Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013

Neurosyfilis

Diagnose

Blod og CSF (2 ml) sendes til SSI m.h.p. WR hhv. VDRL-test.

Er denne positiv udfører laboratoriet automatisk specifik treponem serologi (AF-G, AF-M, FTA).

Ptt. med neurosyfilis har altid en positiv (=reaktiv) WR i blodet.

Ptt. mistænkt for syfilis skal altid HIV testes.

Behandling

• 
  Doxycyklin p.o. 1 dag 200 mg x 2 derefter 100 mg x 2 i ialt 14 dage.
  
• 
  Ceftriaxon® iv 2 g x 1 dgl i 14 dage.
  
• 
  Penicillin G i.v. 20 mio. IE dgl. divideret i 3 doser i 14 dage.
  

De 3 behandlingsregimer er ligeværdige.

Opfølgning med lp. efter hhv. 3, 6 og 12 mdr. mhp.normalisering af CSF inflammation og faldende WR hhv. VDRL reaktivitet i blod og CSF.

Den specifikke treponem serologi vil ofte være positiv i årevis/livslang og kan derfor ikke bruges til follow-up.

04.01.11.Klaus Hansen

Herpes Zoster

Herpes zoster virus

Aciclovir® er ca.10 x mindre effektiv overfor HZV end overfor HSV.
Ved p.o. indgift absorberes kun 20% af Aciclovir®-dosis.
Til p.o. behandling anbefales Zelitrex®.

Immunkompetente skal kun have antiviral beh. ved følgende tilstande:

Herpes zoster oftalmicus

Zelitrex® 0,5 g x 2 i 5 dage.

Cutan herpex zoster hos patienter > 60 år

(såfremt symptomerne er svære og såfremt terapi kan starte inden for 48 timer efter frembrud af exanthemet):

Zelitrex® 0,5 g * 2 i 5 dage.

Cutan Herpes zoster med affektion af >3 dermatomer:

Zelitrex® 0,5 g * 2 i 5 dage.

Zoster oticus (Ramsey Hunt).

Diagnosen kræver vesikulært exanthem i øregangen + CSF-pleocytose:

Aciclovir® i.v. 10 mg/kg x 3 dgl. i 10 dage.

Sandsynlig HZV myelitis, radiculitis og encefalitis:

Patienten bør have haft et forudgående cutant HZV udbrud. Behandlingseffekt er aldrig dokumenteret: Aciclovir® i.v. 10 mg/kg x 3 dgl. i 10 dage.
05.01.11. Klaus Hansen

Sepsis, behandling

Hyppige årsager

urinvejsinfektion, f.eks. i forbindelse med KAD

lungefokus

endocardit

fremmedlegemer: i.v. adgange bl.a. CVK shunt, baklofenpumpe mm.

decubitus, sår, abscesser mm.

Undersøgelser og behandling før kendt bakteriologisk diagnose

• 
  bloddyrkning, urin D+R, rtg thorax.
  
• 
  Evt. dyrkning fra spinalvæske eller andre foci
  
• 
  Zinacef 1,5 g i.v. x 3 dagl
  

Ved anaerob infektion (infektion i abdomen eller genitalia interna) suppleres med

Metronidazol 500 mg i.v. herefter 500 mg p.o. x 3 eller som supp. 1 g x 3.

Ved stafylokoksepsis, som i hospitalsregi må antages at være penicillinresistent, gives:

Diclosil 1 g x 4 i.v. + Fucidin 0,5 g x 3 p.o. (evt. i. v.)

Hvis pt. får gentamycin skal se-gentamycin-koncentration kontrolleres. Blodprøven tages før indgift af morgendosis. Såfremt denne værdi stiger fra dag til dag er der tegn på akkumulation og dosis skal reduceres.
Ved otoneurologiske symptomer (svimmelhed, tinitus, hypacusis) bør aminoglycosider seponeres.
Sepsispatienter skal hjertestetoskoperes dgl. m.h.p. udvikling af endocardit.
Steroid har ingen plads i behandlingen af septicæmi eller septisk shock.

Behandling iøvrigt efter dyrkningssvar og konf. med mikrobiolog eller infektionsmediciner.

05.01.11 Klaus Hansen

Urinvejsinfektioner

Ikke-kateterbærende patienter

• 
  Urin til dyrkning og resistensbestemmelse.
  
• 
  Er patienten febril påbegyndes behandling med Selexid 400 mg x 3 (6 dage).
  
• 
  Dog præparatskift hvis dyrkningssvaret indicerer dette.
  

Kroniske kateterbærere

• 
  Skal ikke behandles med antibiotika, med mindre patienten har kliniske symptomer på urinvejsinfektion (feber, almen påvirkning).
  
• 
  Desuden gives tabl. haiprex 1 g x 3 + tabl. C-vitamin.
  
• 
  Kateterskift tilrådes hveranden uge (Foley), men oftere ved stendannelser.
  
• 
  Undgå KAD ved at udføre RIK.
  

Blærefunktionsforstyrrelser

S-creatinin, carbamid,U-stix, urin D+R

Rektal eksploration med bedømmelse af sphinctertonus, knibekraft og anocutanreflekser samt bulbocavernosusreflekser.

Eventuelt cystoskopi og urodynamisk undersøgelse efter forudgående urologisk tilsyn.

Behandling afhængig af blærefunktionsforstyrrelsen.

Atonisk blære

Ved atonisk blære kan carbacholin-behandling enten administreret subcutant eller som tabletter komme på tale, eventuelt suppleret med manuel expression ved tryk på blæren over symfysen.

Hyperrefleksi

Ved uhæmmet neurogen blære, kan behandles med Detrusitol® 2,8mg x1 dagl. Obs. for residualurin ved blæreskanning.

Ved udtalte symptomer kan Botox behandl af detrusor være indiceret. Behandling drøftes med og udføres i urologisk amb 2111.

Suprapubisk kateter

Kan anlægges hos patienter, hvor urethralkateter ikke er egnet/ønsket.

05.01.11 Klaus Hansen

Kørekort ved neurologiske sygdomme

Kørekort, lovgivning

Lovgivning

’Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer’ findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sst.dk, og læger og andet sundhedspersonale bør orientere sig i den seneste version dér.

Generelt fra vejledningen dec. 2011, uddrag:

2.1 Lægeligt kørselsforbud

I denne vejledning bruges begrebet kørselsforbud om den periode, som en læge har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde på grund sit helbred. Begrebet kørselsforbud anvendes i daglig tale, selv om lægen ikke har kompetence til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj.

Lægen skal altid informere patienten, hvis hans/hendes helbred udgør en fare ved motorkørsel, så patienten er klar over sin situation. Lægen skal fortælle patienten, at han/hun skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud).

Kørselsforbudet skal for eksempel gives ved:

– Neurologisk lidelse som krampeanfald, hjerneblødning med påvirket, opfattelsesevne og eller fysisk formåen

– Ikke behandlet søvnapnø eller narkolepsi

– Hjertesygdom med risiko for pludselig påvirkning af bevidstheden

– Ændring af synsfelt og eller synsstyrke

– Behandling med og indtagelse af visse lægemidler

2.2 Handlepligt

Lægen skal altid vurdere, hvornår patienten eventuelt kan genoptage kørslen og informere patienten om vurderingen. Det lægelige kørselsforbud kan være for en begrænset periode eller permanent.

I det omfang det er muligt, skal lægen tage stilling til de enkelte kategorier af kørekort, som patienten har. Lægen skal altså vurdere, om patientens helbred er i overensstemmelse med helbredskravene til patientens kørekortskategorier.

Det er den læge, der i sin faglige virksomhed vurderer, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende vis, der har handlepligten. Lægen kan ikke opfylde sin pligt ved at videregive helbredsoplysninger om patienten til patientens egen læge for at få denne til at udstede et kørselsforbud.

Handlepligten gælder kun i forbindelse med et læge-patient forhold. Det vil sige, når lægen får oplysninger om patientens helbred i sin virksomhed som læge for patienten. Hvis lægen bliver bekendt med en persons helbredsoplysninger på anden vis, er lægen ikke forpligtet til at handle, se dog afsnit 2.4.

Hvis lægen er overbevist om, at patienten er indstillet på at efterkomme det lægelige kørselsforbud, skal lægen ikke foretage sig yderligere. Kørselsforbuddet skal journalføres.

Der gælder ikke en øvre tidsgrænse for, hvor længe en patient kan være underlagt et lægeligt kørselsforbud. Patienten kan derfor i princippet være underlagt et lægeligt kørselsforbud tidsubegrænset uden at Sundhedsstyrelsen eller politiet skal have kendskab til det.

Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit F. Neurologiske sygdomme (epilepsi mv.)

1) For ansøgere eller førere, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination.
Se særskilte afsnit for kørekort ved hhv. apoplexi og epilepsi (herunder enkeltstående krampeanfald og synkope).

Kørekortkategorier

Gruppe 1:

– A (motorcykel),

– B (alm. personbil),

– B/E (alm. personbil med anhænger) samt

– T/M (traktor/motorredskab).

Gruppe 2:

– C (lastbil),

– C/E (lastbil med anhænger),

– D (stor personbil (bus)),

– D/E (stor personbil (bus) med anhænger) samt

– B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefor dring, dvs. betalende passagerer i

– erhverv B, (taxa)

– erhverv D, stor personbil (bus)

– samt godkendelse som kørelærer.

3. 
   01 2013 Charlotte Dornonville de la Cour