Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013


Bevægeforstyrrelser Parkinsonisme, dyskinesi, dystoni, tremor



Yüklə 6,77 Mb.
səhifə12/48
tarix09.02.2017
ölçüsü6,77 Mb.
#8008
1   ...   8   9   10   11   12   13   14   15   ...   48

Bevægeforstyrrelser

Parkinsonisme, dyskinesi, dystoni, tremor


Patienter med bevægeforstyrrelser henvises til BBH. Patienter med kognitivt deficit ledsagende deres bevægeforstyrrelse samt ved mistanke om arvelige former for bevægeforstyrrelser, kan der henvises til hukommelsesklinikken (Lena Hjermind/Jørgen Nielsen).

3. jan. 2013 Charlotte Dornonville de la Cour

Parkinsonisme, kirurgisk behandling

Indikationer for STN operation (deep brain stimulation)


Patienter med avanceret Parkinson's sygdom, som har et tydeligt respons på levodopa. De skal være svært invaliderede af deres symptomer (on off fænomener, hyperkinesier) på trods af optimal afprøvet medicinering.

Patienterne må ikke være demente og skal kunne forstå indgrebets natur og være i stand til at kooperere i vågen tilstand på operationslejet igennem det meste af en dag med kun lokalbedøvelse.

Der må ikke være anden væsentlig cerebral sygdom.

Henvisning


Lægerne på Dyskinesiklinikken, Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afdeling stiller operationsindikationen og deltager sammen med Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet i teamet omkring disse pt.
3. jan. 2013 Charlotte Dornonville de la Cour

Demens

Alzheimer, behandling


Der kan tilbydes følgende behandlinger:

Acetylcholinesterasehæmmer


(Donepezil, Rivastigmin, Galantamin, Exelon®, Reminyl®). Indikation: Let til moderat AD.

NMDA-antagonist


(Ebixa®, Memantin) Indikation: Moderat til svær AD.

Patienter, som tilbydes medicinsk behandling med disse lægemidler, bør henvises til Hukommelsesklinikken, hvor der foreligger praktisk vejledning. Uanset hvilket middel, man vælger at tilbyde patienten, gælder det at en pårørende eller en plejeperson skal være med til at sikre compliance, vurdere effekt og observere bivirkninger. Behandlingen bør kontrolleres ca. hver 6. måned med vurdering af evt. bivirkninger og funktionsniveau, suppleret med kognitiv testning, fx MMSE-test. Endvidere bør vægt, blodtryk og puls måles.


Tilskudsregler


Diagnosen skal være stillet af specialist i geriatri, psykiatri eller neurologi og andre sygdomme skal være udelukket ved CT/MR skanning og blodprøver. Der skal søges enkelttilskud ved start af behandling. Der gives tilskud for 15 månder. Ansøgningsskemaer findes i Hukommelsesklinikken og på dadl.net. Ved genansøgning skal anføres, om der fortsat er klinisk effekt, dette kan gøres ved at besvare spørgsmålet med ”ja”. Angiv ikke MMSE-score på ansøgningsskemaet.

Medicinsk behandling af andre sygdomme


Hukommelsesklinikken deltager løbende i lægemiddelundersøgelser med forskellige behandlingstilbud, spørg klinikkens læger.

Jan. 2013 Steen Hasselbalch/Anne-Mette Hejl

Demens og bilkørsel


Evnen til forsvarlig bilkørsel påvirkes ved de fleste demenssygdomme. I nogle tilfælde er bilkørsel kontraindiceret allerede tidligt i forløbet, i andre først i de senere stadier. Det kan være en god idé allerede tidligt i forløbet at forberede patient og pårørende på, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at ophøre med bilkørsel. Patienter med moderat til svær demens skal så vidt det er muligt motiveres for selv at ophøre med bilkørsel, men såfremt dette ikke lykkes, bør der nedlægges kørselsforbud.

Forstyrrelser inden for følgende områder bør tillægges særlig betydning:

  • Mentalt tempo (reaktionstid),

  • Opmærksomhed/koncentration,

  • Visuel perception,

  • rum-retningssans og overblik.

