Redaktør Charlotte Dornonville de la Cour Senest opdateret 4/1 2013



Yüklə 6,77 Mb.
səhifə29/48
tarix09.02.2017
ölçüsü6,77 Mb.
#8008
1   ...   25   26   27   28   29   30   31   32   ...   48

Dystrofia myotonica type 1 (DM1)

Prævalens


Ca. 1500 personer i DK. Det er den hyppigste arvelige muskelsygdom i den vestlige verden. Neurologisk klinik har i de sidste 10 år været i kontakt med/følger 200 patienter med DM1.

Klinik og diagnose


Patienter fremræder oftest ret karakteristisk med skaldethed, myotoni (specielt i hænder), distal kraftnedsættelse (fingerfleksorer og dropfod), atrofi af sternocleidomastoideus, og dysarti pga svælgparese. Sygdomsgraden er korreleret til antallet af CTG-repeats, nu flere repeats desto værre fænotype. Mutationen er ustabil og videregives ofte i forværret form (forlænget) ved transmission fra afficeret mor til barn. Da diagnosen oftest er oplagt pga familiær forekomst (dominant arvegang), klinisk oplagte kraftudfald og myotoni, stilles diagnosen ved gentestning.

Klinisk opfølgning


Da sygdommen er hyppig følges disse patienter af flere forskellige læger, hvor det er vigtigt at iagttage nedenstående opfølgningsråd:

  • Træthed: Næsten alle DM1 patienter klager over træthed som kan være central eller respiratorisk. Man sikre sig mod det sidste ved at bestille en natlig monitorering for hypoventilation via RCØ (kan behandles med CPAP). Hvis natlig hypoventilation udelukkes kan man forsøge behandling med modiodal. Lægemiddelstyrelsenkan kun ansøges om tilskud når det er vist at medicinen virker efter 14 dage. Medicinen virker på 50-60% af patienterne.

  • Syn: Patienterne kan udvikle katarakt, men man skal ikke rutinemæssigt henvise til øjenlæge, medmindre patienten klager over nedsat syn.

  • Hjerte: Sudden death på kariel basis er desværre hyppig for DM1. Årlig EKG er derfor nødvendig, og ved mistanke om arytmier, Holtermonitorering. Flere patienter har behov for pacemaker.

  • Genetisk rådgivning: Mange patienter har dårlig sygdomsindsigt, og da sygdommen ofte forværres gennem generationer (anticipation), er det overordentlig vigtig at rådgive patienterne og deres pårørende.

  • Endokrint: Flere patienter har forstyrrelser i diverse hormonsystemer. Mange har androgen insufficiens, men nok så vigtigt, og behandleligt, er forstyrrelser i calcuim, thyreoidea og sukker metabolismen.

  • Myotonien: Myotonien er sjælden særlig udtalt og kræver for det meste ingen behandling, men hvis den generer, kan man ansøge om udleveringstilladelse til Mexitil (200 mg x 2-3). Der skal forinden foretages EKG. Medicinen plejer at have en fremragende effekt.


2010 John Vissing

Muskelsygdomme, oversigt




Dystrofia myotonica

Limb-Girdle muskeldystrofi

Facioscapulohumeral muskeldystrofi


Prævalens


Ca 1.500

Ca 500

Ca 500

Arvelighed


Dominant Kromosom 19

Recessiv (90%) eller dominant (10%)

Dominant (Kromosom 4)

Lokalisation af kraftnedsættelse

Distal i OE og UE, sternocleiden, bulbær, ansigt

Proximal. Ingen ansigtsinvolvering

Lokalisation fremgår af sygdommens navn

CK


Oftests 2-3 gange forhøjet

Recessive former: svær CK forhøjelse (5-20 X).

Dominante former: Kun let eller ingen forhøjelse



Marginal eller ingen CK forhøjelse

Muskelbiopsi


Foretages ikke

Foretages til immunhistokemisk undersøgelse og Western blot analyse

Foretages ikke

Gentest

Ja. Blodprøve

Ja, primært ved mistanke om LGMD2I, ellers efter Western blot resultater.

Ja. Blodprøve

Øvrige organmanifestationer

Multiple. Katarakt, kognitive deficits, kardielle arytmier, endokrine forstyrrelser

Sjælden. Kardiel involvering kan forekomme, specielt ved dominante former

Sjælden. Let hørenedsættelse kan forekomme.

Alder for debut


Fra spæd til 20-30 år

Fra spæd til 20-30 år

Fra spæd til 20-30 år

Kønsforskelle

ingen

ingen

ingen



Inklusionslegeme-
myositis

Poly- eller dermatomyositis

Mitokondriemyopati


Prævalens


Ca 200

Ca 500

Ca 700

Arvelighed


Erhvervet

Erhvervet

Maternel, eller autosomal recessiv/dominant arvegang

Lokalisation af kraftnedsættelse

Blandet proximal og distal, men overvejende distal. Bulbære symptomer

Proximal. Bulbære symptomer

Diffus. Oftalmoplegi er hyppig

CK


Oftests 2-3 gange forhøjet

Oftest svær CK forhøjelse (5-20 X).

Oftest normal eller marginal forhøjet, men kan anfaldsvis være høj

Muskelbiopsi


Diagnostisk for sygdommen

Diagnostisk for sygdommen

Diagnostisk for sygdommen

Gentest

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ja, efter muskelbiopsi og evt. biokemisk undersøgelse

Øvrige organmanifestationer

Ingen

Hjerteinsufficiens, interstitiel lungesygdom, hudmanifestationer, ledsmerter

Multiple. Hyppigst endokrine (sukkersyge), hørenedsættelse, epilepsi, demens

Alder for debut


Over 50 års alderen. (gennemsnitsdebutalder =65 år)

Hele livet

Fra spæd til 20-30 år

Kønsforskelle

Hyppigst mænd

Hyppigst kvinder

Ingen



2010 John Vissing

Yüklə 6,77 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   25   26   27   28   29   30   31   32   ...   48




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©azkurs.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

gir | qeydiyyatdan keç
    Ana səhifə


yükləyin