Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Andet

Anafylaksi

Definition

Systemisk allergisk reaktion forårsaget af allergiske mediatorer (såsom histamin, leukotriener, prostaglandiner mv.) som firgives fra mastceller og basofile granulocytter, oftest hos IgE-sensibiliserede personer.

Anafylaksi kan optræde uden tidligere erkendte reaktioner. Symptomerne kan variere fra kutane manifestationer såsom flushing og urticaria til fulminant anafylaktisk shock med multiorganinvolvering og blodtryksfald.

Generelt

Al introduktion af fremmede stoffer til en patient kan potentielt udløse anafylaktisk reaktion – det være sig IV medicin til p.o. medicin.

De kliniske symptomer debuterer fra sekunder til minutter efter udsættelse for det udløsende reagens. Forsinket symptomdebut kan ses ved oral indtagelse (op til 1 time før debut).

Adrenalin er den vigtigste behandling (livsreddende) ved anafylaksi. Adrenalin gives ved mindste mistanke om begyndende anafylaksi (se nedenstående procedurevejledning).

Behandling

Primær

• 
  Afbryd infusion (såfremt relevant)
  
• 
  Adrenalin i.m. (evt. i.v. langsomt i refrakte doser):
  
  • 
    Adrenalin (1 mg/ml) 0,5 mg – 0,8 mg dybt i.m. eller 0,01-1,0 mg bolus i.v., gentages til effekt opnås. Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis.
    
  • 
    Ved manglende respons evt. infusion af adrenalin 0,05-0,1mikrogram/kg/min (4-8 mikrogram/min) eller noradrenalin 0,05-0,1 mikrogram/kg/min (4-8 mikrogram/min).
    
• 
  Frie luftveje – ventilation med 100 % ilt.
  
• 
  Trendelenburgs leje.
  
• 
  Væske
  
• 
  Kontrol af BT, puls og O₂ saturation.
  

Ved manglende klinisk respons kaldes hjertestop 5-2222
Sekundær

• 
  Antihistamin
  
• 
  Clemastin (Tavegyl® 1 mg/ml) 1-2 ml dybt i.m.
  
• 
  Steroid
  
  • 
    Methylprednisolon (Solu-Medrol 125 mg/ml) 60 mg – 120 mg i.v. ( 0,5 ml – 1 ml) som bolus.
    
• 
  Bronchodilator Terbutalin (Bricanyl inj.) Koncentrat til infusionsvæske anvendes fortyndet. Dosis: Sædvanligvis 5 mikrogram/min. i.v. som dråbeinfusion.
  

Særlige forhold

Patienter i beta-blokerende behandling kan have brug for højere doser adrenalin for at opnå respons på behandling. Ved manglende effekt kan forsøges med glucagon 1-2 mg i.v. evt. gentaget.
Hos gravide kvinder skal hypotension behandles med efedrin i.m. 25-50 mg som førstevalgspræparat for at undgå hypoperfusion af placenta.
Ved manglende effekt må adrenalin dog bruges.
2010 Karen Schreiber

Cerebral Vene- sinustrombose

cerebral venetrombose (cvt = cerebral sinustrombose)

Årsager

• 
  Tilstande med hyperkoagulabilitet
  
• 
  P-piller, puerperium
  
• 
  andre trombosedisponerende faktorer – Leidenfaktor mutation, mutation i trombingenet, mangel på antitrombin 3, protein C og S m.m.
  
• 
  polycytæmi – dehydrering
  
• 
  infektion – meningeal inflammation
  
• 
  malign sygdom især leukæmi
  

Symptomer

• 
  hovedpine, hemiparese, kramper, tegn på forhøjet ICP, bevidsthedsændring – coma
  

Diagnostik

• 
  1.valg: MR med MR-venogram og MR med DWI hhv T2* (mhp. infarkt / blødning)
  
• 
  2.valg: CT -/+ kontrast og CT venogram
  

Blodprøver og LP - helst før heparinisering!!

• 
  Labka- trombolysepakke og trombofilipakke
  
• 
  D-dimer
  
• 
  TEG når endovaskulær behandling overvejes (citratplasma; glas med tyrkisblåt låg skal omgående bringes til blodbanken)
  
• 
  lumbalpunktur før heparinisering (åbningstryk måles, CSF sendes til celler, protein, glukose og 2 glas i reserve)
  

Behandling

1. 
   I ukomplicerede tilfælde: subkutan lavmolekylært (LMWH) heparin 100 enh/kg x 2 dagl.
   

Efter nogle dage overgang til AK-behandling med Marevan. Varighed af AK behandling se sidste afsnit.

Der stiles mod INR 2,5 – 3.

