A. abaakt, abækt se avbaagt, avbægt abjona

ra v.n. (rar, radde), gaa mageligt; spadsere. Odal, Totn, Rom. Oslo. Maaske for rada.

Ra m., ra v. se Rjaa. – Ra-a se Rade.

Rabal m. En som "rablar" se d. YSogn.
Rabal(l) eller Rabbal m. 1) en noget tyk Stang (Lurk) eller liden Bjælke som anbringes vandret: a) i Hare- og Fuglefælde. Vestfold (Hov). b) over Ildsted, til at hænge Kjedelkrogen, "Skor(d)a", paa. Vestfold (Hov): Rabbal. I Rom. (Nes) og NSmaal. (Trykst.) er Rabbal en "Gjelgja" som kan svinges ind over Ildstedet = Vinda, Vindskjerding. Raabal(?) = Rabal b); Larvik? Roobal d. s. Ma. (Vennesla). I Sv. Dalarne: rabbal, d. s. Andre Steder (Sæt. Tel.): Røykbare. Fra Sæt. er ogsaa opgivet "Rabbis" d. s.; jf. Sv. Dial. stå rabis = stå ut med. 2) en stor grov haardhændet og rivende Person. Østerd. Rom. Smaal. "En Rabal te Kjærring". Bet. minder om "Lurk", men der tør være Indvirkning fra rabba v., gramse (og Rebel, og Mindelser efter ribbaldi?). Se Røykbar.

rabask se rad-. Raband, -bendel se Rjaa-.

Rabbe m. = Rabb. Og = Grunne. Oslo.

"rabba v.n. snakke, pludre". A. Jæd. – Rabb m. en Pludrer. Tel. Robb (o') f., Fl. Rebb´ar, d. s. Tel. (Mo; Wille). Robbe (o') f. d. s. Tel. (Kvitseid).

rabba v. 1) gramse; rive til sig. Hard. Ryf.; Smaal.: räbbe, ogsaa rapse. I Sv. Diall. d. s. 2) faa Arbeide fra Haanden i en Fart, rive fra sig. Hard. og fl. – Rabbar m. En som rabbar 2), = Grislar. Hard.: Rabbare. – rabben adj. gramsende; rivende; rask. Hard.

rabla v.n. 1) snakke = rabba, ravla. Ma. Ryf. 2) snakke inde i sig og utydeligt. YSogn. – Rabal m. En som rablar 2).

"Rad n. Banke". A. Finmark: Steinra n. Jf.(?) Shetland: raid(s), lang Fiskegrund.

"Rad f. Rad". A. Er n. i Rom. Rbg. Ma. – "I sei(n)ste Ra-ine", i sidste (mulige) Øieblik; Tel. (Vinje, Raul.). "Reint 'taa Ra'om", ganske af Lave, ude af Konsepterne; Stjør. (Hegre, Maaraak).

"rad adj. 1) snar". A. Gbr. Vestfold, Agder, Rog. "Ra paa Foot´n, paa Haand´ee". "2) let, magelig". A. Oslo og fl. med compar.: radere; Gbr.: ra'are. 4) lige = bein. Tel. (Selljor). "Ra paa Nasænn", med lige Næse.

"rada v.a. (ar), sætte i Rad". A. Rbg. (Bygland) og Ma. (Bjelland): ra, tildels med Imperf. "radde". "Ra Vers´æ". Jf. radla (ralla, rala). Shetland: raad, ordne.

radbask adj. rask = radfør. Tel. (Rauland, Kvitseid). "Rabask paa Kjeft´n".

radbus (rabuus) adj. buus, fremplumpende = bus. Tel. Lidet brugt. ra(d)bust adv. buust, uforberedt. Tel. Mere brugt. "Han kaam so rabuust mæ dæ". NSv. Dial. rabus adv. genast.

Radd m. 1) en Rygning af Grus el. Stene, helst i Ager el. Eng. Strinda, Ork. Jf. Rad n. 2) = Rande. Østerd.: Räⁱdd.

Radd n. Snak, m. Snakker, se radda.

Radda f. Vidjekurv = Rodda. Sogn (Hafslo, Lærdal).

radda v.a. (ar), forsyne med Rader eller Rækker af noget. Rbg. (Aamlid). "Den eine Veggjn æ radda mæ Klokkur, den andre mæ Klæ`i", behængt med Rader af osv. Vel ogsaa: sætte i Rad = rada, rodda.

radda v.n. (ar), føite, rende. Smaal. (Rygge, Spebberg). "Rädde me Jæntene" = "flye, rænne".

"radda v.n. (ar), ramse". A. Sogn, Ma. Østl. (Land, Hadel. og fl.). Ogsaa: rodda (o'), A. Rog. VAgder. I Ma. er "radda" mest: prate, snakke gemytligt sammen, mens "rodda" er mest": bære Sladder. De Trøndsk-Fosn'ske raadaa, raad(d)a er roda, se d. (Sv. Diall.'s "rada opp" kommer vel af rad dvs. Række; jf. Røkkja f., røkkja v.). – Radd n. Snak, Vrøvl; samme St. som v. Radd m. d. s.; Land. – Radd m. og Rodd (o') f. Snakker, Vrøvler. Tel. Ogsaa: "ei Roddoug", Tel.; dette ser ud som et Egennavn. – Raddebok f. vrøvlete Bog. Sogn. – radderødd adj. som snakker ramsende. Tel.

"rade adv. 1) ligefrem". A. Gul. "Rae heem", lige hjem. 3) uafbrudt, i eet væk. Nfj. (Stryn): rade.

Rade m. Loft over Loen af sammenlagte løse Stænger = Hjell. Rom. (Gjerdrum, Ullsaak, Sørum, Aurskog): Ra`a, "Laave-ra'a". Sv. Diall. rada m. Skelet, Benrad (Dødningrad, Rygrad).

"Rade m." A., se Rode m., roda v.

"raden adj." A. 2) let, magelig = rad. Vald. (V- og ØSlidre). "Han æ kji raden o faa Tak i".

radferdug adj. rask, rede; omtr. = radfør. Hedm. og Odal: rafælöu.

Ra(d)fusa f. = Skrona. Shl. (Fitja). Meddelt.

"radføtt adj. letfodet". A. Rom. Gbr.

"radhendt adj. " A. Li. Ned. Rbg.

"radig adj. 2) rask, let". A. Omtr. = lettvinn. Østl. Nhl. Helg. Trondh. D høres overalt. "Radige Kar te arbeia", Nhl "Radi Vee te högge", Østl. "Radi Mærr aa kaamaa fram me", Østl. "Dæ gaar radigt mæ Dans´n". "Dæ va radigt aa faa Pængan fraa 'aam". Og ra-u, Østerd. (Aamot). 3) pudsig, løierlig, underlig. Sæt. (Bykle, Bygland).

radkløyvd adj. let at kløve. Sogn og fl.: ra-.

Radkula f. et Brætspil: Mølle. Hard.: Ra-.

radla v.n. (ar), snakke livligt, prate; forskjelligt fra "rala", vaase. Hard. Røldal. – Radl n. Snak. – Radlar m. Snakker. – radlen adj. snaksom. Til radda.

radla v.a. (ar),1 ) sætte eller lægge i Rad, ordne = rada; samle til Rad eller Rader = rodda. Ma. (Aaserall, Bjelland): rala og ralla; Tel. (Vinje): ralle. "Eg kann nog Versæ, men eg kann 'kje rala dei". "Ralla Høy". 2) "ralla upp", opstable.
Ma. Tel. (Vinje). "Snø´n ralla seg upp". – rallast v.n. = radla seg dvs. ordne sig til Rad. Ma. (Bjell.). Jf. rodla, Rodla.

radleg adj. rask og redig (greid). Shl. Tel. "D'æ ralege og reilege Kar´e"; Tel.

