Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Neuro-imaging

Arteriografi

A-grafi foregår sædvanligvis i lokal anæstesi ved indstik i a. femoralis, og kræver at patienten er velkoopererende. Patienten skal være fastende og tørstende i mindst 6 timer.

Undersøgelsen varer 1/2-2 timer og efterfølges af sengeleje til næste dag.

Hvis patienten er i AK-behandling, skal den seponeres 3 dage forinden, og der skal foreligge INR på < 2,0.

A-grafi er velegnet til at undersøgelse af

• 
  Aneurisme (ved SAH).
  
• 
  Intrakranielle karmisdannelser.
  
• 
  Tumorer
  
• 
  Sinus-trombose
  
• 
  Vasculitis
  

A-grafi med henblik på us. af de præ-cerebrale kar er kun indiceret forud for carotiskirurgi når Doppler us. og evt. CT-angio ikke har kunnet differentiere mellem tæt stenose og okkusion.

Frekvensen af bivirkninger angives fra ½-1%. i form af TIA eller i svære tilfælde apoplexi. Patienten bør informeres herom.

A-grafi bestilles i RIS, men vil være forudgået af en konferencebeslutning.

Arteriografi og heparinbehandling

APTT bør lige mellem 42-49 sek. Heparinindgift skal ophøre 24 timer før planlagt a-grafi.

MR-angiografi

Man kan med karsekvenser ikke-invasivt fremstille stenoser/okklusioner, aneurismer, karmisdannelser og sinustromboser. Er eneste undersøgelse, der kan vise kavernøse angiomer.

CT-skanning af cerebrum

• 
  Intra- og extracerebrale blødninger.
  
• 
  Tumorer inkl abscesser.
  
• 
  Infarkter
  
• 
  Cerebral atrofi (kortikal og central).
  
• 
  Intrakranielle forkalkninger.
  
• 
  I nogen grad vaskulære malformationer især ved hjælp af CT-angiografi, der også kan vise karstenoser intra- og ekstrakranielt, herunder dissektion.
  

Undersøgelsen er ufarlig, bortset fra evt. kontrastoverfølsomhed. Stråledosis er minimal. Ved mistanke om tumor cerebri eller intra craniel abces bør der gives kontrast. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse, men det er nødvendigt, at patienten kan ligge stille under undersøgelsen, som varer ca. 10 minutter (20 minutter hvis der skal gives kontrast). Hvis patienten er urolig, må undersøgelsen foregå efter sedering med 5-10 mg stesolid i.v. eller i universel anæstesi.

Myelografi

Ved lumbal radiculografi fremstilles spinalkanalen efter injektion af kontraststof gennem lumbalpunktur. Ved cervical myelografi injiceres kontraststoffet ved lateralt indstik mellem C1/2. Myelografien er velegnet til at fremstille diskusprolapser eller lumbale stenoser (funktionsmyelogtrafi). I de fleste tilfælde anvendes lumbalt indstik. Hvis cervicalmedulla eller beliggenheden af øvre grænse ved et totalt stop i spinalkanalen skal undersøges, foretager man cervikal eller occipital punktur med indhældelse af kontrast oppe fra. Der kan suppleres med postmyelografisk CT på relevante niveauer. Alle undersøgelserne foregår i lokal anæstesi med patienten fastende og tørstende i mindst 6 timer. Undersøgelserne varer ½-1 time og efterfølges af 1 døgns sengeleje. Kontraindikationer er mistanke om forhøjet intrakranielt tryk. Husk derfor oftalmoskopi inden undersøgelsen bestilles.

CT af spinalkanalen

Velegnet til at påvisefacetsledhypertrofi. Kan påvise lumbale discusprolapser, spinale stenoser, her foretrækkes dog MR-columna.

MR af cerebrum

Detaljeringsgraden ved denne metode er langt større end ved CT. Tillige ødelægger knoglestrukturerne ikke billeddannelsen. MR-skanning er derfor specielt velegnet til at visualisere:

• 
  Forholdene i temporallapperne, hjernestamme, fossa posterior.
  
• 
  Forandringer ved dissemineret sklerose.
  
• 
  Mindre/multiple infarkter.
  
• 
  Leukoencephalopati
  
• 
  Metastaser
  
• 
  Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML).
  
• 
  Encefalitis
  

MR af spinalkanalen, indikationer:

• 
  Ekstra- og intramedullære tumorer.
  
• 
  Discusprolapser
  
• 
  Syrinx
  
• 
  Medullær atrofi.
  
• 
  Spinalstenose
  
• 
  Plaques (MS).
  
• 
  Transversel myelit.
  
• 
  Medullære infarkter.
  

MR spektroskopi

Kliniske anvendelser:

Kan formentlig anvendes ved vurdering af om en hjerneskade er irreversibel. Kan i visse tilfælde differentiere mellem cerebral abses og metastase.

Henvisning til MR

MR undersøgelser bestilles i RIS, på samme måde som de øvrige neuroradiologiske undersøgelser.

Husk kontraindikationer.

