Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Dekompressionssyndrom

Baggrund

Opstår i 2,5/10.000 dyk. Skyldes for hurtig opstigning, hvorunder der dannes gasbobler i blod og væv. Større risiko for dekompressionssyge hos dykkere med persisterende foramen ovale (PFO; screening hos fritidsdykkere er ikke indiceret pga. lav absolut risiko).

Dykkere, som kommer til indlæggelse i N 2094, vil oftest have været i trykkammer på RH afsnit 4092. Langt hovedparten vil være næsten symptomfri ved ankomsten, men nogle har fortsat neurologiske udfald. Dykkeren skal observeres på hospital i 24 timer, idet der er risiko for tilbagefald, det vil sige ny udvikling af neurologiske symptomer. De nye symptomer er dog ikke nødvendigvis dem, patienten oprindeligt blev behandlet for.

Type I symptomer

• 
  Hudkløe
  
• 
  Ledsmerter i albue, hånd, fingre, knæ og fødder.
  
• 
  Subcutant emfysen på halsen.
  
• 
  Hudforandringer (cutis marmorata).
  
• 
  Lokaliseret lymfødem.
  

Type II symptomer

• 
  Ethvert tænkeligt neurologisk udfald: Sensibilitetsforstyrrelser, balanceusikkerhed (svimmelhed, koordinationsforstyrrelse), kraftnedsættelser eller pareser, synsforstyrrelser, hørenedsættelse og/eller susen for ørerne, ændret personlighed (opstemt eller deprimeret), ændrede senereflekser (forstærkede (udvidet reflexogen zone, evt. efterslag), svækkede, asymmetriske), Babinski refleks, abnorm træthed.
  
• 
  Brystsmerter
  
• 
  Smerter i hofte og skulderled.
  
• 
  Abdominalsmerter
  

Type I symptomer er ikke livstruende, men er alle behandlingskrævende. Eneste undtagelse er hudkløen. Type II symptomer kan optræde i alle sværhedsgrader. Ved type II symptomer er der en absolut behandlingsindikation, idet de kan medføre blivende invaliditet og nogle endog være livstruende. Ved mistanke om tilbagefald kontaktes dykkerlæge med henblik på overflytning og ny behandling i trykkammer.

Vagthavende dykkerlæge

Træffes på SOK: Tlf.: 89 43 30 99 (døgnvagt). Lederen af trykkammeret træffes på samme nummer.

Undersøgelser og observation

• 
  Ved ankomsten skal optages anamnese og laves en grundig neurologisk undersøgelse, og der skrives journal. Husk at påføre klokkeslet.
  
• 
  Rtg. thorax (obs mediastinalt emfysem og pneumothorax) tages kun, hvis dykkerlægen har anmodet om det.
  
• 
  Blodprøver: Hb, natrium, kalium, kreatinin.
  
• 
  Observation i afd. N2094. Ved ankomsten til 2094 udfyldes observationsskemaer, specielt lavet til dykkerpatienter. Hyppigheden af efterfølgende observationer afhænger af patientens tilstand (evt. i samråd med dykkerlæge).
  
• 
  Væske: frit pr. os.
  

Godkendt dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour

Dødsfald

Ved dødsfald tilses afdøde af stuegangslægen eller vagthavende reservelæge, som noterer dødstidspunktet i journalen og st. c. et p.: 0, pupiller lysstive.

De pårørende

Underrettes af reservelægelæge i de tilfælde, hvor de er til stede i afdelingen ved dødsfaldet. Ved telefonisk underretning af pårørende kan det være hensigtsmæssigt, at dette gøres af bagvagten, som oplyser om, at man påtænker obduktion, såfremt de pårørende giver tilladelse. Navnet på den pårørende, der giver tilladelsen, og dennes relation til afdøde, noteres i journalen. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, eller kendes den eller de nærmestes opholdssted ikke, må obduktion foretages. Kendes opholdsstedet for en af afdødes nærmeste, men der ikke kan opnås kontakt, må obduktion ikke foretages.

Dødsattest

Siden 2007 har det været obligatorisk at indberette dødsattester elektronisk. Der er på neurologisk afd. altid en reservelæge i forvagtslaget, som er ’superbruger’ og klar til at hjælpe med det tekniske. Se også ’Brugervejledning’, Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem, www.ssi.dk.

Medikolegalt ligsyn

Meldes til kriminalpolitiet, Station 2, St. Kongensgade 100, tlt: 33931448. I nogle tilfælde vil politiet afstå fra at foretage sig yderligere, og dødsattest skal i så fald udstedes af afdelingens læger (rubrik B).

Ligsyn

Foretages af stuegangsgående eller vagthavende læge ca. 6 timer efter mors. Så vidt muligt skal afdøde kunne transporteres fra 6-timers rummet tidligt om morgenen (overfor skadestuen). I journalen noterer man ligsynet og samtidig udfylder man meddelelsen til egen læge.

Sektionsbegæringen

Udfyldes såfremt pårørende har givet tilladelse hertil. Såfremt neurosektionen ønskes at omfatte andre organer end hjernen, f.eks. rygmarv, perifere nerver, carotis arterier på halsen, må dette anføres på sektionsbegæringen.

Dødsfald på skadestuen

Patienten betragtes som indlagt på neurologisk afdeling, hvis neurologisk vagthavende forinden har tilset patienten og overtaget behandlingen.

Godkendt dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour

Intrakraniel trykforhøjelse

Forekommer som komplikation til diverse intrakranielle lidelser.

Forholdsregler hos den påvirkede pt:

• 
  Sikre fri respiration, idet insufficient vejrtrækning medfører stigende pCO2, der dilaterer hjernekarrene og medfører øget cerebral blodgennemstrømning og hjernevolumen og dermed yderligere intrakraniel trykstigning.
  
• 
  Hyperventilation på maske indtil patienten kan intuberes.
  
• 
  Burinex, 2-6 mg i.v.
  
• 
  Katheter á demeure.
  
• 
  Steroid-behandling har kun vist sig effektivt, hvis det drejer sig om ødem omkring tumor.
  
• 
  Eventuelt neurokirurgisk intervention.
  

Normalværdier for intrakranielle tryk (ICP):

5 - 15 mmHg (70 – 200 mm H₂O) hos den afslappede, fladt liggende pt.

Husk: Ved mistanke om forhøjet ICP pga. rumopfyldende process er lumbalpunktur absolut kontraindiceret.

04 10 2010 Charlotte Dornonville de la Cour