Er der tvivl, om endovaskulær behandling kan blive aktuel, skal pt. ikke have subkutan LMWH, men ufraktioneret intravenøs heparin (se nedenfor).

1. 
   I komplicerede tilfælde skal pt. behandles med ufraktioneret intravenøs heparin, og EVT overvejes. Dette drøftes med N’s EVT-vagt.
   

Komplicerede tilfælde defineres som patienter med

• 
  bevidsthedssvækkelse – coma
  
• 
  bevidsthedsændring ± svært forhøjet ICP
  
• 
  svær profund trombosering, dvs. svarende til v. galeni cerebri interna, sinus rectus
  
• 
  klinisk progression trods igangværende heparinbehandling
  

EVT metode ved CVT

• 
  Primært forsøges ”mekanisk trombektomi” evt med stentanlæggelse og supplerende lokal rtPA under kontrolleret i.v. heparin
  
• 
  Hvis ikke rekanalisation opnås ved mekanisk trombektomi kan EVT forsætte ved at lade katetre ligge in situ mhp kontinuerlig lokal intra sinus rtPA infusion over 24-48 timer.
  

Kontraindikationer for kontinuert endovaskulær trombolyse ved CVT

• 
  større parenkymlæsion – stort venøst hæmoragisk infarkt med masseeffekt
  
• 
  bihemisfærisk affektion med diffust ødem/hæmoragiske infarkter med masseeffekt
  
• 
  CVT ved neuroinfektion eller malign sygdom især leukæmi
  
• 
  patienter med dårlig almentilstand eller anden alvorlig konkurrerende sygdom
  

16.02.2012 Klaus Hansen

Commotio

Sværhedsgrader og symptomer

• 
  Let
  
  • 
    Ikke bevidsthedstab
    
  • 
    Kortvarige forstyrrelse af hjernens funktion; konfusion, hukommelsestab
    
  • 
    Hovedpine
    
• 
  Svær
  
  • 
    Bevidsthedstab af kortere (eller længere varighed; definitorisk max. 6 - 24 timer).
    
  • 
    Amnesi; kort retrograd, længere posttraumatisk.
    
  • 
    Første sekunder - få minutter: bradycardi, hypotension, apnoe, slappe ekstremiteter, pupildilatation.
    
  • 
    Hovedpine og kvalme/opkastninger.
    

Ved de sværeste hovedtraumer ses ’diffus hjernelæsion’ med længere bevidsthedstab. Disse pt. modtages i NK-regi og intensiv-behandles.

Fund

Bevidsthedspåvirkning, fokale neurologiske udfald.

Klinisk undersøgelse for likvoré/blødning fra næse/ører.

Kriterier for observationsindlæggelse

Hvis et eller flere punkter er opfyldt, er risikoen for sekundære komplikationer øget og pt. bør indlægges 24 timer til observation

• 
  Anamnese
  
  • 
    Vedvarende symptomer (Hvp., svimmelhed, kvalme)
    
  • 
    Posttraumatisk amnesi > 15 min.
    
  • 
    Bevidstløshed > 10 min.
    
• 
  Kliniske fund
  
  • 
    Konfusion
    
  • 
    Agitation
    
  • 
    Fokale symptomer eller udfald.
    
  • 
    Mistanke om kraniebrud.
    
  • 
    Likvoré
    
  • 
    Blødning fra næse/ører.
    
  • 
    Faktorer, der vanskeliggører klinisk vurdering (alkoholintoxikation, medicinpåvirkning, anfaldsfænomener).
    
  • 
    Observation i hjemmet umulig eller inadækvat.
    

Måling af S100B

Ved GCS 13-15 og pt. ikke har fokale udfald, skal der tages blodpr. for S100B indenfor 3 timer efter traumet. Hvis S100B er normal (< 0,1 g/l hos pt. over 18 år*), er der ikke indikation for CT cerebrum og pt. kan hjemsendes, såfrem der ikke er andre faktorer, som hindrer hjemsendelse (se ovenfor).

Observationer

De første timer tætte observationer i form af GCS, værdier. Tidsinterval mellem observationer aftales efter individuelt skøn af pt.’s tilstand med plejepersonalet.

Undersøgelser

CT-cerebrum, indikationer:

• 
  Bevidstløs ved ankomst til TC.
  
• 
  Fokale udfaldssymptomer.
  
• 
  Forværring af tilstand under observationen (evt. reskanning).
  
• 
  S100B >0,1 g/l hos pt. over 18 år.
  

Prognose

Hos 20% ses postcommotionelt syndrom i lettere eller sværere grad.

*Reference: Undèn og Romner; J Head Trauma Rehabil. 2010 jul-aug: 25(4):228-40

0101 2013 Charlotte Dornonville de la Cour/Joan Højgaard