"Radleike m." A. Rbg. Ned.

radløypt adj. = radløypen. Hall. Især: "ralaaypt paa Kjaft´ee", mundrap.

radrekkt adj. om Dyr, især Hest, som let og raskt finder og gaar Veien; til rekkja. Sogn (Lærdal).

Radsemd f. Raskhed, Raphed, især i Talen. Sogn: Rasæmd. Lidt usikkert.

radstigen adj. som tager raske Skridt. Vestfold (Larvik): raastiigen.

radtalande adj. = radmælt. Hard. Sfj. Hall.

Radtavla f. = Radkula. Hard.: Ra-.

radvekst adj. = radvaksen. Smaal.

"radvinn adj." A. VAgder. "Ein ravind Hest", en bekvem Hest. Hall. (Gol). "Eit ravint Garsbruk"; Ma.

Rafs n. 1) Oppluk; Charpi, Drev osv. Stjør. 2) slusket Arbeide. Gbr. Innh. Tel. "Rafs aa Tafs". Se rafsa.

"rafsa v. 2) arbeide skjødesløst og med Hast". A. v.a. "rafsa dæ ihop, rafsa dæ fraa seg" = rifsa, rufsa. Trondh. Romsd. Tel. og fl. "rapsa dæ tee"; Li. Ryf. – Rafs n. slusket Arbeide. – Rafs m. og f. slusket Arbeider = Rivar. – Rafsa f. d. s. Ryf. Li. (Rapsa), og fl. – rafsutt adj. slusket, Gbr. – Jf. rapa v.a.

"Raft f. 1)". A. Smaal.: m. Jf. Roft. "2) = Rim f." A. Land, Totn. 3) f. el. m. Stolryg anbragt paa Tømmermærkers Langslæde, "Husk". Østerd.

"Raft m. 1)". A. Smaal. "2)". VAgder, Dal.

"Raftall m.", A. er i Shl. Sidestok i Tørvtag.

Raftallskrok m. = Raftekrok. Shl.

Raftenev n. Raftestoks Ende. Tel. (Kvits.).

Rag n. 1) Raven, Slingren. Sogn. 2) labil Ligevægt. Sogn. "Rig" n. d. s.

Rag m. = Rag n. 1). Hall. "Rag´n took mee".

raga v.n. rave". A. Smaal. Oslo, Ndm. raia, VAgder. Se d. vraga, VTel. (Mo, Moland, Vinje). Ved Smitte fra (V)rak, (v)raangg osv. Eller: riga raga, jf. Ang. vrigian stræbe hen imod, bevæge sig.

Raga f. Gynge. Helg. Rag(g)a og Rag'.

Ragarid (i') n. høist usikkert Stilling, labil Ligevægt; jf. Rid, Rag. Shelg. "Da ligg paa Rageree".

Ra`gater m. = Rage. Tel. (Sellj. Kvits.). Sv. Diall. ragater, Landstryger. Se Ragat.

"Rage m." A. Nfj. Rog. Særlig: en stor endnu ikke tildannet Stavre = Raje, Reie f. Meddelt fra ISogn: Raje, "Hesjeraje".

Ragg m. Stol paa Violin. Hard.

ragga v. (ar), 1) gaa langsomt og vadende som en Gammel. Ryf. Hard. Tel. Vald. Ringerike. raga, ISogn. 2) drive omkring, være Dagdriver. Smaal. Maaske ragga : raga = rigga : riga.

Ragge m. Dagdriver. Smaal.

Raggedaase m. meget tynd Praas. Sogn.

Raggedus m. Slump, Slumpetræf. Senja. "Dæ gjekk paa en R.". Jf. Rakedeis.

Raggeføtla f. Haarsok som kun dækker Foden. Sogn. Ragg n. = G. N. rögg, f.

Raggeladd m. = Raggeføtla. Vald. Raggalodda f. d. s. Hard.

"ragla v.n. rave". A. Gul. Ogsaa i VTel. og Sæt. ragle, altsaa ikke behandlet som (v)raga. "2) vrøvle" A.; tale eller skrive slusket eller meningsløst; NGbr. (Lom, Vaagaa). Raglkong m. En som raglar. 3) fare ustadigt om. Vestfold. "Han flyr aa räglär". 4) "ragla paa", bevæge sig usikkert møisomt og langsomt fremad = rag(g)a. Li. Vald.

raia v.n. (ar, a og dde), svaie; om opretstaaende helst livløse Ting; omtr. = raga. ØDal. VAgder, Rbg. (Evje, Bygland, Hylestad). "Husi raiar att o fram", Sæt. Dog ogsaa: "Han æ so fudde han gjæng (stænd) o raia(r)". Endog: "huse raia i Velt´n", faldt omkuld (efter nogen Svaien). Kan efter Maalenes Lydforhold ikke være reia (reigja), neppe heller reida, men ser ligesom "draia" (Holl. draajen) fremmed ud. Tør dog være fremgaaet af Præs. Indic. "ra(g)jer" af "raga", rave; maatte i saa Fald være i Rbg. laant fra Ma. – raien adj. = ragen. VAgder. "Raie H^eus", høit og smalt, ligesom svaiende, Hus.

Raja f. Stang dvs. Ræja A. Raaje, "Hæsjeraaje", Totn (meddelt); Raje, Oslo, Rom. SØsterd. Hedm. Totn, Hadeland, Ringerike, Nedre Tel.; Raie, A. Follo, Vestf.; Reie, A. Gbr.; Ræjø, Vald. (Vang, NAurdal). Vel fremgaaet af Flertal af Raa f., G. N. rá, Stang; se Bugge i Paul & Braune, Beiträge XV, p. 398. – raje v. sætte op et let Gjerde af vandret-lagte Stænger. Hedm. Østerd. og fl. raje av, "r. 'taa" v.a. afhegne el. indhegne et Stykke Land ved Rajer. – Rajing f. slig Indhegning: a) det at indhegne, b) Hegn. – Rajegard m. sligt Hegn. Ringerike og fl. (-gal). Reiegal, Gbr. og fl.

"Rak n. Væge". A. Vestfold, Tel. Gbr. Se flg.

Raka m. Kun i Forbindelse med "Rubb". Vestfold (Dramn), Ringerike, Oslo, Follo, Smaal. "De va gaatt baade Rubb aa Raka; der va inte atte aakke Rubb eller Raka", der var ikke mindste Levning eller Spor igjen. "Sakførärn took baade Rubb aa Raka". Maaske = Rake, Fugtighed, Isl. raki; i saa Fald kunde "Rak' eller Smak" (Totn, Hedm. Smaal. og fl.) høre hid. Eller snarere: Pjalt, Trevl; jf. Rak (Væge), Rekling (Pjalt). Isl. rak Væge (Levning af Hø). Ogsaa: "inte Rams rakäne", ikke Spor eller Rest, Vestfold (Eiker, Lier); se Rams. Ogsaa: "dær va
værken rakanes eller smakanes", Smaal. Jf. "Rubb aa rakande Stubb".

raka adj. el. Genetiv. I Forbindelser som "ein raka Fant", en fuldkommen Prakker = rava F. maaske "rakad, afraget, blottet", A. Eller jf. Rak, Raka og avraka.

"raka v.a. (ar), rage". A. "Raka Æren(d)", faa udrettet sit Ærende = reka Æ. (A.). Ryf. Dal. Ma. Mest: "raga, rakte". "Rakte du Æren i Dag?" Og: "raka Reis" = reka Reis (A.). Dal. Ryf. VAgder. "Ko Reis meine du han kjæme te ra(k)ga?" "Ko Reis rakte du?" "Rakte du goo Reis?" "Du rakte kje noga Reis dær", du udrettede intet der; Ma. Ogsaa: "raka Ska'e", komme i Skade; = (h)rata Ska'e? VAgder, Dal. – rakan(d)e se Raka.

Rakastaur m. omflakkende Dagdriver. Helg.

Rakavette n. værdiløs Tingest = Rak. Shl.

Rakavid m. = Rekevid. Odal, Smaal.: -vee. Rakvee, Helg.

"Rakedeis m." A. Liggja paa Rakadeis", ligge henslængt og tage Skade. "Kasta paa R.". Shl. I Sv. Diall.: "ligga för rakaräst". Jf. Raggedus.

[Rakjetta f. en liden Kegle af vædet Krudt, som antændt sprutter langsomt af under en Mængde smaa Affutninger. Vel eg. Raket. Jæd. Andre Steder: Trollkjering.

"rakka v.n. flakke". A. Ryf. Hard. "Rakka uut aa inn Dør´o", Ryf.

"Rakkar m. et Slags Kortspil" A. Der er: Bakrakkar = Bakstingar; Parrakkar; Blind- = Glutte-; Budde- = Mugge- = Supperakker. 2) = Rakke, paa Mast. Helg. – Rakk(e)tog n. = Rakketraassa. Helg.: -töu.

Rakke m. et vinklet Træstykke anbragt bag paa Høslæde til at binde Reb i. Ndm. (Rindal). "Slearakkje".

"Rakke m. Hund". A. Kun Hanhund i Ryf. Hard.

rakkelæra adj. med ret nedadgaaende flade Laar, som en Hanhunds; mest om Hest. Sæt.

Rakl m. Kludrer, Klodrian. Hall. og fl.

"Rakl n. Kluderværk". A. Hall. Om en lang tynd svag Person: et "stort Rakkl, Langrakkl", Ndm. 2) Løshed, Usikkerhed., Tel.

"rakla v.n. 1) flakke". A. Ndm. Namd. Nordl. 4) være upaalidelig, løs i Forbindelserne; sidde løst; om Redskab paa Skaft og dl. Gul. ØTel.

rakla v. = rakna 2); = rekkja upp. Sjelden.

Raklebjølla f. skraldende Jernbjelde paa Fæ. STrondh. Andre Steder: Skraklebjølla.

raklefør adj. om Rekonvalesent som netop er i Stand til at gaa lidt oppe. Vestfold.

"rakleg adj. = rak". A. rakkle velvoksen, trivelig, om Dyr; Nfj.; rakele (Hest, Tre) d. s. Sdm. (Hjørungfjord). rakkleien adj. slankvoksen (Kar, Hest, Tre osv.) Nfj. (Eid).

rakleleg adj. og adv. upaalideligt og kludervornt udført; lsø i Forbindelserne. Tel.

raklen adj. 1) vaklende, upaalidelig. Hall. 2) forbunden med Møie og liden Fremgang; møisom. Trondh. "Rakle Arbei". "Raklen Veg".

Rakling m. løs upaalidelig Person. Tel.

Rakllus f. eenlig omflakkende Lus. Helg.

Raklspursmaal n. det at man spør "Rakl"; vanskeligt Spørsmaal, Gaade. Ndm.

Raklstaur m. Omflakker. Namd.

"rakna v.n. 2) trevles op". A. rokkna Li. (Fjotl.); rökkne Odal. "3) sandse sig". A. Ndm. "rakna vee see", NGbr. G. N. rakna vid. 4) om Rus eller anden Ørhed som glider af eller damper af, saa Personen atter blir sig selv mægtig. Rbg. (Sæt. Tovdal). "R^eus´i, Sin`ni rakna av'an". "Hiten raknar". Ogsaa: "Daa rakna dæ paa Ruus´e, Sin`ne, Lyst´æ"; Tel. Rbg. VAgder. rokkna d. s. Li. (Fj.). – Ra-krakk se Rjaa-.

rakriven (i') adj. opreven i Sømmerne. Tel.

raksa v.n. (ar), 1) bevæge sig smaat og usikkert fremad. NGbr. Sdm. Hard. "Raule aa rakse"; se raula. ragsa eller raksa? 2) fare fra eet til et andet; fare ud og ind; flakke. Sogn, Nfj. Jf. rakka, rakla. – Rakseklæde n. slidte Klæder som ikke længere taaler haardt Arbeide. Sogn.

Raksl f. = Rakstr n. Rom. (Eidsvoll og fl.).

Rakst m. om Hø som er raget sammen i Strimler til Tørring. Hall. "D'æ bräie Raksta i Aar", der er meget Hø i Aar. Se Rakstr m. (n. Odal).

Raksteveg m. Vei meiet i Græsmarken til Fremførsel af fjernere Markpartiers Hø. Da.

Rakstr n. Affald osv. = Rakstr m. 3). Østl. (Odal og fl.).

Ral n. = Raal, Ræl n., Rusk. Trondh.

ral adj. udmærket, prægtig. Helg. (Mo og fl. med alm. L). – rala se radla.

"rala v.n. (ar), snakke vidtløftigt". A. NGbr.: rale (med alm. L; her dog vel for radla), Namd.; ral'. 2) snakke meget og næsten fjantet; vaase. Hard. Ryf. – Ral n. Vaas. Ralekopp m. Vaaser. Hard. Ryf.

rala v.n. (ar), gaa sagte, spadsere. Hedm. Gul. Foldal: rale "tykt" L; og ikke "raalaa"). Jf. ra (rada). Heder ogsaa: ræle, raale, og rjaale. – ralla se radla.

"ralla v.n. (ar), 2, flakke; sværme om osv." A. Om Handyr i Brunst. Nfj. (Eid). 2) gaa mageligt og sagte; spadsere, især i Flok og Følge (Rad). VTel. Om Børn som begynder at gaa; Østerd. "No vi me rille, no vi me ralle"; VTel. Ordet vides ingensteds at have Udtalen "radde" (lige saa lidt som "rudde", "ridde"), saa det turde være nyt: for "radla", ligesom "rala", af "Rad"; eller, ligesom rilla, enslags Aflydsdannelse til det nye, laante, rulla; i ethvert Fald er vel dette Forhold medbestemmende. ralla 2, og ralla 1, tør være deelvis eet; ralla 2, (løbe i Brunst) kunde maaske deelviis være for *(v)radla, se (v)ræda.

(V)ralt m. 1) en langstrakt stærk Fortykkelse
af et Klæde paa et enkelt Sted, f. Eks. efter uheldig Stampning; en tyk Fold paa Klæder; omtr. = Valk 1) og 2). SætB.: Vralt; Rbg. (Evje): Ralt. Ogsaa Vrols? Sæt. Dette sidste peger mod Vols og Rols. Ralt jf. Rolt, liden Forhøining. 2) en liden Rygning, f. Eks. af Hø som er raget sammen fra to Sider. Rbg. (Evje). Jf. (?) Rult, rulten; D. vralte, om tykke Folk.

"Ram m. 1) Gavl". A. Voss. "2)". A. Vald.

"ram adj. 1) stærk, dygtig". A. Hall. (Aal): ramm. "2) stram". A. Hall. (Aal): ram. "Ram-ost". 6) dristig (slem) til at rive til sig, graadig = slid, sko(d). Tel. (Bø). 7) begavet; mærkeligt udrustet. Nfj. (Stryn). "Ein ram´e Ungje". Jf. A., 5).

ram- forstærker i Sammenss.: rambeitt, rambrøla, ramkvass, ramskrika, (ramsvart).

rama v.n. (ar), lugte stramt. Innh. (rosta): ram'. Jf. strama.

rama v.a. (ar), gramse, rive (til sig). Ryf. (Karmt), Shl. (Finnaas). Jf. ramsa, gramsa, grama, græma; G. N. hremma hremsa og Sv. rama dvs. gribe med Kløer. – Sml. Grabe (VAgder) dvs. Rape, G. N. hrapi.

rama adj. I faa Forbindelser. 1) a) "Ein rama Slaatt" (Dans, Musikstykke), et ustyrligt muntert Lune. Ryf. (Sand). "Koma paa ein rama Slaatt", slippe sig urimeligt løs med Snak og støiende Lystighed. "Koma pa ei goo rama Slaatta", d. s. Ryf. (mere udbredt). "'Koma (vera) paa Rameslaatten", d. s. Ryf. (Sand og fl.). "Han æ kaamen paa Rameslaattæne", plur. d. s. Tel. (Bø). "Vera paa Rammslaatten" og "Rammeslaatten", d. s. Ma. (Bjelland). b) "Ei rama Slaatta", en lang urimelig Historie; Ryf. (Sand, Nærstrand), Røldal. 2) "rama Liiar" og "Rame L.", uveisomme vilde Bjergskraaninger. Ryf. (Suldal, Sand). Ordet synes høre sammen med ram adj. stærk, drøi, mærkelig, underlig. "Rama Liiar" minder ellers om Avram, Utram, Avgramma.

"rambeitt adj. heftig". A. VNed. 2) rask i Arbeidet. VNed.

rambrøla v. brøle el. skryde stærkt. Bamle.

rameleg adj. 1) stor kraftig og statelig; omtrent = drusteleg. Ryf. (Suldal), Sæt. I Tel.: ramleg; A. 2) som har det rette Lav; = ferm (kjæk), greid. Tel. "Ei ramlege Viise", en Vise som er "grei o kvea". Ogsaa: ramaleg = drusteleg; Tel. Se A.

Rameslaatt, Rammeslaatt se rama adj.

ramherda v.a. "r. Jarn", hærde Jern ved at gløde det sammen med Salt og dyriske (ammoniakholdige) Stoffer. Østl. Ndm. og fl. mest: hæl(e). Innh. Ndm.: heel'.

ramkvass adj. meget hvas. Romsd. Ndm.

Raml n. 1) værdløse Ting som tager megen Plads, Skrammel. Jæd. Dal. 2) Skramlen, Nedfald osv.; til ramla.

Raml m. 1) Skrammel = Raml n. Hall. 2) en enkelt skramlende Lyd; Brag osv. Hall. og m. fl. Til flg.

"ramla v.n." A. 4) "r. o lesa", ramse. Hard.

Ramlid (i') n. den trekantede Aabning, "Lid", over Gavlvæggen "Ram", oppe under Tagryggen af Udhus (Lade); det Hul som træder i Stedet for den øverste Trekant af Gavlvæggen. Tel. (Høydalsmo, Rauland, Vinje) og Sæt.: Ramlee; bestemt: "Ramlee-i", i Vinje og Sæt. A. har "Ramlægje, Gavl osv." med den for "Øvre Tel." neppe mulige Udtale-Form "Ramleie".

Ramm m. Lab = Ram. Ryf. Tel. (Mol.). G. N. hrammr.

Rammskat n. Fedved i den sorte fortørrede Top af døende Træer; sjeldnere langs Siden. Østerd. (L. E., Tynset). – Rammvid m. d. s. Ndm. og Østerd.: -vee. Maaske for Ramn-; jf. Ramnefyre.

"Ramn m." A. Ravn Tel. Sæt. Nhl. Shl. IRyf. Voss, Hard. og fl. Rabn VAgder, Shl. Sogn og fl.

Ramn m. Loft = Ram 2, 2). NØsterd.

Ramneber n. sort, ikke blaadugget, Bær af Blaabær, Vaccinium myrtillus. Hard. (Ulvik): Ravnabær.

Ramnefyre n. = Rammskat. Li. (Fjotland).

Ramnegrav n. Ravneskrig. Sdm. Nfj.: -a-.

Ramnekraaka f. Blaakrage, Corvus frugtilegus. VAgder: Rabne-. Ramkraaga Li. (Bakka). Ramnskodna n. d. s. Dal. Jæd. Ryf. Se Korna. Ramnkonn n. d. s. Sfj. (Askvoll).

Ramneskotl (o') n. Aadsel hvorom en Flok Ravne tumler?; ogsaa (synes det) om selve Flokken. Shl. Nhl.: Rabna- og Ravna-. – Ramnaskratl n. Skrigen af mange Ravne, især overAadsel. Shl. og Ryf.: m, v, og b. – Ravnaskrik (i') og "-skreek" n. vedvarende Skrigen af Ravne. IRyf.

Ramnestykke n. Milt = Ramnesteik. Sfj.

Ramnskodna se Ramnekraaka.

Ramp n. opplukkede Pjalter som vindes og væves ind i grove Tæpper, "Ruggor", til grov Shoddy. Ryf. – Rampakjering f. plukker og spinder "Ramp" til Rampaspune m. paa en Ramparokk m. Ryf. I Sv. Diall. rämp, stycke, biit; råmpa, rempa = remsa.

Ramp m. 1, gammel stiv storknoglet Mand el. Hest. Ma. Dal. Jf. Skramp, Krampe.

Ramp m. 2, = Rampa, Rid. Shl. "Han æ paa same Ramp´n", om et Tilbagefald. Jf. rampa v.

"rampa v.n. (ar), gaa med store Skridt". A. "Rampa paa", Ryf. Hard. Ogsa = springa fort; Røldal. "Dæ gjekk rampande foort". 2) lade Munden løbe, snakke meget og tosset; vaase = røra. Hard. Shl. Ryf. "Rampa aa rø". – Ramp n. og Rampeprat n. rapmundet Vrøvl. – Ramp m. og Rampa f. En som rampar 2).
Shl. Ryf. – rampen adj. tilbøielig til at rampa. Jf. Ramp n. Oppluk.

Rampar m. en svær og robust Karl. Shl.

Rams. Maaske Genetiv af Ram m. (Lab, Klo) eller af et *Ram n. Greb, Leilighed. El. (og) til rama v. gramse. Jf. Sv. (Diall.) og D.: ram dvs. Greb, Fangst, Leilighed. I faa Forbindelser. "Inte (itte, ikke) Rams rakane", ikke mindste Spor eller Levning. Vestfold, Oslo og fl. "De finns inte Rams rakane Mjælk i Kua"; Eiker. "D'ær'nte Rams rakan paa Söu´n", ikke Spor af Kjød; Lier. "Inte (itte) Rams Reeka", Oslo (Bærum); "inkje Rams Ræga", Ned. "Itte Rams rykane"; Smaal.

"Rams m. Lilie-Konval". A. Ned.; Sæt. og VTel. (Mo): "Rams´e, Kaavramse". – Ramseblokka f. K.-blad. Sæt. – Ramseblom m. K.-Blomst. Ma. (Aaserall).

Rams m. 1) En som "ramsar"; se d.: a) river og slider i alt. Østerd.; b) fyndløst snakker. Gbr.

ramsa v.n. (ar), 1) gaa med raske og lange kraftige Skridt; strække ud. Tel. Sæt. I Hall. (Aal) = ransa. 2) arbeide raskt og uvornt; rive Arbeide fra sig. Trondh. Ryf. 3) rive og slide; gramse. Shl. Østerd. "Ramsa i Skilderbøk", blade (uvornt) i illustrerede Bøger. Nhl. Sogn. 4) snakke raskt og fyndløst. Gbr. Hall. Ryf. (I denne Bet. maaske D.). – Ramsing f. det at ramsa. – Se rama (Ramm, hrammr); jf. rampa, gramsa; Sv. Diall. rammsa ihop = rifva ihop.