Adipøse patienter (> 100 kg) kan ikke indføres i scanneren (dog afhængigt af kropsomfang).

Hvis patienten har klaustrofobi skal dette påtegnes henvisningen, og der skal træffes foranstaltninger således at patienten modtager et sedativ før undersøgelsen (f.eks. diazepam 10 mg).

Godkendt dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour

Neuropsykolog

Visitation

Undersøgelsesresultaterne skal have betydning for diagnostik eller have konsekvens for den efterfølgende behandling. Nærmere retningslinier for henvisning i de enkelte klinikker er aftalt med de tilknyttede psykologer.

Neuropsykologerne betjener de neurologiske og neurokirurgiske klinikker og ambulatorier. Det vil sige, at henvisning efter neurologisk tilsyn i andre afdelinger eller centre som hovedregel ikke kan finde sted. Patienter fra andre afsnit skal således henvises til Neurologisk Klinik med henblik på evt. senere undersøgelse.

Neuropsykologerne inddrages primært, hvor der er tale om en hjerneskadeproblematik. Det vil sige, at patienter med kognitive klager som følge af f. eks. whiplash, kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi ikke kan modtages.

Undersøgelser alene med henblik på sociale foranstaltninger foretages ikke. Erstatningssager, pensions- og revalideringssager samt andre sociale problemstillinger henvises til de relevante instanser, f. eks. kommunens socialforvaltning.

Før henvisningen skrives vurderes

Misbrugsproblemer: Alkohol- og hashmisbrugere skal have været afholdende 6 måneder før resultater af neuropsykologisk undersøgelse kan anvendes. Forbrug/misbrug af anden medicin, herunder beroligende midler, har indflydelse på patientens mentale funktionsniveau.

Hvis der er tale om en psykiatrisk problemstilling og evt. påbegyndt behandling

(fx. antidepressiv behandling) bør denne være sufficient gennemført før
undersøgelse med henblik på kognitiv dysfunktion udføres.

Ved henvisning af personer, der ikke har dansk som første sprog, skal det overvejes, om patienten kan medvirke til undersøgelsen.

Henvisning af patienter med psykosomatisk problematik bør konfereres med neuropsykologerne med henblik på relevant undersøgelsesstrategi.

Ved tvivlstilfælde eller usædvanlige problemstillinger er det en god ide at konferere med neuropsykologerne før henvisning.

Patienten skal være informeret om og indforstået med henvisningen.

Henvisning

Foretages på sædvanlig hvid henvisningsseddel. Problemstilling og oplæg skrives i journal. Journal eller kopi af relevante journalnotater skal medsendes.

Undersøgelsesdato noteres i journalen og resultaterne rapporteres på specialark i journalen. Eventuelle afslag noteres efter konference med henvisende læge i journalen af neuropsykologen.

Neuropsykologisk undersøgelse

Den neuropsykoiogiske undersøgelse består af samtale, adfærdsobservation og testning. Der vil være tale om følgende undersøgelsestyper: Differentialdiagnostiske undersøgelser, hvor formålet er at afklare, om en patienten er hjerneskadet/cerebralt dysfungerende: F.eks. demens versus “normale” aldersforandringer, primær dårlig begavelse, depression — eller evt. har fokal hjernedysfunktion (amnesi, afasi, apraksi, agnosi mm.). Deskriptive undersøgelser, hvor formålet er at beskrive arten og graden af neuropsykologiske dysfunktioner ved kendt hjerneskade eller neurologisk sygdom. Sådanne undersøgelser kan være vejledende i forbindelse med uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, plejehjemsanbringelse mm. Behandlings- og rehabiliteringsoplæg, hvor en analyse af patientens ressourcer og deficit er væsentlig for tilrettelæggelse af optimal genoptræning.

Behandling/genoptræning

Hvis hjerneskaden medfører ændringer i neuropsykologiske funktioner, vil der ofte være behov for neuropsykologisk intervention. I den akutte fase kan der i forbindelse med konfusion, adfærdsforstyrrelser, amnesi eller kommunikationsforstyrrelser udover den direkte patientkontakt være behov for vejledning og supervision af andre behandlergrupper og pårørende. I forbindelse med den egentlige genoptræning indgår neuropsykologerne i det tværfaglige team, ligesom de deltager i visitation til andre behandlings- og genoptræningstilbud.

Rådgivning

En hjerneskade medfører næsten altid psykosociale problemer for såvel patient som de pårørende. Forstyrrelser af personlighed og adfærd kan være mere belastende end de neurologiske udfald, og personlig støtte, information og vejledning af patient og pårørende kan være påkrævet både i forbindelse med den lægelige behandling og efter dennes ophør.

Neuropsykologisk betjening

Afsnit 6243: Studentermedhjælp/telefonpasning mandag til torsdag 8.30-13.30: DECT 5-8188, fax i samme tidsrum: 5-6272; hovedsalig rådgivning vedr. neuropsykologisk betjening i Hukommelsesklinikken.

For betjening af de øvrige klinikker, spørg de klinikansvarlige overlæger.

Dec. 2010 Charlotte Dornonville de la Cour