Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Synssvækkelse, oftalmoskopi

Okklusion af a. centralis retinae

• 
  Diffust retinalt ødem,
  
• 
  kirsebærrød plet i macula,
  
• 
  arterioler tynde,
  
• 
  evt "togstammefænomen" i arterioler og venoler.
  

Arteritis temporalis

• 
  Forandringer som ved central arterieoklusion eller et iskæmisk papilødem.
  

Okklusion af v. centralis retinae

• 
  Vener svært dilaterede og slyngede,
  
• 
  massive flammeformede retinale hæmorragier,
  
• 
  sløring af synsnervepapil.
  

Opticusneurit

• 
  Sløring af papilgrænser eller egentligt papilødem,
  
• 
  evt. hæmorragier og eksudater ved papilødem.
  

Corpus vitreum blødning

• 
  Indblik sløret,
  
• 
  evt rød eller sort refleks.
  

Godkendt dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour

Synssvækkelse, årsager

• 
  Migræne
  
• 
  Okklusion af a. centralis retinae (trombose, spasme, emboli) ved arteriosklerose, hypertension, arteritis temporalis, hjertelidelse.
  
• 
  Okklusion af v. centralis retinae (centralvenetrombose).
  
• 
  Opticusneurit, retrobulbær.
  
• 
  Glaukomanfald
  
• 
  Nethindeløsning
  
• 
  Corpus vitreum blødning (især hos diabetikere).
  
• 
  Akut uveit (iridocyklit, korioretinit).
  
• 
  Hemianopsi ved apoplexi.
  
• 
  Hysterisk blindhed.
  
• 
  Visuel agnosi.
  
• 
  Metanol intoxication.
  

Godkendt dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour

Synkope

Definition

Synkope defineres som: ’Tab af bevidsthed på grund af kortvarig global cerebral hypoperfusion’ og er karakteriseret ved at være: Hurtigt indsættende, kortvarigt og med fuldstændig, spontan remission.

I nogle tilfælde af synkope optræder en prodromalfase af ’præ-synkope’ symptomer med sveden, mathed, kvalme og synsforstyrrelser, men ofte optræder bevidsthedstabet uvarslet.

Ætiologier

De fleste tilfælde af synkope, der indbringes til traumecentret, har banale ætiologier og de færreste er udtryk for nogen neurologisk lidelse, men alligevel er det som regel en repræsentant fra neurologisk afdeling, der tilkaldes pga. tabet af bevidsthed.

I den videre behandling af patienter med synkope er ætiologien afgørende og behandlingen ofte symptomatisk:

• 
  Refleks-synkope (vasovagal, situationsudløst, sinus caroticus udløst).
  
• 
  Ortostatisk hypotension(dys-autonomi, farmaka-bivirkning, volumendepletion).
  
• 
  Kardiovaskulær synkope (f.eks. arrhytmi, strukturel kardiel årsag, lunge-emboli m.m.)
  

Risikovurdering

Det er afgørende for patienten, at blive henvist til den rette videre udredning og behandling efter en risikostratificering:

• 
  Patienter med livstruende tilstande, der skal akut indlægges (på kardiologisk afdeling).
  
  • 
    Synkope i forbindelse med: Brystsmerter, dyspnoe, kendt kardiel lidelse, familie-anamnese med pludselig død, tegn på kardiel inkompensation, abnormt EKG, svær anæmi, Adams-Stokes tilfælde.
    Disse patienter må ikke forlade TC uden et kardiologisk tilsyn!
    
• 
  Patienter med lav-risiko lidelser, som kan henvises til ambulatoriet.
  
  • 
    Første-gangstilfælde af synkope: Synkope under fysisk udfoldelse, palpitationer før synkope, og synkope i liggende stilling, taler for kardiel årsag.
    
• 
  Patienter som kan udskrives med beroligelse – evt. til egen læge.
  
  • 
    Tilfælde af synkope hos patient med oplagt benign-/kendt årsag eller kendt bening ætiologi.
    

Undersøgelser

I TC: EKG, blodprøver (BS, hæmoglobin, elektrolytter.

I ambulatoriet: Vippelejetest overvejes (henvises til klin.-fys. FH)

OBS: EEG er IKKE indiceret, hvis der ikke er mistanke om epilepsi eller primær neurologisk lidelse.

Neurologiske årsager til pludseligt bevidsthedstab/synkope

Dys-autonomi (neuropati, Parkinson tilstande), epilepsi, migræne, a. basilaris TCI, ’subclavian steal’.

Kollaps uden bevidsthedstab

Katapleksi, ’drop-attacks’, fald, a. carotis TCI, funktionel tilstand.

Reference

Guidelines for the diagnosis and management of syncope (version 2009). The taskforce for the diagnosis and management of syncope of the European Society of Cardiology. European Heart Journal 2009;30:2631-2671.

Kørselsforbud ved synkope

Fra sundhedsstyrelsens vejledning om kørekort a 12/12 2011

Enkeltstående synkope:

Gruppe 1 kategorier: Ved uvarslede ikke situationsbestemte synkoper anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 12 måneders kørselsforbud under forudsætning af symptomfrihed i perioden. Hvis ansøgeren allerede har et kørekort anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 6 måneders kørselsforbud.

Ved nyudstedelse af kørekort til gruppe 1 kategorier ved en enkeltstående sitiationsbestemt synkope af vasovagal eller carotid sinus type, som ikke kan henføres til miktionssynkoper eller synkope, når en person har stået op igennem længere tid (tæt kø, koncertarrangement) eller under interkurrent sygdom med febrilia og dehydrering (uden epileptogene træk) anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 6 måneders kørselsforbud under forudsætning af symptomfrihed i perioden. Hvis ansøger allerede har kørekort, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis 3 måneders kørselsforbud.

Gruppe 2 kategorier: Ved såvel nyudstedelse som fornyelse for gruppe 2 kategorier anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis mindst 1 års kørselsforbud under forudsætning af symptomfrihed i perioden, samt dokumentation for, at en neurologisk speciallæge vurderer at risikoen for gentagelse højst er 2 % om året.

Gentagne synkoper:

Gruppe 1 og gruppe 2 kategorier: Ved gentagne synkoper anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis, at kørselsforbuddet forlænges op til den dobbelte længde.

03 01 2013 Charlotte Dornonville de la Cour