvætte i" d. s. Vestfold (Sandsvær).

"skvetta v. a. (er, e), stænke". A. 2) v. n. afgive Vædske i smaa Mængder. NGbr. og fl. "D'æ so mykje Kyyr´a skvette (liite)", malker lidt. Nfj. 3) "skvette seg", gjøre Kast og Slæng med Kroppen, i Livsmod = himta seg. Rbg. (Honnes). "Han gjæng' o skvette seg paa Golv´e". 4) støde, puffe voldsomt, saa der gaar en stærk Rystelse, en "Skvett", gjennem Objektet. Tel. (Selljor, Kvitseid).

Skvetta f. Ko som næsten ikke malker.

skvettall adj. sky = skvetten. Rom. Land, Vestfold.

Skvette, i (Genetiv-)Forbindelser, betegner at noget er kraftigt og dygtigt ud over sin Størrelse. Tel. Røldal. "Ein Skvette Kar" = Kulte Kar; Tel. "Ein Skvette gild´e Hest"; Røldal. Ogaa: "Ei Skvette (f.) te Kar (?)", Tel.

Skvetteflaum m. liden kortvarig Oversvømmelse. VAgder: -flaaum.

skvettevaksen adj. nogenlunde voksen. Sæt.

skvettvaksen adj. fuldvoksen (omtr. 25 Aar for Mænd). Tel. (Selljor, Mo), Røldal. – skvettende vaksen d. s. Tel. (Selljor).

skviddra, -e se skvitra.

Skvikl n. Bortklatten; tomt Snak; se flg.

skvikla v. a. 1) klatte bort = skutla, skvitla, skvakla. Odal, Smaal (Rødenes; Wilse). Jf. kvikla. 2) føre upaalidelig Tale. Østl.

skvikra v. a. klatte bort = skvikla. Hard.

skvikta v. n. (ar), pibe som en Fugleunge (med mere fremstødte, staccato, Lyd end pista dvs. pibe som en Muus). Hard. (Ulvik). Jf. skvika, skvækja. – Forholdet mellem skvika, skvikla, skvikra, skvikta, kvikla, og skvaka, (skvakka, kvakka, G. N. kvaka, Sv. kvaka), skvakla (kvakla), Skvakr og fl., er besynderligt. En Fællesforestilling synes at være stærk Skjælven, Rysten, eller Bevægelse frem og tilbage (Kvidren, Skratten,
Klukken, Bjæffen, Kvækken, Snadren, Sladren, Skvulpen, Skvalpen (Plasken, Sølen), Vaklen og dl. Jf. Ang. cwacian, Eng. quake, skjælve stærkt).

Skvip (ii) m. uduelig, evneløs, "tynd", Person. Rom. Skviipgut d. s. Rom.

"Skvip (i') n. tynd Vædske". A. Shl. "Skvip aa Skvap". Skal ogsaa hedde Skvik; Berg.

Skvip (ii) n. = Skvip (i'), Østl. Sfj. og fl.

skvipa (ii) v. (er, te?), 1) klemme frem, sprøite ud, tynde Straaler, f. Eks. Spyt mellem Tænderne. Hard. Sogn, Sfj. 2) gjøre til "Skviip". Østl. – Skvipanssuupan n. kraftløs Suppe = Supansskvip n. Shl.

Skvipl n. = Skvip. Shl.

skvipla v. tage tidt og i smaa Portioner af en Vædske, saa den forsvinder umærkeligt og effektløst. Ryf. Hard. "Han fer' aa skviplar mæ Øle sitt, d'æ nokk snart fare".

skvipta (ii) v. n. (ar), om en skarp fremstødt Piben, stærkere og mere langtonig end skvikta. Nhl. Hard. Voss. Hertil: "Nor(d)a(n)vindsskviipta".

skvisla og (eller) skvitla v. 1) pladske = skvasle 1), men med mindre Moment og en tyndere Lyd. ØTel. 2) skvatte bort, klatte b. = skvasla. Hard.: "skvitla"; Østl.: "skvisle (burt)". 3) stænke til mange Sider og i smaa Skvat. Li. (Bakka og fl.): "skvitla"; Ma. Sæt.: "skvisla, -e". "Han gjekk o skvisla o spytte". 4) kaste Smut = skiva, skeina. Dal. (Sokndal). Ialfald 3) og 4) hører til skvetta. Se skvasla. – Skvitlestein m. Steen at skvitla med.

skvitra v. 1) pladske, søle, skvatte bort, klatte bort = skvitla, skutra. Busk. (A.); Li.(Kvin), Tel. (Rauland): skviddra, -e. "Du skviddrar o skvislar nee Mjookki"; Raul. 2) sprøite ud i tynde Straaler, Stænke = skvipa. Hall. Sdm. og Nfj.: skviitre. – skvitresputte v. spytte mellem Tænderne. Hall. – Skvitr m. En som skvitresputtar. Hall. – Skvitr (ii) f. liden Sprøite af en huul Stængel. Nfj. (Stryn).

skvuddra se skuddra. – skvunkle se skunkla.

skvutla v., Skvutl n. = skvatla, Skvatl. Li.