Endvidere bør der tages højde for patientens sygdomsindsigt, dømmekraft og impulsforvaltning. Patienten kan evt. henvises til neuropsykologisk vurdering mhp. nærmere karakteristik af de kognitive svigt, men det er en samlet klinisk vurdering, der afgør om patienten kan køre bil.

Findes bilkørsel uforsvarligt skal patienten orienteres og pålægges kørselsforbud. Dette foregår almindeligvis ved mundtligt information og skal indføres i journalen. Såfremt patienten ikke efterkommer påbudet, skal det meddeles Embedslægeinstitutionen med kopi til egen læge. Herefter vil patienten oftest blive frataget sit kørekort.

Hvis der er tvivl om køreegnethed kan henvises til en vejledende køreprøve. Patienten kan også på eget initiativ gå op til en vejledende køreprøve eller tage et par timer hos en kørelærer, for at få en uvildig vurdering. Mange patienter og pårørende finder, at dette er en god løsning.

Resultatet af denne prøve afgør om kørekortet frakendes. Afgørelsen kan ankes til Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen.



Godkendt jan. 2013 Birgitte Bo Andersen/Jette Stokholm/Anne-Mette Hejl

Demens, diagnostik

Demens, diagnostiske kriterier (DSM-IV)


Udviklingen af multiple kognitive deficit som omfatter reduceret hukommelsesfunktion (reduceret indlærings funktion eller reduceret genkaldelses funktion) og mindst én af følgende kognitive forstyrrelser: afasi, apraksi, agnosi, forstyrrelse af eksekutive funktioner (fx dømmekraft, problemløsning, overblik).

De kognitive forstyrrelser medfører signifikant påvirket arbejdsevne og/ eller social adfærd, og repræsenterer en forringelse af det tidligere funktionsniveau.

Evidens fra anamnese, objektive fund, og/eller undersøgelsesresultater for tilgrundliggende system sygdom eller hjernesygdom.

Ovenstående kognitive forstyrrelser optræder ikke alene i en periode med delirium (konfusion)


Kliniske kriterier for Alzheimers sygdom


  • Demens (se ovenfor, dokumenteret ved kognitiv testning).

  • Progression af de kognitive deficits.

  • Ingen bevidsthedsforstyrrelse.

  • Debut mellem 40 år og 90 år.

  • Fravær af systemisk sygdom eller anden hjernesygdom, som i sig selv kunne være årsagen til de kognitive deficits.

Kliniske kriterier for vaskulær demens


(Alle 3 kriterier skal være opfyldte)

  1. Demens (se ovenfor)

  2. Evidens for cerebrovaskulær sygdom: fokale neurologiske tegn forenelige med apopleksi (med eller uden apopleksi anamnese) eller anamnese forenelig med apopleksi eller radiologisk evidens for cerebrovaskulær sygdom (CT uden dette gør diagnosen usandsynlig).

  3. Klinisk sammenhæng mellem demens og cerebrovaskulær sygdom: Debut af demens inden for 3 måneder efter apopleksi og/eller akut debut eller trinvis progression af symptomer.

Kliniske kriterier for Lewy Body demens


  • Demens (se ovenfor) og mindst 1 af nedennævnte:

  • Fluktuerende forløb med konfusion/bevidsthedspåvirkning.

  • Ekstrapyramidale symptomer (især rigiditet, bradykinesi, sjældnere tremor).

  • Hallucinationer (oftest detaljerede visuelle).

Kliniske kriterier for frontotemporal demens


  • Enten tidlig og progredierende ændring af personlighed og adfærd.

  • Eller tidlig og progredierende ændring af sprog, karakteriseret ved nedsat sprogproduktion, svær anomi, eller tab af viden om begreber og ords betydning.

  • De kognitive forstyrrelser medfører signifikant påvirket arbejdsevne og/ eller social adfærd, og repræsenterer en forringelse af det tidligere funktionsniveau.

  • Ovenstående kognitive forstyrrelser optræder ikke alene i en periode med delirium (konfusion).

  • Fravær af systemisk sygdom eller anden hjernesygdom som i sig selv kunne være årsagen til de kognitive deficits.

Godkendt jan. 2013 Steen Hasselbalch/Anne-Mette Hejl

Yüklə 6,77 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   8   9   10   11   12   13   14   15   ...   48




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin