Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Antifosfolipid syndrom

Definition:

Både kliniske og parakliniske manifestationer skal være til stede for at diagnosen APS stilles.

Klinik

Recidiverende venøs/arteriel trombose eller sen abort eller en øget forekomst af spontane aborter.

Neurologiske manifestationer

TCI, stroke eller sinus trombose.

Paraklinisk

Anticardiolipin antistoffer eller anti-β₂glycoprotein 1-antistoffer kan være af IgG- eller IgM-typen, højrisiko ved IgG. Ved mistanke om syndromet eller ved cerebrovaskulære symptomer hos yngre patienter bestilles lupus-antikoagulans samt cardiolipinantistoffer og anti-β₂glycoprotein 1-antistoffer.

Ved sikkert abnorme antistoffer eller abnorm lupus-antikoagulans x 2 med 12 ugers interval har pt. APS.

Bemærk: Der kan ses trombocytopeni samtidig med APS, hvilket komplicerer behandlingen.

Behandling

AK-behandling, INR mellem 2 og 3.

Trombocytaggregationshæmmer kan i nogle tilfælde af iskæmisk stroke anvendes.

Profylaktiske doser af heparin i kombination med trombocytaggregationshæmmer overvejes hos gravide, der har syndromet, og som har haft gentagne spontane aborter eller tromboser.

Henvis evt. til Center for hæmostase og trombose, RH.

Forebyggelse

Det anbefales ikke at anvende acetylsalicylsyre hvis tilstanden konstateres før første kliniske event (risiko for klinisk event < 1%).

Der er absolut kontraindikation mod orale kontraceptiva.

Rygeophør anbefales.
Ref: Wendy Lim et al, Heamatology 2009, vol 1, 233-239.
2. jan. 2013 Charlotte Dornonville de la Cour

Apopleksi, ekkokardiografi

Hvis der ikke påvises sikre risikofaktorer og hvis der er tegn på infarkter i flere kargebeter i hjernen bør ekkokardiografi overvejes, specielt hos patienter ≤ 55 år.
Normalt indledes med transthoracal ekkokardiografi (TTE), i særlige tilfælde suppleres med transeosofagal ekko (TEE).
Kardiologisk tilsyn mhp. stillingtagen til ekkokardiografi vil i reglen være nødvendigt.

Indikation for ekkokardiografi (uden forudgående kardiologisk tilsyn):

• 
  Alder under 45 år uanset om der er klinisk mistanke om hjertesygdom.
  
• 
  Kendt strukturel hjertesygdom.
  
• 
  Hjerteklapsygdom.
  
• 
  Kardiomyopati.
  
• 
  Aorta- eller mitralklapprotese.
  
• 
  VSD eller ASD.
  

Ekkokardiografi udføres på kardiologisk laboratorium, afsnit 2014.

2. jan. 2013 Peter Søborg/Charlotte Dornonville de la Cour

Apopleksi, kørekort

Af Sundhedsstyrelsens vejledning fra dec. 2011 fremgår det:

Ved en let apopleksi forstås en apopleksi, hvor symptomerne er remitteret indenfor en uge, ved TCI indenfor 24 timer. Tilladelsen til bilkørsel afhænger af patientens recidivrisiko og skal vurderes ud fra:

• 
  Risikofaktorer ud fra SP-II-kriterierne
  
• 
  EKG samt ultralyd af halskar
  

Let apopleksi/TCI

(SP-II-kriterier)
Aktuel apopleksi (ikke TCI) 2 point

Alder  70 2 point

Hypertension (BT > 140/90 mm Hg) 1 point

Iskæmisk hjertesygdom 1 point

Tidligere apopleksi 3 point

Sukkersyge 3 point

Erkendt hjerteinsufficiens 3 point

Gruppe 1 køretøjer (almindelig bil og motorcykler)

Hvis ultralyd af halskar viser < 50% stenose og EKG er uden atrieflimmer og pt. har mellem 0 og 3 point, anbefales der sædvanligvis intet kørselsforbud.

Hvis der konstateres mere end 50% stenose eller atrieflimmer, eller har patienten mellem 4 og 7 point; da 3 måneders kørselsforbud.

Hvis patienten har 8 eller flere point da 6 måneders kørselspause efterfulgt af vurdering af speciallæge i neurologi. Hvis denne skønner, at risikoen for nyt anfald er negligeabel, må patienten køre herefter. Hvis ikke, da kørselspause indtil risikoen er negligeabel.

Gruppe 2 køretøjer (lastbil og anden erhvervskørsel)

Som hovedregel bør kørselsforbudet være den dobbelte længde i forhold til gruppe 1 køretøjer.

Har patienten mellem 1 og 3 point; da 3 måneders kørselsforbud.

Er de to nævnte undersøgelser (UL og EKG) ikke udført eller konstateres der mere end 50% stenose eller atrieflimmer, eller har patienten mellem 4 og 7 point; da 6 måneders kørselsforbud.

Hvis patienten har 8 eller flere point da 12 måneders kørselspause efterfulgt af vurdering af speciallæge i neurologi. Hvis denne skønner, at risikoen for nyt anfald er negligeabel, må patienten køre herefter. Hvis ikke, da kørselspause indtil risikoen er negliabel.

Ved apopleksi der medfører et handicap

Her forlænges kørselsforbudet, indtil handicappet er tilstrækkeligt rehabiliteret, og bilkørsel bør tidligst genoptages efter endt rehabilitering, som regel efter 3- måneder, under forudsætning af, at risikofaktorer er nøje kortlagt, og korrekt profylaktisk behandling er påbegyndt.

I tvivlstilfælde bør der anbefales vejledende helbredsmæssig køretest. Hvis der er komplekse symptomer med en blanding af motoriske og kognitive symptomer, mindst 6 måneders bilkørselpause, og i alle tilfælde med tvivl om kørehabilitet vejledende helbredsmæssig køretest.

Der anbefales altid vejledende helbredsmæssig køretest, hvis der er beskrevet mere end ubetydelig restlammelser, særligt i tilfælde af venstresidige lammelser på grund af det såkaldte neglekt fænomen. Ved vurdering om intellektuel reduktion som følge af apopleksi, anbefales vurdering af kognitive funktioner, i svære tilfælde udført af neuropsykolog.

Kørekort

Findes bilkørsel uforsvarlig skal patienten orienteres og pålægges kørselsforbud.

Såfremt patienten ikke efterkommer dette, skal det meddeles til embedslægen, der skal forinden forsøges indhentet tilladelse fra pt. til videregivelse af disse helbredsoplysninger.

Se særskilt afsnit om kørekort (lægens pligt og vurdering af pt.).
3. jan. 2013 Charlotte Dornonville de la Cour