Skvæk m. øverste, uparrede, Neg paa en Stavre. NGbr. (Lom, Sel). "Skvæk´n skriik" (vel efter Mage). En Skriger? Jf. skvækja.

Skvæk f. = Krekling. STrondh. (Børsen, Bynes). – Skvækling m. d. s. STrondh.

?skvækja v. n. (ar), = skrækja. Gbr. "Skjoor´a skvækja". Det korte Æ og ja synes forudsætte skvekja; jf. skvaka, skvika. Fra NGbr. (Lom) er meddeelt: skveekja d. s. og skveekjast v. recip. kagle og lee sammen = skveka.

skvækta v. n. (ar), brøle, skraale eller skrige hæst; brøle som en Spædkalv = rækta; jf. skrækta. Li. (Eikin). Hertil: "Nor(d)a(n)vindsskvækta".

Skvæl m. et svagt Væsen som krymper sig og er bange for alt, især for al Anstrængelse. Ndm.; Innh.: Skveel. – Skvæla f. en svag utidig Klynker. Stjør.: Skveel'.

Skvæl n. 1) Klynken, Klynk, Krympen-sig. Ndm. Trondh. Tildeels: Skveel. 2) = Skvæl m. Ndm. Trondh. Jf. skræla.

skvæla v. n. (ar), 1) bræge hæst (og kjælent); sjelden om Faar, mest om Gjed. STrondh.; Innh. og fl.: skveel'. "So´n skvæle, Gjeet´a væle", Tydal. "Gjeet´rn skveele (skvæle)", Selbu, Stjør. osv. Jf. kvæla. 2) klynke; krympe sig, ømme sig = kvida. Ndm. Innh. – Skvæling f. Klynken osv. – Jf. skværa, skræla.

skvælen adj. klynkende, krympende sig, kjælen. Ndm. Fosn, Innh. Mest: skveelin.

skvæne, Skvæne se skvena.

Skvæp n. blød Masse som ikke kan "bære sig", men flyder ud i omtrent vandrette lag. VTel. (Mo, Moland). "Myyrane æ bloute som Skvæp". Jf. Skvap, Skvip.

skvæpa v. n. er, te), udstøde "Skvæp". VTel. (Mo, Moland, Laardal). "Høna skvæper allti, Kyyr´ee soomti".

Skvær n. liden spredt, "grisen", Fiskestiim; jf. Straal. Sfj. (Askvoll). Se skværa.

Skværa f. en gammel smal "Skrida". Sogn.

"Sky". A. Er n. i Rbg. og Tel. som i G. N.

skya v. (ar), være gjennemskinnende. ØTel. Se skia. – skybla se skjøvla.

Skyblekka f. Skyklap paa Hestebidsel. Odal.

Skyblot (o') n. Tøveir voldt af et varmt Skydække. Rbg. (Evje).

Skyblote (o') m. d. s. Tel. (Laard. Sell.).

Skydraak f., Fl. dræk´r, let Skystribe paa klar Himmel. VAgder. Fl.: -dræka.

Skyelta f. gjentagen Overskyen som ikke fører til Regn; jf. Traavedr. Li. (Eikin).

skyfla v. kaste Smut = steina, skiva, skyvja. Dal. (Sokndal). Skyflestein m.

"skyfsa v. a." A. 2) jage bort ved Skræmsel. Hall. "Ho skyfsa ette Feena'ee". 3) blæse ad, afvise haanligt. Hall. "Han bærre skyfsa aat di". – skyfta se skjefta.

"skygg adj. sky". A. Selbu, Innh. Ndm. 2) løbsk, som let springer ud; om Hest. Sogn. "skyr": som ikke vil lade sig gribe.

skygga v. n. (ar), blive affældig. Follo, Smaal. Jf. skugga seg, skuggast, -nast.

?skygga v. flygte af Skyhed. Sogn (Aurland). "Simlao skygga føre". Sv. skygga.

Skyggfjøl f. "Sækja (setja) Skyggfjøl", skygge for Øinene med Haanden. NGbr.

Skyggja? f. 1) Skygge paa Hue. 2) fremspringende, udoverhængende, Tag paa Enden eller Siden af Huus. Ma. (Valle): Sjygga. Skytja?


Yüklə 18,32 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   159   160   161   162   163   164   165   166   ...   219




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2020
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə